Jobs Bog 20
20
Zofar mener at have Aarsag til at svare Job, 1-3; taler om de vanhelliges korte Lyksalighed, 4-10; og at Gud i mange Maader plager de ugudelige for deres Synders Skyld, 11-29.
1Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde: 2Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre. 3Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
4Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden: 5At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik? 6Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen, 7saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han? 8Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten. 9Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere. 10Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
11Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham. 12Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge, 13vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane: 14Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham. 15Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug. 16Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham. 17Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk. 18Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig. 19Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke. 20Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods. 21Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig. 22Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham. 23For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham! 24Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham. 25Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham. 26Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt. 27Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham. 28Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag. 29Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.
Currently Selected:
Jobs Bog 20: DA1871
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in