Hebræerbrevet

1. Korinterbrev

2. Korinterbrev

1. & 2. Thessalonikerbrev

1. & 2. Timoteusbrev

Efeserbrevet

Galaterbrevet

Kolossenserbrevet

Filipperbrevet

1. & 2. Petersbrev

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkROM">
 <div class="chapter ch3" data-usfm="ROM.3">
 <div class="label">3</div><div class="s1">Gud er retf&#230;rdig og vil d&#248;mme al ondskab</div><div class="m"> 1&#8222;Jamen, er omsk&#230;relsen da til ingen nytte? Har vi j&#248;der da slet ingen fortrin?&#8221; er der m&#229;ske nogle af jer, der vil sp&#248;rge. 2Jo, vi har mange fortrin. F&#248;rst og fremmest var det os, der fik Guds ord betroet. 3Ganske vist var mange j&#248;der ikke lydige mod det, Gud sagde til dem, men deres manglende trofasthed betyder ikke, at Gud holder op med at v&#230;re trofast. 4Gud st&#229;r ved sit ord, om s&#229; alle andre svigter. Som David sagde til Gud: &#8222;Du anklager mig med rette, din dom er retf&#230;rdig.&#8221;#3,4 Sl. 51,6 LXX.</div><div class="p"> 5&#8222;Jamen, hvis nu vores synder f&#229;r folk til at kunne se Guds godhed, er det s&#229; ikke uretf&#230;rdigt af ham at straffe os?&#8221; Sikke noget sludder! 6Selvf&#248;lgelig ikke! Hvordan skulle Gud kunne v&#230;re en retf&#230;rdig dommer, hvis han ikke straffer alt det onde? 7&#8222;Jamen, hvis nu mine sm&#229; l&#248;gne s&#230;tter Guds sandhed i relief og dermed oph&#248;jer ham, s&#229; burde han vel ikke se p&#229; mig som en synder?&#8221; 8Hvis det var rigtigt, kunne man lige s&#229; godt sige: &#8222;Lad os g&#248;re det onde, for s&#229; kan folk lettere se det gode.&#8221; Der er ligefrem nogle, der ondskabsfuldt p&#229;st&#229;r, at vi siger s&#229;dan. De vil f&#229; deres velfortjente straf.</div><div class="s1">Ogs&#229; j&#248;derne er under Guds dom</div><div class="m"> 9&#8222;Hvad s&#229;?&#8221; sp&#248;rger du m&#229;ske. &#8222;Er vi j&#248;der da ikke bedre end andre mennesker?&#8221; Nej, for jeg har jo allerede gjort rede for, at alle mennesker, b&#229;de j&#248;der og ikke-j&#248;der, er under syndens magt. 10Det fremg&#229;r ogs&#229; af f&#248;lgende citater fra Skrifterne:#3,10 Henviser til Sl. 14,1&#8209;3 (=53,2&#8209;4), Sl. 5,10b, Sl. 140,4b, Sl. 10,7a, Es. 59,7&#8209;8 og Sl. 36,2.</div><div class="q1">&#8222;Ingen g&#248;r Guds vilje,</div><div class="q2">ikke en eneste.</div><div class="q1"> 11Ingen er forstandig,</div><div class="q2">ingen s&#248;ger Gud.</div><div class="q1"> 12Alle er kommet p&#229; afveje,</div><div class="q2">ford&#230;rvede af synd.</div><div class="q1">Ingen g&#248;r det gode,</div><div class="q2">ikke &#233;n eneste.&#8221;</div><div class="q1"> 13&#8222;Deres strube stinker som en &#229;ben grav,</div><div class="q2">deres tunge er belagt med smiger.&#8221;</div><div class="q1">&#8222;Deres ord dr&#230;ber som slangegift.&#8221;</div><div class="q1"> 14&#8222;De har munden fuld af forbandelser og trusler.&#8221;</div><div class="q1"> 15&#8222;De kommer hurtigt ind i slagsm&#229;l og vold.</div><div class="q2"> 16Der er &#248;del&#230;ggelse og elendighed i deres k&#248;lvand.</div><div class="q3"> 17De kender ikke fredens vej.&#8221;</div><div class="q1"> 18&#8222;De har ingen respekt for Gud.&#8221;</div><div class="p"> 19Vi ved, at Skriften#3,19 Ordret: &#8222;Loven&#8221;. Det gr&#230;ske ord svarer til det hebraiske Torah, som nogle gange henviser til de fem f&#248;rste b&#248;ger i Bibelen, kaldet Moseb&#248;gerne, nogle gange som her til hele den j&#248;diske Skrift, vores Gamle Testamente. henvender sig til dem, der tror p&#229; den. N&#229;r Skriften p&#229; den m&#229;de udtaler dom over j&#248;derne, forst&#229;r vi, at hele verden er under Guds dom, ogs&#229; j&#248;derne. Ingen kan undskylde sig. 20Der er nemlig ingen mennesker, der kan blive accepteret af Gud ved at pr&#248;ve at overholde Guds lov. Den afsl&#248;rer kun, at vi ikke kan overholde den.