Lukas 2
2
Dit 2. Capitel.
1Man hat kâm tö pas, dat en Gebot van di Kaiser Augustus ütging, dat di hile Wârlđ tö Skat önsäät wiis skulđ.
2En didiär Skatsäting wiär di ollerjest en geske tö di Tid, diär Cirenius Lönđvöged ön Syrien wiär.
3En Arkjen ging, dat hi höm skatte lit, Arkjen tö sin ein Stad.
4Diär ging uk hen Joseph van Galiläa, van di Stad Nazareth na dit jüdisk Lönd, tö Davids Stad, diär Bethlehem näämt ud, diärom, dat hi wiär van Davids Hüs en Ofkomst.
5Aur dat hi höm tö Skat önsäät let me Maria, sin forlöwet Wüf, jü skulđ en Litj hå.
6En üs ja diär wiär, kâm di Tid, dat jü gebäär skulđ.
7En jü gebaar hör jest Seen en wölet höm ön Widler en leid höm ön en Krep, aurdat ja üders niin Rüm hed ön di Herbârig.
8En diär wiär Hörder ön di salw Gegend üp Mark bi di Voalđen, en ja passet ön Nagtem üp jaar Kär.
9En lukke hjir, üüs Herr Gott sin Engel kâm tö jam, en üüs Herr Gott sin Klaarheid ljugt om jam, en ja föölt altermaal en gurt Ungst (wåd trung).
10En di Engel said tö jam: Uud ek forfiirt, lukke hjir, ik forkinđnige ju gurt Früggeđ, diär alle Mensken tö gud kom skel.
11Aurdat ju delling di Seligmåker geboren is, diär es Christus di Herr, ön Davids Stad.
12En dit skel I tö en Teken hå, I wel dit Biärn ön Widler iinwölet, en ön en Krep lien find.
13En gelik wiär diär bi di Engel en Kär van Hemmels-Geister, ja lowet Gott en said:
14Gott ön hoogen Hemmel di Iär, Freeđ üp Warlđ, en höm håget gud tö me di Mensken.
15En diär di Engeler van jam âp ön Hemmel foar, aursnakket di Hörder dit me arküder: Let üüs eter Bethlehem gung, en di Voarfal se, diär sken es, en diär üüs Herr Gott üüs forkinđnigt heed.
16En ja kâm metjens, en foand Maria en Joseph albiding, diär tö dit Biärn, diär ön di Krep leid.
17Man diär ja dit sen hed, maaket ja dit rund ombi bekäänt, wat tö jam van dit Biärn said uden wiär.
18En alle Mensken diär dit tö hiren fing, forwunđnert jam aur dit, wat di Hörder tö jam said hed.
19Man Maria behölđ, en betaagt alle dös Uurder ön hör Hart.
20En di Hörder kiirt weder om, priset en lowet Gott foar Alles, wat ja hjert en sen hed, üs uk jå tö jam said uden wiär.
21En diär aagt Dågen om wiär, dat dit Biärn beskeren ud skulđ, da waad hi näämt bi Noom Jesus, diär al näämt wiär van di Engel, jer en bevor dat hi ön Mo̊derlif âpnimmen waad.
22En diär di Dågen kâm, dat jü na Moses Rogten riin wiär, braagt ja höm tö Jerusalem, omdat ja höm üüs Herr Gott voarstelt.
23Alliksa üs-er skrewwen Staant ön üüs Herr Gott sin Rogten: Alles, wat manlik es, en diär dit jestmål dit Moderlif ipen maaket, skel üüs Herr Gott helligt ud.
24En dat ja braagt dit Aafer, sa üs ön üüs Herr Gott sin Rogten said uden es, en Paar Torteldüffen, of tau jung Düffen.
25En lukke hjir, diär wiär en Man ön Jerusalem, bi Noom Simeon, en disalw Man wiär rogtfârdig en gottsfürgtig, en wiär Israels Troost forwagten, en di hellig Geist wiär ön höm.
26En di hellig Geist hed höm en Swaar dön, dat hi di Doađ ek se skulđ, hi hed da tö voaren üüs Herr Gott sin Christus sen.
27En di hellig Geist beweget höm diärtö, dat hi ön di Tempel kâm. En diär di Aalđern dit Biärn Jesus ön di Tempel braagt, dat ja foar höm död, üs em plei na di Rogten.
28Da noom hi höm üp Järm, en lowet Gott en said.
29Herr, nü letst dü din Diner ön Freeđ faar.
30Aur dat min Ogen hĂĄ din Seligmaaker sen.
31Di diär dü törogt maaket heest foar alle Mensken.
32En Läägt, om di Heiden âptöklaarin en tö en Priis foar din Volk Israel.
33En sin Våder en Moder forwunđnert jam aur dit, wat/-er/ van höm said uden wiär.
34En Simeon sprok di Segen aur jam en said tö Maria, sin Moder: Lukke hjir, döshjirrem ud säät tö en Fal en Âpstunen foar Vûlen in Israel, en tö en Teken, diär Tögenspraak fo wel.
35En diär skel en Swǟrt döör din Seel gung, diärom dat di Taagten van vuul Harten ön Daisläägt kom.
36En diär wiär en Prophetenwüf Hanna, Phanuels Daagter, van di Stam Aser, jü wiär oalđ en ütlewwet, en hed sowen Iaar lewwet me hör Man eter hör Jungfåmenskep.
37En jü wiär en Inkewüf tögen fjur en taggendig Jaar, jü kâm nimmer van di Tempel en tinet Gott me Fastin en Bödigin Nagt en Dai.
38Disalw kâm ön disalw Stünđ, en priset üüs Herr Gott, en sprok van höm tö Arkjen, diär ön Ierusalem di Help van Bowen forwagten wiär.
39En diär ja dit Alles tö Jenđ braagt hed na üüs Herr Gott sin Rogten, kiirt ja weder om eter Galiläa, tö jaar Stad Nazareth.
40Man dit Biärn wukset en waad stark ön sin Geist, en waad vol Wisheid, en Gotts Gnaad wiär me höm.
41En sin Aalđern gingen alle Jaar na Jerusalem üp di Poask hellig Dågen.
42En diär hi twelf Jaar oalđ wiär, ging ja âp nå Jerusalem eter jaar Unigheid önt Fäst.
43En diär di Dågen tö Jenđ wiär en ja weder tüs ging, bleew dit Dräängke Jesus ön Jerusalem, en sin Aalđern wust nöndt diärvan.
44Man ja ment, hi wiär ön di Selskep, en kâm en Daisreis, en saagt höm mung di Frinđner en Bekäänten.
45En diär ja höm ek foanđ, kiirt ja weder om na Jerusalem, en saagt höm.
46En hat kâm tö pas eter tri Dågen foanđ ja höm on di Tempel, diär seet hi medden mung di Liirmeisters, dat hi jam töhjert, en jam fråget.
47En al dânen, diär höm töhjert, forwunđnert jam aur sin Forstand en sin Swaar.
48En diär ja höm saag, waad ja sa forfiirt. En sin Moder said tö höm: Min Seen, hurom heest du üüs dag dit öntögen dön? Lukke hjir, ik en din Våder hå sa besörrigt wessen om di, en hå di saagt.
49En hi said tö jam: Hurom hå I mi saagt? Weet I ek, dat ik wiis mut ön dit, wat min Våder sin es?
50En ja forstönđ dit Uurd ek, diär hi tö jam said.
51En hi ging me jam diäl, en kâm tö Nazareth, en harket jam frai. En sin Moder bewåret al dös Uurder ön hör Hart.
52Jesus waad iäler, en noom tö ön Wisheid, en Gnaad bi Gott en di Mensken.
Currently Selected:
Lukas 2: NFNT
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)
