Jakobs Brev

Første Petersbrev

Ezekiels bog

Efeserbrevet

Hvordan var Jesus?

Andet Petersbrev

Hebræerbrevet

Andet Korintherbrev

Håb

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk1KI">
 <div class="chapter ch2" data-usfm="1KI.2">
 <div class="label">2</div><div class="s1">Davids sidste formaning til Salomon</div><div class="m"> 1Kort efter, da David l&#229; for d&#248;den, kaldte han Salomon ind for at give ham sine sidste ord:</div><div class="p"> 2&#8222;Alle skal jo d&#248;, og nu er det snart min tur! Men Salomon, jeg har tillid til, at du vil blive en st&#230;rk og v&#230;rdig efterf&#248;lger. 3G&#248;r altid, som Gud siger! Adlyd omhyggeligt de love og forordninger, som han gav os gennem Moses, s&#229; vil dit liv lykkes. 4Hvis du altid er lydig, vil Herren opfylde det l&#248;fte, han gav mig, for han har lovet, at hvis mine b&#248;rn og deres efterkommere tager sig i agt og viser helhjertet trofasthed imod ham, vil der i al fremtid v&#230;re en af mine efterkommere p&#229; tronen i Israel.</div><div class="p"> 5H&#248;r nu efter! Du ved, at Joab myrdede mine to h&#230;rf&#248;rere Abner og Amasa, da han i fredstid stak dem ned uden varsel som h&#230;vn for, hvad de havde gjort i en krigssituation. 6Du er en klog mand, Salomon, og du ved, hvad du b&#248;r g&#248;re: Lad ikke Joab d&#248; en fredelig d&#248;d i sin alderdom. 7Men Barzillajs s&#248;nner fra Gilead skal du vise godhed, og du skal s&#248;rge for deres forn&#248;denheder, for de tog sig af mig, dengang jeg flygtede fra din bror Absalom. 8Og husker du Shimi, Geras s&#248;n af Benjamins stamme fra Bahurim? Han forbandede mig groft, da jeg var p&#229; vej til Mahanajim. Men da han senere kom ned til Jordanfloden for at m&#248;de mig, lovede jeg, at jeg ikke ville sl&#229; ham ihjel. 9Men det betyder ikke, at han er uskyldig. Salomon, du er en klog mand; du finder nok p&#229; r&#229;d, s&#229; Shimi f&#229;r en blodig d&#248;d!&#8221;</div><div class="p"> 10Derefter d&#248;de David, og han blev begravet i Davidsbyen.#2,10 Davidsbyen blev efterh&#229;nden betegnelsen for et mindre omr&#229;de i Jerusalem syd for tempelpladsen, der hvor Davids palads var bygget. 11Han havde regeret i Israel i 40 &#229;r, de syv med hoveds&#230;de i Hebron og de 33 med hoveds&#230;de i Jerusalem. 12Salomon blev den nye konge efter sin far David, og hans konged&#248;mme var st&#230;rkt fra starten.</div><div class="s1">Salomon bef&#230;ster sit konged&#248;mme</div><div class="m"> 13En dag ops&#248;gte Adonija Salomons mor, Batsheba.</div><div class="p">&#8222;Kommer du i et fredeligt &#230;rinde?&#8221; spurgte hun.</div><div class="p">&#8222;Ja, det g&#248;r jeg,&#8221; svarede Adonija. 14&#8222;Faktisk kommer jeg for at bede dig g&#248;re mig en tjeneste.&#8221;</div><div class="p">&#8222;Hvilken tjeneste?&#8221; spurgte hun.</div><div class="p"> 15&#8222;Jo, ser du,&#8221; begyndte Adonija. &#8222;Det var jo egentlig mig, der havde krav p&#229; tronen, for jeg var den &#230;ldste af Davids s&#248;nner, der er i live, og hele Israel forventede, at jeg blev konge. Men s&#229; overtog min bror som bekendt det hele &#8211; og det m&#229; vel v&#230;re Herrens vilje. 16Nu beder jeg dig blot love mig, at du vil g&#248;re mig en lille tjeneste.&#8221;</div><div class="p">&#8222;Hvad drejer det sig om?&#8221; spurgte Batsheba.</div><div class="p"> 17&#8222;At du taler til kong Salomon p&#229; mine vegne,&#8221; svarede Adonija. &#8222;Jeg ved jo, at han vil g&#248;re, hvad du beder ham om. Bed ham om at give mig Abishag fra Shunem til kone.&#8221;</div><div class="p"> 18&#8222;Jeg skal g&#248;re, hvad jeg kan,&#8221; lovede hun.</div><div class="p"> 19S&#229; gik Batsheba til kong Salomons tronsal. Da hun kom ind, gik han hende i m&#248;de og b&#248;jede sig dybt for hende, hvorefter han gav ordre til, at der skulle b&#230;res en trone frem til hende. Den blev anbragt p&#229; hans h&#248;jre side, og hun tog plads.</div><div class="p"> 20&#8222;Jeg vil bede dig g&#248;re mig en lille tjeneste,&#8221; begyndte hun. &#8222;Jeg h&#229;ber ikke, du skuffer mig.&#8221;</div><div class="p">&#8222;Hvad t&#230;nker du p&#229;, mor?&#8221; spurgte han. &#8222;Du ved, jeg ikke vil n&#230;gte dig noget!&#8221;</div><div class="p"> 21&#8222;S&#229; lad din bror Adonija f&#229; lov at gifte sig med Abishag,&#8221; svarede hun.</div><div class="p"> 22&#8222;Er du vanvittig?&#8221; udbr&#248;d Salomon. &#8222;Hvorfor tror du, han beder om Abishag? Han kunne lige s&#229; godt bede om kongev&#230;rdigheden med det samme! Han er jo min &#230;ldste bror, og han har tilmed Ebjatar og Joab p&#229; sin side.&#8221; 23-24Da svor kong Salomon: &#8222;M&#229;tte Herren straffe mig om ikke den listige anmodning kommer til at koste Adonija livet! Jeg sv&#230;rger ved den levende Gud, han, der indsatte mig som konge efter min far og som lovede mig, at min sl&#230;gt skulle v&#230;re konger efter mig, at Adonija skal d&#248; allerede i dag!&#8221;</div><div class="p"> 25Salomon befalede Benaja, at han straks skulle hugge Adonija ned med sit sv&#230;rd.