Lukasevangeliet 19

Zakæus, 1-10. Lignelsen om de ti Pund, 11-27. Jesu Indtog i Jerusalem, 28-40. Han græder over Staden, 41-44, renser Helligdommen, 45-46. Man søger at ihjelslaa ham, 47-48.

1Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem. 2Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig. 3Og han søgte at faa at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst. 4Og han løb forud og steg op i et Morbærfigentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej. 5Og da Jesus kom til Stedet, saa han op og blev ham var og sagde til ham: „Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus.“ 6Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde. 7Og da de saa det, knurrede de alle og sagde: „Han er gaaet ind for at tage Herberge hos en syndig Mand.“ 8Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: „Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen.“ 9Men Jesus sagde til ham: „I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi ogsaa han er en Abrahams Søn; 10thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.“

11Men medens de hørte paa dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne. 12Han sagde da: „En højbaaren Mand drog til et fjernt Land for at faa Kongemagt og vende tilbage igen. 13Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund#19,13 Et Pund (en Mine) var 100 Drakmer (se Luk 15,8), altsaa omtrent 65 Kroner. og sagde til dem: Købslaar dermed, indtil jeg kommer. 14Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os. 15Og det skete, da han kom igen, efter at han havde faaet Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde faa at vide, hvad hver havde vundet. 16Og den første traadte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til. 17Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer. 18Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund. 19Men han sagde ogsaa til denne: Og du skal være over fem Byer. 20Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde. 21Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke saaede. 22Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke saaede; 23hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, saa jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente? 24Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund. 25Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund. 26Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. 27Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!“

28Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem. 29Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde: 30„Gaar hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Naar I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid! 31Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige saaledes: Herren har Brug for det.“ 32Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem. 33Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: „Hvorfor løse I Føllet?“ 34Og de sagde: „Herren har Brug for det.“ 35Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder paa Føllet og lod Jesus sætte sig derpaa. 36Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham paa Vejen. 37Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde: 38„Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!“ 39Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: „Mester! irettesæt dine Disciple!“ 40Og han svarede og sagde til dem: „Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene raabe.“

41Og da han kom nær til og saa Staden, græd han over den og sagde: 42„Vidste dog ogsaa du, ja, selv paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne. 43Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra; 44og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten paa Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid.“

45Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte, 46og sagde til dem: „Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule.“

47Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slaa ham ihjel. 48Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.

ಪ್ರಸ್ತುತ ಆಯ್ಕೆ ಮಾಡಲಾಗಿದೆ:

Lukasevangeliet 19: DA1871

Highlight

ಶೇರ್

ಕಾಪಿ