Lad Os Læse Bibelen Sammen (Juni)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (Juli)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (August)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (September)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (Oktober)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (November)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (December)

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkDEU">
 <div class="chapter ch17" data-usfm="DEU.17">
 <div class="label">17</div><div class="m"> 1De f&#229;r, geder eller okser, I ofrer til Herren, m&#229; ikke v&#230;re syge eller have fysiske skavanker. Den slags bryder Herren sig ikke om.</div><div class="p"> 2-3Hvis I h&#248;rer om nogle m&#230;nd eller kvinder i landets byer, der har brudt den pagt, I har sluttet med Herren, jeres Gud, og trodset hans befaling ved at dyrke afguder eller tilbede solen, m&#229;nen eller stjernerne, 4skal I f&#248;rst unders&#248;ge, om rygtet taler sandt. Hvis der virkelig er tale om afgudsdyrkelse, 5skal vedkommende p&#229;gribes, f&#248;res uden for byen og stenes til d&#248;de. 6Henret aldrig nogen p&#229; grundlag af et enkelt vidneudsagn. Der skal mindst to eller tre vidner til. 7Vidnerne skal kaste de f&#248;rste sten, hvorefter de &#248;vrige tilstedev&#230;rende skal stene den skyldige til d&#248;de. Derved fjerner I det onde fra jeres midte.</div><div class="s1">Den &#248;verste domstol</div><div class="m"> 8-9Visse retssager kan synes for komplicerede for de lokale dommere. Det kan dreje sig om ejendomsret, uagtsomt manddrab eller voldelige overfald. Den slags sager skal I overdrage til pr&#230;sterne og den fungerende dommer ved helligdommen. 10-11Den dom, de f&#230;lder, kan ikke appelleres, men m&#229; f&#248;lges til punkt og prikke. 12Hvis de anklagede n&#230;gter at anerkende den dom, som den ansvarlige pr&#230;st eller dommer f&#230;lder, skal de straffes med d&#248;den. Den slags egenr&#229;dighed skal udryddes i Israel. 13N&#229;r folk h&#248;rer om det, vil de blive bange og ikke g&#248;re opr&#248;r en anden gang.</div><div class="s1">Bestemmelser om kongemagten</div><div class="m"> 14N&#229;r I har indtaget det land, Herren, jeres Gud, vil give jer, og sl&#229;et jer ned i landet, og I s&#229; t&#230;nker: &#8218;Vi burde have en konge ligesom vores nabofolk,&#8217; 15m&#229; I ikke selv v&#230;lge en konge, men vente p&#229;, at Herren viser jer, hvem det skal v&#230;re. Kongen skal v&#230;re israelit, ikke udl&#230;nding, 16og han m&#229; ikke anskaffe sig masser af heste til sine krigstogter. Han m&#229; heller ikke sende folk til Egypten for at opk&#248;be heste, for Herren har udtrykkeligt advaret jer imod at vende tilbage til Egypten. 17Kongen m&#229; ikke tage sig mange koner, for at hans hjerte ikke skal vende sig fra Herren. Rigdom i store m&#230;ngder m&#229; han heller ikke skaffe sig.</div><div class="p"> 18S&#229; snart han er blevet indsat og s&#230;tter sig p&#229; kongetronen, skal han f&#229; lavet sin egen kopi af lovbogen, som findes i pr&#230;sternes varet&#230;gt.</div><div class="p"> 19-20Denne kopi skal han altid have ved h&#229;nden, og han skal l&#230;se i den hver dag, s&#229; han kan l&#230;re at frygte Herren, adlyde hans befalinger og ikke f&#248;le sig h&#230;vet over sine landsm&#230;nd. S&#229; vil han f&#229; lov at regere l&#230;nge, og hans sl&#230;gt vil f&#229; lov at sidde p&#229; Israels trone i mange generationer.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkDEU">
 <div class="chapter ch18" data-usfm="DEU.18">
