Matthäus 13
13
Dit 13. Capitel.
1Üp di salw Dai ging Jesus van Hüs of en sä̂t höm bi Aur.
2En diär forsåmelt höm en hil Kär Lid om höm, sa vul, dat hii aurtrat ön-t Skep, en sä̂t höm diäl, en di Kär Lid stönd bi Aur.
3En hi sprok manningerlei ön Gliknissen en said: “Lukke hjir, diär ging en Säman üt tö sen.
4En diär hi säd, fǟl som bi di Wei, diär kâm di Vüggeler en ēt et ap.
5En som fǟl üp di stinig Skenning, diär ek vūl Öörd wiär, en ging bald âp, diärom dat diär ek dīp Öörd wiär.
6Mar diär di Sen âpging, forwellet et, en aur dat et nin Röt hed, forbroan et.
7Som fä̂l mung di Tūrner; /en di Tūrner/ wugset ap en kwewe et.
8Som fä̂l üp en gud Lönđ, en drog Frügt, som höndertfoalig, som söstigfoalig, som dördigfoalig.
9Hokken Oaren hed tö hiren, di hir.”
10En di Lirlings kâm hjårt tö höm; en said: “Hurom prötjest du ön Gliknissen tö jam?”
11Hi swåret en said: Hat es ju dön, dat I dit Hjemmelkheid van-t Hemmelrik fornem; mar döshjirren est ek iwen.
12For di diär heed, höm ûd iwen, dat hi volâp hēd, mar hokken nönt hēd, höm ud uk nommen, wat er hed.
13Diärom sprēk ik tö jam in Gliknissen. For me ipen Ogen sé ja ek, en me Oaren, diär hīr kjen, hīr ja ek, for ja forstūnt ek.
14En foar jam komt di Spoaing tö folling, üs Jesaias said: Me di Oaren wel I hir, en wel-t ek forstūn, en me ipen Ogen wel I se, en wel-t ek fornem.
15For döt Volk sin Hart es forstokket, en jår Oaren sen harthirig, en jår Ogen hå ja tölöken, omdat ja older ek me Ogen se, en me di Oaren hir, en me dit Hart forstun, en jam bekir, dat ik jam help.
16Mar selig sen ju Ogen, dat ja sé; en ju Oaren, dat ja hir.
17Forwår ik si ju: “Vul Profeten en bråw Lid hå forlangt, dit tö sen, wat I sé, en ja hå-t ek sen; en tö hiren, wat I hir, en hå-t ek hjert.
18Nu hir I da dit Gliknis van di Säman.
19Wan-er hokken dit Urd van-t Könningrik hjert, en ek forstånt, da komt di Arig (Bös), en rewt-et weg, wat-er sen es ön sin Hart, en dit est, diär langs bi di Wei sen es.
20Mar wat üp di stinig Skenning sen es, dit es di, wan er hokken dit Urd hjert en gau âpnemt me Frügged.
21Mar hat hed nin Röt sköten ön höm, hi es allik üs di Winđ weit; wan Drük en Forföllig öntstun om dit Urds wel, da ârgert hi höm bald.
22Mar dit diär mung di Turner sen uden es: dit es di, wan-er hokken dit Urd hjert, en di Warldssörrig en Bedraieri om Rikdom erstikt dit Urd, en hat bringt nin Frügt.
23Mar dit diär önt gud Lönd sen uden es, dit es höm, wan-er hokken dit Urd hjert en forstånt et, en bringt da uk Frügt, en som drait höndertfoalig, som söstigfoalig, som dördigfoalig.
24Hi leid jam en Üder Gliknis voar en said: “Dit Hemmelrik es allik üs en Mensk, diär gud Sīt üp sin Eker sä.
25Mar diär di Lid slöp, kâm sin Find, en sä Unkrüd mung di Weten; en ging diärvan.
26Diär nü dit Krüd wukset, en Frügt brågt, da foand em uk dit Ünkrüd.
27Da trat di Knegter hen tö di Hüsvåder en sprok: “Herr heest du ek gud Sid üp din Eker sen? Hurvan heed hi da dit Ünkrüd?
28Hi said tö jam: “Dit heed di Fīnd dön.” Diär sprok di Knegter: Wedt dü da, dat wü henging, om-t üttörottin?
29Hi sprok: Nån, om dat I ek tö gelik di Weten üt me plokke, wan I dit Ünkrüd ütrotte.
30Let biding mearküder wugse, bet tö di Bârigt, en ön di Korskort wel ik tö di Skordern si: Såmle dit Ünkrüd tö voaren en binj-t ön Lummer, dat em-t forbrent, mar di Weten såmle īn ön Skin.
31En Üder Gliknis leid hi jam voar en said: “Dit Hemmelrik es allik üs en Senpkūrn, diär en Mensk nōm, en sä dit üp sin Eker.
32Hat es wel dit litjst mung al dit Sīt, mar wan-t wugset, da es dit Gurtst mung di Koal, en ud en Bōm, dat di Vügler önder Hemmel kom, en une önder sin Twiggen.
33En Üder Gliknis sprok hi tö jam: “Dit Hemmelrik es allik üs wat Süring, diär en Wüf nōm, en mängt dit mung tri Skä̂p Mēl, bet dat et hilental süret es.
34Al dit sprok Jesus ön Gliknissen tö dit Volk, en sönder Gliknis sprok hi nönt tö jam.
35Om dat et tö folling komt, wat er said uden es van di Profeet#13.35 Das erste e ist ausradiert., diär said: “Ik wel min Müd âpdö ön Gliknissen, en wel di Hjemmelkheid van di jest Wârldsbegen ütsprēk.
36Diär let Jesus dit Volk van höm, en kam tüs. En sin Lirlings kâm hjårt tö höm en sprok: “Düde üs dit Gliknis van dit Ünkrüd üp di Eker.”
37Hi swåret en said tö jam: Hat es die Menskenseen, diär gud Sit sä.
38Di Eker es di Wârld. Dit gud Sit sen di Biärner foar dit Hemmelrik. Dit Ünkrüd sen di Biärner vol van Bosheid.
39Di Find, diär-t sä, es di Düwel. Di Bârigt es di Wârld-Jend. Di Skordern sen di Engler.
40Alliksa üs em nü dit Ünkrüd ütrottet en me Jöld forbrent, sa wel-t uk gung, wan di Wârld forgeid.
41Di Menskenseen wel sin Engeler stjür, en ja wel såmle al dit Arig üt sin Rik, en dânen diär Ünrogt dö.
42En wel jam insmit ön di Jöldauen; diär skel Hülin en Tedklaprin wīs.
43Da skel di Rogtfardigen prunke üs di Sen, on jår Våders Rik. Hokken Oaren hēd om tö hiren, di hir.
44Fârder es dit Hemmelrik allik üs en Skats, diär ön en Eker begrewen es, en diär en Mensk foand, en forwåret en, en ging hen for Frügged diäraur, en forkopet Alles, wat er hed, en kopet di Eker.
45Alliksa es dit Hemmelrik üs en Kōpman, diär gud Perlen sjukt.
46En diär hi en Perl van gurt Werti foand, ging er hen, en forkopet Alles, wat er hēd, en kopet di Perl.
47Alweder es dit Hemmelrik allik üs en Nat, diär ön di See smetten ud, omdat em van arken Slag fangt.
48Mar wan-t vol es, da ti ja dit âp bi Aur, set en sjuk di guden ön en Fētje töhop, en di bedürwen Fesk smit ja weg.
49Alliksa wel-t gung, wan di Warld forgeid, da wel di Engeler hengung, en di Boshaftigen van di Rogtfardigen skǟd.
50En wel danen insmit ön di Jöldauen; diär wel Hülin en Tedsnaprin wis.
51En Jesus said tö jam: “Hå I dit Alles forstönden?” Já swåret: “Jå, Herr!”
52Diär said hi: “Diärom es ark Skreftgeliä̂rter, diär foar-t Hemmelrik ütlirt es, alliksa üs en Hüsvåder, diär üt sin Skats wat Niis en wat Oalds voarbringt.
53En hat gebört, diär Jesus dös Gliknissen tö Jend brågt hed, ging hi van dannen.
54En kâm ön sin Våderlönđ, en lirt jam ön di Skulen, dat ja staunt diäraur, en said: “Hur komt hi bi sa en Wisheid en sok Dåden?
55Es hi ek en Seen van en Temmerman? Hjit ek sin Moder Maria? En sin Brödhern Jacob, en Joses, en Simon, en Judas?
56En sin Sestern, sen ja ek al bi üüs? Hurvan heed hi dit al?”
57En ja argert jam aur höm. Mar Jesus said tö jam: “En Profet gelt nârgen mender, üs ön sin Våderlönđ en ön sin Hüs.”
58En hi död diär ek vul Wunderteken, aur dat ja sa-n Wanglow hed.
Markert nå:
Matthäus 13: NFNT
Marker
Del
Kopier
Vil du ha høydepunktene lagret på alle enhetene dine? Registrer deg eller logg på
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)
