Adamant med Lisa BevereUddrag

Kirken har ofte været hurtig med at fordømme vantro for deres synd og opførsel. Men det burde ikke være nogen overraskelse, at mennesker, der ikke kender Gud, handler som om de ikke kender Gud. Det, vi først og fremmest skal beskæftige os med, er, om vi lever helligt og har et forvandlet liv. Når vi følger Herren, kan vi derefter bede om visdom til at afsløre hans venlighed overfor verdenen omkring os på en måde, der opfordrer dem til at finde deres egen forvandling i Ham. 

Som Guds børn er vi skabt i Kristus til at være hårde som en diamant, men alligevel ømme som en blomst. 

Vi lever i en verden, der opfylder det, som Paulus skrev i Romerne kap. 1. Så mange af os har forladt viden og tilstedeværelsen af Gud og kan ikke længere genkende det grundlæggende i hans design for menneskeheden.

Men spørg dig selv, har beklagelse af det onde i vores dage ændret noget? Desværre er vi blevet mere kendt for, hvad vi er imod, end hvad vi er for. Den hellighed og forvandling, som vi søger i vores kultur, kommer ikke gennem vores fordømmelser og fordømme om den, men når vi først adresserer vores egne spørgsmål og derefter frigiver Guds venlighed, nåde og håb til dem, der har brug for det. 

Guds venlighed er altid en invitation for os at vende tilbage til sandheden snarere end en påtegning af synd. Derfor har vi brug for visdom. Til tider handler vi som om det er venligt at sige, at synd ikke er synd, fordi vi ikke ønsker, at folk skal skamme sig. Vi er dog nødt til at være villige til at kalde synd, hvad det er, og alligevel gøre det på en måde, der frigiver håb i stedet for fordømmelse. 

Hellighed i vores kultur starter med, at vi giver os selv helt til Gud. Der er en generation, der er desperat efter forvandling, og de venter på at se den i os. 

Gud siger, at han vil helbrede et land, når hans folk ydmyger sig og beder, ikke når alt er perfekt i det lands regering. Hvad betyder det for dig?