Gamle Testamente – Store Profeter

Gamle Testamente – Visdomsbøgerne

60 Dage Ny Testamente Rejse

Hellige Følelser - Bibelske Svar på Enhver Udfordring

Elisa: Et eventyr om absurd tro

Den Bedste Læseplan

Forandret: De Næste Skridt, for et Forandret Liv

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch43" data-usfm="GEN.43">
 <div class="label">43</div><div class="s1">Benjamin kommer med til Egypten</div><div class="m"> 1Imidlertid fortsatte hungersn&#248;den i Kana&#700;ans land, 2s&#229; da kornet, som Josefs br&#248;dre havde hentet i Egypten, var ved at slippe op, sagde Jakob til sine s&#248;nner: &#8222;Tag af sted igen og k&#248;b os noget mere korn.&#8221;</div><div class="p"> 3&#8222;Manden mente det alvorligt, da han advarede os imod at komme tilbage uden Benjamin!&#8221; indvendte Juda. 4&#8222;Hvis du vil lade drengen komme med os, rejser vi gerne derned og k&#248;ber korn, 5men hvis du ikke vil det, er der ikke noget at g&#248;re. Manden sagde udtrykkeligt, at vi ikke m&#229;tte komme uden Benjamin!&#8221;</div><div class="p"> 6&#8222;Hvorfor i alverden fortalte I ham, at I havde en bror til?&#8221; jamrede Jakob. &#8222;Hvordan kunne I v&#230;re s&#229; onde imod mig?&#8221;</div><div class="p"> 7&#8222;Manden forh&#248;rte os jo indg&#229;ende om vores familie!&#8221; svarede de. &#8222;Han ville vide, om vores far stadig levede, og om vi havde flere br&#248;dre. Vi var da n&#248;dt til at svare ham! Hvordan kunne vi vide, at han ville sige: &#8218;Hent jeres bror herned?&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 8Juda var ved at miste t&#229;lmodigheden: &#8222;Far, giv os nu lov til at tage drengen med, s&#229; vi kan komme af sted, inden vi alle sammen d&#248;r af sult &#8211; b&#229;de vi, du og vores b&#248;rn! 9Jeg garanterer dig for, at han vil v&#230;re i sikre h&#230;nder! Jeg vil personligt tage den fulde skyld, hvis han ikke vender tilbage i god behold. 10Hvis vi ikke havde spildt tiden med snak frem og tilbage, kunne vi have v&#230;ret i Egypten og tilbage igen to gange allerede!&#8221;</div><div class="p"> 11Endelig gav Jakob sig. &#8222;Hvis der ikke er nogen anden udvej, s&#229; lov mig i hvert fald at fylde jeres s&#230;kke op med de bedste varer, vores land kan tilbyde, og aflever dem som gave til denne mand. Tag balsam, honning, krydderier, myrra, pistacien&#248;dder og mandler. 12Tag dobbelt s&#229; mange penge med, som kornet koster, s&#229; I kan betale det tilbage, som l&#229; oven i jeres s&#230;kke. Det var nok en fejltagelse, at I fik dem med hjem. 13Tag s&#229; jeres bror og rejs tilbage til manden. 14M&#229; den alm&#230;gtige Gud v&#230;re jer n&#229;dig, n&#229;r I st&#229;r over for ham, s&#229; han l&#248;slader Simeon og lader Benjamin vende tilbage i god behold. Hvis jeg skal opleve den smerte at miste mine b&#248;rn, s&#229; lad mig da g&#248;re det!&#8221;</div><div class="p"> 15Br&#248;drene tog s&#229; Benjamin og gaverne og dobbelt s&#229; mange penge med og skyndte sig af sted til Egypten, hvor deres ankomst blev meldt til Josef. 16Da Josef s&#229;, at Benjamin var med, sagde han til sin husholder: &#8222;F&#248;r de der m&#230;nd hen til mit hus, slagt et dyr og forbered et festm&#229;ltid. De skal spise hos mig i dag ved middagstid.