Lev med styrke og mod!

Lev et formålsfyldt liv!

Hvordan var Jesus?

Du HAR en bøn!

Håb

Andet Korintherbrev

Udforsk det episke tempel i Jerusalem

Din bedste investering!

Giv Gud førstepladsen

Ezekiels bog

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJDG">
 <div class="chapter ch1" data-usfm="JDG.1">
 <div class="label">1</div><div class="s1">Juda og Simeon indtager deres omr&#229;de</div><div class="m"> 1Efter Josvas d&#248;d spurgte israelitterne Herren: &#8222;Hvem skal nu g&#229; i spidsen i kampen mod kana&#700;an&#230;erne?&#8221;</div><div class="p"> 2Herren svarede: &#8222;Judas stamme. Jeg vil hj&#230;lpe dem til at indtage det land, jeg har lovet dem.&#8221;</div><div class="p"> 3Lederne af Judas stamme sagde til lederne af Simeons stamme: &#8222;Hj&#230;lp os med at besejre de kana&#700;an&#230;ere, som bor i det omr&#229;de, der skal tilh&#248;re os. S&#229; hj&#230;lper vi bagefter jer med at indtage jeres omr&#229;de.&#8221; S&#229; fulgte m&#230;ndene fra Simeons stamme med Judas m&#230;nd.</div><div class="p"> 4Da de angreb, gav Herren dem sejr over kana&#700;an&#230;erne og perizzitterne, s&#229; de dr&#230;bte 10.000 af fjendens krigere ved byen Bezek. 5Fjendens h&#230;r blev anf&#248;rt af kong Adonibezek, 6og det lykkedes ham at undslippe, men israelitterne fangede ham og huggede hans tommelfingre og storet&#230;er af. 7&#8222;Jeg har selv behandlet 70 h&#248;vdinge p&#229; samme m&#229;de,&#8221; sagde kongen, &#8222;og jeg har ladet dem spise smulerne under mit bord. Nu geng&#230;lder Gud mig for, hvad jeg har gjort imod dem.&#8221; Derefter blev han f&#248;rt til Jerusalem, hvor han blev til sin d&#248;dsdag.</div><div class="p"> 8Judas m&#230;nd angreb ogs&#229; Jerusalem, huggede indbyggerne ned og satte ild til byen. 9Derefter rykkede de ud mod kana&#700;an&#230;erne i det sydlige h&#248;jland, i Negev og p&#229; de vestlige bakkeskr&#229;ninger. 10De gik til angreb p&#229; kana&#700;an&#230;erne i Hebron, det tidligere Kirjat-Arba, og besejrede Sheshajs, Ahimans og Talmajs m&#230;nd. 11De angreb ogs&#229; byen Debir, der tidligere hed Kirjat-Sefer. 12Kaleb havde forinden sagt: &#8222;Den, der indtager Kirjat-Sefer, f&#229;r min datter Aksa til kone.&#8221; 13Otniel, der var s&#248;n af Kalebs yngre bror, Kenaz, erobrede byen og fik som bel&#248;nning Aksa til kone.</div><div class="p"> 14Efter brylluppet bad Aksa sin mand om tilladelse til at tage hjem til sin far og bede om et stykke agerjord. Da hun kom derhen og stod af sit &#230;sel, spurgte Kaleb hende: &#8222;Hvad kan jeg g&#248;re for dig?&#8221; 15&#8222;Velsign mig med en afskedsgave. Du har jo bortgiftet mig til det t&#248;rre sydland, s&#229; jeg har brug for nogle vandkilder.&#8221; S&#229; gav Kaleb hende de &#248;vre og de nedre kilder.</div><div class="p"> 16Dengang Judas stamme drog op fra Palmernes By,#1,16 Det vil sige Jeriko. fulgte efterkommerne af Moses&#700; svigerfar med dem. De hed kenitterne, og de slog sig ned blandt de &#248;vrige beboere i Negevs &#248;rken syd for Arad.</div><div class="p"> 17Da Judas og Simeons m&#230;nd drog i kamp sammen, udryddede de kana&#700;an&#230;erne i Zefat og udslettede byen totalt. Derfor kaldes byen nu Horma.#1,17 Horma betyder &#8222;udslettelse&#8221;. 