Jobs Bog 21
21
Job formaner sine Venner til at agte med større Alvor paa hans Tale og Tilstand, 1-6; viser, at de ugudelige ere mestendels lyksalige i denne Verden, ihvorvel de foragte Gud, endskønt Gud og undertiden hjemsøger deres Ugudelighed, 7-21; og at Gud er retfærdig, skønt han handler saa ulige med Menneskene, 22-26; derfor var det forgæves, at de vilde tale om de ugudeliges Ulyksalighed; thi Gud sparede dem til en Tid, men borttog dem omsider i Vrede; derfor kalder han sine Venners Trøst Forfængelighed, 27-34.
1Men Job svarede og sagde: 2hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde! 3Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte! 4Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig? 5Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden! 6Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
7Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft? 8Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne. 9Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem. 10Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar. 11De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe. 12De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd. 13De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. 14Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje. 15Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham? 16Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig. 17Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede? 18Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler? 19„Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det. 20Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede. 21Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
22Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje? 23Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg; 24hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld. 25Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt. 26De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
27Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig; 28thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede? 29Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd, 30at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag? 31„Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham? 32Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde. 33I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟ 34Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
Currently Selected:
Jobs Bog 21: DA1871
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in