Collective: At finde livet sammenUddrag
Kan andre folk lide mig? Kan jeg overhovedet lide mig selv?
Sociale medier har det med at skabe en sammenligningskultur. Det er som en digital point-tavle der aldrig sover. Vi bliver fanget i en fælde hvor vi sammenligner hvor mange likes vores billeder har fået med andres billeder. Vi ser vennegruppen lægge et billede op hvor de er sammen og tænker: Hvorfor blev jeg ikke inviteret? Hvorfor føler jeg mig så ensom?
Her er hvad vi må indse: Det digitale kan ofte give et falsk billede af den virkelige verden. Vi sammenligner hele vores liv med et snapshot - et øjebliksbillede - af andres. Et feed med udvalgt indhold kan få os til at tro at alle andre har styr på deres liv, mens det sejler for os. I virkeligheden har de mennesker, vi tror har styr på det hele, det nok på samme måde som os. Den side ser vi bare ikke.
Derfor bliver vi nødt til at holde op med at sammenligne og konkurrere. Jesus lærte os en hel del om dette i Matt 9, 36. I den fortælling så Jesus en skare mennesker, og blev fyldt af medlidenhed for dem.
Lad os nu være ærlige. Når du ser en gruppe mennesker—føler du da omsorg eller sammenligner du dig med dem?
Hvis vi sammenligner os, føler vi ikke omsorg, og hvis vi ikke føler omsorg, mister vi forbindelsen.
Så lad os droppe denne endeløse sammenligning og i stedet vælge at omfavne vores identitet i Kristus. Hvad betyder det lige?
Din identitet er ikke baseret på følelser, men på Helligånden som er i dig. Når du følger Jesus lever den samme ånd, som rejste ham fra de døde, inden i dig. Så på dage hvor du føler dig nede, kan du huske på at følelser skifter, men vores Gud er uforanderlig. Og på grund af det Jesus gjorde for os, ser Gud ikke på din synd - han ser sin Søn.
Du er skabt i Guds billede. Du bærer Helligånden inden i dig. Uanset om du har en dårlig dag eller god dag elsker Gud dig, han er for dig, og han har udvalgt dig. Læs Guds ord - også når du ikke føler for det. Mind dig selv om dagligt, med udgangspunkt i skrifterne, hvem Gud siger du er.
Når du ved hvem du er, kan du holde op med at sammenligne, og i stedet begynde at glæde dig over de unikke særpræg Gud har givet hver eneste af os.
Overvej: Hvordan kan du holde op med at sammenligne, og i stedet begynde at glæde dig over og fejre personerne i dit liv? Hvad skal der til for at du for at du virkelig kan begynde at tro, at du er den Gud siger du er?
Bøn: Gud, jeg takker dig for Jesus. Jeg takker dig for din nåde og din kærlighed. Giv mig viden og tro på det du siger om mig. Giv mig styrke til ikke at sammenligne mig med andre, og til at glæde mig over dem omkring mig. Giv mig omsorg for mig selv og til folk omkring mig. I Jesu navn. Amen.
Om denne plan
Når du er fyldt 18, føles det som om du er nødt til at have styr på dit liv. Men hvad hvis du ikke har det? Hvad hvis du troede, du ville være et andet sted, end der hvor du er nu? Du er ikke alene. Lad os finde ud af livets største spørgsmål sammen i denne 7-dages bibelplan af Collective, en undersøgelse for unge voksne fra Life.Church.
More