18Judas h&#230;r indtog ogs&#229; byerne Gaza, Ashkalon og Ekron med de omkringliggende omr&#229;der. 19Herren hjalp Judas stamme med at indtage h&#248;jlandet, men de klarede ikke at f&#229; alle folkene i lavlandet drevet bort, fordi de havde stridsvogne af jern.</div><div class="p"> 20Kaleb havde nu f&#229;et Hebron, som Moses i sin tid havde lovet ham, og han fik jaget de folk bort, som boede der. De var efterkommere af Anaks tre s&#248;nner.</div><div class="s1">De &#248;vrige stammer fordriver ikke alle de oprindelige indbyggere</div><div class="m"> 21Benjamins stamme fordrev ikke alle jebusitterne fra Jerusalem. Derfor bor jebusitterne stadig i byen sammen med benjaminitterne.</div><div class="p"> 22-23Efraims og Manasses stammer angreb byen Betel, tidligere kaldet Luz, og Herren var med dem. De sendte f&#248;rst spioner af sted, 24som fangede en mand, der var p&#229; vej ud af byen. De sagde s&#229; til ham: &#8222;Hvis du viser os, hvordan vi kommer ind i byen, vil vi sk&#229;ne dit liv.&#8221; 25Manden viste dem et smuthul, hvorefter hele byens befolkning blev hugget ned, med undtagelse af den mand og hans familie. 26Senere flyttede han til hittitternes land og grundlagde der en by, som han kaldte Luz.#1,26 Opkaldt efter det gamle navn p&#229; hans hjemby. Det vides ikke, hvor denne by l&#229;. Byen ligger der den dag i dag.</div><div class="p"> 27Manasses stamme fordrev ikke alle indbyggerne i Bet-Shan, Ta&#700;anak, Dor, Jibleam og Megiddo og landsbyerne deromkring, for kana&#700;an&#230;erne var fast besluttet p&#229; at blive boende. 28Senere, da israelitterne blev st&#230;rkere, gjorde de kana&#700;an&#230;erne til slaver, men de fik aldrig fordrevet dem fra landet. 29P&#229; samme m&#229;de gik det for Efraims stamme. Kana&#700;an&#230;erne blev boende side om side med dem i Gezer.</div><div class="p"> 30Zebulons stamme udryddede heller ikke kana&#700;an&#230;erne i Kitron og Nahalol, men gjorde dem til slaver, 31og Ashers stamme fordrev ikke indbyggerne i Akko, Sidon, Ahlab, Akzib, Helba, Afek og Rehob. 32Kana&#700;an&#230;erne blev boende side om side med Ashers stamme. 33P&#229; samme m&#229;de gik det for Naftalis stamme: de fordrev ikke indbyggerne i Bet-Shemesh og Bet-Anat, men de gjorde dem til slaver.</div><div class="p"> 34Amoritterne holdt stand mod Dans stamme, s&#229; de ikke kunne bos&#230;tte sig i lavlandet. 35Amoritterne blev ogs&#229; boende p&#229; Heresbjerget, i Ajjalon og i Sha&#700;albim, men da Efraims og Manasses stammer blev st&#230;rkere, gjorde de dem til slaver. 36Amoritternes sydlige gr&#230;nse l&#248;ber fra Akrabbimpasset til Sela og videre opefter.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJDG">
 <div class="chapter ch2" data-usfm="JDG.2">
 <div class="label">2</div><div class="s1">Folkets frafald efter Josvas d&#248;d</div><div class="m"> 1Herrens engel drog op fra Gilgal og kom til israelitterne med f&#248;lgende budskab: &#8222;Jeg f&#248;rte jer fra Egypten til det land, jeg lovede jeres forf&#230;dre, og jeg forsikrede jer, at jeg aldrig ville bryde min pagt med jer. 2I m&#229;tte til geng&#230;ld ikke slutte fred med landets indbyggere, men derimod s&#248;rge for at &#248;del&#230;gge deres afgudsaltre. Hvorfor har I nu v&#230;ret ulydige og ikke overholdt jeres del af pagten? 3Fordi I har gjort det, vil jeg ikke l&#230;ngere drive de folk ud, som bor i jeres land. De vil v&#230;re en torn i &#248;jet p&#229; jer, og de vil lokke jer til at dyrke deres guder.