Johannesbrevene - 1., 2. og 3.Uddrag

Tro ikke alt

Det er ikke rart at fare vild. Jeg husker engang, jeg var på vandretur i en skov, jeg troede, jeg kendte. Et par steder var jeg i tvivl, om jeg skulle gå til højre eller venstre. Jeg lyttede til mit instinkt og fortsatte selvsikkert. Til sidst måtte jeg erkende, at jeg ikke anede, hvor jeg var. Jeg var faret vild.

Det er faktisk ikke så slemt at være faret vild, når man ved det. Det er langt værre at være på vildspor, når man er overbevist om, at man er det rette sted og bevæger sig i den rette retning. Da er man fanget i et farligt bedrag.

Det er denne situation, Johannes taler ind i. Man kan fare vild åndeligt uden selv at vide det. Tro derfor ikke på alt, hvad du hører. Falske profeter er ikke et teoretisk fænomen, som vi kan afgrænse til kirkens første tid. Det er præster, prædikanter, ledere, politikere, meningsdannere i dag, som forfalsker eller fornægter profeternes og apostlenes lære. Deres budskab finder nemt genklang i vores eget hjerte.

Antikrist vil en dag træde frem på verdensscenen. Men den åndsstrømning, han vil legemliggøre, er allerede nu i verden (v 3). Vildfarelsen er ikke, at Antikrists ånd benægter Jesus. Den taler gerne meget om Jesus. Men bekendelsen af, at Jesus er Kristus, det vil sige Guds søn og verdens frelser, er fraværende.

Refleksion: Hvordan skelner vi sundt imellem sandhedens ånd og vildfarelsens ånd?