Når troen svigter: 10 dage med at finde Gud i tvivlens skyggeUddrag

Hvad hvis jeg tager fejl?

Nogle tolker det spørgsmål som et angreb på troen. Men hvad hvis dette øjeblik er troens største mulighed? Måske skal vi udfordres, så vores meninger og overbevisninger kan undersøges og fornyes. Måske dyrker det pres, vi føler som Jesu efterfølgere, nåde for dem, der kæmper for at tro, og skaber plads ti at en mere levende, kulturelt engageret tro kan vokse.

Historisk set har Guds folk fundet deres stemme i eksil. Det er der, hvor meget af Bibelen blev skrevet. Det er sådan revolutioner begynder. Identitet er født i udelukkelsens smerte. Og når først identiteten er opdaget, trækker det unikke, anderledes og skønne i dens modfortælling en vantro verden tilbage til sig selv.

Hvis det er sandt, betyder det, at vi ikke behøver at gå i panik, når verden kaster tvivl i vores ansigt. Der er intet at frygte. Og der er intet at frygte, når vi møder tvivl af nogen art. Uanset om det er kulturens pres, livets tragiske omstændigheder, følelsernes udsving, de voksende smerter ved åndelig dannelse eller en eller anden skjult indre angst, når tvivl afbryder din rejse, skal du værdsætte dets potentiale til at bevæge dig fremad på måder, du aldrig før har gjort.

Tvivl er ikke slutningen på historien; det er spændingen i det. Tvivl er det uventede mysterium; et uafklaret, dvælende spørgsmål. Tvivl er, når du er fikseret på kanten af ​​dit sæde, uspiste popcorn sidder i din åbne mund, kløer din nabos arm eller er ude af stand til at fjerne dine øjne fra skærmen, selvom du ville ønske, du kunne.

Tvivl presser dig til at revurdere dit livs historie. Hvad er dine værdier? Hvad tror du egentlig på? Hvilken retning vil du gå? Som vand mellem to bredder skaber tvivl plads til divergerende resultater. Du kan svømme mod Gud eller væk. Du kan nå til tro eller vantro. Det er dit valg. Tvivl er i det væsentlige neutral; det er hvad du gør med det, der tæller.