&#8221;</div><div class="p"> 4Da englen havde talt, brast israelitterne i gr&#229;d, 5og derfor kaldte man det sted for Bokim.#2,5 Bokim betyder &#8222;de gr&#230;dende&#8221;. Derefter bragte de ofre til Herren.</div><div class="p"> 6Efter at Josva havde opl&#248;st den forenede h&#230;r, var stammerne rejst hver til sit omr&#229;de for at bos&#230;tte sig. 7I hele Josvas levetid havde folket adlydt Herren, og det fortsatte de med, s&#229; l&#230;nge den generation var i live, der havde oplevet alle de undere, Herren havde gjort for Israel. 8Josva, Guds tjener, d&#248;de i en alder af 110 &#229;r 9og blev begravet p&#229; sin arvelod i Timnat-Heres i Efraims h&#248;jland nord for Ga&#700;ashbjerget.</div><div class="p"> 10Efterh&#229;nden som hele den generation udd&#248;de, blev den afl&#248;st af en ny generation, som hverken kendte Herren eller huskede de undere, han havde gjort for Israel, 11og de gjorde, hvad der var ondt i Herrens &#248;jne og dyrkede afguderne. 12-13De vendte sig fra Herren, den Gud, som deres forf&#230;dre havde tilbedt, og som havde f&#248;rt dem ud af Egypten, og dyrkede i stedet Ba&#700;al og de andre afguder, som nabofolkene dyrkede. 14Derfor blussede Herrens vrede op imod Israel, s&#229; han udleverede dem til deres fjender, der kom fra alle sider og h&#230;rgede og plyndrede deres land. 15N&#229;r Israels folk gik til kamp imod deres fjender, hjalp Herren fjenderne med at besejre dem &#8211; n&#248;jagtig s&#229;dan som han havde lovet. P&#229; den m&#229;de kom folket i stor n&#248;d. 16S&#229; greb Herren ind og gav dem ledere &#8211; de s&#229;kaldte dommere &#8211; der skulle redde dem fra deres fjender.</div><div class="p"> 17Men folket ville heller ikke adlyde deres befriere. De fortsatte med at v&#230;re trol&#248;se imod Herren og med at tilbede andre guder. De fulgte s&#229;ledes ikke deres forf&#230;dres levevis, for de adl&#248;d ikke l&#230;ngere Herrens bud. 18Alligevel var det s&#229;dan, at n&#229;r Herren gav folket en befrier, s&#229; var han med den befrier, s&#229; l&#230;nge han levede, og reddede folket fra deres fjender, for Herren havde medynk med sit forpinte folk, som jamrede, n&#229;r de blev undertrykt af fjenderne. 19Men n&#229;r befrieren s&#229; d&#248;de, genoptog folket deres onde levevis og gjorde v&#230;rre ting end deres forf&#230;dre. De dyrkede igen fremmede guder, tilbad dem og b&#248;jede sig for dem, og de n&#230;gtede at &#230;ndre deres onde adf&#230;rd og st&#230;dige holdning.</div><div class="p"> 20S&#229; blussede Herrens vrede igen op imod Israel, og han erkl&#230;rede: &#8222;Fordi mit folk har brudt den pagt, jeg oprettede med deres forf&#230;dre og ignoreret mine befalinger, 21vil jeg ikke l&#230;ngere hj&#230;lpe dem med at fordrive de folkeslag, Josva ikke n&#229;ede at besejre, f&#248;r han d&#248;de. 22I stedet vil jeg bruge fjenderne til at s&#230;tte dem p&#229; pr&#248;ve og se, om de vil vende sig til mig og adlyde mig, s&#229;dan som deres forf&#230;dre gjorde.&#8221;</div><div class="p"> 23Det var grunden til, at Herren lod de forskellige folkeslag blive boende og ikke udryddede dem med det samme ved at give Josva sejr over dem.</div><div class="b"></div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJDG">
 <div class="chapter ch19" data-usfm="JDG.19">