</div><div class="s1">Hvordan bliver man accepteret af Gud?</div><div class="m"> 21-22Gud har nu &#229;benbaret en ny m&#229;de, hvorp&#229; vi kan blive accepteret af ham, og den er allerede omtalt i Toraen#3,21&#8209;22 P&#229; gr&#230;sk &#8222;loven&#8221;, som er den almindelige overs&#230;ttelse af det hebraiske Torah. Det henviser her til de fem Moseb&#248;ger. og de Profetiske B&#248;ger. Det sker ikke ved at overholde den j&#248;diske lov, men ved at tro p&#229; Jesus Kristus, og det g&#230;lder alle mennesker, uanset deres baggrund. 23Alle har jo svigtet og lever ikke op til Guds ideal.#3,23 Eller: Guds herlighed. 24Men vi bliver erkl&#230;ret skyldfri p&#229; grund af Guds n&#229;de. Det er en gave til os. Gaven best&#229;r i, at Jesus Kristus p&#229;tog sig den straf, vi skulle have haft. 25-26Gud sendte Kristus, for at han ved sin d&#248;d skulle tage straffen for alle menneskers synder. F&#248;r Kristus d&#248;de, var Gud p&#229; grund af sin barmhjertighed villig til at udskyde straffen for de synder, som blev beg&#229;et i fortiden. Nu, da Kristus er kommet, bliver alle, som tror p&#229; ham, erkl&#230;ret skyldfri p&#229; trods af deres synd.#3,25&#8209;26 &#8222;Synd&#8221; betyder manglende tillid til Guds godhed og k&#230;rlighed med deraf f&#248;lgende opr&#248;r imod ham. Det er ikke i strid med Guds retf&#230;rdighed at g&#248;re s&#229;dan, for Kristus har taget straffen for alle menneskers opr&#248;r og synd.</div><div class="p"> 27Hvad har vi s&#229; at rose os af? Ingenting, for Gud accepterer os ikke p&#229; grund af vores gode gerninger, men p&#229; grund af vores tro. 28Et menneske bliver accepteret af Gud ved at tro p&#229; Kristus og ikke ved at skulle leve op til det, som den j&#248;diske lov forlanger.</div><div class="p"> 29Eller er Gud m&#229;ske kun Gud for os j&#248;der? Er han ikke ogs&#229; Gud for alle de andre folkeslag? Jo, det er han. 30For der er kun &#233;n Gud, og han accepterer alle mennesker som skyldfri, hvis de tror p&#229; Jesus, hvad enten de er j&#248;der eller ej.</div><div class="p"> 31Betyder vores tro s&#229;, at vi bare skal smide Guds lov v&#230;k? Nej, bestemt ikke, vi skal opfylde#3,31 Eller: &#8222;give den sin rette plads&#8221;. Det gr&#230;ske ords betydning er omstridt. Overs&#230;ttelsen her bygger p&#229;, at det samme ord bruges i Es. 44,26 (LXX), og det ser ud til at v&#230;re den samme tanke, som findes i Matt. 5,17. Desuden m&#229; teksten sammenlignes med, hvad Paulus skriver i Rom. 8,4, 13,8&#8209;10 og Ef. 2,15. Det er ogs&#229; muligt at overs&#230;tte: &#8222;Men den skal best&#229;&#8221; eller &#8222;Men den skal fortsat eksistere.&#8221; Derimod er det n&#230;ppe korrekt at overs&#230;tte med &#8222;vi h&#230;vder loven&#8221; (1907), &#8222;vi stadf&#230;ster loven&#8221; (1948) eller &#8222;vi g&#248;r loven g&#230;ldende&#8221; (1992). den.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkROM">
 <div class="chapter ch4" data-usfm="ROM.4">
 <div class="label">4</div><div class="s1">Abraham som et forbillede p&#229; tro</div><div class="m"> 1Hvordan blev s&#229; Abraham, vores stamfar, accepteret af Gud? 2Hvis det var p&#229; grund af hans gode gerninger, s&#229; ville han have haft noget at rose sig af, dog ikke over for Gud. 3Men nu siger Skriften: &#8222;Abraham troede p&#229; Gud, og derfor blev han accepteret.&#8221;#4,3 1.Mos. 15,6.</div><div class="p"> 4L&#248;n er noget, man f&#229;r udbetalt, fordi man har gjort sig fortjent til det ved at udf&#248;re et stykke arbejde &#8211; det er ikke en gave. 5Men man kan ikke arbejde sig frem til en fortjeneste hos Gud. Man m&#229; tro p&#229; ham, for han erkl&#230;rer syndere skyldfri p&#229; grundlag af deres tro. 6I Skriften har David ogs&#229; omtalt den lykke, det er at blive accepteret af Gud, uden at man har gjort sig fortjent til det ved selv at pr&#230;stere noget. H&#248;r blot, hvad han sagde:</div><div class="q1"> 7&#8222;Lykkelige er de, hvis forseelser er tilgivet,</div><div class="q2">hvis synderegister er slettet ud.</div><div class="q1"> 8Lykkelige er de mennesker,</div><div class="q2">som Herren ikke tilregner skyld.&#8221;#4,8 Sl. 32,1&#8209;2.</div><div class="p"> 9G&#230;lder den lykke kun de omsk&#229;rne, alts&#229; j&#248;derne? Nej, den g&#230;lder ogs&#229; de uomsk&#229;rne. Vi sagde jo lige, at Abraham blev accepteret af Gud, fordi han havde tro, 10og det skete, f&#248;r han blev omsk&#229;ret. 11Omsk&#230;relsen fik han bagefter som et konkret tegn p&#229;, at han allerede var accepteret af Gud p&#229; grund af sin tro. P&#229; den m&#229;de blev han &#8222;troens far&#8221; og dermed ogs&#229; far til alle de uomsk&#229;rne, som senere ville blive accepteret af Gud p&#229; grund af deres tro. 12Han er samtidig far til alle de omsk&#229;rne, hvis de vel at m&#230;rke f&#248;lger det eksempel p&#229; tro, som Abraham viste os, f&#248;r han blev omsk&#229;ret.</div><div class="p"> 13Abraham fik et l&#248;fte om, at hans efterkommere skulle f&#229; herred&#248;mmet over jorden, men det var ikke som en bel&#248;nning for hans evne til at overholde loven. Det var, fordi han allerede var accepteret af Gud p&#229; grund af sin tro. 14Hvis det kunne opn&#229;s som bel&#248;nning for at overholde loven, ville det v&#230;re un&#248;dvendigt at tro, og der ville heller ikke v&#230;re brug for l&#248;ftet som en gave fra Gud. 15Hvor der er en lov, vil overtr&#230;delse af loven medf&#248;re straf. Men l&#248;ftet til Abraham byggede ikke p&#229; nogen lov, og derfor er der heller ingen lovovertr&#230;delse, som kan forhindre l&#248;ftets opfyldelse.</div><div class="p"> 16Det hele bygger alts&#229; p&#229; tro, og dermed bliver opfyldelsen af l&#248;ftet en gave. P&#229; den m&#229;de er der heller ingen tvivl om, at l&#248;ftet virkelig bliver opfyldt. Og l&#248;ftet g&#230;lder ikke kun for dem, som lever under de love, som Moses modtog, men for alle, som regnes for Abrahams b&#248;rn, fordi de har den samme tillid til Gud, som han havde. P&#229; den m&#229;de er Abraham blevet far til alle os, som tror. 17Der st&#229;r jo i Skriften, at Gud sagde til ham: &#8222;Du skal blive far til mange folkeslag.&#8221;#4,17 1.Mos. 17,4&#8209;5. Abraham havde tillid til Gud, der giver nyt liv til det, som er d&#248;dt, og omtaler det, der endnu ikke findes, som om det allerede fandtes. 18-19Gud havde nemlig lovet Abraham, at han skulle f&#229; en s&#248;n, og at hans efterkommere skulle blive talrige som sandet og stjernerne. Men det s&#229; totalt h&#229;bl&#248;st ud, for hans kone, Sara, var gammel og havde aldrig kunnet f&#229; b&#248;rn, og han selv var n&#230;sten 100 &#229;r. Alligevel holdt Abraham fast p&#229; h&#229;bet i tro, og hans tro blev ikke &#248;delagt af, at det s&#229; umuligt ud. 20Han vaklede ikke i vantro, men blev styrket i troen p&#229;, at Gud nok skulle holde sit l&#248;fte, og derfor lovpriste han Gud. 21Han var overbevist om, at hvad Gud har lovet, har han ogs&#229; magt til at g&#248;re.</div><div class="p"> 22Det var p&#229; grund af den tro, at Gud accepterede ham, 23som Skriften siger. Men det med at blive accepteret af Gud p&#229; grundlag af tro g&#230;lder ikke kun Abraham. 24Det g&#230;lder lige s&#229; meget for os, at vi bliver accepteret af Gud p&#229; grund af vores tro p&#229; ham, som oprejste Jesus, vores Herre, fra de d&#248;de. 25Jesus blev sl&#229;et ihjel for at tage straffen for vores synder, og han blev oprejst fra de d&#248;de, for at vi kunne blive frikendt og f&#229; nyt liv.</div>
 </div>
 </div>
</div>

RomerbrevetUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner