Lad Os Læse Bibelen Sammen (Marts)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (April)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (Maj)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (Juni)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (Juli)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (August)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (September)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (Oktober)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (November)

Lad Os Læse Bibelen Sammen (December)

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
    <div class="book bkGEN">
        <div class="chapter ch47" data-usfm="GEN.47">
            <div class="label">47</div><div class="s1"><span class="heading">Farao byder Jakob og hans familie velkommen</span></div><div class="m"><span class="content">  </span><span class="verse v1" data-usfm="GEN.47.1"><span class="label">1</span><span class="content">Josef vendte s&#229; tilbage til Farao og sagde: &#8222;Min far og mine br&#248;dre er ankommet fra Kana&#700;an med deres f&#229;r, geder, kv&#230;g og alt, hvad de ejer. De befinder sig lige nu i Goshen.&#8221; </span></span><span class="verse v2" data-usfm="GEN.47.2"><span class="label">2</span><span class="content">Josef havde fem af sine br&#248;dre med sig. Dem pr&#230;senterede han for Farao, </span></span><span class="verse v3" data-usfm="GEN.47.3"><span class="label">3</span><span class="content">og Farao spurgte dem: &#8222;Hvad er jeres besk&#230;ftigelse?&#8221;</span></span></div><div class="p"><span class="verse v3" data-usfm="GEN.47.3"><span class="content">&#8222;Vi er hyrder ligesom vores forf&#230;dre,&#8221; svarede de. </span></span><span class="verse v4" data-usfm="GEN.47.4"><span class="label">4</span><span class="content">&#8222;Vi er kommet for at bo som g&#230;ster i Egypten. Der er ikke mere gr&#230;s til vores dyr i Kana&#700;an, for hungersn&#248;den er meget streng der. Vi beder derfor om tilladelse til at bo i Goshen.&#8221;</span></span></div><div class="p"><span class="verse v4" data-usfm="GEN.47.4"><span class="content">  </span></span><span class="verse v5" data-usfm="GEN.47.5"><span class="label">5</span><span class="content">Henvendt til Josef sagde Farao: &#8222;Nu, da din far og dine br&#248;dre er kommet, </span></span><span class="verse v6" data-usfm="GEN.47.6"><span class="label">6</span><span class="content">m&#229; du lade dem sl&#229; sig ned i den bedste del af landet. Hvis de gerne vil bos&#230;tte sig i Goshen, s&#229; lad dem g&#248;re det. Og hvis nogle af dem er s&#230;rlig gode hyrder, kan du give dem opsyn med mit kv&#230;g.&#8221;</span></span></div><div class="p"><span class="verse v6" data-usfm="GEN.47.6"><span class="content">  </span></span><span class="verse v7" data-usfm="GEN.47.7"><span class="label">7</span><span class="content">Derefter bragte Josef sin gamle far Jakob til Farao, og Jakob hilste p&#229; Farao med en velsignelse.</span></span></div><div class="p"><span class="verse v7" data-usfm="GEN.47.7"><span class="content">  </span></span><span class="verse v8" data-usfm="GEN.47.8"><span class="label">8</span><span class="content">&#8222;Hvor gammel er du?&#8221; spurgte Farao ham.</span></span></div><div class="p"><span class="verse v8" data-usfm="GEN.47.8"><span class="content">  </span></span><span class="verse v9" data-usfm="GEN.47.9"><span class="label">9</span><span class="content">Jakob svarede: &#8222;I mine 130 &#229;r har jeg rejst i mange lande og v&#230;ret igennem et utal af problemer, men jeg har ikke levet n&#230;r s&#229; l&#230;nge, som mange af mine forf&#230;dre.&#8221; </span></span><span class="verse v10" data-usfm="GEN.47.10"><span class="label">10</span><span class="content">Jakob velsignede igen kongen som afsked og forlod ham.</span></span></div><div class="p"><span class="verse v10" data-usfm="GEN.47.10"><span class="content">  </span></span><span class="verse v11" data-usfm="GEN.47.11"><span class="label">11</span><span class="content">S&#229; gav Josef den bedste del af Egypten &#8211; omr&#229;det omkring byen Ramses &#8211; til sin far og sine br&#248;dre, s&#229;dan som Farao havde sagt. </span></span><span class="verse v12" data-usfm="GEN.47.12"><span class="label">12</span><span class="content">Og han s&#248;rgede for korn til sin far og sine br&#248;dre i forhold til st&#248;rrelsen af deres familier.</span></span></div><div class="s1"><span class="heading">Hungersn&#248;den bliver v&#230;rre</span></div><div class="m"><span class="verse v12" data-usfm="GEN.47.12"><span class="content">  </span></span><span class="verse v13" data-usfm="GEN.47.13"><span class="label">13</span><span class="content">Hungersn&#248;den blev v&#230;rre og v&#230;rre, og der var stadig ingenting at h&#248;ste hverken i Egypten eller i Kana&#700;an, hvor jorden blev totalt udt&#248;rret. </span></span><span class="verse v14" data-usfm="GEN.47.14"><span class="label">14</span><span class="content">Alle de penge, Josef havde modtaget som betaling for korn, der var solgt til folk i Egypten og Kana&#700;an, opbevarede han i Faraos skatkammer. </span></span><span class="verse v15" data-usfm="GEN.47.15"><span class="label">15</span><span class="content">Men selv om folks penge var sluppet op b&#229;de i Egypten og Kana&#700;an, kom alle egypterne alligevel til Josef og tiggede om mad. &#8222;Vores penge er sluppet op,&#8221; sagde de. &#8222;Men giv os korn alligevel! Hvorfor skal vi d&#248; for &#248;jnene af dig?&#8221;</span></span></div><div class="p"><span class="verse v15" data-usfm="GEN.47.15"><span class="content">  </span></span><span class="verse v16" data-usfm="GEN.47.16"><span class="label">16</span><span class="content">&#8222;Hvis I ingen penge har, s&#229; giv mig jeres dyr,&#8221; svarede Josef, &#8222;s&#229; skal I f&#229; korn i bytte.&#8221; </span></span><span class="verse v17" data-usfm="GEN.47.17"><span class="label">17</span><span class="content">Derfor kom de til Josef med deres husdyr og byttede dem for mad, og han fors&#248;rgede dem det &#229;r med korn. Inden l&#230;nge tilh&#248;rte alle landets heste, k&#248;er, f&#229;r, geder og &#230;sler Farao.</span></span></div><div class="p"><span class="verse v17" data-usfm="GEN.47.17"><span class="content">  </span></span><span class="verse v18" data-usfm="GEN.47.18"><span class="label">18</span><span class="content">Da &#229;ret var omme kom folk tilbage og sagde: &#8222;Nu har vi hverken penge eller dyr tilbage. Det eneste, vi r&#229;der over, er vores arbejdskraft og vores jord. </span></span><span class="verse v19" data-usfm="GEN.47.19"><span class="label">19</span><span class="content">Lad os ikke d&#248; for &#248;jnene af dig. K&#248;b os og vores jord og g&#248;r os til Faraos f&#230;steb&#248;nder. Og giv os s&#229; korn og s&#229;s&#230;d, s&#229; vi ikke skal d&#248;, og s&#229; markerne ikke skal ligge brak.&#8221;</span></span></div><div class="p"><span class="verse v19" data-usfm="GEN.47.19"><span class="content">  </span></span><span class="verse v20" data-usfm="GEN.47.20"><span class="label">20</span><span class="content">S&#229;ledes opk&#248;bte Josef al Egyptens jord til Farao, for egypterne havde ingen anden udvej end at s&#230;lge deres jord, fordi hungersn&#248;den fortsatte. P&#229; den m&#229;de kom hele landet til at tilh&#248;re Farao, </span></span><span class="verse v21" data-usfm="GEN.47.21"><span class="label">21</span><span class="content">og alle landets indbyggere blev f&#230;steb&#248;nder. </span></span><span class="verse v22" data-usfm="GEN.47.22"><span class="label">22</span><span class="content">Kun pr&#230;sternes jord blev ikke opk&#248;bt, for de fik deres l&#248;n direkte fra Farao og beh&#248;vede derfor ikke at s&#230;lge deres jord.</span></span></div><div class="p"><span class="verse v22" data-usfm="GEN.47.22"><span class="content">  </span></span><span class="verse v23" data-usfm="GEN.47.23"><span class="label">23</span><span class="content">Josef sagde derp&#229; til folket: &#8222;Jeg har nu k&#248;bt jer og jeres jord til Farao. Her er s&#229;s&#230;d, s&#229; I kan tils&#229; jeres marker. </span></span><span class="verse v24" data-usfm="GEN.47.24"><span class="label">24</span><span class="content">N&#229;r I til sin tid h&#248;ster, skal en femtedel af afgr&#248;den tilh&#248;re Farao. De fire femtedele m&#229; I beholde og bruge til mad til jer selv og jeres b&#248;rn og til s&#229;s&#230;d n&#230;ste &#229;r.&#8221;</span></span></div><div class="p"><span class="verse v24" data-usfm="GEN.47.24"><span class="content">  </span></span><span class="verse v25" data-usfm="GEN.47.25"><span class="label">25</span><span class="content">&#8222;Du har reddet vores liv,&#8221; svarede de. &#8222;Vi er taknemmelige og vil med gl&#230;de v&#230;re Faraos f&#230;steb&#248;nder.&#8221; </span></span><span class="verse v26" data-usfm="GEN.47.26"><span class="label">26</span><span class="content">Josef gjorde det til en lov i Egypten, som g&#230;lder den dag i dag, at Farao skulle have en femtedel af alle landets produkter. Men siden Farao ikke havde k&#248;bt pr&#230;sternes jord, blev de fritaget fra at betale denne afgift.</span></span></div><div class="p"><span class="verse v26" data-usfm="GEN.47.26"><span class="content">  </span></span><span class="verse v27" data-usfm="GEN.47.27"><span class="label">27</span><span class="content">Israelitterne slog sig alts&#229; ned i Goshen i Egypten, hvor de trivedes godt og hurtigt voksede i antal. </span></span><span class="verse v28" data-usfm="GEN.47.28"><span class="label">28</span><span class="content">Jakob levede 17 &#229;r efter sin ankomst til Egypten, s&#229; han var 147 &#229;r, da han d&#248;de. </span></span><span class="verse v29" data-usfm="GEN.47.29"><span class="label">29</span><span class="content">Da han m&#230;rkede, at hans sidste time n&#230;rmede sig, sendte han bud efter sin s&#248;n Josef og sagde: &#8222;L&#230;g din h&#229;nd under min l&#230;nd og sv&#230;rg p&#229;, at du vil opfylde min sidste b&#248;n: Begrav mig ikke her i det fremmede land, </span></span><span class="verse v30" data-usfm="GEN.47.30"><span class="label">30</span><span class="content">men lov mig, at du vil bringe mig ud af Egypten og begrave mig hos mine forf&#230;dre.&#8221; Det lovede Josef, </span></span><span class="verse v31" data-usfm="GEN.47.31"><span class="label">31</span><span class="content">men Jakob insisterede: &#8222;Sv&#230;rg p&#229;, at du vil g&#248;re, som jeg siger!&#8221; Det svor Josef p&#229;, og Jakob b&#248;jede hovedet over sin stav</span><span class="note f"><span class="label">#</span><span class=" body"><span class="fr">47,31 </span><span class="ft">If&#248;lge den gr&#230;ske overs&#230;ttelse, Septuaginta. Den hebraiske tekst siger: &#8222;over hovedg&#230;rdet af sin seng.&#8221; Formodentligt har Jakob siddet p&#229; kanten af sin seng og st&#248;ttet sig til sin stav. Verset er citeret i Hebr. 11,21 fra den gr&#230;ske overs&#230;ttelse.</span></span></span><span class="content"> i tilbedelse.</span></span></div>