 <div class="label">18</div><div class="s1">Pr&#230;sternes og levitternes underhold</div><div class="m"> 1Husk, at pr&#230;sterne og de &#248;vrige levitter ikke f&#229;r nogen jord tildelt som resten af Israels folk. Pr&#230;sterne og levitterne skal leve af de offergaver, som folket bringer til helligdommen. 2De m&#229; ikke eje jord som deres landsm&#230;nd. De skal s&#230;tte deres lid til Herren, og han har lovet at s&#248;rge for dem.</div><div class="p"> 3N&#229;r I ofrer hornkv&#230;g eller sm&#229;kv&#230;g til Herren, skal I overlade boven, k&#230;berne og maven til pr&#230;sterne. 4Derudover har de krav p&#229; f&#248;rstegr&#248;den af jeres korn-, vin- og olivenh&#248;st, samt den f&#248;rste uld fra f&#229;reklipningen. 5Herren jeres Gud har blandt Israels folk udtaget Levis stamme til altid at g&#248;re tjeneste ved helligdommen.</div><div class="p"> 6-7Enhver levit har, uanset hvor han bor i landet, ret til n&#229;r som helst at komme til helligdommen og g&#248;re tjeneste der p&#229; lige fod med alle andre levitter, som regelm&#230;ssigt arbejder der. 8Han har krav p&#229; sin retm&#230;ssige del af ofrene, ogs&#229; selv om han har indt&#230;gter ved salg af nogle af sine ejendele.</div><div class="s1">Advarsel imod at f&#248;lge hedenske skikke</div><div class="m"> 9N&#229;r I kommer ind i det land, som Herren vil give jer, s&#229; pas p&#229;, at I ikke lader jer friste til at deltage i lokalbefolkningens afgudsdyrkelse. 10Ingen iblandt jer m&#229; br&#230;nde sine b&#248;rn som offer til afguderne, ud&#248;ve sp&#229;domskunst eller trolddomskunst, 11bruge sort magi eller have noget som helst med spiritisme at g&#248;re. 12-14Herren ser med v&#230;mmelse p&#229; enhver, der besk&#230;ftiger sig med den slags ting, ja, det var netop derfor Herren, jeres Gud, besluttede at jage de indf&#248;dte ud af landet og give det til jer. I m&#229; ikke f&#248;lge deres eksempel, men I skal trofast adlyde Herren i alle ting.</div><div class="s1">En profet som Moses</div><div class="m"> 15Herren, jeres Gud, vil engang sende jer en profet som mig. Han skal udg&#229; fra jeres eget folk, og I skal lytte til ham og adlyde ham. 16Jeres for&#230;ldre bad selv om at f&#229; en profet som mellemmand, dengang de stod ved foden af Horebs bjerg og tiggede om at blive fri for selv at skulle h&#248;re Guds frygtindgydende stemme og se den fort&#230;rende ild, fordi de var bange for at d&#248;.</div><div class="p"> 17&#8218;Godt,&#8217; sagde Herren til mig, &#8218;jeg vil give dem, hvad de beder om. 18Jeg vil sende dem en profet som dig. Han skal udg&#229; fra deres eget folk, og jeg vil fort&#230;lle ham, hvad han skal sige. Han skal v&#230;re mit taler&#248;r overfor folket, 19og jeg vil personligt tage mig af enhver, der n&#230;gter at anerkende de ord, profeten taler p&#229; mine vegne. 20Men hvis en profet p&#229;ber&#229;ber sig autoritet fra mig, p&#229; trods af at jeg ikke har talt til ham, skal han d&#248;. Det samme g&#230;lder enhver profet, der taler p&#229; andre guders vegne.&#8217;</div><div class="p"> 21Hvordan kan man s&#229; afg&#248;re, om en profeti kommer fra Herren eller ej? 22Hvis profetien ikke g&#229;r i opfyldelse, kommer den ikke fra Herren. Budskabet er da noget, profeten selv har fundet p&#229;, og I skal ikke v&#230;re bange for den dom, han forkynder.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk1CO">
 <div class="chapter ch9" data-usfm="1CO.9">
 <div class="label">9</div><div class="s1">Paulus kr&#230;ver ikke sin ret</div><div class="m"> 1Har jeg ikke min frihed? Er jeg ikke apostel? Har jeg ikke med egne &#248;jne set Jesus, vores Herre? Er I ikke resultatet af min tjeneste for Herren? 2Hvis jeg ikke har fungeret som apostel over for andre, s&#229; har jeg i hvert fald for jer. Det, at I tilh&#248;rer Herren, er beviset p&#229; min tjeneste som apostel.</div><div class="p"> 3Til dem, som gerne vil tage mig i forh&#248;r, vil jeg sige f&#248;lgende til mit forsvar: 4Har Barnabas og jeg ikke ret til kost og logi, n&#229;r vi bes&#248;ger en menighed? 5Hvis jeg havde en kone, havde jeg s&#229; ikke ret til at tage hende med overalt, s&#229;dan som de andre apostle, Jesu br&#248;dre og Peter g&#248;r? 6Er det kun Barnabas og mig, der er tvunget til at have et arbejde ved siden af vores tjeneste? 7Betaler en soldat sin egen l&#248;n? Ejer nogen en frugtplantage uden at have ret til at spise af frugten? Har en hyrde ikke ret til at drikke af m&#230;lken fra de f&#229;r og geder, han vogter?</div><div class="p"> 8Er det, jeg siger her, kun mennesketanker? Siger Guds lov ikke det samme? 