1. Mosebog 2
2
1På den måde blev himlen og jorden og alt liv skabt. 2Skaberværket var nu fuldført, og Gud hvilede på den syvende dag. 3Han velsignede den og indviede den til hviledag.
Hvordan Gud skaber de to første mennesker
4Da Gud skabte verden, 5var der først ingen grønne planter eller buske på jorden, for han havde endnu ikke ladet det regne. Der var heller ingen mennesker til at dyrke jorden. 6Men der vældede vand frem af jorden og vandede dens overflade.
7Så formede Gud et menneske af jorden og blæste livsånde i dets næsebor, så det blev et levende væsen. 8Gud havde plantet en have i Eden mod øst, og dér anbragte han nu det menneske, som han havde skabt. 9Gud havde plantet alle slags smukke træer i haven, træer med en mængde frugt. Midt i haven stod livets træ og træet, der giver kendskab til både godt og ondt. 10I Eden udsprang en flod, som vandede haven. Derfra delte den sig i fire andre floder. 11Den første flod hedder Pishon. Den bugter sig omkring landet Havila, hvor der findes guld 12af fin kvalitet samt bedellium#2,12 Betydningen omstridt. Enten en perle eller en slags ædelsten eller en velduftende og kostbar salve fremstillet af saften fra et bestemt træ. og ædelsten. 13Den anden flod kaldes Gihon. Den løber gennem landet Kush. 14Den tredje flod kaldes Tigris. Den løber langs med Assyriens østgrænse. Den fjerde flod kaldes Eufrat.
15Gud satte mennesket, Adam, i Edens have, for at han skulle passe den, 16-17og han sagde til ham: „Du må spise frugten fra alle træerne i haven undtagen det træ, som giver kendskab til både godt og ondt. Hvis du spiser af den frugt, skal du dø.”
18Derpå sagde Gud: „Det er ikke godt for Adam at være alene. Jeg vil give ham en livsledsager,#2,18 Mere ordret: „en hjælper, der passer til ham.” Også i v. 20. der passer til ham.” 19Gud havde af jorden formet alle slags dyr og fugle. Dem førte han nu hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; og hvad Adam kaldte dem, blev deres navn. 20Adam navngav alle fuglene og de vilde og tamme dyr, men han fandt ikke nogen passende ledsager iblandt dem. 21Derfor lod Gud Adam falde i en dyb søvn. Mens han sov, tog Gud et af hans ribben og lukkede stedet til igen med kød. 22Af ribbenet byggede han en kvinde og førte hende hen til Adam.
23„Ja!” udbrød Adam. „Det er knogler af mine knogler og kød af mit kød! Hun skal hedde kvinde, for hun er taget ud af manden.#2,23 På hebraisk er ordet for „kvinde” (isha) afledt af ordet for „mand” (ish).” 24Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét.
25Adam og hans kone var begge nøgne, men de skammede sig ikke over deres nøgenhed.
Okuqokiwe okwamanje:
1. Mosebog 2: BPH
Qhakambisa
Dlulisela
Kopisha
Ufuna ukuthi okuvelele kwakho kugcinwe kuwo wonke amadivayisi akho? Bhalisa noma ngena ngemvume
Bibelen på hverdagsdansk™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc.
Alle rettigheder forbeholdes.
The Bible in Everyday Danish™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc.
All rights reserved worldwide.
„Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.