TitusbrevetUddrag

Menneskebud

Kreterne var egoistiske. De var både løgnere, dyriske, griske og dovne. Alt dette ødelægger både forstand og samvittighed og påvirker alt. Og så ligger det os farligt nært! Måske ikke i så voldsom en form, men det ligger stadig i os…

Der er kun én vej ud: sandhedens vej! Titus skulle gå skarpt i rette med de kretiske vranglærere, for at kunne lede dem til sund tro. De skal erkende Guds sandhed, der fører til gudsfrygt. Mennesker kan nemlig ikke tage sig selv ud af syndens bedrag, men Gud kan. Når vi giver Guds sandhed ret og beder om nåde, vil Gud tilgive os for vores synd og gøre os retfærdige. Derfor var det muligt for kreterne at blive rene, og det er muligt for os.

Det må have været hårdt for Titus, at skulle formane jøderne på Kreta. Hans vej ind i opgaven var at forkynde Guds vilje og kalde dem til at være levende vidner om Guds riges virkelighed og forvandlende kraft.

Sådan er det at være discipel.