9I den lov, som Gud gav Moses, st&#229;r der faktisk: &#8222;I m&#229; ikke binde munden til p&#229; en okse, mens den tr&#230;kker t&#230;rskesl&#230;den.&#8221;#9,9 5.Mos. 25,4. Tror I, at Gud kun t&#230;nkte p&#229; okserne med den befaling? 10Mon ikke han ogs&#229; t&#230;nkte p&#229; os? Naturligvis! De, der pl&#248;jer, skal have lov til at pl&#248;je med forventning om at f&#229; del i h&#248;sten engang. Det samme g&#230;lder dem, der t&#230;rsker. 11Vi har s&#229;et en &#229;ndelig uds&#230;d i jeres hjerter. Er det da for meget forlangt, at I til geng&#230;ld deler jeres materielle goder med os, 12s&#229;dan som I g&#248;r for andre, der bes&#248;ger jer? Har I ikke endnu mere grund til at g&#248;re det samme for os?</div><div class="p">Men vi har valgt ikke at g&#248;re krav p&#229; vores ret til at modtage betaling. I stedet pr&#248;ver vi at klare os selv, s&#229; godt vi kan. Vi &#248;nsker p&#229; ingen m&#229;de at l&#230;gge hindringer i vejen for det budskab om Kristus, som vi forkynder.</div><div class="p"> 13Ved I ikke, at de, der g&#248;r tjeneste i helligdommen, spiser af den mad, der bliver bragt som offergaver til Gud? Ved I ikke, at de, der foretager ofrene p&#229; Guds alter, f&#229;r del i det, der ofres? 14P&#229; samme m&#229;de har Herren Jesus bestemt, at de, der forkynder budskabet om ham, skal kunne leve af det.</div><div class="p"> 15Men jeg har aldrig gjort brug af en eneste af disse rettigheder, og jeg skriver heller ikke det her for at antyde, at jeg nu vil til at g&#248;re det. Jeg vil nemlig hellere d&#248; af sult end kr&#230;ve betaling for at forkynde budskabet om Jesus. 16At forkynde om Jesus er jo ikke noget, jeg kan rose mig af. Det er lagt hen til mig som en n&#248;dvendighed. Ve mig, hvis jeg ikke g&#248;r det! 17Hvis jeg selv havde valgt at forkynde budskabet, s&#229; kunne jeg forvente l&#248;n for det. Men s&#229;dan er det jo ikke. Det er Gud, der har udvalgt mig og betroet mig den opgave. 18Og ved I, hvad min l&#248;n er? Det er den gl&#230;de, jeg har ved at forkynde uden betaling og uden at g&#248;re krav p&#229; alle mine rettigheder.</div><div class="p"> 19Fordi jeg s&#229;ledes ikke er forpligtet over for nogen bestemt, kan jeg tjene alle mennesker, og mit m&#229;l er at vinde s&#229; mange som muligt for Kristus. 20N&#229;r jeg er sammen med j&#248;der, der jo lever under loven, g&#248;r jeg som dem, selvom jeg ikke selv er underlagt loven. Det g&#248;r jeg i h&#229;bet om at vinde dem for Kristus. 21N&#229;r jeg er sammen med dem, der ikke kender til loven, bekymrer jeg mig ikke om den, for jeg &#248;nsker at vinde dem for Kristus. Dog er det ikke s&#229;dan, at jeg er uden nogen lov fra Gud, for jeg er underlagt Kristi k&#230;rlighedslov.#9,21 Jf. Gal. 6,2; Joh. 13,34&#8209;35. 22N&#229;r jeg er sammen med de svage, opf&#248;rer jeg mig, som om jeg selv var svag, for at jeg kan vinde de svage. P&#229; den m&#229;de pr&#248;ver jeg s&#229; vidt muligt at identificere mig med alle mennesker i h&#229;b om, at i det mindste nogle af dem vil f&#229; det evige liv. 23Alt dette g&#248;r jeg p&#229; grund af det budskab, jeg har f&#229;et betroet, og for at f&#229; del i de velsignelser, det indeholder.</div><div class="s1">Det kr&#230;ver disciplin at vinde sejren</div><div class="m"> 24T&#230;nk p&#229; dem, der l&#248;ber om kap p&#229; et atletikstadion. De er alle med fra starten, men kun &#233;n vinder f&#248;rstepr&#230;mien. L&#248;b for at vinde! 25Idr&#230;tsfolk m&#229; give afkald p&#229; mange ting for at vinde sejren. De g&#248;r det for at f&#229; en sejrskrans,#9,25 I datidens atletikl&#248;b fik vinderen en laurb&#230;rkrans p&#229; hovedet som &#230;resbevisning. som hurtigt visner, men vi g&#248;r det for at f&#229; en sejrskrans, som aldrig visner. 26Alts&#229; l&#248;ber jeg direkte mod m&#229;let, fast besluttet p&#229; at vinde. Jeg bokser ikke ud i luften. 27Jeg holder min krop i ave og t&#248;jler den, for at ikke jeg, der har forkyndt for andre, skal risikere at blive diskvalificeret og ikke n&#229; frem til m&#229;let.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Lad Os Læse Bibelen Sammen (Maj)Uddrag

Skriften

Om denne plan