Jobs Bog 13
13
Job taler om sin Forfarenhed i disse Ting, klager over sine Venners Uforstandighed og beder dem at tie, at han maatte tale, 1-14; taler om sin gode Samvittighed og Tillid til Gud, beraaber sig paa Gud selv og ønsker, Gud vilde lade af fra sin Haardhed, 15-28.
1Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa. 2Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder. 3Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud. 4Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger. 5Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom! 6Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber. 7Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig? 8Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud? 9Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske? 10Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom. 11Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder? 12Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge. 13Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil! 14Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder#13,14 d. e. være bekymret for mit Liv. Dom. 12, 3. ? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
15Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt! 16Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt! 17Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren. 18Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig. 19Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden. 20Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt: 21Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig! 22Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen! 23Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd! 24Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende? 25Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa? 26Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv. 27Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler, 28skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
Valgt i Øjeblikket:
Jobs Bog 13: DA1871
Markering
Del
Kopiér
Vil du have dine markeringer gemt på tværs af alle dine enheder? Tilmeld dig eller log ind