Gamle Testamente – Store Profeter

Gamle Testamente – Visdomsbøgerne

60 Dage Ny Testamente Rejse

Hellige Følelser - Bibelske Svar på Enhver Udfordring

Elisa: Et eventyr om absurd tro

Den Bedste Læseplan

Forandret: De Næste Skridt, for et Forandret Liv

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEXO">
 <div class="chapter ch1" data-usfm="EXO.1">
 <div class="label">1</div><div class="s1">Israelitternes slavetilv&#230;relse i Egypten</div><div class="m"> 1Her er navnene p&#229; Jakobs s&#248;nner, som fulgte ham til Egypten sammen med deres familier: 2Ruben, Simeon, Levi og Juda, 3Issakar, Zebulon og Benjamin, 4Dan og Naftali, Gad og Asher. 5Josef var allerede i Egypten. I alt bestod Jakobs familie af 70 personer.#1,5 Det vil sige Jakob selv, hans 12 s&#248;nner, Dina og hans s&#248;nnes&#248;nner, hvoraf to var d&#248;de i Kana&#700;an. </div><div class="p"> 6Som &#229;rene gik, d&#248;de Josef og hans br&#248;dre og hele deres generation. 7Men deres efterkommere fik mange b&#248;rn og b&#248;rneb&#248;rn, og de blev med tiden s&#229; mange, at de fyldte hele det omr&#229;de, de boede i.</div><div class="p"> 8Der var nu en ny konge i Egypten, og han kendte ikke noget til Josef eller til, hvad han havde udrettet. 9&#8222;De israelitter er efterh&#229;nden s&#229; talrige og st&#230;rke, at de er ved at blive en trussel imod os,&#8221; sagde kongen til sine embedsm&#230;nd. 10&#8222;Det m&#229; vi f&#229; sat en stopper for, ellers risikerer vi, at de i krigstilf&#230;lde slutter sig til vores fjender og flygter ud af landet.&#8221;</div><div class="p"> 11S&#229; gjorde egypterne dem til slaver og satte brutale slavefogeder over dem, som skulle udmatte dem med h&#229;rdt arbejde. De tvang dem til at bygge to nye forsyningscentre for Farao &#8211; byerne Pitom og Ramses. 12Men jo mere egypterne mishandlede og undertrykte israelitterne, jo flere blev de. Egypterne blev bange for dem, 13og derfor lod de dem arbejde endnu h&#229;rdere. 14De var sk&#229;nselsl&#248;se i deres krav og tvang dem til at lave mursten og m&#248;rtel til de egyptiske byggeprojekter foruden al slags h&#229;rdt markarbejde og drev i det hele taget rovdrift p&#229; deres arbejdskraft. 15Faraos n&#230;ste p&#229;fund var at give f&#248;lgende ordre til de hebr&#230;iske jordem&#248;dre Shifra og Pua: 16&#8222;N&#229;r I hj&#230;lper hebr&#230;erkvinderne med at f&#248;de, skal I dr&#230;be alle drengeb&#248;rnene. Lad kun pigerne leve.&#8221; 17Jordem&#248;drene frygtede imidlertid Gud mere end kongen, og derfor n&#230;gtede de at g&#248;re, som han sagde. De lod drengene leve.</div><div class="p"> 18Da kaldte kongen dem til sig og sagde: &#8222;I lader jo drengene leve! Hvorfor g&#248;r I ikke, som jeg har sagt?&#8221;</div><div class="p"> 19&#8222;Herre,&#8221; sagde de. &#8222;De hebr&#230;iske kvinder er ikke som de egyptiske. De f&#248;der s&#229; hurtigt, at vi simpelt hen ikke kan n&#229; frem i tide!&#8221;</div><div class="p"> 20-21Gud velsignede jordem&#248;drene p&#229; grund af deres gudsfrygt, s&#229; de ikke selv havde problemer med at f&#229; b&#248;rn, og han var stadig med israelitterne, s&#229; de blev endnu mere talrige og m&#230;gtige. 22S&#229; gav Farao den egyptiske befolkning f&#248;lgende ordre: &#8222;Kast alle nyf&#248;dte hebr&#230;iske drenge i Nilen! Pigerne kan f&#229; lov at leve.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEXO">
 <div class="chapter ch2" data-usfm="EXO.2">