</div><div class="p"> 26Kongen sagde derefter til Ebjatar: &#8222;Tag hjem til din g&#229;rd i Anatot. Jeg burde egentlig ogs&#229; lade dig henrette, men lad os nu se tiden an, for trods alt bar du Guds ark, dengang min far var konge, og du udholdt din del af de strabadser, min far m&#229;tte igennem.&#8221;</div><div class="p"> 27Dermed blev Ebjatar afsat fra sin stilling som pr&#230;st for Herren, og samtidig opfyldtes det ord, Herren havde talt i Shilo om Elis efterkommere.</div><div class="p"> 28Da Joab h&#248;rte nyheden om Adonijas d&#248;d, s&#248;gte han straks tilflugt i helligdommen og greb fat om alterets horn. Han var i fare, fordi han havde st&#248;ttet Adonija i hans opr&#248;r, selv om han ikke havde st&#248;ttet Absalom. 29Da kong Salomon fik at vide, hvor Joab gemte sig, sendte han Benaja af sted for at henrette ham.</div><div class="p"> 30Benaja gik hen til helligdommen og sagde til Joab: &#8222;I kongens navn: Kom ud!&#8221;</div><div class="p">&#8222;Nej,&#8221; svarede Joab, &#8222;jeg bliver her, til jeg d&#248;r!&#8221;</div><div class="p">S&#229; vendte Benaja tilbage til kongen med den besked.</div><div class="p"> 31&#8222;Godt,&#8221; svarede kongen, &#8222;s&#229; lad ham d&#248; der! Henret ham ved alteret og begrav ham. S&#229; hviler skylden for de mord, han har beg&#229;et p&#229; uskyldige mennesker, ikke l&#230;ngere p&#229; mig og min fars sl&#230;gt. 32Herren vil holde ham personligt ansvarlig for at have myrdet to m&#230;nd, der var bedre end ham, for det var ikke med min fars samtykke, at de blev myrdet, hverken Abner, der var &#248;verstkommanderende for Israels h&#230;r, eller Amasa, der var &#248;verstkommanderende for Judas h&#230;r. 33M&#229; skylden alene tilregnes Joab og hans efterkommere, og m&#229; Herren frifinde David og hans efterkommere i den sag.&#8221;</div><div class="p"> 34S&#229; gik Benaja tilbage og dr&#230;bte Joab, og han blev begravet uden for sit hus i &#248;rkenen. 35Kongen udpegede derefter Benaja til sin nye h&#230;rf&#248;rer og Zadok til pr&#230;st ved helligdommen i Ebjatars sted.</div><div class="p"> 36-37Kongen sendte nu bud efter Shimi og sagde: &#8222;Byg dig et hus her i Jerusalem. Du er under husarrest, og du m&#229; ikke forlade byen, uanset hvad der sker. I samme &#248;jeblik du overskrider Kedrondalen, er du d&#248;dsens, og du er selv ude om det.&#8221;</div><div class="p"> 38&#8222;Godt,&#8221; svarede Shimi. &#8222;Du er min herre og konge, og jeg vil g&#248;re, som du siger.&#8221; Han blev derefter i Jerusalem i lang tid.</div><div class="p"> 39Men tre &#229;r senere flygtede to af Shimis slaver til kong Akish i Gat. Da Shimi fik at vide, at hans slaver var i Gat, 40sadlede han sit &#230;sel og ops&#248;gte kong Akish. Efter at have fundet sine slaver vendte han tilbage til Jerusalem.</div><div class="p"> 41Salomon fik imidlertid at vide, at Shimi havde forladt Jerusalem og var taget til Gat og hjem igen. 42Da sendte han bud efter ham og sagde: &#8222;Befalede jeg dig ikke i Guds navn at blive i Jerusalem, hvis du havde dit liv k&#230;rt? Og svor du ikke p&#229;, at du ville blive i byen? 43Hvorfor har du da trodset min befaling og brudt din ed? 44Og hvad med alle de onde ting, du gjorde mod min far, David? Nu vil Herren straffe dig for din ondskab, 45men hans velsignelse vil fortsat hvile over Davids sl&#230;gt, s&#229; de kan bevare kongemagten for evigt.&#8221; 46P&#229; kongens befaling henrettede Benaja s&#229; Shimi.</div><div class="p">Med Adonijas og Joabs d&#248;d blev Salomons konged&#248;mme yderligere bef&#230;stet.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk1KI">
 <div class="chapter ch3" data-usfm="1KI.3">
 <div class="label">3</div><div class="s1">Salomon beder om visdom</div><div class="m"> 1Salomon gik derefter i forbund med Egypten ved at gifte sig med en datter af den egyptiske konge. Han f&#248;rte hende til Davidsbyen og boede med hende der, indtil Herrens hus, hans eget palads og bymuren blev f&#230;rdigbygget.</div><div class="p"> 2Da Herrens hus endnu ikke var bygget, udf&#248;rte folket deres ofringer rundt omkring p&#229; landets offerh&#248;je. 3Salomon elskede Herren og fulgte n&#248;je de anvisninger, hans far havde givet ham, men han fortsatte dog med at ofre dyr og br&#230;nde r&#248;gelse p&#229; de gamle offerh&#248;je.</div><div class="p"> 4En dag tog Salomon til Gibeon for at ofre, for det store alter#3,4 If&#248;lge 2.Kr&#248;n. 1,3&#8209;6 stod &#229;benbaringsteltet p&#229; Gibeonh&#248;jen p&#229; dette tidspunkt, mens pagtens ark stod i Jerusalem. fandtes der, og han bragte tusind br&#230;ndofre p&#229; alteret. Mens han var i Gibeon, 5viste Herren sig for ham i en dr&#248;m om natten og sagde: &#8222;Bed om hvad du vil, og jeg vil give det til dig!&#8221;</div><div class="p"> 6Salomon svarede: &#8222;Du har v&#230;ret um&#229;delig god imod min far, fordi han var b&#229;de trofast, retskaffen og oprigtig i sit forhold til dig. At du gav ham en s&#248;n til at f&#248;lge ham p&#229; tronen er et udtryk for din trofasthed imod ham. 7Herre, min Gud, nu har du gjort mig til konge i min fars sted, men jeg er ung og uerfaren. 8Det forventes af mig, at jeg skal regere dit udvalgte folk &#8211; et folk s&#229; stort, at det ikke kan t&#230;lles. 9Giv mig derfor et lydh&#248;rt hjerte, s&#229; jeg kan lede dit folk, s&#229; jeg kan skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert. For hvem kan magte at regere over dit m&#230;gtige folk?&#8221;</div><div class="p"> 10Herren syntes godt om Salomons &#248;nske 11og svarede: &#8222;Fordi du bad om evne til at tr&#230;ffe de rigtige beslutninger og ikke om rigdom til dig selv, et langt liv, eller d&#248;d over dine fjender, 12vil jeg opfylde din b&#248;n: Jeg vil give dig st&#248;rre visdom end nogen anden nogen sinde har haft eller vil f&#229;. 13Men jeg vil ogs&#229; give dig, hvad du ikke bad om &#8211; nemlig rigdom og ber&#248;mmelse. S&#229; l&#230;nge du lever, vil ingen af alle verdens konger kunne m&#229;le sig med dig. 14Og hvis du adlyder mine love og forordninger, s&#229;dan som din far gjorde, vil jeg give dig et langt liv i tilgift.&#8221;</div><div class="p"> 15S&#229; v&#229;gnede Salomon og blev klar over, at han havde dr&#248;mt; og han vendte tilbage til Jerusalem og til teltet med Herrens pagts ark. Foran arken ofrede han br&#230;ndofre og f&#230;llesskabsofre til Gud, og bagefter holdt han en fest for alle sine embedsm&#230;nd.</div><div class="s1">Et eksempel p&#229; Salomons visdom</div><div class="m"> 16En dag s&#248;gte to prostituerede audiens hos kongen. De ville have ham til at f&#230;lde dom i en bestemt sag.</div><div class="p"> 17&#8222;Herre,&#8221; sagde den f&#248;rste, &#8222;vi to bor i samme hus, og for nylig f&#248;dte jeg et barn, mens hun var til stede. 18To dage senere f&#248;dte hun ogs&#229; et barn. Der var ingen andre end os i huset, s&#229; der var ingen vidner. 19Men hendes dreng d&#248;de midt om natten, fordi hun kom til at ligge p&#229; ham. 20Mens jeg stadig l&#229; og sov, stod hun op og tog min s&#248;n, som l&#229; ved min side, og lagde ham over i sin egen seng. Derefter anbragte hun sin egen d&#248;de s&#248;n hos mig. 21Tidligt om morgenen stod jeg op for at amme mit barn, men s&#229; opdagede jeg, at drengen var d&#248;d! Men da jeg s&#229; n&#248;je p&#229; ham, kunne jeg se, at den d&#248;de dreng slet ikke var min s&#248;n.&#8221;</div><div class="p"> 22&#8222;Det passer ikke!&#8221; protesterede den anden kvinde. &#8222;Det er min s&#248;n, der lever, og din, der er d&#248;d!&#8221;</div><div class="p">&#8222;Nej,&#8221; svarede den f&#248;rste kvinde, &#8222;den d&#248;de dreng er din, og den levende er min!&#8221; S&#229;dan blev de ved med at sk&#230;ndes et stykke tid.</div><div class="p"> 23Da sagde kongen: &#8222;I kan &#229;benbart ikke blive enige. 24Hent mig lige et sv&#230;rd!&#8221; S&#229; blev der hentet et sv&#230;rd, 25og kongen gav f&#248;lgende ordre: &#8222;Tag det levende barn og hug det midt over, s&#229; kan hver af kvinderne f&#229; halvdelen!&#8221;</div><div class="p"> 26Men hende, der var mor til barnet, holdt jo af det og r&#229;bte: &#8222;&#197;h nej, herre, dr&#230;b ikke barnet! S&#229; giv det hellere til hende!&#8221; Men den anden kvinde sagde: &#8222;Nej, hvis ingen af os kan f&#229; barnet, er det bedre at hugge det midt over!&#8221;</div><div class="p"> 27Da faldt kongens dom: &#8222;Sl&#229; ikke barnet ihjel,&#8221; befalede han, &#8222;men giv det til den kvinde, som &#248;nskede at sk&#229;ne det; for det er hende, der er mor til barnet.&#8221;</div><div class="p"> 28Rygtet om kongens kloge dom spredtes hurtigt ud over landet, og det skabte respekt omkring ham, for alle var forbl&#248;ffet over den visdom, Gud havde givet Salomon.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk1KI">
 <div class="chapter ch8" data-usfm="1KI.8">
 <div class="label">8</div><div class="s1">Pagtens ark placeres i templet og Herrens herlighed kommer</div><div class="m"> 1Nu kaldte kong Salomon alle Israels stammeoverhoveder, sl&#230;gtsoverhoveder og &#248;vrige ledere sammen i Jerusalem, s&#229; de kunne v&#230;re med til at f&#248;re pagtens ark fra teltet p&#229; Zionh&#248;jen, det vil sige Davidsbyen, til den ny tempelbygning. 2Denne begivenhed faldt sammen med l&#248;vhyttefesten i etanim m&#229;ned, den syvende m&#229;ned.#8,2 Denne m&#229;ned blev senere kaldt Tishri og svarer til september-oktober. 3-4Da alle lederne var ankommet, bar pr&#230;sterne s&#229; arken hen til templet, og levitterne bar teltet og de indviede ting, der hidtil havde haft plads i teltet. 5D&#233;r foran pagtens ark ofrede Salomon sammen med hele Israels forsamling s&#229; meget sm&#229;kv&#230;g og hornkv&#230;g, at man opgav at t&#230;lle, hvor mange der var.</div><div class="p"> 6Derp&#229; bar pr&#230;sterne Herrens pagts ark ind i det allerhelligste rum og satte den under kerubernes udbredte vinger. 