 <div class="label">19</div><div class="s1">Benjaminitternes forbrydelse</div><div class="m"> 1P&#229; den tid, da der endnu ingen konge var i Israel, boede der en mand af Levis stamme p&#229; et afsides sted i Efraims h&#248;jland. Han havde hentet sig en medhustru i Betlehem i Juda. 2Men hun blev vred p&#229; ham og tog derefter tilbage til sin fars hus i Betlehem. Da der var g&#229;et fire m&#229;neder, 3ops&#248;gte manden hende for at f&#229; hende med tilbage. Han havde taget sin tjener og et ekstra &#230;sel med. Pigen f&#248;rte ham ind til sin far, og faderen b&#248;d ham velkommen 4og bad ham blive nogle dage. S&#229; blev han boende i tre dage. Han b&#229;de spiste og sov der.</div><div class="p"> 5P&#229; den fjerde dag stod levitten og hans tjener tidligt op for at begive sig p&#229; hjemturen sammen med konen, men svigerfaderen sagde: &#8222;I m&#229; da ikke tage af sted, f&#248;r I har f&#229;et et godt m&#229;ltid.&#8221; 6S&#229; satte de sig ned og spiste et st&#248;rre m&#229;ltid. &#8222;Bliv dog en dag mere!&#8221; bad svigerfaderen. &#8222;Vi har det jo dejligt sammen.&#8221; 7Levitten afslog, men hans svigerfar blev ved med at presse ham, indtil han gav efter og blev der natten over. 8N&#230;ste morgen stod de igen tidligt op for at komme af sted. &#8222;Spis nu f&#248;rst,&#8221; insisterede svigerfaderen. &#8222;S&#229; kan I tage af sted i eftermiddag.&#8221;</div><div class="p"> 9Samme eftermiddag, da levitten og hans medhustru og tjener gjorde klar til afrejsen, sagde svigerfaderen: &#8222;Det er ved at blive sent! Hvad med at blive endnu en nat, s&#229; vi kan hygge os sammen denne sidste aften? S&#229; kan I tage af sted i morgen tidlig!&#8221;</div><div class="p"> 10Men denne gang var levitten fast besluttet p&#229; at tage af sted. S&#229; han sadlede sine to &#230;sler og red af sted sammen med sin medhustru i retning af Jebus, som nu hedder Jerusalem.</div><div class="p"> 11Det var sent p&#229; dagen, da de n&#229;ede til byen. &#8222;Vi kan ikke n&#229; l&#230;ngere i dag,&#8221; sagde tjeneren. &#8222;Lad os overnatte i den her jebusitiske by.&#8221;</div><div class="p"> 12-13&#8222;Nej,&#8221; svarede hans herre, &#8222;vi kan ikke tage ind i en fremmed by, hvor der ikke bor nogen israelitter. Lad os forts&#230;tte til Gibea eller helt til Rama.&#8221;</div><div class="p"> 14S&#229; fortsatte de, indtil de kort efter solnedgang n&#229;ede Gibea, en landsby, som tilh&#248;rte Benjamins stamme, 15og de standsede for at overnatte der. De satte sig til at vente p&#229; torvet, men ingen tilb&#248;d dem husly for natten. 16S&#229; kom en gammel mand forbi, der var p&#229; vej hjem fra arbejdet i marken. Han var efraimit, men boede nu i Gibea, sk&#248;nt byen tilh&#248;rte Benjamins stamme. 17Da han fik &#248;je p&#229; de fremmede, der sad p&#229; torvet, spurgte han dem, hvor de kom fra, og hvor de var p&#229; vej hen.</div><div class="p"> 18&#8222;Vi er p&#229; vej hjem fra Betlehem i Juda,&#8221; svarede levitten. &#8222;Vi bor p&#229; et afsides sted i Efraims h&#248;jland. Men ingen har tilbudt os husly for natten, 19sk&#248;nt vi har foder til &#230;slerne og rigeligt med mad og vin til os selv.&#8221;</div><div class="p"> 20&#8222;Kom dog med mig!&#8221; udbr&#248;d den gamle mand. &#8222;Jeg skal nok s&#248;rge godt for jer. I kan da ikke blive siddende her p&#229; torvet.&#8221;</div><div class="p"> 21S&#229; tog han dem med hjem og fodrede deres &#230;sler, og efter at de havde vasket deres f&#248;dder, spiste de til aften sammen. 22Men bedst som de sad og hyggede sig, blev huset omringet af en flok onde m&#230;nd fra byen. De hamrede p&#229; d&#248;ren og r&#229;bte til den gamle mand: &#8222;Bring din g&#230;st herud til os, s&#229; vi kan stille vores lyst p&#229; ham!&#8221; 23Den gamle mand gik ud for at tale dem fra det. &#8222;H&#248;r nu her, venner,&#8221; sagde han. &#8222;I m&#229; ikke v&#230;re s&#229; onde ved min g&#230;st. 24I huset her er der b&#229;de hans medhustru og min datter, der endnu er jomfru. Dem kan vi sende ud til jer, s&#229; I kan forlyste jer med dem. Men g&#248;r ikke noget s&#229; skammeligt mod min g&#230;st.&#8221;</div><div class="p"> 25Men de ville ikke tage imod fornuft. S&#229; tog levitten sin medhustru og skubbede hende ud p&#229; gaden, hvor m&#230;ndene p&#229; skift voldtog hende natten igennem, indtil det begyndte at blive lyst. 26Da solen stod op, sl&#230;bte hun sig hen til den gamle mands hus, hvor hun besvimede p&#229; d&#248;rtrinet og blev liggende, til det var helt lyst. 27Da levitten senere &#229;bnede d&#248;ren for at g&#248;re sig klar til at tage af sted, fandt han sin medhustru liggende med h&#230;nderne p&#229; d&#248;rtrinet.</div><div class="p"> 28&#8222;Rejs dig, og lad os komme af sted!&#8221; sagde han.</div><div class="p">Men der kom ikke noget svar, for hun var d&#248;d. S&#229; lagde han hende op p&#229; &#230;slet og bragte hende hjem til sit hus. 29Der tog han en kniv og skar hendes lig i 12 stykker, som han sendte ud til Israels 12 stammer. 30Alle, som h&#248;rte om det, sagde: &#8222;S&#229; grusom en forbrydelse er ikke blevet beg&#229;et siden vi forlod Egypten! Vi har aldrig set noget lignende. Der m&#229; g&#248;res noget, men hvad?&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJDG">
 <div class="chapter ch20" data-usfm="JDG.20">
 <div class="label">20</div><div class="s1">Benjaminitterne straffes</div><div class="m"> 1Da samledes alle Israels m&#230;nd &#8211; fra Dan i nord til Be&#700;ersheba i syd og fra Gilead i &#248;st &#8211; for Herrens ansigt i Mitzpa. 2Alle Israels stammeledere m&#248;dte op, og alle stammerne m&#248;nstrede tilsammen 400.000 bev&#230;bnede krigere. 3-4(Benjaminitterne h&#248;rte, at alle de andre stammer havde forsamlet sig i Mitzpa.)</div><div class="p">&#8222;Fort&#230;l os nu, hvordan den forbrydelse gik til,&#8221; sagde folkets ledere til den myrdede kvindes mand.</div><div class="p">&#8222;Jeg og min medhustru ankom til Gibea i Benjamins land for at overnatte,&#8221; begyndte han. 5&#8222;Om natten omringede nogle af byens m&#230;nd huset i den hensigt at sl&#229; mig ihjel, og de voldtog min medhustru, indtil hun d&#248;de. 6Derefter skar jeg hendes lig i 12 stykker og sendte stykkerne ud til Israels 12 stammer for at vise, hvilken afskyelig forbrydelse disse israelitter havde beg&#229;et. 7Nu m&#229; det v&#230;re op til forsamlingen her at beslutte, hvad der skal g&#248;res.&#8221;</div><div class="p"> 8-11Alle rejste sig, og deres beslutning var enstemmig: &#8222;Ingen af os vender hjem, f&#248;r vi har udf&#248;rt en h&#230;vnaktion mod Gibea. Vi vil udtage en tiendedel af h&#230;ren til at s&#248;rge for forsyningslinjerne &#8211; og resten af os vil udslette Gibea for den afskyelige forbrydelse, der er beg&#229;et blandt Israels folk. Hvem der skal v&#230;re h&#230;rens fortrop, vil blive bestemt ved lodkastning.