Alabasterkrukken Uddrag

Giver alt

Seks dage før påsken og fem dage før Jesu korsfæstelse gik Jesus til Betania, hjemmet for Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. De forberedte en middag til ham. Lazarus var der, og Martha serverede maden. Den aften bragte Maria en kostbar parfume frem, som var lavet af ren nardus – måske den samme salveolie, hun havde brugt på Lazarus, da han lå død i graven. Uden tøven knækkede hun halsen af alabasterkrukken. Hun havde ingen intention om at gemme noget af det.

Straks fyldte den stærke, eksotiske duft hendes næsebor, og hun knælede, på samme måde som hun gjorde tidligere, da hun græd foran Jesus ved Lazarus' grav. Hun satte sig ved fødderne af læreren – hendes lærer – manden, der valgte og elskede hende, som oprejste hendes bror fra de døde. Maria udførte en profetisk handling og salvede Jesus til hans begravelse seks dage senere.

Langsomt, meget langsomt, løsner hun sit hår.

Jødiske kvinder ville binde og dække deres hår – den eneste person, der kunne se en kvindes hår utildækket, var hendes mand. I handlingen med at tørre Jesu fødder med sit hår, siger hun til alle, at Jesus er som hendes mand.

Forsigtigt tørrede hun hans fødder med sit hår; som om tiden stod stille, da hele huset var fyldt med duften af parfumen, gav denne kvinde Jesus alt. Ikke kun gav hun den dyrebare parfume, sandsynligvis det mest værdifulde, hendes familie ejede, men hun gav også sig selv.

Hun var fuldstændig overvældet.

Et liv i fuld overgivelse; man giver alt.