VelsignetUddrag

Blessed

DAG 7 AF 7

“Nåde og medlidenhed”  Den retskafne mand i Salme 112 bliver beskrevet som en, der er nådig og fuld af medlidenhed. Disse to kraftfulde karaktertræk beskriver også Jesus Kristus. Man kan aldrig gøre sig fortjent til Guds rige nåde. Den er en gratis gave. Nogle mennesker kan ikke acceptere, at nåden er nok — De vil selv gøre noget mere for at fortjene den. Men Romerbrevet 5:20-21 (BPH) fortæller os: “...Da loven kom til, voksede synden. Men da synden blev større, blev Guds nåde endnu større. Før havde synden herredømmet, og det førte til død. Men hos dem, som har opnået Guds tilgivelse, er det nåden, som har herredømmet, og det fører til det evige liv ved Jesus Kristus, vores Herre.”  Måske har du begået store fejl i dit liv, men Guds nåde er altid større end din synd. Der er intet mere, du skal gøre, end at træffe beslutningen om at overgive dit liv til Jesus, bede om hans tilgivelse og acceptere Herrens vilje og velsignelse i dit liv.  Medlidenhed er et andet af Guds kraftfulde karaktertræk. Hver gang Jesus blev grebet af medlidenhed, skete der noget stort. “Da Jesus gik i land, så han en stor folkeskare. Han blev fyldt af medlidenhed...” (Matthæusevangeliet 14:14) Når man står over for en svær situation, vækkes den menneskelige natur let til sympati, men i virkeligheden er sympatien ikke altid det, der er behov for. Sympati er at identificere sig med problemet eller smerten, men dette fokuserer ikke på løsningen, som hjælper dig videre fremad. Medlidenhed, sammen med Guds nåde, er en stærk kraft, som aktiverer hans svar i dit liv.  DIN LIVSCIRKEL Du er måske faldet nogle gange, men Guds nåde er stærkere end dine svagheder. Pas på med at forveksle sympati med ægte barmhjertighed for de mennesker, du omgiver dig med. Fat mod og søg Guds svar inden for alle dele af dit liv. Det er sådan, du vokser, når du lever dit velsignede liv.

Om denne plan

Blessed

Hvordan lever du et velsignet liv? Jeg tror, ethvert menneske længes og søger efter svaret. Blandt de mange kulørte karakterer i Bibelen er der en, som jeg særligt beundrer. Hans navn nævnes ikke, men han efterlever Bibelens principper. Min særlige bibel-helt er det velsignede menneske, der omtales i Salmernes Bog kap. 112

More

Vi vil gerne takke Brian Houston og Hillsong for at stille denne plan til rådighed. Se mere på: http://BrianCHouston.com