Collective: At finde livet sammenUddrag

Collective: Finding Life Together

DAG 5 AF 7

Hvordan finder man sit livs formål?

Vi spørger ofte børn: “Hvad vil du gerne være når du bliver stor?” Når man tænker over det, er det faktisk et stort spørgsmål at stille en 5-årig. Men når du fylder 18 er der pludselig et stort pres på at finde ud af det. Så det store spørgsmål er: Hvad skal jeg stille op med mit liv?

Heldigvis giver Jesus os en rettesnor vi kan følge. Ligesom vi snakkede om på dag 1, er det primære formål med livet at elske Gud, og at elske mennesker. Det lyder simpelt, men det er svært at udleve i praksis. 

At elske mennesker er at elske dem når de træder ved siden af, når de behandler dig dårligt, og når de gør dig vred. Det betyder at hver beslutning skal tages i lyset af denne overvejelse: Viser denne beslutning kærlighed til dem omkring mig? 

Jesus gav os endda endnu mere klarhed over vores formål da han forlod sine disciple. I sine sidste instrukser, udlagde han vores mission — at gå ud i verden, samle trosfæller, og lær folk at adlyde Gud. Han lovede også at han vil være med os hele vejen. 

Vores opgave er at lede folk til Jesus ved at elske dem som Jesus. Igen, det lyder simpelt, men det er langtfra nemt. Uanset hvor du ender op, er det dit formål. Uanset om du er forretningsmand eller arbejder på en kaffebar, gør det da til din mission at elske folk omkring dig, og fortæl dem Jesu gode nyheder. 

Og vid at du ikke behøver at gøre noget storslået for at udrette noget stort. Du behøver ikke være direktør, blive præst eller være fortaler for en stor sag for at gøre en forskel. Det er allesammen gode ting, men vi har alle muligheden for at udrette store ting hver dag ved at elske dem omkring os. 

Så tag det roligt. Gør op med unødvendige forventninger du måtte have til dig selv. Gud er med dig, guider dig og leder dig på den vej han har valgt for dig. 

Stadig i tvivl om hvordan du skal forene denne sandhed med de store beslutninger du har foran dig? 

Her er tre spørgsmål der kan hjælpe dig med at beslutte hvordan du kan udleve dit formål, mens du husker på at du kan elske Gud, elske andre, og finde trosfæller uanset hvor du befinder dig. 

1. Hvilke oplevelser har været med til at forme dig? Din fortid definerer dig ikke, men den kan gøre dig klogere. Har du været igennem noget du gerne vil hjælpe andre igennem? Det kan måske hjælpe dig med at finde det du brænder for. 

2. Føler du dig kaldet? Hvad vækker harme i dig? Måske brænder du for at beskytte udsatte børn. Måske har du altid følt dig kaldet til at hjælpe syge mennesker. Hvad det end er, så overvej hvorvidt et bestemt karrierevalg kunne hjælpe dig med at gøre mere af det som Gud har skabt en passion for i dit hjerte. 

3. Har du nogle medfødte talenter? Vi har alle fået forskellige gaver fra Gud til at ære ham. Hvilke ting falder dig naturligt? Det kunne måske hjælpe dig til at beslutte hvad du skal gøre. 

Overvej: Tænk på spørgsmålene ovenfor. Bed over dine svar, og tal med dine nærmeste om dem. Se hvor spørgsmålene overlapper hinanden og om det kan give klarhed over dit formål. 

Bøn: Tak Gud, fordi du giver os alle forskellige gaver og evner. Hjælp mig med at øge min kærlighed til dig og til dem omkring mig. Hjælp mig med at finde trosfæller. Giv mig klarhed over hvordan jeg bedst kan tjene dig, og vis mig det næste skridt. I Jesu navn. Amen. 

Dag 4Dag 6

Om denne plan

Collective: Finding Life Together

Når du er fyldt 18, føles det som om du er nødt til at have styr på dit liv. Men hvad hvis du ikke har det? Hvad hvis du troede, du ville være et andet sted, end der hvor du er nu? Du er ikke alene. Lad os finde ud af livets største spørgsmål sammen i denne 7-dages bibelplan af Collective, en undersøgelse for unge voksne fra Life.Church.

More

Vi vil gerne takke Life.Church for at levere denne plan. For flere informationer, besøg venligst: https://www.life.church/

Relaterede Læseplaner