Seks trin til dit bedste lederskabUddrag

Six Steps To Your Best Leadership

DAG 2 AF 7

Modet til at stoppe

Hvis nogen blev født med et utrolig Gud-givet lederskabspotentiale, var det Samson, men alligevel faldt hans liv fuldstændigt fra hinanden, fordi han manglede modet til at stoppe.

Det begynder at gå ned ad bakke i Dommerbogen 16:1: Engang gik Samson til Gaza. Der så han en skøge.

Gaza ligger 65 km fra Samsons hjemby Zora. Gaza var filistrenes hovedkvarter, hvor Samson var offentlig fjende nummer et. Da Samson levede - var der ingen Uber. Samson gik 40 km ind på fjendens område for at se en prostitueret. 

Det er 56.250 trin. Samson ødelagde ikke sit liv på én gang. Han tog 56.250 trin i den forkerte retning. 

Det er ikke anderledes for vores teams, vores organisationer, vores karrierer, vores helbred og vores familier. Vi forsøger aldrig at ødelægge det hele på én gang. Det sker typisk ved en dårlig beslutning, et forkert skridt, en dårlig vane, en dag ad gangen. 

Så hvad har vi brug for? Modet til at stoppe. At sige nej. At gøre mindre. At modstå at tage endnu et skridt i den forkerte retning. Hvad har du brug for at stoppe med? 

Dette handler ikke kun om at stoppe det, der helt tydeligt er galt. Er du en leder? Der er måske et middelmådigt møde, du kan stoppe. Hvis du skubber gode ressourcer mod gennemsnitlige projekter, ser du ikke store resultater. Hvilke projekter skal du stoppe? Er der nogle vigtige opgaver, der muligvis skal stoppe, så du kan vokse som leder? For at opnå mere som leder skal du muligvis gøre mindre. 

Måske handler det ikke om arbejde. Måske er du ligesom Samson, og du har taget et, to eller måske 2.000 skridt i forkert retning i et forhold, en vane eller med dit helbred. Her gælder det samme - det er ikke for sent til at finde modet til at stoppe. 

Overvej:Baseret på hvem jeg gerne vil blive til, hvad har jeg da brug for modet til at stoppe med? Hvilke triggere fører til de forkerte resultater? Hvilke stemninger eller steder har en tendens til at få mig i problemer? Hvem kan hjælpe mig med at stoppe?

Bogmærk vores guide til at skabe og bryde vaner.

Dag 1Dag 3

Om denne plan

Six Steps To Your Best Leadership

Klar til at vokse som leder? Craig Groeschel folder seks bibelske trin ud, som enhver kan tage for at blive en bedre leder. Oplev en disciplin til at starte med, mod til at stoppe, en person til at styrke, et system til at skabe, indelede et forhold, og den risiko, du skal tage.

More

Vi vil gerne takke Craig Groeschel og Life.Church for st stille denne plan tilrådighed. For mere information, besøg venligst: https://www.craiggroeschel.com/