        </div>
    </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
    <div class="book bkGEN">
        <div class="chapter ch48" data-usfm="GEN.48">
            <div class="label">48</div><div class="s1"><span class="heading">Jakob velsigner Josefs s&#248;nner</span></div><div class="m"><span class="content">  </span><span class="verse v1" data-usfm="GEN.48.1"><span class="label">1</span><span class="content">Kort efter fik Josef meddelelse om, at det gik hurtigt ned ad bakke med hans fars helbred. Han tog derfor straks af sted for at bes&#248;ge ham sammen med sine to s&#248;nner Manasse og Efraim. </span></span><span class="verse v2" data-usfm="GEN.48.2"><span class="label">2</span><span class="content">Da Jakob h&#248;rte, at Josef var kommet, satte han sig med en kraftanstrengelse op og svingede benene ud over sengekanten. </span></span><span class="verse v3" data-usfm="GEN.48.3"><span class="label">3</span><span class="content">Derp&#229; sagde han til Josef: &#8222;Den alm&#230;gtige Gud viste sig for mig i Luz i Kana&#700;an og velsignede mig. </span></span><span class="verse v4" data-usfm="GEN.48.4"><span class="label">4</span><span class="content">Han sagde: &#8218;Jeg vil g&#248;re dig til et stort folk og give Kana&#700;ans land til dig og dine efterkommere, og det skal for altid v&#230;re jeres ejendom.&#8217;&#8198;&#8221;</span></span></div><div class="p"><span class="verse v4" data-usfm="GEN.48.4"><span class="content">  </span></span><span class="verse v5" data-usfm="GEN.48.5"><span class="label">5</span><span class="content">&#8222;Nu vil jeg adoptere dine to s&#248;nner, Efraim og Manasse, som blev f&#248;dt her i Egypten, f&#248;r jeg kom hertil,&#8221; fortsatte Jakob. &#8222;De skal v&#230;re mine egne s&#248;nner og arve p&#229; lige fod med Ruben og Simeon og mine andre s&#248;nner. </span></span><span class="verse v6" data-usfm="GEN.48.6"><span class="label">6</span><span class="content">Men de s&#248;nner, du f&#229;r i fremtiden, bliver dine egne, og det land de skal arve, bliver indenfor Efraims og Manasses omr&#229;de. </span></span><span class="verse v7" data-usfm="GEN.48.7"><span class="label">7</span><span class="content">Da vi kom tilbage fra Paddan-Aram d&#248;de Rakel i Kana&#700;an, inden vi ankom til Efrat &#8211; og jeg begravede hende der ved siden af vejen til Efrat.&#8221; (Efrat hedder nu Betlehem.) </span></span><span class="verse v8" data-usfm="GEN.48.8"><span class="label">8</span><span class="content">S&#229; kiggede Jakob over p&#229; de to drenge. &#8222;Hvem er de?&#8221; spurgte han.</span></span></div><div class="p"><span class="verse v8" data-usfm="GEN.48.8"><span class="content">  </span></span><span class="verse v9" data-usfm="GEN.48.9"><span class="label">9</span><span class="content">Josef svarede: &#8222;Det er de s&#248;nner, Gud har givet mig her i Egypten.&#8221;</span></span></div><div class="p"><span class="verse v9" data-usfm="GEN.48.9"><span class="content">&#8222;Bring dem herhen til mig,&#8221; sagde Jakob, &#8222;s&#229; jeg kan velsigne dem.&#8221; </span></span><span class="verse v10" data-usfm="GEN.48.10"><span class="label">10</span><span class="content">Jakob kunne ikke se s&#230;rlig godt, for han var gammel og halvblind. S&#229; f&#248;rte Josef drengene hen til ham, og Jakob kyssede dem p&#229; kinden og omfavnede dem, </span></span><span class="verse v11" data-usfm="GEN.48.11"><span class="label">11</span><span class="content">og han sagde til Josef: &#8222;Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle f&#229; dig at se igen. Men nu har Gud tilmed ladet mig se dine b&#248;rn.&#8221;</span></span></div><div class="p"><span class="verse v11" data-usfm="GEN.48.11"><span class="content">  </span></span><span class="verse v12" data-usfm="GEN.48.12"><span class="label">12</span><span class="content">S&#229; f&#248;rte Josef drengene v&#230;k fra deres bedstefars kn&#230; og b&#248;jede sig dybt til jorden for ham. </span></span><span class="verse v13" data-usfm="GEN.48.13"><span class="label">13</span><span class="content">Derefter f&#248;rte han med sin h&#248;jre h&#229;nd Efraim hen til Jakobs venstre side og med sin venstre h&#229;nd Manasse hen til Jakobs h&#248;jre side. </span></span><span class="verse v14" data-usfm="GEN.48.14"><span class="label">14</span><span class="content">Jakob lagde dog sin h&#248;jre h&#229;nd p&#229; Efraims hoved, selvom han var den yngste, og sin venstre h&#229;nd p&#229; Manasses hoved, selvom han var den &#230;ldste, s&#229; han sad med armene over kors. </span></span><span class="verse v15" data-usfm="GEN.48.15"><span class="label">15</span><span class="content">Derp&#229; velsignede han Josef og hans to s&#248;nner med f&#248;lgende ord: &#8222;M&#229; den Gud, som min bedstefar Abraham og min far Isak vandrede med, den Gud, som har ledet og hjulpet mig livet igennem som en hyrde, </span></span><span class="verse v16" data-usfm="GEN.48.16"><span class="label">16</span><span class="content">den engel, som har bevaret mig fra alt ondt &#8211; m&#229; han velsigne de to drenge her! M&#229; de f&#248;re min sl&#230;gt videre, som jo udg&#229;r fra Abraham og Isak, og m&#229; de blive til et m&#230;gtigt folk.