Giv Gud førstepladsenUddrag

Giv Gud førstepladsen

DAG 2 AF 5

“Gud har givet dig førstepladsen i sit hjerte”

Hvad ville du tænke, hvis nogen fortalte dig, at Gud ser dig, som om du aldrig har syndet? Faktum er, at på grund af Jesu forsoning på korset er det præcis sådan, Gud ser dig. Som kristne er vi tilgivet, renset og fri!

Det betyder, at du er en helgen: en, der har opnået en særlig retfærdig status i Jesus. Du er perfekt, hellig og ulastelig i Guds øjne. Han kalder dig sit barn og sin ven, en arving til hans overflod.

“Men I er blevet en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et særligt folk, ja, Guds ejendomsfolk, så I kan fortælle om, hvor vidunderlig han er, som kaldte jer ud af mørket og ind i sit underfulde lys.” 1. Petersbrev 2:9

At forstå fuldt ud, hvordan Gud ser os, har sit udgangspunkt i, hvordan vi ser ham. Gud sidder ikke på afstand og venter på, at vi begår fejl, så han kan straffe os. Langt fra.

Hør, hvad der står i dette vers:

“Men dem, der tog imod ham, dem, der troede på ham, dem gav han ret til at kalde sig Guds børn. De blev født på ny. Det er ikke en almindelig menneskelig fødsel forårsaget af menneskers beslutning og handling. Det er en guddommelig fødsel.” Johannesevangeliet 1:12-13

Gud ser hver af os som sit eget dyrebare barn. Han er en kærlig far, der overøser os med kærlighed og omsorg til os. Nogle skriftsteder i Højsangen viser, hvor helt utrolig intens Guds kærlighed til os er ved at sammenligne den med den intime kærlighed mellem en mand og en hustru. I Hebræerbrevet 11:6 kan vi læse, at Gud belønner dem, der søger ham.

Gud ser hvert af sine børn på en helt anden måde, end de fleste af os ser os selv. At forstå, hvordan Gud ser hver enkelt af os, tager udgangspunkt i det arbejde, Jesus begyndte i vores liv, i det øjeblik vi blev frelst.

“Den, der kommer til tro på Kristus, bliver et nyt menneske. Det gamle liv er forbi, et nyt liv er begyndt.” 2 Korinterbrev 5:17

“Kristus var syndfri, men Gud lagde vores synd på ham, så vi derigennem kunne blive frikendt og accepteret af Gud.” 2 Korinterbrev 5:21

Dette nye menneske er Guds guddommelige værk; en fuldstændig forvandling af vores åndelige tilstand og indre person. Han har fuldstændigt tilgivet og renset os for vores synder – i fortiden, nutiden og fremtiden. Vi er retfærdige for ham.

“Så langt som østen er fra vesten,

har han fjernet vore synder fra os.” Salmernes Bog 103:12

Vi er Guds folk, der kan møde ham uden at være plettede af synd – fuldstændig retfærdige over for ham igennem det, Jesus gjorde på korset. Gud har virkelig givet os førstepladsen i sit hjerte!

Dag 1Dag 3

Om denne plan

Giv Gud førstepladsen

Det er ikke en engangsbegivenhed at overlade førstepladsen i vores liv til Gud … det er en livslang proces for alle kristne. Uanset om du er ny i troen eller en “erfaren” kristen, vil du finde denne plan let at forstå og anvende. Den er en god og effektiv strategi for et sejrrigt kristent liv.

More

Vi vil gerne takke Twenty20 Faith, Inc. for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.twenty20faith.org/devotion1?lang=dk