YouVersion Logo
Search Icon

1. Johannesʼ Brev 3

3
Guds børn lever ikke i synd
1Tænk, hvor højt Gud Fader elsker os! Vi må kaldes hans børn, og det er vi! De, der tilhører denne verden, forstår os ikke, fordi de ikke forstår, hvem Jesus#3,1 Eller: „hvem Gud er.” Ordret: „hvem han er.” er. 2Elskede venner, vi er Guds børn allerede her og nu, og vi kan ikke forestille os, hvor herligt det vil blive i fremtiden engang. Vi ved dog så meget, at når Jesus kommer igen, skal vi blive ligesom ham, for til den tid får vi ham at se, som han er i al sin herlighed. 3Enhver, der lever i den forventning, må rense sig for at blive ligesom ham, der er renheden selv.
4Enhver, der lever i synd, lever i oprør mod Gud. Al synd er nemlig oprør mod Gud. 5I ved, at Jesus blev født ind i denne verden for at tage vores synd på sig,#3,5 Jf. Joh. 1,29. men at han aldrig selv begik nogen synd. 6Den, der holder fast ved ham,#3,6 Jf. Joh. 15,4‑7. lever ikke i synd. Den, der lever i synd, har ikke virkelig mødt ham og har ikke virkelig forstået, hvem han er.
7Lad ingen føre jer på vildspor, kære børn! De, der følger Guds vilje, ligesom Jesus gjorde, er dem, der hører ham til. 8De, der lever i synd, følger Djævelens vilje, for Djævelen har levet i oprør mod Gud fra begyndelsen af. Husk, at Guds Søn kom til jorden for at gøre ende på Djævelens gerninger. 9De, der er født af Gud, lever ikke i synd, for de har noget af Guds natur i sig. De kan ikke få sig selv til at synde, for de er født af Gud. 10Men de, der ikke lever efter Guds vilje og ikke elsker andre kristne, er ikke født af Gud. På den måde kan man skelne mellem, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn.
Vis jeres kærlighed i handling, som Jesus gjorde
11Det er altså ikke et budskab, som er nyt for jer, for I har altid vidst, at: Vi skal elske hinanden. 12Lad os ikke være som Kain, der fulgte den Ondes vilje og myrdede sin bror. Hvorfor gjorde han det? Han hadede ham, fordi hans egne handlinger var onde, men Abels var gode. 13Derfor skal I ikke undre jer over, at verden hader jer.
14 Vi ved, at vi, som elsker andre kristne, er gået over fra døden til livet. Men et menneske, der ikke viser kærlighed, befinder sig i dødens mørke. 15Hvis I, som tilhører samme åndelige familie, hader hinanden, er I jo ikke bedre end mordere, og I ved, at mordere ikke har del i det evige liv. 16Vi har lært, hvad kærlighed virkelig er, ved at se Jesus ofre sit liv for os. Derfor bør vi også være parate til at ofre livet for vores medkristne.
17Hvis en kristen, der har rigeligt med penge, ser en anden kristen lide nød, men nægter at hjælpe, hvordan kan Guds kærlighed så være i sådan en person? 18Mine kære børn, lad os ikke nøjes med at sige, at vi elsker hinanden, lad os vise det i praksis. 19Derved kan vi vide, at vi hører Sandheden til, og så kan vi stå foran Gud med god samvittighed. 20Selvom vores hjerte måske vil fordømme os, så ved vi, at Gud er større end vores hjerte, og at han kender det hele.
21Elskede venner, hvis vores hjerte ikke fordømmer os, kan vi være frimodige over for Gud 22og tro på, at vi får det, vi anmoder om, fordi vi følger hans befalinger og gør det, der glæder ham. 23Hans befaling er, at vi skal tro på hans Søn, Jesus Kristus, og at vi skal elske hinanden. 24De, der følger hans befalinger, holder sig nær til ham, og han holder sig nær til dem. Hvordan kan vi vide, at Gud er os nær? Det kan vi gennem den Ånd, han har givet os.

Currently Selected:

1. Johannesʼ Brev 3: BPH

Highlight

Share

Copy

None

Want to have your highlights saved across all your devices? Sign up or sign in