Salmernes Bog 105
105
Guds undere gennem Israels historie (1.Krøn. 16,8‑22)
1Sig tak til Herren og giv ham ære!
Forkynd hans undere for alle folkeslag!
2Syng og spil til hans ære,
tænk på alle de mirakler, han har udført.
3Glæd jer over hans herlighed.
Lad alle, der kender ham, fryde sig.
4Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
hold jer altid nær til ham.
5Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,
de undere, han har udført
og hans retfærdige domme.
6I er jo børn af Guds tjener, Abraham,
I er de udvalgte efterkommere af Jakob.#105,6 Nogle håndskrifter siger: „efterkommere af Jakob, den udvalgte.”
7Han er Herren, vor Gud,
han regerer over hele jorden.
8Han holder altid sine løfter,
er trofast gennem tusind generationer.
9Han står bag sin pagt med Abraham,
det løfte, han højtideligt afgav til Isak.
10Han bekræftede den overfor Jakob
som en vedvarende pagt med Israels folk:
11„Jeg giver jer Kanaʼans land,
det skal være jeres særlige ejendom.”
12Det sagde han, da de endnu var få,
en lille flok fremmede i Kanaʼans land.
13De vandrede fra land til land,
fra det ene rige til det andet.
14Men han tillod ingen at skade dem,
han advarede konger om at holde sig væk.
15„Rør ikke mine udvalgte,
gør ikke mine profeter fortræd!”
16Han sendte hungersnød over Kanaʼans land,
gjorde ende på alle deres forsyninger.
17Han sendte en mand i forvejen til Egypten.
Det var Josef, der blev solgt som slave.
18I fængslet blev hans fødder lagt i lænker,
om halsen fik han en ring af jern,
19indtil hans profeti blev opfyldt,
og det viste sig, at Herren talte sandt.
20Da fik Farao ham løsladt,
Egyptens konge satte ham i frihed.
21Han fik ansvar for Faraos finanser,
hans paladser, hans gods og ejendom.
22Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd
og gav instrukser til Faraos rådgivere.
23Så kom Jakob og hans familie til landet,
de boede som gæster i Egypten.
24Herren gjorde dem frugtbare og talrige,
de blev mere talstærke end landets indbyggere.
25På den måde gjorde Gud egypterne misundelige,
så de begyndte at mishandle hans tjenere.
26Da sendte Gud sin tjener Moses
sammen med Aron, som han havde udvalgt.
27De udførte fantastiske ting,
gjorde tegn og undere i Egyptens land.
28Herren sendte et tykt mørke over landet,
men egypterne adlød ikke hans befaling.
29Han forvandlede deres floder til blod,
så alle fiskene døde.
30Han fyldte landet med frøer,
selv i kongens private gemakker kom de ind.
31Han sendte fluesværme i massevis,
myggene svirrede over hele landet.
32I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger,
og lynene slog ned over hele Egypten.
33Vinstokke og figentræer blev ødelagt,
træerne splintredes og væltede omkuld.
34Så sendte han sværme af græshopper,
de kom i utrolige mængder,
35de åd alt, hvad der var grønt i landet,
de spiste alle markens afgrøder.
36Derpå dræbte han det kæreste, de ejede,
den førstefødte søn i hvert eneste hjem.
37Da førte Herren sit folk ud af Egypten,
belæsset med sølv og guld,
ingen var syg eller svagelig.
38Egypterne var lettede, da de var borte,
for de var blevet bange for dem.
39Gud skærmede sit folk med en sky,
han lyste for dem med en ildsky om natten.
40De bad om kød, og han sendte vagtler,
mættede dem med manna, brødet fra himlen.
41Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud,
det blev til en flod i ørkenens sand.
42Herren opfyldte sit hellige løfte,
som han havde givet til sin tjener Abraham.
43Hans folk drog ud med frydesang,
hans udvalgte jublede af glæde.
44Han gav dem fremmede folkeslags lande,
de høstede afgrøder, som andre havde plantet.
45Det gjorde han med det mål for øje,
at hans folk skulle adlyde hans bud.
Lovet være Herren!
Currently Selected:
Salmernes Bog 105: BPH
Highlight
Share
Copy
Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in
Bibelen på hverdagsdansk™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc.
Alle rettigheder forbeholdes.
The Bible in Everyday Danish™
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc.
All rights reserved worldwide.
„Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.