Julekalender - løftet og opfyldelsenUddrag
Løftet til Betlehem
I løbet af de første 12 dage i december har vi set nogle få nedslag af løftets historie i Det Gamle Testamente.
Hvem den lovede Messias skulle være, og hvad han skulle gøre, bliver med hver bog præciseret, og sammen med det forventningen til, at Gud vil gribe ind.
Gud har i sin uendelige visdom på den ene side givet nok profetier til, at forventningen er blevet vakt i folket, men til gengæld ikke så eksakte profetier, at nogen kunne regne ud hvornår og hvordan (jf. 1 Pet 1,10-12).
I Mikas bog får vi dog en ny brik til puslespillet. Messias skulle fødes i Betlehem, så da de vise mænd kom til Jerusalem og spurgte præsterne, hvor den nyfødte konge skulle fødes, fandt de svaret i Mikas bog.
En har sagt, at Jesus i Det Gamle Testamente er som en silhuet af en person. I en silhuet er selve personen i mørke, men man kan alligevel se konturerne af personen. Sådan tegner Det gamle Testamente hele baggrunden for Jesus op, og når Jesus kommer, passer han netop ind i den silhuet, som allerede er tegnet. Så ser vi det klare billede af Jesus selv, og det skal resten af julekalenderen handle om.
For i morgen bevæger vi os ind i Det Nye Testamente, hvor en ung kvinde får et uventet besøg, som vender op og ned på alting…
Refleksion: Hvad har løftets historie givet dig i forventningen til jul?
Om denne plan
Tag med på vandring igennem hele Bibelen. De første 12 afsnit dykker ned i messiasprofetier i Det Gamle Testamente. De sidste 12 afsnit vender vi blikket mod Ny Testamente og barnet i krybben. Men vi stopper ikke der. For måske julen i virkeligheden varer helt til påske - og længere endnu...? Skrevet af: Steen Frøjk Søvndal og Linda Sandholdt Sulby. Citater fra Bibelen er hentet fra DO92 ©Bibelselskabet
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/