&#8221;</span></span></div><div class="p"><span class="verse v16" data-usfm="GEN.48.16"><span class="content">  </span></span><span class="verse v17" data-usfm="GEN.48.17"><span class="label">17</span><span class="content">Da Josef s&#229;, at hans far havde lagt sin h&#248;jre h&#229;nd p&#229; Efraims hoved, kunne han ikke lide det, og han greb sin fars h&#229;nd for at l&#230;gge den p&#229; Manasses hoved. </span></span><span class="verse v18" data-usfm="GEN.48.18"><span class="label">18</span><span class="content">&#8222;Far,&#8221; sagde han. &#8222;Det er ham her, der er den &#230;ldste. L&#230;g din h&#248;jre h&#229;nd p&#229; </span><span class="em"><span class="content">hans</span></span><span class="content"> hoved.&#8221;</span></span></div><div class="p"><span class="verse v18" data-usfm="GEN.48.18"><span class="content">  </span></span><span class="verse v19" data-usfm="GEN.48.19"><span class="label">19</span><span class="content">Men det n&#230;gtede hans far. &#8222;Jeg ved, hvad jeg g&#248;r, min s&#248;n,&#8221; svarede han. &#8222;Manasse vil blive stamfar til et m&#230;gtigt folk, men hans yngre bror vil blive endnu m&#230;gtigere. Hans efterkommere vil blive til mange folkeslag.&#8221; </span></span><span class="verse v20" data-usfm="GEN.48.20"><span class="label">20</span><span class="content">Den dag velsignede Jakob drengene med f&#248;lgende velsignelse:</span></span></div><div class="p"><span class="verse v20" data-usfm="GEN.48.20"><span class="content">&#8222;Israelitterne vil bruge jeres navne til at velsigne hinanden. De vil sige: &#8218;M&#229; Gud velsigne jer, som han velsignede Efraim og Manasse!&#8217;&#8198;&#8221; P&#229; den m&#229;de satte han Efraim over Manasse.</span></span></div><div class="p"><span class="verse v20" data-usfm="GEN.48.20"><span class="content">  </span></span><span class="verse v21" data-usfm="GEN.48.21"><span class="label">21</span><span class="content">Derefter sagde Jakob til Josef: &#8222;Jeg skal snart d&#248;, men Gud vil v&#230;re med jer og f&#248;re jer til Kana&#700;an, det land, han lovede jeres forf&#230;dre. </span></span><span class="verse v22" data-usfm="GEN.48.22"><span class="label">22</span><span class="content">Og da du har en h&#248;jere position end dine br&#248;dre, overdrager jeg dig h&#248;jlandet omkring Sikem, som vi tog fra amoritterne med sv&#230;rd og bue.&#8221;</span></span></div>
        </div>
    </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
    <div class="book bkGEN">
        <div class="chapter ch49" data-usfm="GEN.49">
            <div class="label">49</div><div class="s1"><span class="heading">Jakobs sidste ord til sine 12 s&#248;nner</span></div><div class="m"><span class="content">  </span><span class="verse v1" data-usfm="GEN.49.1"><span class="label">1</span><span class="content">Derefter tilkaldte Jakob alle sine s&#248;nner, og de samlede sig omkring ham: &#8222;Nu skal jeg fort&#230;lle jer, hvordan det vil g&#229; jer fremover.</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v1" data-usfm="GEN.49.1"><span class="content">  </span></span><span class="verse v2" data-usfm="GEN.49.2"><span class="label">2</span><span class="content">Kom og h&#248;r, I Jakobs s&#248;nner,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v2" data-usfm="GEN.49.2"><span class="content">lyt til Israel, jeres far!</span></span></div><div class="b"></div><div class="q1"><span class="verse v2" data-usfm="GEN.49.2"><span class="content">  </span></span><span class="verse v3" data-usfm="GEN.49.3"><span class="label">3</span><span class="content">Ruben, du min &#230;ldste s&#248;n,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v3" data-usfm="GEN.49.3"><span class="content">det f&#248;rste skud p&#229; stammen,</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v3" data-usfm="GEN.49.3"><span class="content">ypperlig i rang og styrke,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v3" data-usfm="GEN.49.3"><span class="content">  </span></span><span class="verse v4" data-usfm="GEN.49.4"><span class="label">4</span><span class="content">men uregerlig som havets b&#248;lger.</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v4" data-usfm="GEN.49.4"><span class="content">Du mistede din forret som f&#248;rstef&#248;dt,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v4" data-usfm="GEN.49.4"><span class="content">for du gik i seng med din fars kone.</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v4" data-usfm="GEN.49.4"><span class="content">Hvilken sk&#230;ndig handling</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v4" data-usfm="GEN.49.4"><span class="content">at van&#230;re sin far s&#229;dan.</span></span></div><div class="b"></div><div class="q1"><span class="verse v4" data-usfm="GEN.49.4"><span class="content">  </span></span><span class="verse v5" data-usfm="GEN.49.5"><span class="label">5</span><span class="content">Simeon og Levi, to alen af &#233;t stykke,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v5" data-usfm="GEN.49.5"><span class="content">m&#230;nd af vold og vrede ord.</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v5" data-usfm="GEN.49.5"><span class="content">  </span></span><span class="verse v6" data-usfm="GEN.49.6"><span class="label">6</span><span class="content">Jeres planer og motiver kan jeg ikke acceptere,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v6" data-usfm="GEN.49.6"><span class="content">i galskab myrdede I mennesker og leml&#230;stede okser for sjov.</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v6" data-usfm="GEN.49.6"><span class="content">  </span></span><span class="verse v7" data-usfm="GEN.49.7"><span class="label">7</span><span class="content">Forbandet v&#230;re jeres hidsighed,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v7" data-usfm="GEN.49.7"><span class="content">forbandet jeres vrede og vold.</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v7" data-usfm="GEN.49.7"><span class="content">I bliver adskilt i Israel,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v7" data-usfm="GEN.49.7"><span class="content">spredt ud over landet.</span></span></div><div class="b"></div><div class="q1"><span class="verse v7" data-usfm="GEN.49.7"><span class="content">  </span></span><span class="verse v8" data-usfm="GEN.49.8"><span class="label">8</span><span class="content">Juda, dine br&#248;dre vil juble,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v8" data-usfm="GEN.49.8"><span class="content">n&#229;r du tilintetg&#248;r dine fjender.</span></span></div><div class="q3"><span class="verse v8" data-usfm="GEN.49.8"><span class="content">Ja, dine br&#248;dre skal b&#248;je sig for dig.</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v8" data-usfm="GEN.49.8"><span class="content">  </span></span><span class="verse v9" data-usfm="GEN.49.9"><span class="label">9</span><span class="content">Juda er en l&#248;ve, der vogter over sit bytte.</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v9" data-usfm="GEN.49.9"><span class="content">N&#229;r han hviler sig, hvem t&#248;r da v&#230;kke ham?</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v9" data-usfm="GEN.49.9"><span class="content">  </span></span><span class="verse v10" data-usfm="GEN.49.10"><span class="label">10</span><span class="content">Scepteret skal tilh&#248;re Juda,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v10" data-usfm="GEN.49.10"><span class="content">og han skal have kongemagten,</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v10" data-usfm="GEN.49.10"><span class="content">indtil den rette konge kommer,</span><span class="note f"><span class="label">#</span><span class=" body"><span class="fr">49,10 </span><span class="ft">Betydningen af det hebraiske <span class="tl">shilo</span> er omstridt, men det henviser nok til den Messiaskonge, der skulle komme fra Judas sl&#230;gt.</span></span></span></span></div><div class="q2"><span class="verse v10" data-usfm="GEN.49.10"><span class="content">han, som alle folkeslag skal lyde.</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v10" data-usfm="GEN.49.10"><span class="content">  </span></span><span class="verse v11" data-usfm="GEN.49.11"><span class="label">11</span><span class="content">Han binder sit &#230;sel til en vinstok</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v11" data-usfm="GEN.49.11"><span class="content">og vasker sit t&#248;j i druesaft.</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v11" data-usfm="GEN.49.11"><span class="content">  </span></span><span class="verse v12" data-usfm="GEN.49.12"><span class="label">12</span><span class="content">Hans &#248;jne er m&#248;rkere end r&#248;dvin,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v12" data-usfm="GEN.49.12"><span class="content">hans t&#230;nder hvidere end m&#230;lk.</span></span></div><div class="b"></div><div class="q1"><span class="verse v12" data-usfm="GEN.49.12"><span class="content">  </span></span><span class="verse v13" data-usfm="GEN.49.13"><span class="label">13</span><span class="content">Zebulon vil havne ved havet,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v13" data-usfm="GEN.49.13"><span class="content">hans land bliver hjemsted for skibe,</span></span></div><div class="q3"><span class="verse v13" data-usfm="GEN.49.13"><span class="content">det str&#230;kker sig helt til Sidon.</span></span></div><div class="b"></div><div class="q1"><span class="verse v13" data-usfm="GEN.49.13"><span class="content">  </span></span><span class="verse v14" data-usfm="GEN.49.14"><span class="label">14</span><span class="content">Issakar er st&#230;rk som et &#230;sel,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v14" data-usfm="GEN.49.14"><span class="content">han hviler sig mellem kv&#230;gfoldene.</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v14" data-usfm="GEN.49.14"><span class="content">  </span></span><span class="verse v15" data-usfm="GEN.49.15"><span class="label">15</span><span class="content">N&#229;r han opdager, hvor godt et sted, han har fundet</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v15" data-usfm="GEN.49.15"><span class="content">og hvor frugtbart landet er,</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v15" data-usfm="GEN.49.15"><span class="content">tager han villigt &#229;get p&#229; skuldrene</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v15" data-usfm="GEN.49.15"><span class="content">og arbejder h&#229;rdt for f&#248;den.</span></span></div><div class="b"></div><div class="q1"><span class="verse v15" data-usfm="GEN.49.15"><span class="content">  </span></span><span class="verse v16" data-usfm="GEN.49.16"><span class="label">16</span><span class="content">Dan skaffer sit folk deres ret</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v16" data-usfm="GEN.49.16"><span class="content">s&#229; godt som nogen af Israels stammer.</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v16" data-usfm="GEN.49.16"><span class="content">  </span></span><span class="verse v17" data-usfm="GEN.49.17"><span class="label">17</span><span class="content">Han er som en slange p&#229; stien,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v17" data-usfm="GEN.49.17"><span class="content">hugger i hestens h&#230;l, s&#229; rytteren styrter.</span></span></div><div class="p"><span class="verse v17" data-usfm="GEN.49.17"><span class="content">  </span></span><span class="verse v18" data-usfm="GEN.49.18"><span class="label">18</span><span class="content">&#197;h Gud, du er vores redning!</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v18" data-usfm="GEN.49.18"><span class="content">  </span></span><span class="verse v19" data-usfm="GEN.49.19"><span class="label">19</span><span class="content">Gad bliver angrebet af omstrejfende bander,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v19" data-usfm="GEN.49.19"><span class="content">men han forf&#248;lger og udplyndrer dem.</span></span></div><div class="b"></div><div class="q1"><span class="verse v19" data-usfm="GEN.49.19"><span class="content">  </span></span><span class="verse v20" data-usfm="GEN.49.20"><span class="label">20</span><span class="content">Asher f&#229;r en overflod af afgr&#248;der</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v20" data-usfm="GEN.49.20"><span class="content">og kan levere til kongens hof.</span></span></div><div class="b"></div><div class="q1"><span class="verse v20" data-usfm="GEN.49.20"><span class="content">  </span></span><span class="verse v21" data-usfm="GEN.49.21"><span class="label">21</span><span class="content">Naftali l&#248;ber frit omkring,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v21" data-usfm="GEN.49.21"><span class="content">kommer gerne med smukke ord.</span><span class="note f"><span class="label">#</span><span class=" body"><span class="fr">49,21 </span><span class="ft">Eller: &#8222;smukt afkom&#8221;. Overs&#230;ttelsen er usikker i flere af disse korte, poetiske vers.</span></span></span></span></div><div class="b"></div><div class="q1"><span class="verse v21" data-usfm="GEN.49.21"><span class="content">  </span></span><span class="verse v22" data-usfm="GEN.49.22"><span class="label">22</span><span class="content">Josef er som en vinstok, plantet ved kilden,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v22" data-usfm="GEN.49.22"><span class="content">hvis ranker spreder sig over muren.</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v22" data-usfm="GEN.49.22"><span class="content">  </span></span><span class="verse v23" data-usfm="GEN.49.23"><span class="label">23</span><span class="content">Han blev beskudt med bitterheds pile,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v23" data-usfm="GEN.49.23"><span class="content">hans modstandere behandlede ham h&#229;rdt,</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v23" data-usfm="GEN.49.23"><span class="content">  </span></span><span class="verse v24" data-usfm="GEN.49.24"><span class="label">24</span><span class="content">men han holdt sin bue med fasthed,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v24" data-usfm="GEN.49.24"><span class="content">hans st&#230;rke arme rystede ikke.</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v24" data-usfm="GEN.49.24"><span class="content">Han blev hjulpet af Jakobs m&#230;gtige Gud,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v24" data-usfm="GEN.49.24"><span class="content">og igennem det blev han en hyrde,</span></span></div><div class="q3"><span class="verse v24" data-usfm="GEN.49.24"><span class="content">en frelser for Israels folk.</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v24" data-usfm="GEN.49.24"><span class="content">  </span></span><span class="verse v25" data-usfm="GEN.49.25"><span class="label">25</span><span class="content">Din fars Gud er din hj&#230;lper,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v25" data-usfm="GEN.49.25"><span class="content">og den Alm&#230;gtige velsigner dig</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v25" data-usfm="GEN.49.25"><span class="content">med himlens velsignelser ovenfra</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v25" data-usfm="GEN.49.25"><span class="content">og jordens velsignelser nedenfra,</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v25" data-usfm="GEN.49.25"><span class="content">med &#230;gteskabelige gl&#230;der</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v25" data-usfm="GEN.49.25"><span class="content">og med mange b&#248;rn.</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v25" data-usfm="GEN.49.25"><span class="content">  </span></span><span class="verse v26" data-usfm="GEN.49.26"><span class="label">26</span><span class="content">Den velsignelse, du f&#229;r fra din far,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v26" data-usfm="GEN.49.26"><span class="content">overg&#229;r de &#230;ldgamle bjerges velsignelser</span></span></div><div class="q3"><span class="verse v26" data-usfm="GEN.49.26"><span class="content">og det, de evige h&#248;je kan tilbyde.</span></span></div><div class="q1"><span class="verse v26" data-usfm="GEN.49.26"><span class="content">M&#229; disse velsignelser hvile p&#229; Josefs hoved,</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v26" data-usfm="GEN.49.26"><span class="content">p&#229; issen af fyrsten blandt br&#248;dre.</span></span></div><div class="b"></div><div class="q1"><span class="verse v26" data-usfm="GEN.49.26"><span class="content">  </span></span><span class="verse v27" data-usfm="GEN.49.27"><span class="label">27</span><span class="content">Benjamin er som en ulv p&#229; rov.</span></span></div><div class="q2"><span class="verse v27" data-usfm="GEN.49.27"><span class="content">Han &#230;der af sit bytte om morgenen</span></span></div><div class="q3"><span class="verse v27" data-usfm="GEN.49.27"><span class="content">og deler ud af sit overskud om aftenen.&#8221;</span></span></div><div class="p"><span class="verse v27" data-usfm="GEN.49.27"><span class="content">  </span></span><span class="verse v28" data-usfm="GEN.49.28"><span class="label">28</span><span class="content">Det var, hvad Jakob sagde til Israels 12 stammeoverhoveder. Hver is&#230;r fik de deres s&#230;rlige ord med p&#229; vejen.</span></span></div><div class="s1"><span class="heading">Jakobs d&#248;d og begravelse</span></div><div class="m"><span class="verse v28" data-usfm="GEN.49.28"><span class="content">  </span></span><span class="verse v29" data-usfm="GEN.49.29"><span class="label">29</span><span class="content">Til sidst sagde Jakob til sine s&#248;nner: &#8222;Nu skal jeg d&#248;. Begrav mig hos mine forf&#230;dre i Kana&#700;ans land i hulen p&#229; Makpela-marken &#248;st for Mamre, den mark, som Abraham k&#248;bte af hittitten Efron. </span></span><span class="verse v30 v31 v32" data-usfm="GEN.49.30+GEN.49.31+GEN.49.32"><span class="label">30-32</span><span class="content">I den gravhule ligger Abraham og Sara begravet. Der ligger ogs&#229; Isak og Rebekka, og der har jeg selv begravet Lea.&#8221; </span></span><span class="verse v33" data-usfm="GEN.49.33"><span class="label">33</span><span class="content">Med disse ord til sine s&#248;nner udtrykte Jakob sin sidste vilje. S&#229; lagde han sig til rette i sengen og drog sit sidste &#229;ndedrag.</span></span></div><div class="b"></div>
        </div>
    </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
    <div class="book bkGEN">
        <div class="chapter ch50" data-usfm="GEN.50">
            <div class="label">50</div><div class="m"><span class="content">  </span><span class="verse v1" data-usfm="GEN.50.1"><span class="label">1</span><span class="content">Josef kastede sig over sin d&#248;de far og gr&#230;d og kyssede ham. </span></span><span class="verse v2" data-usfm="GEN.50.2"><span class="label">2</span><span class="content">Derefter gav han sine bedem&#230;nd ordre til at balsamere liget. </span></span><span class="verse v3" data-usfm="GEN.50.3"><span class="label">3</span><span class="content">Balsameringen tog 40 dage, og der var landesorg i Egypten i 70 dage.</span></span></div><div class="p"><span class="verse v3" data-usfm="GEN.50.3"><span class="content">  </span></span><span class="verse v4" data-usfm="GEN.50.4"><span class="label">4</span><span class="content">Da s&#248;rgetiden var forbi, henvendte Josef sig til Faraos r&#229;dgivere og bad dem tale hans sag. </span></span><span class="verse v5" data-usfm="GEN.50.5"><span class="label">5</span><span class="content">&#8222;Sig til Farao, at min far lod mig sv&#230;rge p&#229;, at jeg ville opfylde hans sidste &#248;nske,&#8221; forklarede Josef. &#8222;Min far sagde til mig, at n&#229;r han var d&#248;d, skulle jeg bringe hans lig tilbage til Kana&#700;an og begrave ham i den hule, hvor hans forf&#230;dre ligger begravet. Derfor er jeg n&#248;dt til at tage af sted og begrave min far. N&#229;r det er gjort, vil jeg straks vende tilbage hertil.&#8221;</span></span></div><div class="p"><span class="verse v5" data-usfm="GEN.50.5"><span class="content">  </span></span><span class="verse v6" data-usfm="GEN.50.6"><span class="label">6</span><span class="content">Farao gav Josef lov til at rejse. &#8222;Tag du bare af sted og begrav din far, som du har lovet,&#8221; sagde han.</span></span></div><div class="p"><span class="verse v6" data-usfm="GEN.50.6"><span class="content">  </span></span><span class="verse v7" data-usfm="GEN.50.7"><span class="label">7</span><span class="content">S&#229; tog Josef af sted med et st&#248;rre f&#248;lge af Faraos r&#229;dgivere og h&#248;jtst&#229;ende embedsm&#230;nd. </span></span><span class="verse v8" data-usfm="GEN.50.8"><span class="label">8</span><span class="content">Han tog ogs&#229; sine br&#248;dre og deres familier med. Men de lod deres mindre b&#248;rn og f&#229;re- og kv&#230;gflokke blive tilbage i Goshens land. </span></span><span class="verse v9" data-usfm="GEN.50.9"><span class="label">9</span><span class="content">Det var s&#229;ledes et st&#248;rre f&#248;lge af vogne og ryttere, som ledsagede Josef.</span></span></div><div class="p"><span class="verse v9" data-usfm="GEN.50.9"><span class="content">  </span></span><span class="verse v10" data-usfm="GEN.50.10"><span class="label">10</span><span class="content">Da de kom til t&#230;rskepladsen ved Atad t&#230;t ved Jordanfloden, holdt de en h&#248;jtidelig s&#248;rgeceremoni, hvor de begr&#230;d Josefs far i syv dage. </span></span><span class="verse v11" data-usfm="GEN.50.11"><span class="label">11</span><span class="content">Senere kaldte de lokale indbyggere, kana&#700;an&#230;erne, det sted Abel-Mitzrajim,</span><span class="note f"><span class="label">#</span><span class=" body"><span class="fr">50,11 </span><span class="ft">Det betyder: &#8222;egypternes sorg&#8221;. </span></span></span><span class="content"> for de sagde: &#8222;P&#229; dette sted holdt egypterne dyb sorg!&#8221; </span></span><span class="verse v12" data-usfm="GEN.50.12"><span class="label">12</span><span class="content">S&#229;ledes gjorde Jakobs s&#248;nner, som deres far havde befalet dem: </span></span><span class="verse v13" data-usfm="GEN.50.13"><span class="label">13</span><span class="content">De bragte hans lig ind i Kana&#700;ans land og begravede ham i hulen ved Makpela, som Abraham havde k&#248;bt for at bruge den til familiegravsted. </span></span><span class="verse v14" data-usfm="GEN.50.14"><span class="label">14</span><span class="content">Derefter vendte Josef tilbage til Egypten sammen med sine br&#248;dre og alle dem, som var fulgt med ham til hans fars begravelse.</span></span></div><div class="s1"><span class="heading">Fuld forsoning mellem Josef og hans br&#248;dre</span></div><div class="m"><span class="verse v14" data-usfm="GEN.50.14"><span class="content">  </span></span><span class="verse v15" data-usfm="GEN.50.15"><span class="label">15</span><span class="content">Efter at deres far var d&#248;d, blev Josefs br&#248;dre &#230;ngstelige. &#8222;M&#229;ske b&#230;rer Josef nag og vil h&#230;vne sig p&#229; os for alt det onde, vi har gjort imod ham,&#8221; sagde de til hinanden. </span></span><span class="verse v16 v17" data-usfm="GEN.50.16+GEN.50.17"><span class="label">16-17</span><span class="content">Derfor sendte de f&#248;lgende budskab til Josef: &#8222;F&#248;r sin d&#248;d p&#229;lagde din far os at give dig f&#248;lgende besked fra ham: &#8218;Tilgiv dine br&#248;dre for alt det onde, de har gjort imod dig.&#8217; Derfor beder vi, som er din fars Guds tjenere, om du vil tilgive os!&#8221; Da Josef h&#248;rte de ord, br&#248;d han sammen og gr&#230;d.</span></span></div><div class="p"><span class="verse v16 v17" data-usfm="GEN.50.16+GEN.50.17"><span class="content">  </span></span><span class="verse v18" data-usfm="GEN.50.18"><span class="label">18</span><span class="content">Derefter kom hans br&#248;dre personligt til ham og b&#248;jede sig for ham. &#8222;Vi er dine slaver,&#8221; sagde de.</span></span></div><div class="p"><span class="verse v18" data-usfm="GEN.50.18"><span class="content">  </span></span><span class="verse v19" data-usfm="GEN.50.19"><span class="label">19</span><span class="content">Men Josef svarede: &#8222;I skal ikke v&#230;re bange for mig. Er jeg m&#229;ske Gud, s&#229; jeg skulle d&#248;mme og straffe jer? </span></span><span class="verse v20" data-usfm="GEN.50.20"><span class="label">20</span><span class="content">Selvom jeres hensigter var onde, ved jeg, at Guds hensigt var at vende det til noget godt, for han gav mig den position, jeg har i dag, s&#229; jeg kunne redde mange menneskers liv. </span></span><span class="verse v21" data-usfm="GEN.50.21"><span class="label">21</span><span class="content">Nej, I m&#229; ikke v&#230;re bange. Jeg vil personligt tage mig af jer og jeres familier.&#8221; Han fors&#248;gte p&#229; alle m&#229;der at berolige og opmuntre dem med venlige ord.</span></span></div><div class="s1"><span class="heading">Josefs d&#248;d</span></div><div class="m"><span class="verse v21" data-usfm="GEN.50.21"><span class="content">  </span></span><span class="verse v22" data-usfm="GEN.50.22"><span class="label">22</span><span class="content">Josef og hans br&#248;dre og deres familier blev boende i Egypten. Josef var efterh&#229;nden blevet 110 &#229;r gammel, </span></span><span class="verse v23" data-usfm="GEN.50.23"><span class="label">23</span><span class="content">og han n&#229;ede at se sin s&#248;n Efraims b&#248;rneb&#248;rn og Manasses s&#248;n Makirs b&#248;rn. Han betragtede sine b&#248;rneb&#248;rn som sine egne.</span></span></div><div class="p"><span class="verse v23" data-usfm="GEN.50.23"><span class="content">  </span></span><span class="verse v24" data-usfm="GEN.50.24"><span class="label">24</span><span class="content">&#8222;Jeg skal snart d&#248;,&#8221; sagde Josef til sine br&#248;dre, &#8222;men Gud vil helt sikkert f&#248;re jer ud af Egypten og bringe jer tilbage til det land, han lovede Abraham, Isak og Jakob.&#8221; </span></span><span class="verse v25" data-usfm="GEN.50.25"><span class="label">25</span><span class="content">S&#229; fik Josef sine br&#248;dre til at sv&#230;rge p&#229;, at de ville opfylde hans sidste &#248;nske: &#8222;N&#229;r Gud leder jer tilbage til Kana&#700;an, s&#229; skal I tage mine knogler med.&#8221;</span></span></div><div class="p"><span class="verse v25" data-usfm="GEN.50.25"><span class="content">  </span></span><span class="verse v26" data-usfm="GEN.50.26"><span class="label">26</span><span class="content">Derefter d&#248;de Josef i en alder af 110 &#229;r. Han blev balsameret og lagt i en kiste.</span></span></div>
        </div>
    </div>
</div>

Lad Os Læse Bibelen Sammen (Februar)Uddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner