YouVersion Logo
Search Icon

3. Mosebog 3

3
Regler for fællesskabsofre, henvendt til folket
1Hvis nogen ønsker at bringe Herren et fællesskabsoffer, kan han tage enten en tyr eller en ko, blot han sikrer sig, at dyret er uden skavanker. 2Han skal lægge sin hånd på dyrets hoved tæt ved indgangen til åbenbaringsteltet og derefter slagte det. Så skal præsterne stænke blodet rundt om på alterets sider. 3Visse dele af dyret skal bringes til Herren som et ildoffer. Det drejer sig om det fedt, der hænger ved indvoldene, 4begge nyrer og det fedt, der sidder på dem over lænden, samt fedtklumpen over leveren. 5Præsterne skal bringe fedtet som et røgoffer oven på brændofferet, der ligger på alterbrændet. Det er et lifligt ildoffer for Herren.
6Hvis nogen ønsker at bringe en ged eller et får som fællesskabsoffer til Herren, står det ham frit for at ofre et han- eller hundyr, blot han sikrer sig, at dyret ingen skavanker har.
7-8Hvis det drejer sig om et får, skal han lægge sin hånd på dyrets hoved og derefter slagte det ved indgangen til åbenbaringsteltet. Så skal præsterne stænke blodet rundt om på alterets sider. 9Visse dele af dyret skal bringes til Herren som et ildoffer. Det drejer sig om hele fedthalen, der skæres af tæt ved halebenet, det fedt, der hænger ved indvoldene, 10begge nyrerne og det fedt, der sidder på dem over lænden, samt fedtklumpen over leveren. Det skal fjernes sammen med nyrerne. 11Præsterne skal brænde det på alteret som et madoffer, et lifligt ildoffer for Herren.
12Hvis nogen ønsker at bringe en ged som offergave til Herren, 13skal han lægge sin hånd på dyrets hoved og derefter slagte det ved indgangen til åbenbaringsteltet, hvorefter præsten skal stænke blodet rundt om på alterets sider. 14Visse dele af dyret skal bringes til Herren som et ildoffer. Det drejer sig om det fedt, der hænger ved indvoldene, 15begge nyrerne og det fedt, der sidder på dem over lænden, samt fedtklumpen over leveren. Det skal fjernes sammen med nyrerne. 16Præsterne skal bringe det som et madoffer, et lifligt ildoffer for Herren. Husk, at alt fedtet tilhører Herren. 17I må aldrig spise fedt eller drikke blod! Det er en permanent lov, som skal gælde for alle kommende generationer, hvor I end bor.”

Currently Selected:

3. Mosebog 3: BPH

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in

YouVersion uses cookies to personalize your experience. By using our website, you accept our use of cookies as described in our Privacy Policy