 <div class="label">2</div><div class="s1">Moses&#700; f&#248;rste &#229;r</div><div class="m"> 1P&#229; den tid var der en familie, hvor b&#229;de manden og konen var fra Levis stamme. 2Konen blev gravid og f&#248;dte en s&#248;n, og da hun s&#229;, hvor dejlig drengen var, skjulte hun ham de tre f&#248;rste m&#229;neder. 3Da hun ikke l&#230;ngere kunne skjule barnet, lavede hun en kurv af papyrusr&#248;r og gjorde den vandt&#230;t med beg og tj&#230;re. S&#229; lagde hun barnet i kurven og satte den ud mellem sivene ved Nilens bred. 4Drengens stores&#248;ster gemte sig i n&#230;rheden for at se, hvad der ville ske med ham.</div><div class="p"> 5Kort efter kom en af Faraos d&#248;tre ned til Nilen for at bade. Imens gik hendes hofdamer langs flodens bred. Da prinsessen fik &#248;je p&#229; kurven mellem sivene, sendte hun en af hofdamerne hen for at hente den. 6Da hun &#229;bnede kurven, s&#229; hun den lille dreng, som l&#229; og gr&#230;d, og hans gr&#229;d r&#248;rte hende dybt. &#8222;Det m&#229; v&#230;re en af de hebr&#230;iske drenge!&#8221; udbr&#248;d hun.</div><div class="p"> 7S&#229; tr&#229;dte drengens s&#248;ster frem og spurgte prinsessen: &#8222;Skal jeg f&#229; fat i en hebr&#230;isk kvinde, der kan amme barnet for dig?&#8221;</div><div class="p"> 8&#8222;Ja, g&#248;r det!&#8221; svarede prinsessen. S&#229; skyndte pigen sig hjem og hentede sin mor.</div><div class="p"> 9&#8222;Tag dette barn med hjem og pas ham for mig,&#8221; sagde prinsessen til moderen. &#8222;Jeg skal nok betale dig for det.&#8221; S&#229; tog moderen barnet med hjem og passede ham.</div><div class="p"> 10Nogle &#229;r senere, da drengen var blevet &#230;ldre, bragte moderen ham tilbage til prinsessen, som adopterede ham. Hun gav ham navnet Moses,#2,10 Navnet minder om et ord, der betyder &#8222;trukket op af vandet&#8221;. for hun sagde: &#8222;Jeg trak ham op af vandet.&#8221;</div><div class="s1">Moses flygter til Midjans land</div><div class="m"> 11Mange &#229;r senere, da Moses var blevet voksen, gik han en dag ud for at se til sine israelitiske landsm&#230;nd. Han s&#229;, hvor h&#229;rdt de blev tvunget til at arbejde. Han s&#229; ogs&#229;, hvordan en egypter gennembankede en af de hebr&#230;iske slaver &#8211; en af hans egne landsm&#230;nd! 12Efter at have set sig om til alle sider for at v&#230;re sikker p&#229;, at der ikke var nogen vidner, slog Moses egypteren ihjel og skjulte ham i sandet.</div><div class="p"> 13N&#230;ste dag, da han igen gik derud, s&#229; han to hebr&#230;ere i slagsm&#229;l. &#8222;Hold op med det!&#8221; r&#229;bte han til ham, der havde startet kampen, &#8222;du sl&#229;r jo en af dine egne landsm&#230;nd!&#8221;</div><div class="p"> 14&#8222;Hvad bilder du dig ind?&#8221; vrissede urostifteren. &#8222;Hvem har sat dig til at d&#248;mme os imellem og v&#230;re vores leder? Du vil m&#229;ske sl&#229; mig ihjel, ligesom du i g&#229;r slog egypteren ihjel?&#8221; Da blev Moses bange, for han var klar over, at alle nu vidste, hvad han havde gjort. 15Da Farao h&#248;rte om det, gav han ordre til, at Moses skulle arresteres og henrettes. Men Moses flygtede til Midjans land,#2,15 Midjans land ligger i det nuv&#230;rende Saudi-Arabien, &#248;st for den del af Det R&#248;de Hav, som hedder Aqaba bugten. Muligvis blev dette omr&#229;de befolket af et folk, der nedstammer fra Abrahams s&#248;n Midjan, jf. 1.Mos. 25,2. Sandsynligvis h&#248;rte hele Sinaihalv&#248;en under Egyptens herred&#248;mme indtil en linje fra Egyptens B&#230;k til Etzjon-Geber (Eilat), og Moses kom s&#229;ledes uden for Egyptens herred&#248;mme. hvor han satte sig ved en br&#248;nd.</div><div class="p"> 16Der var en pr&#230;st i Midjan, som havde syv d&#248;tre. De kom nu for at hente vand og fylde vandtrugene, s&#229; deres fars f&#229;r kunne drikke. 17Samtidig kom nogle hyrder til br&#248;nden, som ville jage pigerne v&#230;k, men Moses lagde sig imellem og hjalp dem. Han trak ogs&#229; vand op til deres f&#229;r.</div><div class="p"> 18Da pigerne kom hjem til deres far, Reuel, udbr&#248;d han: &#8222;I kommer tidligt hjem i dag! Hvordan kunne I give f&#229;rene vand s&#229; hurtigt?&#8221;</div><div class="p"> 19&#8222;En egypter hjalp os mod hyrderne,&#8221; forklarede de. &#8222;Og han trak endda vand op fra br&#248;nden til os og til f&#229;rene!&#8221;</div><div class="p"> 20&#8222;Hvor er han nu?&#8221; spurgte faderen. &#8222;I lod ham vel ikke bare blive st&#229;ende ude ved br&#248;nden? Inviter ham til at spise sammen med os.&#8221;</div><div class="p"> 21Moses tog imod invitationen og slog sig ned hos familien. Efter nogen tid gav Reuel ham en af sine d&#248;tre, Zippora, til kone. 22Hun f&#248;dte en dreng, som Moses kaldte Gershom,#2,22 Det minder om &#8222;en fremmed d&#233;r&#8221; p&#229; hebraisk. for &#8211; som han sagde: &#8222;Jeg bor jo som udl&#230;nding i et fremmed land.&#8221;</div><div class="p"> 23Nogen tid efter d&#248;de den egyptiske konge, men israelitterne st&#248;nnede stadig under det h&#229;rde slavearbejde. De r&#229;bte i fortvivlelse til Gud, 24og han h&#248;rte deres klage. Han havde jo givet sit l&#248;fte om velsignelse og hj&#230;lp til Abraham, Isak og Jakob. 25Gud s&#229; p&#229; israelitternes situation og havde dyb medf&#248;lelse med dem.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEXO">
 <div class="chapter ch3" data-usfm="EXO.3">
 <div class="label">3</div><div class="s1">Gud kalder Moses ved den br&#230;ndende busk</div><div class="m"> 1Moses vogtede nu f&#229;r for sin svigerfar, pr&#230;sten i Midjan, som ogs&#229; kaldtes Jetro. Han drev dyrene over i den fjerne ende af &#248;rkenomr&#229;det og kom til Guds bjerg, Horeb. 2Der viste Herrens engel sig for ham som en flammende ild midt i en tornebusk. Moses var forundret over, at busken stod i flammer uden at br&#230;nde op, 3s&#229; han t&#230;nkte: &#8222;Jeg m&#229; hen og se, hvorfor busken ikke br&#230;nder op.&#8221; 4Da Gud s&#229;, at Moses var p&#229; vej hen for at se p&#229; den, r&#229;bte han til ham fra busken: &#8222;Moses! Moses!&#8221;</div><div class="p">&#8222;Ja, det er mig!&#8221; svarede Moses.</div><div class="p"> 5&#8222;Kom ikke n&#230;rmere!&#8221; advarede Gud. &#8222;Tag dine sandaler af, for du st&#229;r p&#229; et helligt sted. 6Jeg er dine forf&#230;dres Gud &#8211; Abrahams, Isaks og Jakobs Gud.&#8221; Ved de ord d&#230;kkede Moses sit ansigt med h&#230;nderne, for han var bange for at se Gud.</div><div class="p"> 7Herren fortsatte: &#8222;Jeg har set, hvordan mit folk bliver undertrykt i Egypten, og jeg har h&#248;rt deres klageskrig. Jeg f&#248;ler med dem i deres lidelser, 8og jeg er kommet ned for at befri dem fra egypterne. Jeg vil f&#248;re dem ud af Egypten og ind i deres eget gode land, hvor der er masser af plads &#8211; et land, der flyder med m&#230;lk og honning. Det er landet, hvor kana&#700;an&#230;erne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne bor. 9Israelitternes skrig er n&#229;et mig, og jeg har set, hvordan egypterne har undertrykt dem med h&#229;rdt arbejde. 