&#8221;</div><div class="p"> 12S&#229; sendte man delegationer ud til hele Benjaminstammens omr&#229;de med f&#248;lgende besked: &#8222;Hvad er det dog for en skaml&#248;s handling, der er blevet beg&#229;et hos jer? 13Udlever de onde m&#230;nd fra Gibea til os, s&#229; vi kan henrette dem og p&#229; den m&#229;de udrydde det onde fra Israels midte.&#8221; Men benjaminitterne ville ikke h&#248;re p&#229; dem. 14-15I stedet samlede de en h&#230;r p&#229; 26.000 mand og sendte h&#230;ren til Gibea for at hj&#230;lpe byens 700 v&#229;benf&#248;re m&#230;nd imod den israelitiske h&#230;r. 16I h&#230;ren var der 700 udvalgte, venstreh&#229;ndede skarpskytter, der med deres stenslynger kunne ramme plet hver eneste gang. 17Over for dem stod de 400.000 krigere fra de &#248;vrige stammer.</div><div class="p"> 18F&#248;r slaget gik israelitterne til Betel for at r&#229;dsp&#248;rge Gud. &#8222;Hvilken stamme skal danne fortrop i slaget mod benjaminitterne?&#8221; spurgte de. Herren svarede: &#8222;Judas stamme skal g&#229; forrest.&#8221;</div><div class="p"> 19-20Tidligt n&#230;ste morgen drog h&#230;ren af sted og slog lejr t&#230;t ved Gibea. Derfra gik de til angreb mod byen, 21men benjaminitterne stormede ud af byen og dr&#230;bte den dag 22.000 israelitter. 22-24Da gik israelitterne op til Betel og gr&#230;d for Herrens ansigt indtil aften. &#8222;Skal vi forts&#230;tte kampen imod benjaminitterne, som dog er en del af vores eget folk?&#8221; spurgte de. Herren svarede: &#8222;Ja, g&#229; i kamp imod dem igen!&#8221;</div><div class="p">S&#229; opmuntrede israelitterne hinanden og gjorde klar til at forts&#230;tte kampen samme sted n&#230;ste dag. 25Men denne gang gik det ikke meget bedre, for benjaminitterne dr&#230;bte yderligere 18.000 krigere.</div><div class="p"> 26Da gik hele h&#230;ren op til Betel. De gr&#230;d og fastede indtil aften og bragte br&#230;nd- og f&#230;llesskabsofre til Herren. 27-28P&#229; det tidspunkt var Guds pagts ark flyttet til Betel, og Pinehas, en s&#248;n af Arons s&#248;n Eleazar, var pr&#230;st ved helligdommen. Israelitterne spurgte atter Herren: &#8222;Skal vi forts&#230;tte kampen imod benjaminitterne?&#8221; Herren svarede: &#8222;Forts&#230;t! I morgen vil jeg give jer sejr over dem.&#8221;</div><div class="p"> 29S&#229; lagde en del af israelitterne sig i baghold p&#229; markerne rundt om byen. 30N&#230;ste morgen gik den &#248;vrige del af h&#230;ren frontalt til angreb mod Gibea som de &#248;vrige dage. 31Da benjaminitterne nu stormede ud af byen for at g&#229; til modangreb, trak israelitterne sig tilbage i tre retninger og lokkede benjaminitterne v&#230;k fra byen. Benjaminitterne forfulgte de israelitiske soldater og huggede 30 af dem ned dels ude p&#229; markerne, dels langs vejen mod nordvest til Gibeon#20,31 P&#229; hebraisk ligner de to navne &#8222;Gibea&#8221; og &#8222;Gibeon&#8221; hinanden meget. Selvom den hebraiske tekst, vi har adgang til, siger &#8222;Gibea&#8221;, er det sandsynligt, at originalen har sagt &#8222;Gibeon&#8221;, da det passer bedre i sammenh&#230;ngen. og mod nord til Betel. 32Det fik dem til at t&#230;nke: &#8222;Vi sl&#229;r dem ogs&#229; denne gang!&#8221; Men israelitternes slagplan gik jo ud p&#229;, at deres h&#230;r skulle flygte og derved lokke modstanderne bort fra byen. 33Da deres hovedstyrker n&#229;ede Ba&#700;al-Tamar, forskansede de sig og gik til modangreb. I mellemtiden kom de andre frem fra deres baghold og indtog Gibea uden at m&#248;de v&#230;sentlig modstand. 