BønUddrag

Bøn

DAG 4 AF 5

Store ord

Det er godt nok store ord, vi læser i disse vers! Store løfter! Og det skal vi have lov til at glæde os over. Jesus lover, at Gud hører vores bøn og svarer på vores bøn. Det må da sætte os i gang med at bede. Gud hører bøn!

Jesu ord er en opfordring til at være udholdende. At blive ved med at bede. At blive ved med at søge. At blive ved med at banke på. En opfordring til at lade bønnen være en del af vores DNA, vores liv, vores væsen. Og så er det også en opfordring til at bede med Gud og have Guds rige i fokus (det er ligesom det, hele Bjergprædikenen i Matt 5-7 handler om).

Og mange kristne gennem mange århundreder kan fortælle, at det virkelig er sandt: Gud hører bøn!

Tænk efter: Hvilke beretninger om bøn og bønhørelse har du hørt? Hvilke oplevelser har du selv med bøn og bønhørelse?

Dag 3Dag 5

Om denne plan

Bøn

Hvem har egentlig opfundet Fadervor? Hvem beder man faktisk til? Kan man bede sammen med andre? Hvornår kan man bede? Hvad kan man bede om? Her kan du lære om vigtigheden af at bede. Du lærer om din egen vilje kontra Guds vilje. Du får indblik i bønnens forskellige muligheder og faldgruber. Af Henrik Lauersen

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/