7De to statuer var jo lavet s&#229;dan, at deres vinger m&#248;dtes midt i rummet, hvor arken skulle st&#229;. Deres vinger overskyggede derved arken og dens b&#230;rest&#230;nger. 8St&#230;ngerne ragede s&#229; langt ud, at de var synlige fra templets ydre rum, men ikke helt udefra; og s&#229;dan er det ogs&#229; den dag i dag. 9I arken l&#229; kun de to stentavler, som Moses havde anbragt i den dengang ved Horebs bjerg, da Israels folk havde forladt Egypten, og Herren oprettede sin pagt med dem.</div><div class="p"> 10Da pr&#230;sterne kom ud fra helligdommen igen, skete der pludselig noget: En t&#230;t sky fyldte Herrens hus, 11s&#229; pr&#230;sterne m&#229;tte opgive at udf&#248;re deres tjeneste. Det var Herrens herlighed, der nu fyldte hans hus.</div><div class="p"> 12Da udbr&#248;d Salomon: &#8222;Herre, du har sagt, at du bor i den t&#230;tte sky. 13Nu har jeg bygget dig en bolig p&#229; jorden, et sted, hvor du kan sl&#229; dig ned og bo for evigt.&#8221;</div><div class="s1">Salomons tale til folket</div><div class="m"> 14Derp&#229; vendte kongen sig om og s&#229; ud over hele Israels forsamling, og han velsignede dem. Derefter sagde han:</div><div class="p"> 15&#8222;Lovet v&#230;re Herren, Israels Gud, som i dag har opfyldt det l&#248;fte, han gav min far, da han sagde: 16&#8218;Fra dengang jeg f&#248;rte mit folk ud af Egypten, har jeg ikke udvalgt nogen by i Israel, hvor man kunne bygge et hus til mig. I stedet udvalgte jeg dig, David, til at lede mit folk.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 17Salomon fortsatte: &#8222;Min far ville s&#229; gerne bygge et hus til Herren, Israels Gud, 18men han fik ikke lov til det. &#8218;Det er godt, at du &#248;nsker at bygge mig et hus,&#8217; sagde Herren til ham, 19&#8218;men det bliver din s&#248;n, som kommer til at bygge det.&#8217; 20Herren har nu opfyldt sit l&#248;fte, for jeg har efterfulgt min far p&#229; Israels trone, og nu st&#229;r Herrens hus f&#230;rdigt. 21Jeg har lavet et s&#230;rligt rum til arken, som indeholder den pagt, Herren oprettede med vores forf&#230;dre, efter at han havde f&#248;rt dem ud af Egypten.&#8221;</div><div class="s1">Salomons b&#248;n til Herren</div><div class="m"> 22Salomon kn&#230;lede#8,22 Det klarg&#248;res i vers 54 og 55. nu ned foran Herrens alter med h&#230;nderne l&#248;ftet mod Himlen, mens hele forsamlingen s&#229; til. 23Han bad f&#248;lgende b&#248;n: &#8222;Herre, Israels Gud, der findes ingen Gud som dig i hele verden! Du er en trofast Gud, der holder fast ved dine pagtsl&#248;fter, n&#229;r blot dine tjenere adlyder dig af hele deres hjerte. 24Du har nu opfyldt l&#248;ftet til min far, som var din tjener. 25Og nu, Herre, beder jeg dig opfylde resten af dit l&#248;fte til ham: At hvis hans efterkommere g&#248;r som ham og handler efter din vilje, skal der altid sidde en fra hans sl&#230;gt p&#229; Israels trone. 26Ja, Israels Gud, opfyld ogs&#229; det l&#248;fte!</div><div class="p"> 27Er det muligt, at Gud kan tage bolig p&#229; jorden? Hvis Himlen er for lille til at rumme dig, Herre, hvordan kan du da bo i det hus, jeg har bygget? 28Min Herre og Gud, lyt til den inderlige b&#248;n, jeg i dag beder for dit ansigt: 29V&#229;g over dette hus b&#229;de dag og nat &#8211; det sted, hvor du har lovet at tage bolig &#8211; og n&#229;r jeg vender mig mod din bolig for at bede, lyt da til min b&#248;n og svar mig. 30Ja, h&#248;r hver eneste b&#248;n, som dit folk beder til dig, vendt mod dette sted. H&#248;r os i din bolig i Himlen og tilgiv os.</div><div class="p"> 31N&#229;r nogen bliver anklaget for at have forbrudt sig mod en anden person, og de foran dit alter her sv&#230;rger p&#229;, at de er uskyldige, 32s&#229; h&#248;r dem i Himlen. Frikend den uskyldige og d&#248;m den skyldige.</div><div class="p"> 33N&#229;r dit folk synder og bliver besejret af deres fjender som straf, og de s&#229; vender om til dig og beder om din hj&#230;lp, vendt mod dette hus, 34s&#229; h&#248;r dit folks b&#248;n fra din bolig i Himlen, tilgiv dem og lad dem f&#229; lov at vende tilbage til deres land, som du gav deres forf&#230;dre.</div><div class="p"> 35N&#229;r dit folk synder, og regnen derfor udebliver, og de s&#229; vender om fra deres synd, fordi du har straffet dem, og de beder til dig om hj&#230;lp, vendt mod dette hus, 36s&#229; h&#248;r dem fra din bolig i Himlen og tilgiv dit folk, Israel. L&#230;r dem at f&#248;lge dine veje, og lad igen regnen falde p&#229; den jord, du gav dem.</div><div class="p"> 37N&#229;r der kommer hungersn&#248;d i landet, pest eller plantesygdomme, angreb af gr&#230;shopper eller andre skadedyr, eller n&#229;r fjenderne omringer vores byer, ja hvilken som helst epidemi eller katastrofe det nu drejer sig om, 38og dit folk erkender deres synd, r&#230;kker h&#230;nderne ud mod dette sted og b&#248;nfalder dig om hj&#230;lp, 39s&#229; h&#248;r dem i din himmelske bolig og tilgiv dem. Du alene kender menneskets skjulte tanker, og du har ret til at straffe dem for deres handlinger. 40Da vil de l&#230;re at vise dig &#230;refrygt i al den tid, de lever i dette land, som du lovede deres forf&#230;dre.</div><div class="p"> 41-42Og n&#229;r fremmede folk h&#248;rer om din storhed og dine m&#230;gtige undere, og de kommer langvejsfra for at bede dig om hj&#230;lp, vendt mod dette hus, 43s&#229; h&#248;r dem i Himlen, hvor du bor, og svar p&#229; deres b&#248;n. Da skal alle jordens folkeslag h&#248;re om dig og have &#230;refrygt for dig ligesom dit folk, Israel, og hele verden vil forst&#229;, at det hus, som jeg har bygget, er indviet til dig.</div><div class="p"> 44N&#229;r du sender dit folk i krig mod deres fjender, og de beder til dig, vendt mod den by, du har udvalgt til bolig, og det hus, jeg har bygget til dig, 45h&#248;r da i din Himmel deres b&#248;n og skaf dem deres ret.</div><div class="p"> 46Hvis de synder imod dig &#8211; og hvem kan sige sig fri for den mulighed &#8211; og du i din vrede tillader fjenden at f&#248;re dem som fanger til et fremmed land, det v&#230;re sig n&#230;rt eller fjernt, 47og hvis de s&#229; kommer til fornuft i det land, hvor de er i fangenskab, og r&#229;ber til dig: &#8218;Vi har handlet ondt og v&#230;ret ulydige mod Gud! Vi har syndet!&#8217; 48-49da h&#248;r deres b&#248;n i din bolig i Himlen og hj&#230;lp dem, n&#229;r de &#230;rligt vender sig til dig og beder om hj&#230;lp, vendt mod det land, du gav deres forf&#230;dre, mod den by, du har udvalgt, og det hus, jeg har bygget til din &#230;re.</div><div class="p"> 50Tilgiv dit folk al deres ondskab og ulydighed mod dig, og lad deres fjender vise barmhjertighed mod dem, 51for de er jo dit ejendomsfolk, som du rev ud af smelteovnen i Egypten. 52M&#229; dine &#248;jne og &#248;rer altid v&#230;re &#229;bne, s&#229; du h&#248;rer min og folkets b&#248;n, hver gang vi r&#229;ber til dig. 53For da du f&#248;rte vores forf&#230;dre ud af Egyptens land, betroede du din tjener Moses, at du havde udvalgt Israel blandt verdens folkeslag til at v&#230;re din s&#230;rlige ejendom.&#8221;</div><div class="p"> 54-55Salomon l&#229; p&#229; kn&#230; foran Herrens alter, mens han bad med l&#248;ftede h&#230;nder.</div><div class="s1">Salomon beder for folket og formaner til lydighed</div><div class="m">Da han var f&#230;rdig, rejste han sig og bad for hele Israels forsamling:</div><div class="p"> 56&#8222;Lovet v&#230;re Herren, som har indfriet sit l&#248;fte og givet Israel fred! Han har opfyldt alle de l&#248;fter, han gav til sin tjener Moses. 57Gid Herren, vores Gud, m&#229; v&#230;re med os, som han var med vores forf&#230;dre. M&#229;tte han aldrig forlade os eller forkaste os, 58og m&#229;tte han hj&#230;lpe os til at g&#248;re hans vilje i alle ting, til at adlyde de befalinger og f&#248;lge de forskrifter, han gav vores forf&#230;dre. 59Og m&#229;tte han altid huske min b&#248;n, s&#229; han giver mig og hele Israel den hj&#230;lp, vi har brug for dag for dag. 60Gid alle verdens folkeslag m&#229; komme til erkendelse af, at Herren er den eneste sande Gud i hele verden. 61Og m&#229;tte jeres hjerter altid v&#230;ret fuldt overgivet til Herren, jeres Gud, s&#229; I adlyder hans love og f&#248;lger hans befalinger, s&#229;dan som I g&#248;r det i dag.&#8221;</div><div class="s1">Templet indvies</div><div class="m"> 62Kongen og hele Israels folk bragte en utrolig m&#230;ngde ofre til Herren. 63Salomons f&#230;llesskabsoffer bestod af 22.000 stykker hornkv&#230;g og 120.000 stykker sm&#229;kv&#230;g. P&#229; den m&#229;de indviede de Guds tempel. 64Kongen indviede den dag den midterste del af forg&#229;rden, s&#229; der ogs&#229; kunne br&#230;ndes ofre der. Bronzealteret ved indgangen til templet var slet ikke stort nok til at klare alle br&#230;ndofrene, afgr&#248;deofrene og den del af f&#230;llesskabsofrene, som skulle br&#230;ndes. 65En v&#230;ldig menneskem&#230;ngde fra hele landet tog del i festen. De var kommet helt fra landets yderste gr&#230;nser, Lebo-Hamat i nord og Egyptens B&#230;k i syd. Efter selve tempelindvielsesfesten, som varede i syv dage, fejrede Salomon sammen med folket l&#248;vhyttefesten i syv dage, i alt 14 dage.#8,65 Se ogs&#229; 2.Kr&#248;n. 7,8&#8209;9. 66Den f&#248;lgende dag afsluttede Salomon festen, s&#229; folket var fri til at tage hjem, og de velsignede deres konge. Derefter drog de hjem, glade og lykkelige over al den godhed, Herren havde vist sin tjener David og sit folk Israel.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på Hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk1KI">
 <div class="chapter ch9" data-usfm="1KI.9.1+1KI.9.2+1KI.9.3+1KI.9.4+1KI.9.5+1KI.9.6+1KI.9.7+1KI.9.8+1KI.9.9">