10Derfor sender jeg nu dig til Farao, for du skal f&#248;re mit folk, israelitterne, ud af Egypten.&#8221;</div><div class="p"> 11&#8222;Jamen, det kan jeg da ikke,&#8221; indvendte Moses. &#8222;Jeg kan da ikke m&#248;de frem foran Farao. Og hvordan skulle jeg kunne f&#248;re israelitterne ud af Egypten?&#8221;</div><div class="p"> 12Men Gud sagde: &#8222;Jeg vil v&#230;re med dig! Lad dette v&#230;re et tegn p&#229;, at det er mig, som har sendt dig: Efter at du har f&#248;rt folket ud af Egypten, skal I tilbede mig ved det bjerg, du st&#229;r ved lige nu.&#8221;</div><div class="p"> 13&#8222;Men,&#8221; indvendte Moses, &#8222;hvis jeg g&#229;r til Israels folk og fort&#230;ller dem, at deres forf&#230;dres Gud har sendt mig, vil de med det samme sp&#248;rge: &#8218;Hvad hedder den Gud?&#8217; Hvad skal jeg s&#229; sige til dem?&#8221;</div><div class="p"> 14&#8222;Jeg er den, som altid er!&#8221; svarede Gud. &#8222;Du skal fort&#230;lle dem, at den, som altid er, har sendt dig til dem. 15Sig til dem, at Jahve,#3,15 Guds personlige navn, Jahve, minder om det hebraiske ord for &#8222;Han er&#8221; eller m&#229;ske &#8222;Han vil v&#230;re&#8221;. Efter senere j&#248;disk tradition kan man ikke udtale Guds personlige navn, men man bruger ordet &#8222;Herren&#8221; i stedet for (p&#229; hebraisk adonaj). Derfor er det blevet tradition at sige og skrive &#8222;Herren&#8221; i stedet for Jahve. deres forf&#230;dre Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har sendt dig til dem. Det har altid v&#230;ret mit navn, og s&#229;dan skal jeg huskes fra sl&#230;gt til sl&#230;gt. 16Tag nu af sted og kald alle Israels ledere sammen. Fort&#230;l dem, at Jahve, deres forf&#230;dre Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, viste sig for dig, og at han sagde til dig: &#8218;Jeg har set, hvordan egypterne har behandlet jer. 17Og jeg lover at befri jer fra elendigheden i Egypten og f&#248;re jer ind i det land, hvor kana&#700;an&#230;erne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne bor &#8211; et land, der flyder med m&#230;lk og honning.&#8217; 18De israelitiske ledere vil tage imod dit budskab. Derefter skal I sammen g&#229; til Egyptens konge og sige: &#8218;Jahve, vores Gud, har &#229;benbaret sig for os. Derfor vil vi gerne rejse tre dagsrejser ud i &#248;rkenen for at ofre til ham. Giv os nu din tilladelse.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 19Jahve fortsatte: &#8222;Jeg ved godt, at egypterkongen ikke uden videre vil lade jer rejse &#8211; ikke medmindre han bliver tvunget til det. 20Jeg vil tvinge ham ved at sl&#229; h&#229;rdt ned p&#229; hele Egypten, og s&#229; vil han til sidst give efter og lade jer rejse. 21Og jeg vil s&#248;rge for, at egypterne bliver venligt stemt og giver jer gaver, s&#229; I ikke skal rejse bort med tomme h&#230;nder. 22De hebr&#230;iske kvinder skal bede alle de egyptiske kvinder, der bor i n&#230;rheden af dem, om s&#248;lvsmykker, guldsmykker og fine kl&#230;der, og I skal give jeres s&#248;nner og d&#248;tre det p&#229;. P&#229; den m&#229;de f&#229;r I lov at plyndre egypternes rigdomme.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

Gamle Testamente – MosebøgerneUddrag

Skriften

Om denne plan