&#8221; 17Husholderen gjorde, som han havde f&#229;et besked p&#229;, og f&#248;rte br&#248;drene til Josefs hus, 18men de blev bange, da de s&#229;, hvor de blev f&#248;rt hen.</div><div class="p">&#8222;Han vil nok anholde os og g&#248;re os til slaver og tage vores &#230;sler p&#229; grund af det med pengene oven i s&#230;kkene!&#8221; sagde de til hinanden. &#8222;Han tror sikkert, vi stjal dem!&#8221;</div><div class="p"> 19Derfor gik de hen til husholderen, som stod ved indgangen 20og sagde: &#8222;Undskyld, men der er noget, vi m&#229; fort&#230;lle dig: Da vi var p&#229; vej hjem fra Egypten sidste gang, 21standsede vi undervejs for at overnatte, og da vi &#229;bnede vores s&#230;kke, l&#229; de penge, som vi havde betalt for kornet, oven i s&#230;kkene! Se, her er de! Vi har taget dem med tilbage! 22Og vi har taget ekstra med, s&#229; vi kan k&#248;be mere korn! Men vi aner ikke, hvem der lagde pengene i vores s&#230;kke.&#8221;</div><div class="p"> 23&#8222;Det skal I ikke v&#230;re bekymrede over,&#8221; svarede husholderen. &#8222;Det m&#229; v&#230;re jeres og jeres fars Gud, som har lagt dem oven i jeres s&#230;kke. Vi har i alt fald f&#229;et betaling for det korn, I k&#248;bte.&#8221; S&#229; hentede han Simeon, 24hvorefter de alle blev lukket ind i Josefs hus og fik vand, s&#229; de kunne vaske st&#248;vet af deres f&#248;dder, mens &#230;slerne blev fodret udenfor. 25Da de fik at vide, at de skulle spise der i huset, fik de travlt med at g&#248;re deres gaver til Josef parat. 26Da Josef kom ind, gav de ham deres gaver og b&#248;jede sig dybt med ansigtet til jorden.</div><div class="p"> 27Josef spurgte dem, hvordan de havde haft det. &#8222;Og hvordan g&#229;r det med jeres far &#8211; ham, I fortalte mig om? Han m&#229; v&#230;re gammel! Lever han endnu?&#8221;</div><div class="p"> 28&#8222;Ja,&#8221; svarede de, &#8222;han lever og har det godt.&#8221; S&#229; b&#248;jede de sig endnu en gang for Josef.</div><div class="p"> 29Josef s&#229; p&#229; sin helbror Benjamin og spurgte: &#8222;Er det s&#229; jeres yngste bror, som I fortalte mig om? M&#229; Gud v&#230;re med dig, min dreng.&#8221; 30Mere fik han ikke sagt, f&#248;r han m&#229;tte skynde sig ud og ind i sit sovev&#230;relse for at give t&#229;rerne frit l&#248;b. F&#248;lelserne over for hans egen lillebror overv&#230;ldede ham. 31S&#229; beherskede han sig, vaskede sit ansigt og gik tilbage til br&#248;drene. &#8222;Bring maden ind!&#8221; beordrede han.</div><div class="p"> 32Josef spiste for sig selv, mens br&#248;drene blev opvartet ved et andet bord, og de tilstedev&#230;rende egyptere sad ved et tredje bord. Egypterne bryder sig nemlig ikke om at spise sammen med hebr&#230;ere. 33Josef havde placeret br&#248;drene umiddelbart foran sig, efter alder, s&#229; den &#230;ldste sad f&#248;rst og den yngste sidst, hvilket fik dem til at sende hinanden undrende blikke. 34Maden blev bragt dem fra Josefs eget bord, og Benjamin fik den st&#248;rste portion &#8211; fem gange s&#229; meget som de andre! Der var rigeligt med mad og drikke, og snakken gik lystigt imellem dem.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch44" data-usfm="GEN.44">
 <div class="label">44</div><div class="s1">Josefs s&#248;lvb&#230;ger</div><div class="m"> 1Senere gav Josef sin husholder befaling om at fylde br&#248;drenes s&#230;kke med alt det korn, som &#230;slerne kunne b&#230;re. &#8222;S&#248;rg for at l&#230;gge de penge, de har betalt for kornet, tilbage i hver s&#230;k!&#8221; beordrede han. 2&#8222;Og i den yngste brors s&#230;k skal du desuden l&#230;gge mit s&#248;lvb&#230;ger.&#8221; Husholderen gjorde, som Josef havde sagt. 3Ved daggry n&#230;ste morgen fik br&#248;drene lov at tage af sted med deres &#230;sler.</div><div class="p"> 4Men de var kun lige kommet ud af byen, da Josef sagde til sin husholder: &#8222;S&#230;t efter dem og stands dem. Sig s&#229; til dem: &#8218;Hvorfor har I geng&#230;ldt godt med ondt? 5Hvorfor har I taget min herres personlige s&#248;lvb&#230;ger, som han bruger til at tage varsler af? Hvordan kunne I g&#248;re noget s&#229; usselt?&#8217;&#8198;&#8221; 6Husholderen indhentede hurtigt br&#248;drene og sagde det, Josef havde givet ham besked p&#229;.</div><div class="p"> 7&#8222;Hvad mener du?&#8221; svarede br&#248;drene. &#8222;S&#229;dan noget kunne vi da aldrig finde p&#229; at g&#248;re! 8Bragte vi m&#229;ske ikke de penge tilbage, som l&#229; oven i vores s&#230;kke sidste gang? Hvorfor i alverden skulle vi stj&#230;le guld eller s&#248;lv fra din herres hus? 9Hvis du finder b&#230;geret hos en af os, skal vedkommende d&#248;! Og resten af os skal v&#230;re dine slaver!&#8221;</div><div class="p"> 10&#8222;Nej,&#8221; svarede husholderen. &#8222;Det er kun den, b&#230;geret findes hos, der skal v&#230;re slave. I andre kan godt rejse hjem.&#8221;</div><div class="p"> 11Br&#248;drene l&#248;ftede hurtigt s&#230;kkene af &#230;slerne og &#229;bnede dem. 12Husholderen begyndte at gennems&#248;ge den &#230;ldste brors s&#230;k, og s&#229;dan fortsatte han hele r&#230;kken ned til den yngste. B&#230;geret blev fundet i Benjamins s&#230;k. 13Da fl&#230;ngede br&#248;drene i fortvivlelse deres t&#248;j, l&#230;ssede igen deres &#230;sler og vendte tilbage til byen. 14Josef var stadig hjemme i sit hus, da Juda og hans br&#248;dre ankom. De faldt p&#229; kn&#230; for ham med ansigtet mod jorden.</div><div class="p"> 15&#8222;Hvad er I ude p&#229;?&#8221; spurgte Josef. &#8222;Er I ikke klar over, at en mand som jeg har sp&#229;m&#230;nd, der kunne fort&#230;lle mig, hvem der stjal det?&#8221;</div><div class="p"> 16Da sagde Juda: &#8222;Oh, herre, hvad skal vi sige til vores forsvar? Hvordan kan vi bevise, at vi er uskyldige? Gud har bragt vores skyld for dagens lys. Vi er nu Deres slaver &#8211; b&#229;de vi og vores bror, som b&#230;geret blev fundet hos.&#8221;</div><div class="p"> 17&#8222;Nej,&#8221; svarede Josef. &#8222;Kun den, som stjal b&#230;geret, skal v&#230;re min slave. Resten af jer kan frit rejse hjem til jeres far.&#8221;</div><div class="s1">Juda tilbyder at blive slave for at redde Benjamin</div><div class="m"> 18Da tr&#229;dte Juda et skridt frem mod Josef og sagde: &#8222;Herre, tillad mig at tale til Dem. Hav t&#229;lmodighed med mig et &#248;jeblik. Jeg ved, at De har magt til at dr&#230;be mig p&#229; stedet, for De er jo som Farao selv. 19De spurgte os, herre, om vi havde en far eller en bror. 20Dertil svarede vi: &#8218;Ja, vores far er gammel, og han har endnu en s&#248;n derhjemme, som han fik i sin alderdom. Denne s&#248;ns bror er d&#248;d, s&#229; nu er han den eneste, hans mor efterlod sig. Derfor holder hans far s&#229; meget af ham.&#8217; 21S&#229; sagde De, herre: &#8218;Bring ham til mig, s&#229; jeg kan se ham!&#8217; 22Men vi svarede: &#8218;Det er umuligt, herre! Drengen kan ikke forlade sin far, for hans far vil d&#248; af sorg, hvis der sker ham noget.&#8217; 23Men De insisterede: &#8218;Kom ikke tilbage, medmindre jeres yngste bror er med!&#8217; 24Derefter rejste vi hjem til vores far og fortalte ham, hvad De havde sagt. 25Og da han senere bad os om at tage til Egypten igen og k&#248;be mere korn, 26sagde vi til ham: &#8218;Det kan ikke lade sig g&#248;re, medmindre du lader vores yngste bror rejse med os. Uden ham vil vores rejse v&#230;re forg&#230;ves.&#8217;</div><div class="p"> 27S&#229; sagde vores far: &#8218;I ved jo, at min elskede kone f&#248;dte mig to s&#248;nner. 28Den ene forsvandt. Han blev nok fl&#229;et ihjel af et rovdyr, for jeg s&#229; ham aldrig igen. 29Hvis der nu ogs&#229; sker noget med den anden s&#248;n, d&#248;r jeg af sorg.&#8217; 30Derfor kan De nok forst&#229;, herre, at hvis jeg kommer hjem uden den dreng, som min far er s&#229; st&#230;rkt knyttet til, 31s&#229; d&#248;r han af sorg, og det er vi skyld i. 32Herre, jeg har personligt lovet min far at tage mig af drengen p&#229; denne rejse &#8211; ja, jeg sagde ligefrem: &#8218;Hvis jeg ikke bringer ham tilbage i god behold, tager jeg selv hele skylden!&#8217; 33Herre, tillad mig derfor at blive Deres slave i stedet for drengen. Lad ham f&#229; lov at tage hjem sammen med sine br&#248;dre. 34Hvordan kan jeg tage hjem til min far uden drengen? Jeg vil ikke kunne holde ud at se min fars sorg.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch45" data-usfm="GEN.45">
 <div class="label">45</div><div class="s1">Josef giver sig til kende for sine br&#248;dre</div><div class="m"> 1Da kunne Josef ikke l&#230;ngere beherske sig. &#8222;Ud, alle sammen!&#8221; beordrede han sine tjenere, for han ville v&#230;re alene med br&#248;drene. 2S&#229; brast han i gr&#229;d. Han hulkede s&#229; h&#248;jt, at alle i huset h&#248;rte det &#8211; ja, rygtet om hans gr&#229;d n&#229;ede helt til Faraos palads.</div><div class="p"> 3&#8222;Jeg er Josef!&#8221; sagde han. &#8222;Er min far stadig i live?&#8221; Hans br&#248;dre var lamsl&#229;ede og kunne ikke f&#229; et ord frem.</div><div class="p"> 4&#8222;Kom herhen,&#8221; sagde han. De tr&#229;dte n&#230;rmere, og han sagde igen: &#8222;Jeg er Josef, jeres bror, som I solgte til Egypten. 5Men I m&#229; ikke bebrejde jer selv p&#229; grund af det, I gjorde, for Gud var med i det! Han sendte mig hertil i forvejen, for at I kunne blive reddet. 6Hungersn&#248;den har nu h&#230;rget i to &#229;r, og den vil h&#230;rge fem &#229;r endnu. I al den tid vil der hverken blive pl&#248;jet eller s&#229;et. 7Derfor sendte Gud mig hertil, s&#229; at I og jeres familier kan overleve og blive til et stort folk. 8Ja, det var Gud, som sendte mig hertil &#8211; ikke jer. Og han har gjort mig til Faraos r&#229;dgiver, ansvarlig for hans ejendom og nu regerer jeg hele Egypten.</div><div class="p"> 9Skynd jer tilbage til min far og fort&#230;l ham, at Gud har gjort hans s&#248;n Josef til hersker over Egypten. Sig til ham, at han skal komme med det samme 10og sl&#229; sig ned i Goshens land, s&#229; han kan bo i n&#230;rheden af mig med alle sine b&#248;rn og b&#248;rneb&#248;rn, sine f&#229;re- og kv&#230;gflokke og alt, hvad han ejer. 11S&#229; kan jeg hj&#230;lpe jer, for der er stadig fem &#229;r, til hungersn&#248;den er slut. Ellers vil I alle ende i den yderste fattigdom.&#8221;</div><div class="p"> 12Josef fortsatte: &#8222;I kan selv se, at jeg er Josef &#8211; ogs&#229; Benjamin kan bekr&#230;fte det. 13Fort&#230;l min far, at det er g&#229;et mig godt i Egypten. Fort&#230;l om den magt, jeg har, og om alt, hvad I har set og h&#248;rt her &#8211; og skynd jer s&#229; at bringe ham herhen.&#8221;</div><div class="p"> 14Da omfavnede Josef sin bror Benjamin, og med hinanden om halsen gr&#230;d de to br&#248;dre. 15Derefter omfavnede han gr&#230;dende hver enkelt af sine br&#248;dre, og f&#248;rst da fik de m&#230;let igen. 16Nyheden om Josefs br&#248;dre n&#229;ede ogs&#229; Farao og hans hof, og alle gl&#230;dede sig over det bev&#230;gede gensyn.</div><div class="p"> 17Farao sagde da til Josef: &#8222;Sig til dine br&#248;dre, at de skal l&#230;sse deres &#230;sler og skynde sig hjem til Kana&#700;an 18og hente deres far og &#248;vrige familie. De kan roligt komme herned og bo. Giv dem denne besked fra mig: Farao vil overdrage jer den bedste jord, der er i Egypten. I skal leve af landets overflod. 19Og sig til dine br&#248;dre, at de m&#229; tage vogne med sig fra Egypten, s&#229; deres koner og b&#248;rn og deres far kan blive k&#248;rt hertil. 20Sig ogs&#229; til dem, at de ikke skal bekymre sig om de ting, de m&#229; lade tilbage, for det bedste af det bedste her i Egypten skal v&#230;re deres.&#8221;</div><div class="p"> 21S&#229; gav Josef dem vogne og rejseproviant, s&#229;dan som Farao havde befalet, og br&#248;drene gjorde, som der blev sagt. 22Josef gav alle sine br&#248;dre smukke dragter, og Benjamin gav han fem dragter og tre hundrede s&#248;lvstykker. 23Til sin far l&#230;ssede han ti &#230;sler med alle mulige specialiteter fra Egypten &#8211; og endnu ti &#230;sler med korn og andre livsforn&#248;denheder, som skulle v&#230;re proviant p&#229; hans rejse til Egypten. 24S&#229; tog han afsked med sine br&#248;dre: &#8222;Lad nu v&#230;re med at sk&#230;ndes p&#229; vejen,&#8221; var hans sidste ord til dem, 25hvorefter de tog af sted og kom hjem til deres far i Kana&#700;an.</div><div class="p"> 26&#8222;Josef er i live!&#8221; fortalte de i munden p&#229; hinanden. &#8222;Og han regerer over hele Egypten!&#8221; Men Jakob var skeptisk. Han kunne simpelthen ikke tro det. 27S&#229; fortalte de ham alt, hvad Josef havde sagt, og da Jakob s&#229; vognene, som Josef havde sendt for at hente ham, livede han op 28og sagde: &#8222;Det m&#229; jo v&#230;re sandt, at min s&#248;n Josef lever! Jeg m&#229; af sted og se ham, f&#248;r jeg d&#248;r.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

Gamle Testamente – MosebøgerneUddrag

Skriften

Om denne plan