34Det drejede sig om 10.000 af israelitternes bedste krigere. Samtidig var der voldsom kamp mellem hovedstyrken og Benjamins h&#230;r, der var uvidende om, at det snart var ude med dem. 35Den dag gav Herren israelitterne sejr over Benjamins h&#230;r, der med et tab p&#229; 25.100 mand blev n&#230;sten totalt udslettet. 36Da m&#229;tte benjaminitterne acceptere, at de var blevet sl&#229;et.</div><div class="p">Bagholdsangrebet og kampens afslutning foregik p&#229; f&#248;lgende m&#229;de: Den israelitiske hovedstyrke havde jo trukket sig v&#230;k fra benjaminitterne, da de satsede p&#229; deres bagholdsstrategi. 37Den &#248;vrige h&#230;rstyrke kom nu frem fra sit baghold, stormede Gibea og huggede indbyggerne ned. 38Det var aftalt, at de skulle s&#230;tte ild til byen, og det gjorde de s&#229;. 39Da israelitternes hovedstyrke s&#229; r&#248;gen, standsede de flugten og gik til modangreb p&#229; benjaminitternes h&#230;r. Da benjaminitterne allerede havde hugget 30 israelitiske soldater ned, og hele h&#230;ren var flygtet, var de overbeviste om, at sejren var en realitet ligesom de to foreg&#229;ende dage, 40-41men da de s&#229; sig tilbage mod byen fik de et chok, for byen var i brand, og fjenderne kom imod dem b&#229;de fra syd og nord. 42Deres eneste udvej var at flygte i retning af &#248;rkenen, men hovedstyrken og krigerne fra bagholdet, som nu havde sluttet sig til dem, satte efter benjaminitterne. 43-44Et godt stykke &#248;st for Gibea blev de indhentet, og mere end 18.000 af Benjamins krigere blev sl&#229;et ihjel d&#233;r. 45Resten af h&#230;ren flygtede videre mod nord ind i &#248;rkenen i retning af Rimmons klippe, og endnu 5000 mand blev hugget ned undervejs. 2000 mand n&#229;ede frem til Gidom, inden de blev dr&#230;bt.</div><div class="p"> 46Den dag mistede Benjamins stamme mere end 25.000 dygtige krigere. 47De eneste overlevende var 600 m&#230;nd, der undslap til Rimmons klippe og gemte sig i &#248;rkenomr&#229;dets klippehuler. Her levede de i fire m&#229;neder.</div><div class="p"> 48Efter slaget gik israelitterne en runde til hver eneste by i Benjamins land. De dr&#230;bte alt levende, b&#229;de mennesker og dyr, og derefter br&#230;ndte de byerne ned til grunden.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJDG">
 <div class="chapter ch21" data-usfm="JDG.21">
 <div class="label">21</div><div class="s1">Benjamins stamme reddes fra udslettelse</div><div class="m"> 1De israelitiske ledere havde under m&#248;det i Mitzpa svoret p&#229;, at de aldrig ville lade deres d&#248;tre gifte sig med m&#230;nd fra Benjamins stamme. 2Men efter slaget holdt de endnu et m&#248;de &#8211; denne gang i Betel &#8211; hvor de s&#248;rgede og gr&#230;d for Herrens ansigt indtil aften. 3&#8222;Herre, Israels Gud,&#8221; klagede de, &#8222;hvorfor skulle denne ulykke ramme os? Nu m&#229; vi savne en stamme i Israel!&#8221;</div><div class="p"> 4N&#230;ste morgen stod de tidligt op, byggede et alter og ofrede br&#230;nd- og f&#230;llesskabsofre p&#229; alteret. 5Da spurgte de hinanden: &#8222;Var nogen af Israels folk ikke repr&#230;senteret under m&#248;det i Mitzpa?&#8221; De havde nemlig svoret p&#229;, at hvis nogen n&#230;gtede at m&#248;de op, skulle de straffes med d&#248;den. 6Men samtidig f&#248;lte Israel medlidenhed med benjaminitterne og sagde: &#8222;Ak, en hel stamme er n&#230;sten totalt udryddet af Israel! 7Hvordan skal vi skaffe koner til de f&#229; m&#230;nd, der er tilbage, n&#229;r vi for Herrens ansigt har svoret p&#229;, at vi ikke vil lade vores d&#248;tre gifte sig med dem?&#8221;</div><div class="p"> 8-9Da de nu unders&#248;gte, om nogen var udeblevet fra det omtalte m&#248;de i Mitzpa, opdagede man, at ingen fra Jabesh i Gilead havde v&#230;ret til stede. 10-11S&#229; sendte de en h&#230;r p&#229; 12.000 af de bedste soldater af sted med f&#248;lgende besked: &#8222;Udryd alle indbyggerne i Jabesh med undtagelse af unge piger, som er jomfruer.&#8221; 12Det gjorde de s&#229;, og de fandt 400 unge jomfruer. Disse piger blev f&#248;rt til den israelitiske lejr i Shilo i Kana&#700;ans land.</div><div class="p"> 13Derefter sendte man en delegation af sted for at fort&#230;lle de 600 overlevende benjaminitter ved Rimmons klippe i &#248;rkenen, at de nu kunne tage hjem i fred. 14Det gjorde de s&#229;, og de fik overdraget de 400 piger fra Jabesh, men der var ikke koner nok til dem alle. 15-16Israelitterne var meget kede af, at Gud s&#229;ledes n&#230;sten havde udryddet en af deres stammer. De f&#248;lte medlidenhed med de sidste benjaminitter og lederne spurgte hinanden: &#8222;Hvordan skal vi skaffe koner til de sidste 200 m&#230;nd? Alle kvinder i Benjamins stamme er jo udryddet. 17Der m&#229; findes en udvej, s&#229; de overlevende kan f&#229; efterkommere og stammen kan komme p&#229; fode igen, 18selv om vi ved vores ed har udelukket muligheden af at bortgifte vores egne d&#248;tre til dem.&#8221; 19Pludselig var der en, som fik en lys id&#233;! &#8222;H&#248;r,&#8221; sagde han, &#8222;m&#229;ske kan vi l&#248;se problemet under den kommende religi&#248;se byfest i Shilo.&#8221; (Shilo ligger &#248;st for vejen mellem Betel og Sikem, syd for Lebona og nord for Betel.)</div><div class="p"> 20-21S&#229; blev de enige om at sige til de benjaminitter, som stadig manglede koner: &#8222;Hold jer skjult i vinmarkerne uden for Shilo og se godt p&#229; de piger, der tager derhen for at danse. Under dansen kommer I frem fra jeres skjulested, og finder jer hver is&#230;r en pige, som I tager med hjem til Benjamins land. 22N&#229;r deres f&#230;dre og br&#248;dre s&#229; kommer og nedl&#230;gger protest over for os, skal vi nok berolige dem og overtale dem til at lade jer beholde deres d&#248;tre, for der var ikke koner nok til jer i Jabesh. Vi skal ogs&#229; nok forklare dem, at de ikke har brudt deres ed, for de har ikke bortgiftet deres d&#248;tre frivilligt. I har jo selv taget dem!&#8221;</div><div class="p"> 23S&#229; gjorde benjaminitterne, som de fik besked p&#229;. De fik hver fat i en pige under festen, hvorefter de hjemf&#248;rte dem som deres koner til deres eget land. Her genopbyggede de byerne og bosatte sig igen i deres eget stammeomr&#229;de.</div><div class="p"> 24Derp&#229; opl&#248;stes den israelitiske h&#230;r, og de forskellige stammer vendte hver for sig tilbage til deres land og deres familier. 25P&#229; den tid var der ingen konge i Israel, og folk gjorde, hvad de fandt for godt.</div>
 </div>
 </div>
</div>

The Story of God: 30 Day Reading PlanUddrag

The People Rebel & the Need for a King

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner