Første Mosebog 11
11
Menneskene raadslaa om at bygge et Taarn, hvis Spidse skulde naa op til Himmelen; Gud forvirrer deres Tungemaal, adspreder dem; Stedet kaldes Babel, 1-9; Sems Afkom opregnes indtil Abram, som med Sarai og Lot vandrer fra Ur til Haran, 10-32.
1Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog. 2Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der. 3Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk. 4Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden. 5Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede. 6Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre. 7Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal. 8Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden. 9Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.
10Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden. 11Og Sem levede, efter at han havde avlet Arfaksad, fem Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre. 12Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala. 13Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre. 14Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber. 15Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre. 16Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg. 17Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre. 18Og Peleg levede tredive Aar og avlede Reu. 19Og Peleg levede, efter at han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar og avlede Sønner og Døtre. 20Og Reu levede to og tredive Aar og avlede Serug. 21Og Reu levede, efter at han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre. 22Og Serug levede tredive Aar og avlede Nakor. 23Og Serug levede, efter at han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre. 24Og Nakor levede ni og tyve Aar og avlede Thara. 25Og Nakor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar og avlede Sønner og Døtre. 26Og Thara levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nakor og Haran. 27Og disse ere Tharas Slægter. Thara avlede Abram, Nakor og Haran; og Haran avlede Lot. 28Og Haran døde for Thara sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Kaldæa. 29Og Abram og Nakor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nakors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska. 30Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn. 31Og Thara tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønnekvinde, som var Abrams, hans Søns Hustru, og de droge ud med dem fra Ur i Kaldæa, at drage til det Land Kanaan, og de kom til Haran og boede der. 32Og Thara blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Thara døde i Haran.
