Ezekiels bog

Andet Petersbrev

Andet Korintherbrev

Hebræerbrevet

Håb

Efeserbrevet

Jakobs Brev

Hvordan var Jesus?

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

Første Petersbrev

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch1" data-usfm="ACT.1">
 <div class="label">1</div><div class="m"> 1-3H&#248;jt&#230;rede Teofilus!</div><div class="p">I min tidligere beretning fortalte jeg dig om alle de mirakler, Jesus udf&#248;rte, og om hans undervisning lige fra begyndelsen af, og indtil han blev taget op til Himlen. I de 40 dage, der gik fra hans opstandelse til hans himmelfart, viste han sig adskillige gange for de apostle, han havde udvalgt. P&#229; den m&#229;de beviste han, at han virkelig var blevet levende igen, og n&#229;r de var sammen, talte han med dem om Guds rige og gav dem ved Hellig&#229;ndens inspiration sine instrukser.</div><div class="s1">Hellig&#229;ndens og Guds riges komme</div><div class="m"> 4En dag, da de spiste sammen, sagde Jesus: &#8222;I m&#229; ikke tage v&#230;k fra Jerusalem, f&#248;r I har modtaget det, som min Far har lovet, og som jeg har fortalt jer om. 5Johannes d&#248;bte jo med vand, men I vil om ganske f&#229; dage blive d&#248;bt med Hellig&#229;ndens kraft.&#8221;</div><div class="p"> 6Mens de var sammen, spurgte de ham: &#8222;Herre, er tiden nu kommet, hvor du vil genoprette Israels kongerige?&#8221;</div><div class="p"> 7Jesus svarede: &#8222;Det tilkommer ikke jer at f&#229; kendskab til de tidspunkter, som Faderen i sin almagt har fastsat. 8Men I skal modtage en ny kraft, n&#229;r Hellig&#229;nden kommer over jer, og s&#229; skal I bringe budskabet om mig til Jerusalem, til hele Jud&#230;a og Samaria, ja, helt til verdens ende.&#8221;</div><div class="s1">Jesus tages op til Himlen, hvorfra han skal vende tilbage igen</div><div class="m"> 9Derefter blev Jesus l&#248;ftet op fra jorden, mens de s&#229; p&#229; det, og han forsvandt ind i en sky. 10Som de nu blev ved at stirre op mod himlen for at se, hvor han var blevet af, stod der pludselig to hvidkl&#230;dte m&#230;nd hos dem. 11&#8222;M&#230;nd fra Galil&#230;a,&#8221; sagde de, &#8222;hvorfor st&#229;r I og stirrer op i luften? Jesus, som nu er taget bort til Himlen, vil komme tilbage igen p&#229; samme m&#229;de, som I s&#229; ham forsvinde.&#8221;</div><div class="s1">Disciplene samles til b&#248;n</div><div class="m"> 12Apostlene gik s&#229; ned fra Olivenbjerget, hvor det her var sket, og tilbage til Jerusalem. Det var kun omkring et kvarters gang. 13De gik hen til det hus, hvor de plejede at samles i en stor sal ovenp&#229;. De 11 tilbagev&#230;rende apostle var: Peter, Johannes, Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartolom&#230;us og Matt&#230;us, Jakob, Alf&#230;us&#700; s&#248;n, Simon Frihedsk&#230;mper og Judas, Jakobs s&#248;n. 14De m&#248;dtes ofte for i f&#230;llesskab at bede til Gud. Ogs&#229; de kvinder, der havde fulgt Jesus, samt Jesu mor og hans br&#248;dre, var med.</div><div class="s1">Mattias erstatter Judas som apostel</div><div class="m"> 15Nogle dage senere, hvor en gruppe p&#229; ca. 120 disciple var samlet, rejste Peter sig og sagde: 16&#8222;Venner, det var jo n&#248;dvendigt, at det skriftord, som Hellig&#229;nden talte gennem David, skulle g&#229; i opfyldelse, det ord, der handler om Judas, som viste vej for dem, der p&#229;greb Jesus. 17Judas var en af os og havde f&#229;et en aposteltjeneste ligesom os. 18-20Det profetiske ord fra David, som passer p&#229; ham, st&#229;r i Salmernes Bog:</div><div class="q1">&#8218;Lad hans hjem ligge &#248;de hen,</div><div class="q2">lad ingen bo der mere.&#8217;#1,18&#8209;20 Jf. Sl. 69,26.</div><div class="p">Og et andet sted st&#229;r der: &#8218;Lad en anden overtage hans lederfunktion.&#8217;#1,18&#8209;20 Sl. 109,8b.&#8221; (De penge, Judas fik for sit forr&#230;deri, brugte han til at k&#248;be en mark. S&#229; gik han hen og styrtede sig i d&#248;den, og i faldet blev han revet op, s&#229; hans indvolde v&#230;ltede ud. Alle i Jerusalem h&#248;rte, hvordan det gik ham, og man kalder nu det sted for &#8222;Blodmarken&#8221;.#1,18&#8209;20 Lukas har lidt flere ord: P&#229; deres eget sprog blev marken kaldt Hakeldama, dvs. &#8222;Blodmarken&#8221;.)</div><div class="p"> 21-22Peter fortsatte: &#8222;Derfor b&#248;r vi nu finde en mand, som kan overtage Judas&#700; plads. Det skal v&#230;re en, der har v&#230;ret sammen med os hele tiden, mens Jesus var hos os &#8211; lige fra dengang han blev d&#248;bt af Johannes, og indtil han blev taget bort og vendte tilbage til Himlen. Den mand skal sammen med os bevidne, at Jesus virkelig er genopst&#229;et fra de d&#248;de.&#8221;</div><div class="p"> 23De udpegede s&#229; to m&#230;nd, Josef Justus Barsabbas og Mattias. 24Derefter bad de: &#8222;Herre, du som kender alle menneskers inderste tanker, vis os nu hvem af dem, du har valgt i stedet for Judas, 25s&#229; han kan overtage den aposteltjeneste, som Judas forlod for at tage derhen, hvor han h&#248;rer hjemme.&#8221; 26Derp&#229; kastede de lod, og loddet faldt p&#229; Mattias. Fra da af blev han regnet med blandt apostlene.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch2" data-usfm="ACT.2">
 <div class="label">2</div><div class="s1">Hellig&#229;nden kommer pinsedag</div><div class="m"> 1Pinsemorgen#2,1 Den j&#248;diske fest p&#229; denne dag kaldes ogs&#229; &#8222;Ugefesten&#8221; eller &#8222;H&#248;stfesten&#8221;. Den faldt syv uger efter p&#229;skes&#248;ndag, alts&#229; syv uger efter, at Jesus genopstod fra de d&#248;de. Man fejrede, dels at det var begyndelsen til den store hvedeh&#248;st, dels at Gud talte til Israels folk p&#229; Horebs bjerg (Sinaibjerget) og gav dem de ti bud og de &#248;vrige love og forordninger i Toraen. Nu m&#248;der Gud mennesker igen, men giver dem Hellig&#229;ndens kraft i deres indre i stedet for love skrevet p&#229; stentavler. var alle disciplene forsamlet p&#229; &#233;t sted. 2Pludselig kom der en susende lyd ned oppefra som et voldsomt &#229;ndepust, og lyden fyldte hele huset, hvor de opholdt sig. 3Samtidig dalede der sm&#229; flammer ned, som landede p&#229; hver enkelt af de tilstedev&#230;rende. 4S&#229;ledes blev de alle fyldt med Hellig&#229;ndens kraft, og de begyndte at tale p&#229; fremmede sprog, som de ellers ikke kendte. Det var &#197;nden, der gav dem ordene.</div><div class="p"> 5I Jerusalem var der religi&#248;se j&#248;der fra alverdens lande. 6Da den susende lyd kom, str&#248;mmede en masse mennesker derhen for at se, hvad der var p&#229; f&#230;rde, og de blev meget forbavsede over at h&#248;re disciplene tale alle deres forskellige sprog. 7&#8222;Hvad sker der her?&#8221; r&#229;bte de undrende. &#8222;De er jo alle sammen fra Galil&#230;a, 8og nu h&#248;rer vi dem tale til os p&#229; vores eget modersm&#229;l! 9Hvordan g&#229;r det til, at vi partere, medere og elamitter, vi, der bor i Mesopotamien, Jud&#230;a, Kappadokien, Pontus, provinsen Asien,#2,9 Den romerske provins, som dengang bar navnet Asien, svarer til den vestlige del af det nuv&#230;rende Tyrkiet med Efesos som provinshovedstad. 10Frygien, Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi, der kommer fra Rom, b&#229;de j&#248;der og gr&#230;kere, der har sluttet sig til j&#248;dedommen, 11vi kretere og arabere &#8211; hvordan g&#229;r det til, at vi kan h&#248;re de her m&#230;nd fort&#230;lle os om de m&#230;gtige ting, Gud har gjort, hver p&#229; vores eget sprog?&#8221; 12Der var stor forvirring, og folk r&#229;bte i munden p&#229; hinanden: &#8222;Hvad sker der?&#8221;</div><div class="p"> 13Men de, der ikke forstod ordene, gjorde nar af disciplene. &#8222;De har bare drukket for meget vin!&#8221; r&#229;bte de.</div><div class="s1">Peters pinsetale</div><div class="m"> 14Da tr&#229;dte Peter frem, og de andre 11 apostle stillede sig ved siden af ham. Han r&#229;bte til folkem&#230;ngden: &#8222;H&#248;r efter, alle I j&#248;der, og I, som bor i Jerusalem. 15Det er ikke sandt, som nogle af jer siger, at de her mennesker har drukket sig fulde. Klokken er jo kun ni om formiddagen. 16-17Nej, her opfyldes det, som Gud &#229;benbarede for profeten Joel:</div><div class="q1">&#8218;Det vil ske i de sidste tider,</div><div class="q2">at jeg vil udgyde af min &#197;nd over hele menneskeheden.</div><div class="q1">Alle vil komme til at profetere,</div><div class="q2">b&#229;de m&#230;nd og kvinder.</div><div class="q1">De unge vil f&#229; &#229;benbaret min vilje gennem syner,</div><div class="q2">de gamle vil f&#229; det gennem dr&#248;mme.</div><div class="q1"> 18Ogs&#229; mine tjenere vil blive fyldt med min &#197;nd,</div><div class="q2">og de skal profetere.</div><div class="q1"> 19Jeg vil g&#248;re utrolige ting i himmelrummet</div><div class="q2">og store tegn nede p&#229; jorden:</div><div class="q1">Blodsudgydelser,</div><div class="q2">ildebrande og r&#248;gskyer.</div><div class="q1"> 20Solen skal form&#248;rkes,</div><div class="q2">og m&#229;nen skal blive m&#248;rker&#248;d som blod,</div><div class="q1">f&#248;r Herrens store og frygtindgydende dag kommer.</div><div class="q2"> 21Men enhver, der r&#229;ber til Herren om hj&#230;lp, vil blive frelst.&#8217;#2,21 Joel 3,1&#8209;5 LXX.</div><div class="p"> 22Lyt til mine ord, venner! I kender nazar&#230;eren Jesus. I ved om de mirakler, tegn og undere, som Gud udf&#248;rte gennem ham her midt iblandt jer. Dermed viste Gud jer, at det var ham selv, der havde sendt Jesus. 23Han blev efter Guds forudbestemte plan forr&#229;dt, og med de gudl&#248;se romeres hj&#230;lp fik I ham naglet til korset og dr&#230;bt. 24Gud lod ham imidlertid ikke blive i d&#248;den, men genoprejste ham fra de d&#248;de, for det var umuligt for d&#248;den at fastholde ham. 25David talte profetisk p&#229; hans vegne, da han sagde:</div><div class="q1">&#8218;Jeg stoler altid p&#229; Herren.</div><div class="q2">Han st&#229;r ved min side, s&#229; jeg ikke falder.</div><div class="q1"> 26Derfor kan jeg fryde mig og synge gl&#230;dessange.</div><div class="q2">Der er ogs&#229; h&#229;b for mit legeme,</div><div class="q1"> 27for du vil ikke efterlade mig blandt de d&#248;de.</div><div class="q2">Du vil ikke lade din hengivne tjener g&#229; i forr&#229;dnelse.</div><div class="q1"> 28Du har vist mig vejen til livet,</div><div class="q2">hos dig fyldes jeg med gl&#230;de.&#8217;#2,28 Sl. 16,8&#8209;11 LXX.</div><div class="p"> 29K&#230;re venner! Tillad mig at tale lige ud om vores forfar David. Vi ved alle, at han er b&#229;de d&#248;d og begravet, og vi bes&#248;ger hans grav den dag i dag. 30Men David vidste jo, at Gud h&#248;jtideligt havde lovet, at Israels Konge skulle komme fra hans sl&#230;gt. Derfor talte han profetisk om den nye Konge. 31S&#229; n&#229;r han talte om, at Kongen ikke skulle efterlades blandt de d&#248;de, og at Guds hengivne tjener ikke skulle g&#229; i forr&#229;dnelse, var det en forudsigelse om, at Messias skulle genopst&#229; fra de d&#248;de.</div><div class="p"> 32Den Jesus, jeg taler om, blev af Gud oprejst fra de d&#248;de. Det kan alle vi, der st&#229;r her, bevidne. 33Efter at han er blevet taget op til Himlen og har indtaget sin plads ved Guds h&#248;jre side, har han nu sendt os Hellig&#229;nden, som Faderen havde lovet. Det kan I selv b&#229;de se og h&#248;re.</div><div class="p"> 34David talte heller ikke om sig selv, da han profeterede om en, der skulle tages op til Himlen. Han siger et andet sted:</div><div class="q1">&#8218;Herren sagde til min herre:</div><div class="q1">S&#230;t dig ved min h&#248;jre side,</div><div class="q1"> 35imens jeg overvinder dine fjender.&#8217;#2,35 Sl. 110,1.</div><div class="p"> 36Derfor erkl&#230;rer jeg overfor hele Israels folk, at Gud har vist, at Jesus, som I korsf&#230;stede, er b&#229;de Herre og Messias!&#8221;</div><div class="p"> 37Peters ord ramte tilh&#248;rerne lige i hjertet, og de spurgte apostlene: &#8222;Hvad skal vi dog g&#248;re?&#8221; 38Peter svarede: &#8222;Vend om fra jeres opr&#248;r mod Gud og bliv d&#248;bt hver is&#230;r til at tilh&#248;re Jesus Messias, s&#229; jeres synder kan blive tilgivet. S&#229; vil I modtage Hellig&#229;nden som gave, 39for l&#248;ftet om Hellig&#229;nden g&#230;lder b&#229;de jer og jeres efterkommere &#8211; ja, alle dem, som Herren, vores Gud, vil kalde p&#229; fra b&#229;de n&#230;r og fjern.&#8221;</div><div class="p"> 40Peter talte endnu i nogen tid til dem og opfordrede dem indtr&#230;ngende til at lade sig redde ud af den vantro og vanartede verden.</div><div class="s1">De troendes f&#230;llesskab</div><div class="m"> 41Mange blev overbevist af Peters ord, og den dag blev cirka 3000 mennesker d&#248;bt og tilsluttet menigheden. 42De deltog fremover ivrigt i apostlenes undervisning og var aktivt med i f&#230;llesskabet. De deltog, n&#229;r der var f&#230;llesskabsm&#229;ltider,#2,42 Teksten her taler om &#8222;br&#248;dsbrydelsen&#8221;. Sandsynligvis er der tale dels om et f&#230;llesm&#229;ltid blandt de kristne i hjemmene, dels en fejring af nadveren. og de var med, n&#229;r man samledes til b&#248;n.</div><div class="p"> 43I den f&#248;lgende tid udf&#248;rte Gud mange undere og tegn gennem apostlene, s&#229; alle i byen blev grebet af &#230;refrygt. 44De, som kom til tro, holdt sammen og havde alle ting f&#230;lles. 45Det skete ofte, at nogen solgte deres huse og ejendele, og pengene blev delt ud til dem i f&#230;llesskabet, der havde st&#248;rst behov. 46Hver dag samledes de p&#229; tempelpladsen i enhed og harmoni, og om aftenen m&#248;dtes de rundt om i hjemmene for at spise sammen med stor gl&#230;de og oprigtig ydmyghed. 47De lovpriste Gud og var vellidt af alle mennesker i byen. Og Herren f&#248;jede hver dag nogle til, som blev frelst.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch3" data-usfm="ACT.3">
 <div class="label">3</div><div class="s1">Peter og Johannes helbreder en lam mand</div><div class="m"> 1En dag var Peter og Johannes p&#229; vej op til templet for at deltage i den daglige eftermiddagsb&#248;n kl. 15. 2Som de n&#230;rmede sig templet, s&#229; de en mand blive b&#229;ret hen til indgangen. Han havde v&#230;ret lam fra f&#248;dslen af, og man plejede hver dag at anbringe ham ved den indgang til tempelpladsen, der blev kaldt for &#8222;Den Smukke Port&#8221;. Der kunne han sidde og tigge penge af dem, der gik ind ad porten. 3Da han s&#229; Peter og Johannes p&#229; vej ind i templet, bad han ogs&#229; dem om en skilling. 4De standsede og betragtede ham opm&#230;rksomt. &#8222;Se p&#229; os!&#8221; sagde Peter. 5Den lamme mand s&#229; sp&#230;ndt op p&#229; dem, for han regnede med, at de ville give ham noget. 6&#8222;Jeg ejer hverken s&#248;lv eller guld, men hvad jeg har, det giver jeg dig,&#8221; sagde Peter. &#8222;P&#229; vegne af nazar&#230;eren Jesus, som er Messias, og med autoritet fra ham siger jeg til dig: Rejs dig op og g&#229;!&#8221; 7I det samme tog Peter den lamme mands h&#248;jre h&#229;nd for at hj&#230;lpe ham op. Straks blev mandens f&#248;dder og ankler st&#230;rke, 8han rejste sig op og st&#248;ttede p&#229; benene. Han begyndte at g&#229; omkring, og derefter fulgte han med Peter og Johannes ind p&#229; tempelpladsen, hvor han sprang rundt og dansede og priste Gud. 9Da folk derinde h&#248;rte gl&#230;desudbruddene og s&#229; ham danse omkring, 10blev de helt ude af sig selv, s&#229; forbl&#248;ffede var de over det, der var sket med ham. Han var jo kendt som den lamme tigger ved &#8222;Den Smukke Port&#8221;.</div><div class="s1">Peters tale i templet</div><div class="m"> 11Mens tiggeren stadig holdt sig t&#230;t ved Peter og Johannes, n&#229;ede de hen i den del af tempelomr&#229;det, der kaldes for Salomons S&#248;jlegang, og den forbl&#248;ffede folkem&#230;ngde samlede sig om dem. 12&#8222;Hvad er I s&#229; forbavsede over, venner?&#8221; sagde Peter, da han s&#229; dem, &#8222;og hvorfor st&#229;r I og stirrer p&#229; os? I m&#229; ikke tro, at det er os, der ved egen kraft eller s&#230;rlig fromhed har f&#229;et manden her til at g&#229;. 13Nej, det er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud &#8211; vores forf&#230;dres Gud &#8211; der st&#229;r bag det, som her er sket. Han &#248;nsker ved dette under at &#230;re og oph&#248;je sin tjener Jesus, som I forr&#229;dte og forkastede, selv om Pilatus var parat til at frigive ham. 14Det var jer, som ford&#248;mte Guds hellige og uskyldige tjener og i stedet forlangte at f&#229; en morder frigivet. 15I dr&#230;bte livets ophav, men Gud lod ham genopst&#229; fra de d&#248;de. Det kan b&#229;de Johannes og jeg bevidne. 16Det er ved troen p&#229; Jesus, at manden, som I ser her, og som I kender, er blevet helbredt. Den tro, som Jesus har givet os, har gjort ham fuldst&#230;ndig rask.</div><div class="p"> 17Jeg ved godt, at hverken I eller jeres ledere vidste, hvad I gjorde, da I behandlede Jesus p&#229; den m&#229;de. 18Det var med i Guds plan, og derved blev de profetier opfyldt, der forudsagde, at Messias skulle gennemg&#229; store lidelser. 19Men nu skal I &#230;ndre jeres indstilling og vende jer til Gud, s&#229; han kan tilgive jer, 20og I kan opleve den fred, der kommer fra Gud. Derefter vil han sende Jesus Messias tilbage til jorden igen, s&#229;dan som det for l&#230;nge siden blev bestemt. 21Han skal blive i Himlen, indtil den tid kommer, hvor alt skal genoprettes, som Gud fra &#230;ldgammel tid har forudsagt gennem sine udvalgte profeter. 22Moses sagde: &#8218;Herren, jeres Gud, vil sende jer en profet som mig. Han skal udg&#229; fra jeres eget folk. Lyt til alt, hvad han siger til jer, 23for enhver, der ikke retter sig efter det, han siger, vil blive udryddet.&#8217;#3,23 Frit citeret efter 5.Mos. 18,15&#8209;19.</div><div class="p"> 24Samuel og de profeter, der var senere end ham, har ogs&#229; alle sammen talt om det, der er sket iblandt os i de her dage. 25I er profeternes efterkommere, og I er arvtagere til den pagt, Gud oprettede med vores forf&#230;dre. Som en del af pagten gav Gud f&#248;lgende l&#248;fte til Abraham: &#8218;Gennem en af dine efterkommere vil alle jordens folkeslag blive velsignet.&#8217;#3,25 Citat fra 1.Mos. 22,18, en af de mange profetier om Messias i Det Gamle Testamente. Jesus var den efterkommer af Abraham, som skulle bringe velsignelsen. 26Da Gud sendte sin Tjener, blev han f&#248;rst sendt til jer med den lovede velsignelse, som I alle sammen kan f&#229; del i, hvis I vender om fra jeres onde gerninger.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch4" data-usfm="ACT.4">
 <div class="label">4</div><div class="s1">Peter og Johannes for Det j&#248;diske R&#229;d</div><div class="m"> 1Mens Peter stod sammen med Johannes og talte til folkem&#230;ngden, kom de ledende pr&#230;ster derhen sammen med kommandanten for tempelvagten og nogle af sadduk&#230;erne. 2De var opr&#248;rte over, at Peter og Johannes stod og underviste folket og oven i k&#248;bet p&#229;stod, at Jesus var genopst&#229;et fra de d&#248;de.#4,2 Sadduk&#230;erne troede ikke p&#229; opstandelsen fra de d&#248;de, og de ledende pr&#230;ster var heller ikke s&#230;rligt troende. 3De to m&#230;nd blev p&#229;grebet og sat i arresten til n&#230;ste dag, for det var for sent til, at Det j&#248;diske R&#229;d kunne samles den dag. 4Men mange af dem, der havde h&#248;rt Peters tale, kom til tro, og der var nu omtrent 5000 m&#230;nd i menigheden.</div><div class="p"> 5N&#230;ste dag blev R&#229;det kaldt sammen. Det bestod af de j&#248;diske ledere og de skriftl&#230;rde i Jerusalem. 6Ypperstepr&#230;sten Annas var til stede sammen med Kajfas, Johannes, Alexander og andre fra ypperstepr&#230;stens familie. 7De to disciple blev f&#248;rt frem, og forh&#248;ret begyndte. &#8222;Hvem har givet jer ret til at g&#248;re det, I gjorde her i g&#229;r?&#8221; l&#248;d det f&#248;rste sp&#248;rgsm&#229;l.</div><div class="p"> 8Fyldt med Hellig&#229;ndens kraft svarede Peter: &#8222;&#198;rede ledere og r&#229;dsmedlemmer! 9Hvis &#229;rsagen til forh&#248;ret her er den gode gerning, som fandt sted i g&#229;r, hvor en lam mand blev helbredt, 10s&#229; lad mig sige ligeud til b&#229;de jer og hele Israels folk, at n&#229;r denne mand kan st&#229; sund og rask foran jer, s&#229; skyldes det den kraft og autoritet, vi har f&#229;et fra nazar&#230;eren Jesus. Det er ham, der er Messias, og det var jer, der korsf&#230;stede ham, men Gud oprejste ham fra de d&#248;de. 11Han er den sten, som I bygmestre kasserede, men som nu er blevet selve hj&#248;rnestenen.#4,11 En henvisning til Sl. 118,22. Et ordret citat findes i Matt. 21,42. 12Der findes ikke frelse andre steder end hos Jesus, for der er ingen andre i hele verden, som kan frelse os mennesker.&#8221;</div><div class="p"> 13R&#229;dsmedlemmerne undrede sig over, at Peter og Johannes talte med s&#229; stor frimodighed, for de var godt klar over, at de var j&#230;vne folk uden nogen s&#230;rlig uddannelse. Men s&#229; forstod de, at det var, fordi de havde v&#230;ret sammen med Jesus. 14Og den mirakul&#248;se helbredelse kunne de ikke komme udenom, for manden, der var blevet rask, stod selv ved siden af dem. 15Derfor sendte de alle ud af retssalen, s&#229; de kunne dr&#248;fte sagen uforstyrret.</div><div class="p"> 16&#8222;Hvad skal vi stille op med dem?&#8221; spurgte de hinanden. &#8222;Det g&#229;r ikke at ben&#230;gte, at der er sket et mirakel. Hele byen taler jo om det. 17Men det m&#229; v&#230;re muligt at lukke munden p&#229; dem. Det her m&#229; ikke have lov til at brede sig. Vi m&#229; forbyde dem at tale til folk om Jesus.&#8221;</div><div class="p"> 18S&#229; blev de to m&#230;nd kaldt ind for R&#229;det igen og fik besked p&#229;, at de fra nu af aldrig mere m&#229;tte tale om Jesus eller viderebringe hans l&#230;re. 19&#8222;I mener alts&#229;, at vi skal adlyde jer i stedet for Gud?&#8221; sagde Peter og Johannes. 20&#8222;Nej, vi kan ikke holde op med at tale om det, vi har set og h&#248;rt.&#8221;</div><div class="p"> 21S&#229; lod R&#229;det disciplene g&#229;, efter at de havde givet dem endnu en advarsel. De turde ikke straffe dem af frygt for, hvordan folkem&#230;ngden ville reagere. Alle lovpriste jo Gud for det mirakel, der var sket: 22En lam mand p&#229; over 40 &#229;r var blevet fuldst&#230;ndig helbredt.</div><div class="s1">Menigheden beder om frimodighed og fyldes med Hellig&#229;nden igen</div><div class="m"> 23S&#229; snart Peter og Johannes var blevet l&#248;sladt, vendte de tilbage til de andre apostle og disciple og fortalte, hvad ypperstepr&#230;sterne og folkets ledere havde sagt til dem.</div><div class="p"> 24Da forsamlingen h&#248;rte det, forenede de sig i b&#248;n: &#8222;M&#230;gtige Herre! Det er dig, som har skabt himlen og jorden og havet og alt, hvad der findes i dem. 25-26Det er ogs&#229; dig, som for l&#230;nge siden ved Hellig&#229;nden talte gennem vores forfar, din tjener David, og sagde:</div><div class="q1">Hvorfor er de fremmede folk s&#229; rasende?</div><div class="q2">Deres konger g&#248;r sig klar til kamp.</div><div class="q1">Hvorfor l&#230;gger folk nyttel&#248;se planer?</div><div class="q2">Deres ledere samles til r&#229;dslagning.</div><div class="q1">De k&#230;mper imod Herren selv,</div><div class="q2">de angriber hans udvalgte tjener.#4,25&#8209;26 Sl. 2,1&#8209;2.</div><div class="p"> 27Dine fjender samlede sig her i Jerusalem, b&#229;de kong Herodes og den romerske guvern&#248;r, Pontius Pilatus, b&#229;de j&#248;derne og de fremmede, for at bek&#230;mpe din hellige Tjener, Jesus, 28og for at udf&#248;re det, som du i din almagt og visdom forud havde bestemt skulle ske. 29Nu beder vi dig, Herre: Tag dig af deres trusler, og giv dine tjenere frimodighed til at forkynde dit ord. 30Send din helbredende kraft, og lad tegn og undere ske i din hellige Tjeners, Jesu, navn.&#8221;</div><div class="p"> 31Da de havde bedt, rystede det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt med Hellig&#229;ndens kraft. Derefter fortsatte de frimodigt med at tale Guds ord til folk.</div><div class="s1">Menighedens f&#230;llesskab og Barnabas</div><div class="m"> 32Alle de, som var kommet til tro, var &#233;t i hjerte og sind, og ingen ans&#229; det, de ejede, for at v&#230;re deres personlige ejendom. Alt var f&#230;lleseje. 33Med overbevisende kraft fortalte apostlene om, hvordan Jesus var genopst&#229;et fra de d&#248;de, og Guds n&#229;de og velsignelse var over dem alle. 34-35Ingen manglede noget, for mange af dem, der ejede hus eller ejendom, solgte det og afleverede pengene til apostlene, som s&#229; delte pengene ud til dem, der havde behov for at modtage hj&#230;lp.</div><div class="p"> 36Der var en troende levit, som hed Josef og var fra Cypern. Apostlene gav ham tilnavnet Barnabas (det betyder &#8222;Tr&#248;steren&#8221;). 37Han solgte en mark, han havde, og afleverede pengene til apostlene.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch5" data-usfm="ACT.5">
 <div class="label">5</div><div class="s1">Ananias og Safira</div><div class="m"> 1En mand ved navn Ananias og hans kone, Safira, solgte et jordstykke, de havde. 2Derefter beholdt de selv en del af pengene, og Ananias bragte resten til apostlene under foregivende af, at det var hele salgssummen. 3Men Peter sagde: &#8222;Ananias, hvorfor har du ladet Satan friste dig til at lyve over for Hellig&#229;nden og selv beholde nogle af pengene? 4Ingen tvang dig til at s&#230;lge din jord, og da den f&#248;rst var solgt, havde du stadig ret til at bruge pengene, som du ville. Hvordan kunne du finde p&#229; at g&#248;re det her? Det er jo ikke os, du har l&#248;jet for, men Gud!&#8221; 5Da Ananias h&#248;rte det, faldt han om og d&#248;de. Alle de tilstedev&#230;rende var dybt rystede. 6Nogle unge m&#230;nd rejste sig og sv&#248;bte ham ind i et lagen. S&#229; bar de ham udenfor og begravede ham.</div><div class="p"> 7Cirka tre timer senere kom Safira ind uden at vide, hvad der var sket. 8Peter spurgte hende: &#8222;Er det bel&#248;b her den fulde pris, I solgte jorden for?&#8221; &#8222;Ja, det er det,&#8221; svarede hun.</div><div class="p"> 9&#8222;Hvorfor er du og din mand blevet enige om at udfordre Herrens &#197;nd?&#8221; sagde Peter. &#8222;Kan du h&#248;re skridt uden for d&#248;ren? Det er dem, som har begravet din mand, der kommer tilbage. De vil ogs&#229; b&#230;re dig ud.&#8221; 10Straks faldt hun om for f&#248;dderne af Peter og d&#248;de. Da de unge m&#230;nd kom ind, fandt de hende d&#248;d. S&#229; bar de hende ud for at begrave hende ved siden af hendes mand. 11Hele menigheden og alle, som ellers h&#248;rte om det, blev dybt rystede.</div><div class="s1">Helbredelser af syge og d&#230;monbesatte mennesker</div><div class="m"> 12Apostlene holdt sammen og blev ved med at forkynde og undervise i Salomons S&#248;jlegang, og de gjorde mange bem&#230;rkelsesv&#230;rdige undere blandt folket. 13Ingen af de &#248;vrige troende#5,13 Den gr&#230;ske tekst er uklar med hensyn til hvem &#8222;de &#248;vrige&#8221; er, og hvem &#8222;dem&#8221; henviser til. Overs&#230;ttelsen her bygger p&#229;, at apostlene havde en s&#230;rstilling, og selv om de kendte risikoen ved at trodse myndighederne og tale inden for templets omr&#229;de, s&#229; var de villige til at d&#248; for deres tro. turde slutte op om dem der, men apostlene n&#248;d stor anseelse hos folket, 14og flere og flere kom til tro p&#229; Herren, b&#229;de m&#230;nd og kvinder. 15Apostlene gjorde s&#229; mange mirakler, at folk bar de syge ud p&#229; gaderne p&#229; senge og m&#229;tter, der hvor Peter kom forbi, s&#229; i det mindste hans skygge ville falde p&#229; dem. 16Store m&#230;ngder af mennesker str&#248;mmede ind fra de omkringliggende byer med syge og folk, som var plaget af d&#230;moner &#8211; og de blev alle helbredt!</div><div class="s1">Apostlene er lige ved at blive sl&#229;et ihjel</div><div class="m"> 17-18Ypperstepr&#230;sten og hans venner, som alle var sadduk&#230;ere, blev jaloux p&#229; apostlene og satte dem i f&#230;ngsel. 19Men en engel kom om natten og &#229;bnede f&#230;ngselsportene og f&#248;rte dem udenfor. Derp&#229; sagde englen: 20&#8222;G&#229; tilbage til templet og tal til folk om alt det, som h&#248;rer det evige liv til.&#8221;</div><div class="p"> 21Derfor gik apostlene allerede n&#230;ste dag ved daggry op p&#229; tempelpladsen og fortsatte med at undervise folk. I mellemtiden sammenkaldte ypperstepr&#230;sten og hans venner R&#229;det, som bestod af alle de j&#248;diske ledere, og de sendte nogle folk fra tempelvagten hen til f&#230;ngslet for at hente apostlene. 22Men de fandt dem ikke i f&#230;ngslet. Derp&#229; gik de tilbage til R&#229;det og rapporterede: 23&#8222;F&#230;ngslet var forsvarligt lukket og l&#229;st, og vagterne stod p&#229; deres poster uden for hver af d&#248;rene. Men da vi fik &#229;bnet d&#248;ren til fangernes celle, var der ingen derinde.&#8221;</div><div class="p"> 24Da kommandanten for tempelvagten og ypperstepr&#230;sterne h&#248;rte det, vidste de ikke, om de skulle tage det alvorligt, eller hvad der var p&#229; f&#230;rde. 25S&#229; kom der en mand og fortalte, at de m&#230;nd, som var blevet f&#230;ngslet dagen f&#248;r, nu stod henne i templet og underviste folket. 26Kommandanten tog af sted med sit vagtmandskab og fik fat i dem &#8211; dog uden at bruge vold, for de var bange for, at folk s&#229; ville begynde at kaste sten efter dem.</div><div class="p"> 27Apostlene blev nu f&#248;rt frem for R&#229;det, hvorefter ypperstepr&#230;sten sagde: 28&#8222;Har vi ikke udtrykkeligt forbudt jer at tale mere om den mand? Nu har I fyldt hele Jerusalem med jeres propaganda! Det er tydeligt, at I er ude p&#229; at give os skylden for hans d&#248;d.&#8221;</div><div class="p"> 29Peter svarede p&#229; apostlenes vegne: &#8222;Vi m&#229; adlyde Gud mere end mennesker. 30Vores forf&#230;dres Gud oprejste Jesus fra de d&#248;de, efter at I havde f&#229;et ham h&#230;ngt op p&#229; et kors og dr&#230;bt. 31Ham har Gud nu oph&#248;jet og givet pladsen ved sin h&#248;jre side, og ham har han gjort til leder og Frelser, s&#229;ledes at Israels folk kan f&#229; anledning til at vende om fra deres synder og blive tilgivet. 32Vi kan bevidne alt, hvad der er sket. Og Hellig&#229;nden, som Gud giver til dem, der vil adlyde ham, bekr&#230;fter det.&#8221;</div><div class="p"> 33Da r&#229;dsmedlemmerne h&#248;rte det, blev de s&#229; rasende, at de ville sl&#229; apostlene ihjel med det samme. 34Men et medlem af R&#229;det, en faris&#230;er ved navn Gamaliel, som underviste i Toraen og var h&#248;jt respekteret af folket, rejste sig og anmodede om, at apostlene blev f&#248;rt uden for r&#229;dssalen et &#248;jeblik. 35S&#229; vendte han sig til R&#229;dets &#248;vrige medlemmer og sagde: &#8222;Venner! Pas p&#229;, at I ikke g&#248;r noget overilet mod disse mennesker. 36For en del &#229;r siden var der en mand ved navn Teudas, som gav sig ud for at v&#230;re noget stort, og der var ca. 400 m&#230;nd, der sluttede sig til ham. Men da han til sidst blev dr&#230;bt, opl&#248;stes det hele af sig selv, og hans tilh&#230;ngere blev spredt for alle vinde. 37Efter ham dukkede s&#229; Judas fra Galil&#230;a op, dengang vi havde den store folket&#230;lling.#5,37 En ber&#248;mt folket&#230;lling i &#229;r 6 e.Kr., som gav anledning til et j&#248;disk opr&#248;r imod kravet om at betale skat til den romerske bes&#230;ttelsesmagt. Han fik ogs&#229; samlet en flok opr&#248;rere, men da han mistede livet, forsvandt hans tilh&#230;ngere som dug for solen. 38Derfor vil jeg r&#229;de jer til at lade m&#230;ndene v&#230;re i fred. Hvis det her har sit udspring i menneskelige tanker og planer, s&#229; vil det hele snart g&#229; i sig selv. 39Men hvis Gud st&#229;r bag det, s&#229; kan I ikke standse det, tv&#230;rtimod risikerer I at komme til at k&#230;mpe mod Gud selv.&#8221;</div><div class="p">Forsamlingen fulgte hans r&#229;d. 40Apostlene blev kaldt ind igen, blev pisket og endnu en gang advaret imod at tale om Jesus. S&#229; blev de l&#248;sladt, 41og de gik fra stedet fyldt med gl&#230;de over, at Gud havde regnet dem for v&#230;rdige til at lide for Jesu skyld. 42Men de fortsatte med hver dag at forkynde budskabet om, at Jesus er Messias, og undervise folk b&#229;de p&#229; tempelpladsen og rundt omkring i hjemmene.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch6" data-usfm="ACT.6">
 <div class="label">6</div><div class="s1">Menigheden udv&#230;lger syv menighedstjenere</div><div class="m"> 1Efterh&#229;nden som flere og flere kom til tro, begyndte de gr&#230;sktalende j&#248;dekristne i menigheden at beklage sig overfor de hebraisktalende, fordi de mente, at deres enker blev tilsidesat ved den daglige maduddeling. 2Derfor indkaldte de 12 apostle alle lederne til et m&#248;de og sagde: &#8222;Det er ikke godt, at vi fors&#248;mmer forkyndelsen af Guds ord for at tage vare p&#229; maduddelingen. 3Derfor skal I finde syv erfarne og &#229;ndsfyldte m&#230;nd iblandt jer, som har et godt ry. Dem vil vi give ansvaret for maduddelingen, 4s&#229; vi selv kan koncentrere os om b&#248;nnen og tjenesten med at forkynde ordet.&#8221;</div><div class="p"> 5De syntes alle, at det var et godt forslag, og de valgte derfor syv m&#230;nd: Stefanus (en mand, som var fuld af tro og Hellig&#229;ndens kraft), Filip, Prokoros, Nikanor, Timon, Parmenas og Nikolaos fra Antiokia (en gr&#230;ker, der tidligere havde sluttet sig til j&#248;dedommen). 6De syv blev s&#229; fremstillet for apostlene, som bad for dem og indsatte dem til tjeneste ved at l&#230;gge h&#230;nderne p&#229; dem og velsigne dem.</div><div class="p"> 7Guds ord n&#229;ede ud i stadig videre kredse, og antallet af disciple voksede st&#230;rkt i Jerusalem. Ogs&#229; en del af de j&#248;diske pr&#230;ster kom til tro.</div><div class="s1">Stefanus bliver arresteret</div><div class="m"> 8Stefanus, der var fuld af Guds n&#229;de og Hellig&#229;ndens kraft, gjorde opsigtsv&#230;kkende tegn og undere blandt folket. 9En dag kom der nogle m&#230;nd fra den synagoge, der hed &#8222;De Frigivnes Synagoge&#8221;,#6,9 Der er sikkert tale om frigivne slaver, som har bosat sig i Jerusalem. og de begyndte at diskutere med ham. Der var folk fra Kyrene, Alexandria og provinserne Kilikien og Asien. 10Men ingen af dem kunne modsige Stefanus&#700; visdomsord og Hellig&#229;ndens inspiration. 11De fik s&#229; nogle m&#230;nd til at sige: &#8222;Vi har h&#248;rt den mand tale imod Moses og imod Gud selv!&#8221; 12Derved fik de ophidset b&#229;de den j&#230;vne befolkning, de j&#248;diske ledere og de skriftl&#230;rde. Stefanus blev p&#229;grebet og f&#248;rt frem for Det j&#248;diske R&#229;d. 13Her rejste de falske vidner sig og sagde: &#8222;Den mand bliver ved med at tale imod vores hellige tempel og imod Toraen.#6,13 De fem f&#248;rste Moseb&#248;ger kaldes Toraen, og de indeholder j&#248;dernes religi&#248;se love. 14Vi har selv h&#248;rt ham sige, at nazar&#230;eren Jesus vil nedbryde templet og lave om p&#229; de love, som Moses har givet os.&#8221; 15Alle r&#229;dsmedlemmerne stirrede p&#229; Stefanus, for hans ansigt str&#229;lede som en engels.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på Hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch8" data-usfm="ACT.8.1+ACT.8.2+ACT.8.3+ACT.8.4+ACT.8.5+ACT.8.6+ACT.8.7+ACT.8.8+ACT.8.9+ACT.8.10+ACT.8.11+ACT.8.12+ACT.8.13+ACT.8.14+ACT.8.15+ACT.8.16+ACT.8.17+ACT.8.18+ACT.8.19+ACT.8.20+ACT.8.21+ACT.8.22+ACT.8.23+ACT.8.24+ACT.8.25">
 <div class="m">1Og Saul syntes det var godt, at han blev dr&#230;bt.</div><div class="s1">Forf&#248;lgelse i Jerusalem</div><div class="m">Samme dag blev der iv&#230;rksat en voldsom forf&#248;lgelse mod de troende i Jerusalem. De fleste disciple af Jesus forlod byen og spredtes over hele Jud&#230;a og Samaria. Apostlene blev dog i Jerusalem. 2Nogle gudfrygtige j&#248;der begravede Stefanus og s&#248;rgede dybt over ham. 3Men Saul s&#248;gte at komme de Jesus-troende til livs. Han gik fra hus til hus og arresterede b&#229;de m&#230;nd og kvinder og fik dem sat i f&#230;ngsel.</div><div class="s1">Filip bringer Guds rige til Samaria</div><div class="m"> 4De disciple, som nu var blevet spredt, forkyndte budskabet om Jesus overalt, hvor de kom frem. 5Filip kom til byen Samaria og fortalte folk d&#233;r, at Jesus var Messias. 6Store menneskem&#230;ngder lyttede opm&#230;rksomt til, hvad han havde at fort&#230;lle, for de s&#229; de mirakler, han gjorde. 7Mange onde &#229;nder blev drevet ud og forlod deres ofre med h&#248;je skrig. Mange handicappede blev helbredt, 8og der blev stor gl&#230;de i byen.</div><div class="p"> 9Nu boede der i Samaria en mand ved navn Simon. Han besk&#230;ftigede sig med sort magi, imponerede folk og gav sig ud for at v&#230;re noget stort. 10-11Alle, b&#229;de unge og &#230;ldre, var st&#230;rkt optaget af ham p&#229; grund af hans magiske evner, og man sagde om ham: &#8222;Han m&#229; v&#230;re den, som kaldes &#8218;Guds store kraft&#8217;.&#8221;</div><div class="p"> 12De mennesker, som ved at h&#248;re Filips budskab om Guds rige var kommet til tro p&#229;, at Jesus er den lovede Frelser, lod sig d&#248;be, b&#229;de m&#230;nd og kvinder. 13Ogs&#229; Simon kom til tro og blev d&#248;bt. Han fulgte i h&#230;lene p&#229; Filip overalt, hvor han gik, og han var meget imponeret over de tegn og mirakler, som Filip udf&#248;rte.</div><div class="s1">Hellig&#229;nden falder p&#229; de troende i Samaria</div><div class="m"> 14Da apostlene i Jerusalem h&#248;rte, at folk i Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes derhen. 15S&#229; snart de var ankommet, begyndte de at bede for de troende om, at de m&#229;tte f&#229; Hellig&#229;ndens kraft, 16for indtil nu var &#197;nden ikke faldet p&#229; nogen af dem. De var kun blevet d&#248;bt til at tilh&#248;re Jesus som deres Herre. 17Peter og Johannes lagde nu h&#230;nderne p&#229; dem, og de fik Hellig&#229;ndens kraft.</div><div class="p"> 18Da Simon s&#229;, at &#197;ndens kraft blev givet til de troende, n&#229;r apostlene lagde h&#230;nderne p&#229; dem, tilb&#248;d han dem penge og sagde: 19&#8222;Giv ogs&#229; mig en s&#229;dan magt, s&#229; dem jeg l&#230;gger mine h&#230;nder p&#229;, f&#229;r Hellig&#229;ndens kraft.&#8221;</div><div class="p"> 20Peter svarede: &#8222;Gid dine penge m&#229; g&#229; til grunde &#8211; og du selv med &#8211; siden du kunne f&#229; den tanke, at Guds gave kan k&#248;bes for penge! 21Du har ingen andel i det her, for du st&#229;r ikke i et ret forhold til Gud. 22Du skal vende om fra dine onde tanker og bede Herren om at tilgive din selviskhed. 23Jeg kan se, at du er fuld af magtbeg&#230;r og bundet af synd.&#8221;</div><div class="p"> 24&#8222;&#197;h nej!&#8221; udbr&#248;d Simon. &#8222;Bed for mig til Herren, s&#229; det, I har sagt, ikke skal ske med mig.&#8221;</div><div class="p"> 25Efter at Peter og Johannes havde forkyndt budskabet om Jesus i Samaria, vendte de tilbage til Jerusalem. Undervejs gjorde de ophold i adskillige samaritanske landsbyer, for at budskabet om Jesus ogs&#229; kunne blive forkyndt d&#233;r.</div>
 </div>
 </div>
</div>

God Speaking: Rise Up!Uddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner