3. Mosebog 2
2
Regler for afgrødeofre, henvendt til folket
1Den, der ønsker at bringe Herren et afgrødeoffer, skal tage noget af sit bedste mel, hælde olivenolie over og drysse røgelse ovenpå. 2Derefter skal han bringe det til en af præsterne, som skal brænde en håndfuld af det på alteret som et lifligt mindeoffer for Herren. 3Resten af melet tilfalder præsterne som deres andel af Herrens højhellige ildoffer.
4Hvis nogen ønsker at bringe ovnbagt brød som et offer til Herren, skal brødet bages af det bedste mel og olivenolie, og der må ikke være surdej i det. Både rundbrød og fladbrød bagt med olivenolie, men uden surdej, kan bringes som offergave. 5Også hvis offergaven er bagt på en plade over ildstedet, skal brødet bages af det bedste mel og olivenolie uden surdej. 6Bræk brødet i stykker og hæld olivenolie over det, så gælder også det som et afgrødeoffer. 7Hvis offergaven er tilberedt i en pande, skal I stadig bruge det bedste mel, blandet med olivenolie.
8Uanset hvordan afgrødeofferet er tilberedt, skal du bringe det til præsterne, som vil sørge for, at det bliver overbragt til Herren.
9Præsterne skal kun brænde en del af offeret som et lifligt afgrødeoffer for Herren. 10Resten tilfalder dem som deres retmæssige del af Herrens højhellige ildoffer.
11I må ikke syrne det mel, I bruger til afgrødeofrene, for hverken surdej eller honning er tilladt i forbindelse med Herrens ildofre. 12Brød, der er bagt med surdej eller honning, må I gerne bringe som høstoffer, men ikke som brændoffer.
13Ethvert afgrødeoffer skal indeholde salt, for saltet symboliserer jeres troskab mod Guds pagt. Så glem ikke saltet.
14Hvis I ønsker at bringe et offer fra den tidlige høst, skal I riste friske, nyhøstede bygkerner og knuse dem. 15Siden det er et afgrødeoffer, skal I hælde olivenolie over det og drysse røgelse på. 16Præsterne skal så tage en del af de knuste kerner, olivenolien og al røgelsen og brænde det som et lifligt mindeoffer for Herren.
Currently Selected:
3. Mosebog 2: BPH
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Bibelen på hverdagsdansk™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc.
Alle rettigheder forbeholdes.
The Bible in Everyday Danish™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc.
All rights reserved worldwide.
„Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.