 <div class="m">1Salomon var nu f&#230;rdig med at bygge Herrens hus og sit eget palads. Han havde fuldf&#248;rt alt, hvad han havde sat sig for at g&#248;re. 2Da viste Herren sig for ham igen, ligesom han tidligere havde gjort i Gibeon.</div><div class="p"> 3&#8222;Jeg har h&#248;rt den b&#248;n, du bad for mit ansigt,&#8221; sagde Herren til ham. &#8222;Jeg har helliget det hus, du har bygget, for at jeg kunne have et sted at v&#230;re. Jeg vil altid v&#229;ge over det og have det i mine tanker.</div><div class="p"> 4Og hvad dig ang&#229;r, hvis du vil adlyde mig med et &#230;rligt og oprigtigt hjerte, som din far gjorde, hvis du vil g&#248;re alt, hvad jeg beder dig om, og overholde mine love og p&#229;bud, 5s&#229; vil jeg lade din sl&#230;gt beholde tronen til evig tid, s&#229;dan som jeg lovede din far, da jeg sagde: &#8218;Der vil i al fremtid v&#230;re en af dine efterkommere p&#229; Israels trone.&#8217;</div><div class="p"> 6Men hvis du vender dig bort fra mig, eller dine efterkommere g&#248;r det, og hvis I ikke adlyder de befalinger, jeg har givet jer, men begynder at tilbede andre guder, 7s&#229; vil jeg jage mit folk ud af det land, jeg har givet dem, og jeg vil vende ryggen til mit hus her, som jeg ellers nu har gjort helligt. Da vil Israels folk blive genstand for h&#229;n og latterligg&#248;relse blandt alle folkeslag. 8Mit hus skal l&#230;gges i ruiner, og enhver der g&#229;r forbi, vil blive sl&#229;et af forundring og foragteligt sp&#248;rge: &#8218;Hvorfor har Herren v&#230;ret s&#229; h&#229;rd mod dette land og dette hus?&#8217; 9Og svaret skal lyde: &#8218;Fordi de svigtede Herren, deres Gud, som f&#248;rte deres forf&#230;dre ud af Egypten. De vendte sig til andre guder, som de tilbad og tjente i stedet. Denne ulykke er Herrens straf over dem.&#8217;&#8198;&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk1KI">
 <div class="chapter ch11" data-usfm="1KI.11">
 <div class="label">11</div><div class="s1">Salomons koner forleder ham til afgudsdyrkelse</div><div class="m"> 1Ud over den egyptiske prinsesse, som Kong Salomon havde giftet sig med, f&#248;lte han sig tiltrukket af kvinder fra fremmede folkeslag, og han giftede sig med en masse moabitiske, ammonitiske, edomitiske, sidonitiske og hittitiske kvinder. 2Herren havde ellers udtrykkeligt advaret sit folk imod blandede &#230;gteskaber, for de fremmede kvinder ville f&#229; israelitterne til at dyrke deres afguder i stedet for Herren. Men Salomon gjorde det alligevel, for de var s&#229; tiltr&#230;kkende. 3Han havde efterh&#229;nden 700 koner med fyrstelig rang og 300 medhustruer &#8211; og disse kvinder stjal i den grad hans hjerte, at han glemte Herrens advarsler. 4Da Salomon blev &#230;ldre, begyndte han at dyrke de andre folkeslags afguder og fulgte ikke l&#230;ngere Herren af hele sit hjerte, som hans far havde gjort. 5Salomon dyrkede blandt andet den sidoniske gudinde Astarte, og den afskyelige, ammonitiske gud Milkom. 6Salomon gjorde nu, hvad der var ondt i Herrens &#248;jne, og han fulgte ikke Herren af hele sit hjerte, som hans far havde gjort det. 7Han byggede endda et alter p&#229; Olivenbjerget &#248;st for Jerusalem til &#230;re for den &#230;kle, moabitiske gud Kemosh og den lige s&#229; &#230;kle, ammonitiske gud Milkom. 8Han byggede altre til alle sine udenlandske koner, s&#229; de havde et sted, hvor de kunne br&#230;nde r&#248;gelse og bringe ofre til deres forskellige guder.</div><div class="p"> 9Herren blev vred p&#229; Salomon, fordi han var ulydig og opr&#248;rsk, p&#229; trods af at Herren havde &#229;benbaret sig for ham hele to gange. 10Salomon havde f&#229;et en klar befaling om ikke at dyrke andre guder, men han havde overtr&#229;dt denne befaling. 11&#8222;Siden du har brudt pagten og overtr&#229;dt mine befalinger, vil jeg tage kongeriget fra dig og din sl&#230;gt og give det til en af dine embedsm&#230;nd,&#8221; sagde Herren til ham. 12&#8222;Men p&#229; grund af Davids trofasthed vil det ikke ske i din egen levetid, men din s&#248;n vil miste kongemagten. 13For Davids skyld, og for min udvalgte by Jerusalems skyld, vil din s&#248;n dog f&#229; lov til at regere over en enkelt stamme.&#8221;</div><div class="s1">Salomon begynder at f&#229; fjender</div><div class="m"> 14Herren tillod nu, at edomitten Hadad begyndte at g&#248;re opr&#248;r mod Salomon. Hadad var fra kongefamilien i Edom. 15Mange &#229;r tidligere, mens Davids h&#230;r var i krig med edomitterne, var Joab taget af sted med en h&#230;rafdeling for at begrave de israelitiske krigere, der var faldet i slaget. I den forbindelse dr&#230;bte de alle de m&#230;nd, der var tilbage i Edom. 16-18Det tog Joab og hans m&#230;nd seks m&#229;neder at udrydde dem, men Hadad, der p&#229; det tidspunkt kun var en lille dreng, var flygtet sammen med nogle f&#229; kongelige embedsm&#230;nd ad vejen sydp&#229; mod Egypten. Fra Midjan fortsatte de til Paran, hvor andre sluttede sig til og fulgtes med dem til Egypten, hvor kongen s&#248;rgede for mad til dem. Han gav Hadad et hus at bo i og et jordstykke at dyrke afgr&#248;der p&#229;.</div><div class="p"> 19Hadad voksede s&#229;ledes op i Egypten og blev en af kongens n&#230;rmeste venner; og kongen gav ham sin svigerinde, en s&#248;ster til dronning Takpenes, til kone. 20Hun f&#248;dte ham en s&#248;n ved navn Genubat, som blev opdraget ved hoffet sammen med kongens egne b&#248;rn.</div><div class="p"> 21Da Hadad senere fik at vide, at David og Joab begge var d&#248;de, bad han kongen om tilladelse til at vende tilbage til Edom.</div><div class="p"> 22&#8222;Hvorfor?&#8221; spurgte kongen. &#8222;Hvad mangler du her? Er der noget i vejen?&#8221;</div><div class="p">&#8222;Nej,&#8221; svarede Hadad, &#8222;men jeg vil alligevel gerne hjem til Edom.&#8221;</div><div class="p"> 23-24Rezon, Eljadas s&#248;n, var en anden af Salomons fjender, som Gud gav indflydelse og magt. Rezon var en af kong Hadadezer af Zobas officerer, men dengang David besejrede Zobas h&#230;r, var Rezon flygtet sammen med en del andre krigere. Han samlede efterh&#229;nden en r&#248;verbande omkring sig. Senere indtog de Damaskus, hvor Rezon blev udr&#229;bt til konge. 25I hele Salomons levetid var Rezon en af de v&#230;rste fjender af Israels folk, som han n&#230;rede et stort had til. Han skabte problemer for Salomon, fordi han havde kontrol over nabolandet Aram, mens Hadad skabte problemer for Israel sydfra.</div><div class="p"> 26En anden trussel mod Salomon var Jeroboam, Nebats s&#248;n, som stammede fra byen Zereda i Efraim. Hans mor var en enke ved navn Zerua. Jeroboam var en af Salomons embedsm&#230;nd, men havde gjort opr&#248;r imod kongen. 27-28Det f&#248;lgende er grunden til, at han gjorde opr&#248;r: Salomon havde netop udbygget f&#230;stningsanl&#230;gget i Jerusalem og repareret skaderne i den gamle bydels mur, som hans far David havde bygget. Jeroboam var en lovende ung mand, og da kong Salomon bem&#230;rkede hans dygtighed og arbejdsomhed, satte han ham i spidsen for arbejdsstyrkerne i Manasse og Efraim. 29En dag, da Jeroboam var p&#229; vej ud af Jerusalem, kom profeten Ahija fra Shilo ham i m&#248;de. Ahija havde en ny kjortel p&#229;, og han standsede Jeroboam p&#229; vejen. Der var ingen andre i n&#230;rheden. 30Ahija rev sin nye kjortel i 12 stykker, 31hvorefter han sagde til Jeroboam: &#8222;Tag ti af de her stykker, for Herren, Israels Gud, siger: &#8218;Jeg vil rive riget ud af Salomons h&#229;nd og give de ti af stammerne til dig. 32Men jeg vil tillade ham at beholde en enkelt stamme for min tjener Davids skyld og Jerusalems skyld &#8211; den by jeg har udvalgt frem for alle andre byer i landet. 33Det g&#248;r jeg, fordi Salomon har svigtet mig ved at dyrke andre guder ved siden af mig &#8211; guder som Astarte, sidoniernes gudinde, og Kemosh, Moabs gud, og ammonitternes gud, Milkom. Han har ikke adlydt mig og gjort hvad ret er &#8211; han har ikke handlet efter mine befalinger, som hans far gjorde. 34Jeg vil dog ikke tage riget fra ham med det samme. For min udvalgte tjener Davids skyld, som adl&#248;d mine befalinger og forskrifter, vil jeg lade Salomon beholde magten indtil sin d&#248;dsdag. 35Men derefter vil jeg tage riget fra hans s&#248;n og give de ti stammer til dig. 36Dog f&#229;r s&#248;nnen lov at beholde &#233;n stamme, for at Davids efterkommere stadig kan regere i Jerusalem &#8211; byen jeg har udvalgt for at herligg&#248;re mit navn. 37Jeg vil g&#248;re dig til konge over Nordriget, og du skal f&#229; lov at regere over alt, hvad du har lyst til. 38Hvis du adlyder mig og handler i overensstemmelse med mine bud, som min tjener David gjorde, s&#229; vil jeg velsigne dig, og dine efterkommere skal s&#229; altid regere over de ti stammer. Jeg gav engang David et tilsvarende l&#248;fte, 39men p&#229; grund af Salomons synd m&#229; jeg straffe Davids efterkommere &#8211; dog ikke for altid.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 40Da Salomon fik at vide, hvad Ahija havde sagt, fors&#248;gte han at myrde Jeroboam, men Jeroboam s&#248;gte tilflugt hos kong Shishak i Egypten. Der blev han, til Salomon d&#248;de.</div><div class="p"> 41Hvad der ellers er at fort&#230;lle om Salomon og hans visdom, er nedskrevet i Salomons kr&#248;nike. 42Han regerede over hele Israels folk i 40 &#229;r med Jerusalem som hovedstad. 43Da han d&#248;de, blev han begravet i Davidsbyen, hvor hans far ogs&#229; l&#229; begravet. Hans s&#248;n Rehabeam overtog derefter tronen.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk1KI">
 <div class="chapter ch12" data-usfm="1KI.12">
 <div class="label">12</div><div class="s1">Nordriget forkaster Rehabeam som konge over dem</div><div class="m"> 1Rehabeam og hans r&#229;dgivere tog straks efter Salomons d&#248;d til Sikem, hvor Nordrigets ledere samledes for at udr&#229;be ham til konge. 2Jeroboam, Nebats s&#248;n, vendte tilbage fra Egypten (hvortil han var flygtet for kong Salomon), da han h&#248;rte, at Salomon var d&#248;d. 3Nordrigets ledere sendte nu bud efter ham, og sammen tr&#229;dte de frem for Rehabeam i Sikem. 4&#8222;Din far lagde en masse skatter p&#229; os og kr&#230;vede h&#229;rdt arbejde,&#8221; sagde de. &#8222;Hvis du er villig til at neds&#230;tte kravene, vil vi gerne have dig som konge.&#8221;</div><div class="p"> 5&#8222;Det vil jeg t&#230;nke over,&#8221; svarede Rehabeam. &#8222;Kom tilbage om to dage,#12,5 P&#229; hebraisk: tre dage. s&#229; vil jeg give jer svar.&#8221;</div><div class="p"> 6Rehabeam dr&#248;ftede nu sagen med sin fars gamle r&#229;dgivere. &#8222;Hvad foresl&#229;r I, jeg skal g&#248;re?&#8221; spurgte han. 7&#8222;Hvis du viser lederne, at du tager hensyn til deres &#248;nsker, og siger, at du vil behandle folket godt, s&#229; vil de v&#230;re loyale over for dig,&#8221; var deres svar.</div><div class="p"> 8Men Rehabeam br&#248;d sig ikke om deres r&#229;d. Han spurgte s&#229; de unge m&#230;nd, han var vokset op sammen med, og som han havde ansat i sin tjeneste: 9&#8222;Hvad skal vi svare de her mennesker, som gerne vil v&#230;re fri for h&#229;rdt arbejde og skatter?&#8221; 10&#8222;Vi foresl&#229;r, at du siger: &#8218;Sammenlignet med mig var min far ingenting! 11Hvis I synes, min far lagde tunge byrder p&#229; jer, vil jeg g&#248;re dem endnu tungere. Hvis I synes, min far brugte en pisk af reb, s&#229; vil jeg bruge en pisk med metalstykker i!&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 12Da Jeroboam og Nordrigets ledere som aftalt kom tilbage til den unge konge to dage senere, 13-14gav han dem det brutale svar, som de unge m&#230;nd havde r&#229;det ham til, i stedet for det gode svar fra sin fars r&#229;dgivere. 15Det var Herrens plan, at kongen ikke var villig til at lytte til deres &#248;nsker, og derved kom han til at opfylde det profetiske ord fra Herren, som Ahija fra Shilo havde givet Jeroboam.</div><div class="p"> 16Da Nordrigets folk blev klar over, at kongen ikke ville lytte til dem, tog de afstand fra ham og r&#229;bte til hinanden: &#8222;Ud med David og hans sl&#230;gt! Rehabeam kan f&#229; lov til at regere over sin egen stamme. Vi kan klare os selv.&#8221;</div><div class="p"> 17S&#229;ledes gik det til, at Rehabeam m&#229;tte n&#248;jes med at v&#230;re konge over Judas stamme. 18Men han gav ikke op med det samme, s&#229; han sendte sin slavepisker Adoniram efter Nordrigets ledere for at tvinge dem, men de smed sten efter ham og slog ham ihjel. Rehabeam sprang da op i sin vogn og skyndte sig hjem til Jerusalem for ikke selv at blive sl&#229;et ihjel. 19S&#229;ledes br&#248;d de ti nordlige stammer forbindelsen med Judas stamme, og de to riger blev aldrig siden forsonet.</div><div class="s1">Jeroboam bliver konge i Nordriget</div><div class="m"> 20Da det blev kendt blandt alle Nordrigets indbyggere, at Jeroboam var vendt hjem, inviterede de ham til et stort folkem&#248;de, hvor de gjorde ham til deres konge. Det var kun Judas stamme, der var loyal over for Davids sl&#230;gt.</div><div class="p"> 21Da kong Rehabeam kom tilbage til Jerusalem, m&#248;nstrede han sin h&#230;r, der bestod af elitetropper fra Judas og Benjamins stammer &#8211; 180.000 i alt. Med den h&#230;r ville han tvinge Nordriget til at anerkende ham som konge. 22Men Gud gav profeten Shemaja f&#248;lgende budskab: 23-24&#8222;Sig til Judas kong Rehabeam, Salomons s&#248;n, og til hele Judas og Benjamins folk, at de ikke m&#229; bekrige deres broderfolk. Sig til soldaterne, at de skal g&#229; hjem, for det, der er sket, er sket efter min vilje.&#8221; Da soldaterne h&#248;rte det, adl&#248;d de Herrens ord og gik hver til sit.</div><div class="p"> 25Jeroboam udbyggede nu byen Sikem i Efraims bjergland og gjorde den til sin hovedstad. Han udbyggede ogs&#229; Penuel som f&#230;stningsby.</div><div class="s1">Jeroboam indf&#248;rer afgudsdyrkelse og en ny fest</div><div class="m"> 26-27Det varede ikke l&#230;nge, f&#248;r Jeroboam begyndte at frygte for, om han nu ogs&#229; kunne fastholde kongemagten. &#8222;Nordrigets folk rejser jo stadig op til Herrens hus i Jerusalem for at bringe deres ofre der,&#8221; sagde han til sig selv. &#8222;N&#229;r de ser, hvor meget guld der er i Jerusalem, kan de let blive fristet til at g&#229; over til kong Rehabeam af Juda. S&#229; finder de m&#229;ske p&#229; at sl&#229; mig ihjel og overgive hele Nordriget til Davids sl&#230;gt.&#8221;</div><div class="p"> 28P&#229; sine r&#229;dgiveres opfordring fik Jeroboam derfor lavet to guldkalve. &#8222;Det er for besv&#230;rligt at tage helt til Jerusalem og ofre,&#8221; sagde han til folket. &#8222;Her er jeres guder, som f&#248;rte jer ud af Egyptens land!&#8221;</div><div class="p"> 29-30Den ene guldkalv blev anbragt i den sydlige by, Betel, og den anden blev senere i en stor procession f&#248;rt op til den nordligste by, Dan. Det var naturligvis en alvorlig synd, for folket begyndte at tilbede disse afguder. 31Jeroboam opf&#248;rte ogs&#229; afgudsaltre p&#229; offerh&#248;jene rundt omkring, og han udn&#230;vnte pr&#230;ster fra andre stammer end Levis stamme i modstrid med Herrens befaling. 32-33Han bekendtgjorde ogs&#229;, at den &#229;rlige l&#248;vhyttefest for fremtiden skulle fejres i Betel den 15. dag i den ottende m&#229;ned#12,32&#8209;33 Den rigtige l&#248;vhyttefest blev fejret i Jerusalem fra den 15. til den 21. i den syvende m&#229;ned. &#8211; en dato han selv fandt p&#229;, og han indkaldte alle sine pr&#230;ster til at g&#248;re tjeneste i Betel under den ugelange h&#248;jtid. Da festen begyndte, steg han selv op p&#229; alteret i Betel for at t&#230;nde ilden og ofre til den guldkalv, han havde ladet opstille der.</div>
 </div>
 </div>
</div>

The Story of God: 30 Day Reading PlanUddrag

Solomon, the Temple & the Division of the Kingdom

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner