Første Petersbrev

Håb

Hvordan var Jesus?

Hebræerbrevet

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

Efeserbrevet

Andet Korintherbrev

Romerbrevet

Jakobs Brev

Andet Petersbrev

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch1" data-usfm="GEN.1">
 <div class="label">1</div><div class="s1">Hvordan Gud skaber universet</div><div class="m"> 1I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. 2Jorden var &#248;de og tom, og urdybet l&#229; hen i totalt m&#248;rke, men Guds &#197;nd sv&#230;vede over de m&#248;rke vande.</div><div class="p"> 3S&#229; sagde Gud: &#8222;Der skal blive lys!&#8221; og s&#229; var der lys. 4Gud gl&#230;dede sig over lyset, og han satte skel mellem lyset og m&#248;rket. 5Tiden med lys kaldte han dag, og tiden med m&#248;rke kaldte han nat. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den f&#248;rste dag.</div><div class="p"> 6S&#229; sagde Gud: &#8222;Der skal v&#230;re en hv&#230;lving midt i alt vandet til at dele det.&#8221; 7Og Gud dannede en hv&#230;lving, s&#229; vandet ovenfor den blev adskilt fra vandet nedenfor den. 8Hv&#230;lvingen kaldte han himmel. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den anden dag.</div><div class="p"> 9Dern&#230;st sagde Gud: &#8222;Vandet under himmelhv&#230;lvingen skal samle sig, s&#229; det t&#248;rre land kommer til syne.&#8221; Og s&#229;dan skete det. 10Det t&#248;rre land kaldte han jord, og de steder, hvor vandet var, kaldte han hav; og Gud gl&#230;dede sig over sit v&#230;rk.</div><div class="p"> 11Derp&#229; sagde Gud: &#8222;Gr&#248;nne planter, der b&#230;rer fr&#248;, skal spire frem af jorden, og frugttr&#230;er, som b&#230;rer frugt med kerner, skal vokse op, s&#229; de kan formere sig, hver efter sin art.&#8221; Og s&#229;dan blev det. 12Op af jorden spirede gr&#248;nne planter, som bar fr&#248;, og tr&#230;er, som bar frugt med kerner, hver efter sin art. Og Gud gl&#230;dede sig over sit v&#230;rk. 13Det blev aften, og det blev morgen. Det var den tredje dag.</div><div class="p"> 14-15S&#229; sagde Gud: &#8222;Der skal v&#230;re lysgivere p&#229; himmelhv&#230;lvingen, som s&#230;tter skel mellem dag og nat, og som markerer &#229;rstidernes skiften og festdagenes begyndelse.&#8221; Og s&#229;dan blev det. 16Gud frembragte to store lys p&#229; himlen til at skinne p&#229; jorden, det st&#248;rste lys, solen, f&#229;r magten om dagen, og det mindre, m&#229;nen, f&#229;r magten om natten sammen med stjernerne. 17Han satte dem p&#229; himmelhv&#230;lvingen til at lyse p&#229; jorden, 18til at s&#230;tte skel mellem dagen og natten. Og han gl&#230;dede sig over sit v&#230;rk. 19Det blev aften, og det blev morgen. Det var den fjerde dag.</div><div class="p"> 20Dern&#230;st sagde Gud: &#8222;Vandet skal vrimle med fisk og andet liv, og der skal v&#230;re et mylder af fugle i luften.&#8221; Og s&#229;dan blev det. 21Gud skabte de store havdyr og en mangfoldighed af fisk og fugle; og han gl&#230;dede sig over sit v&#230;rk. 22Han velsignede dem og sagde: &#8222;Form&#233;r jer og bliv mange. Fiskene skal fylde havene, og fuglene skal fylde luften.&#8221; 23Det blev aften, og det blev morgen. Det var den femte dag.</div><div class="p"> 24Derp&#229; sagde Gud: &#8222;Af jorden skal der fremst&#229; alle slags dyr &#8211; kv&#230;g, krybdyr og alle mulige vilde dyr.&#8221; Og s&#229;dan blev det. 25Gud dannede alle slags vilde dyr, krybdyr og husdyr, alle i stand til at formere sig, hver efter sin art; og Gud gl&#230;dede sig over sit v&#230;rk.</div><div class="p"> 26S&#229; sagde Gud: &#8222;Lad os frembringe et levende v&#230;sen, der ligner os. Det f&#229;r magt over alt dyrelivet &#8211; fiskene i havet, fuglene i luften og de tamme og vilde dyr p&#229; jorden.&#8221; 27Da skabte Gud to mennesker, som lignede ham. De blev skabt som mand og kvinde. 28Gud velsignede dem og sagde: &#8222;Form&#233;r jer og bliv mange, bred jer over hele jorden og tag den i besiddelse! Tag magten over fiskene, fuglene og alle de andre dyr p&#229; jorden.&#8221; 29Gud fortsatte: &#8222;Se! Jeg giver jer alle de fr&#248;b&#230;rende planter p&#229; jorden som f&#248;de, og I m&#229; ogs&#229; spise frugt fra de mange frugttr&#230;er. 30Jeg giver gr&#230;sset og alt gr&#248;nt til f&#248;de for dyrene og fuglene.&#8221; Og s&#229;dan blev det. 31Gud betragtede nu hele sit skaberv&#230;rk, og han var ovenud tilfreds med det. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den sjette dag.</div><div class="b"></div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch2" data-usfm="GEN.2">
 <div class="label">2</div><div class="m"> 1P&#229; den m&#229;de blev himlen og jorden og alt liv skabt. 2Skaberv&#230;rket var nu fuldf&#248;rt, og Gud hvilede p&#229; den syvende dag. 3Han velsignede den og indviede den til hviledag.</div><div class="s1">Hvordan Gud skaber de to f&#248;rste mennesker</div><div class="m"> 4Da Gud skabte verden, 5var der f&#248;rst ingen gr&#248;nne planter eller buske p&#229; jorden, for han havde endnu ikke ladet det regne. Der var heller ingen mennesker til at dyrke jorden. 6Men der v&#230;ldede vand frem af jorden og vandede dens overflade.</div><div class="p"> 7S&#229; formede Gud et menneske af jorden og bl&#230;ste livs&#229;nde i dets n&#230;sebor, s&#229; det blev et levende v&#230;sen. 8Gud havde plantet en have i Eden mod &#248;st, og d&#233;r anbragte han nu det menneske, som han havde skabt. 9Gud havde plantet alle slags smukke tr&#230;er i haven, tr&#230;er med en m&#230;ngde frugt. Midt i haven stod livets tr&#230; og tr&#230;et, der giver kendskab til b&#229;de godt og ondt. 10I Eden udsprang en flod, som vandede haven. Derfra delte den sig i fire andre floder. 11Den f&#248;rste flod hedder Pishon. Den bugter sig omkring landet Havila, hvor der findes guld 12af fin kvalitet samt bedellium#2,12 Betydningen omstridt. Enten en perle eller en slags &#230;delsten eller en velduftende og kostbar salve fremstillet af saften fra et bestemt tr&#230;. og &#230;delsten. 13Den anden flod kaldes Gihon. Den l&#248;ber gennem landet Kush. 14Den tredje flod kaldes Tigris. Den l&#248;ber langs med Assyriens &#248;stgr&#230;nse. Den fjerde flod kaldes Eufrat.</div><div class="p"> 15Gud satte mennesket, Adam, i Edens have, for at han skulle passe den, 16-17og han sagde til ham: &#8222;Du m&#229; spise frugten fra alle tr&#230;erne i haven undtagen det tr&#230;, som giver kendskab til b&#229;de godt og ondt. Hvis du spiser af den frugt, skal du d&#248;.&#8221;</div><div class="p"> 18Derp&#229; sagde Gud: &#8222;Det er ikke godt for Adam at v&#230;re alene. Jeg vil give ham en livsledsager,#2,18 Mere ordret: &#8222;en hj&#230;lper, der passer til ham.&#8221; Ogs&#229; i v. 20. der passer til ham.&#8221; 19Gud havde af jorden formet alle slags dyr og fugle. Dem f&#248;rte han nu hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; og hvad Adam kaldte dem, blev deres navn. 20Adam navngav alle fuglene og de vilde og tamme dyr, men han fandt ikke nogen passende ledsager iblandt dem. 21Derfor lod Gud Adam falde i en dyb s&#248;vn. Mens han sov, tog Gud et af hans ribben og lukkede stedet til igen med k&#248;d. 22Af ribbenet byggede han en kvinde og f&#248;rte hende hen til Adam.</div><div class="p"> 23&#8222;Ja!&#8221; udbr&#248;d Adam. &#8222;Det er knogler af mine knogler og k&#248;d af mit k&#248;d! Hun skal hedde kvinde, for hun er taget ud af manden.#2,23 P&#229; hebraisk er ordet for &#8222;kvinde&#8221; (isha) afledt af ordet for &#8222;mand&#8221; (ish).&#8221; 24Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive &#233;t.</div><div class="p"> 25Adam og hans kone var begge n&#248;gne, men de skammede sig ikke over deres n&#248;genhed.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch3" data-usfm="GEN.3">
 <div class="label">3</div><div class="s1">Hvordan menneskets ulydighed begynder</div><div class="m"> 1Slangen var den mest udspekulerede af alle de dyr, Gud havde skabt. Den kom til kvinden og sagde: &#8222;Har Gud virkelig sagt, at I ikke m&#229; spise af frugten fra noget som helst tr&#230; i haven?&#8221; 2&#8222;Nej, vi m&#229; da gerne spise frugt fra tr&#230;erne i haven!&#8221; svarede kvinden. 3&#8222;Det er kun frugten fra tr&#230;et midt i haven, vi ikke m&#229; spise. Gud sagde, at hvis vi spiser af den, eller bare r&#248;rer den, s&#229; d&#248;r vi!&#8221; 4&#8222;I d&#248;r da ikke,&#8221; hvislede slangen. 5&#8222;Men Gud ved, at i samme &#248;jeblik I spiser den frugt, bliver jeres &#248;jne &#229;bnet for ting, I ikke f&#248;r har set, og I bliver som Gud med evne til at skelne mellem godt og ondt.&#8221;</div><div class="p"> 6Kvinden lagde nu m&#230;rke til, hvor dejlig frugten s&#229; ud, lige til at spise og f&#229; forstand af. Hun plukkede en frugt og spiste af den. Derefter gav hun en til sin mand, som ogs&#229; var der, og han spiste af den. 7Straks lagde de m&#230;rke til, at de var n&#248;gne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig.</div><div class="p"> 8Henimod aften, da luften blev k&#248;lig, h&#248;rte Adam og kvinden, at Gud kom g&#229;ende i haven, og de gemte sig inde mellem tr&#230;erne. 9Gud kaldte: &#8222;Adam, hvor er du?&#8221; 10Adam svarede: &#8222;Jeg h&#248;rte dig komme, og s&#229; blev jeg bange, fordi jeg var n&#248;gen. Derfor gemte jeg mig.&#8221; 11&#8222;Hvem fortalte dig, at du var n&#248;gen?&#8221; spurgte Gud. &#8222;Du har vel ikke spist frugt fra det tr&#230;, jeg sagde, du ikke m&#229;tte spise af?&#8221; 12&#8222;Det var kvinden, som du satte ved min side, der gav mig den,&#8221; indvendte Adam, &#8222;og s&#229; spiste jeg.&#8221;</div><div class="p"> 13S&#229; vendte Gud sig til kvinden: &#8222;Hvor kunne du g&#248;re det?&#8221; udbr&#248;d han. &#8222;Det var slangen, der lokkede mig til det,&#8221; forsvarede hun sig, &#8222;og s&#229; spiste jeg.&#8221;</div><div class="s1">Konsekvensen af ulydighed</div><div class="m"> 14Nu talte Gud til slangen: &#8222;Som straf for det, du har gjort, skal du v&#230;re den mest forbandede af alle jordens dyr! S&#229; l&#230;nge du lever, skal du krybe p&#229; din bug og &#230;de st&#248;v! 15Jeg s&#230;tter fjendskab mellem dig og kvinden, og mellem dit afkom og hendes afkom.#3,15 Det hebraiske ord for &#8222;afkom&#8221; kan forst&#229;s enten som hele sl&#230;gten eller som en enkelt efterkommer. Det er sikkert en profetisk hentydning til den frelser, der engang skulle komme &#8211; Messias, jf. 1.Mos. 22,18. Du skal hugge ham i h&#230;len, men han skal knuse dit hoved!&#8221;</div><div class="p"> 16Derp&#229; sagde Gud til kvinden: &#8222;Jeg vil forst&#230;rke ubehaget ved din graviditet og smerten ved at f&#248;de b&#248;rn. Du vil gerne have magt over#3,16 Eller: &#8222;Du vil l&#230;nges efter&#8221;. Mere ordret: &#8222;Du vil r&#230;kke ud efter&#8221;. Fortolkningen i teksten bygger p&#229;, at den samme konstruktion p&#229; hebraisk findes i 1.Mos. 4,7. din mand, men du skal underordne dig under ham.#3,16 Mere ordret: &#8222;han skal regere over dig.&#8221; En anden mulig overs&#230;ttelse er: &#8222;du vil s&#248;ge at f&#229; magten over ham, men han er ansvarlig for dig/er sat over dig.&#8221;&#8221;</div><div class="p"> 17Til Adam sagde Gud: &#8222;Fordi du adl&#248;d din kone og spiste af frugten, som jeg sagde, du ikke m&#229;tte spise af, er du nu skyld i, at jorden bliver forbandet. Hele dit liv m&#229; du m&#248;jsommeligt slide for at skaffe dig f&#248;den. 18Nu m&#229; du leve af, hvad du kan dyrke p&#229; marken, hvor der ogs&#229; vil vokse tj&#248;rn og tidsler. 19Du kommer til at arbejde h&#229;rdt for f&#248;den, indtil du d&#248;r og bliver lagt i jorden, hvoraf du er formet. For af jord er du kommet, og til jord skal du blive.&#8221;</div><div class="p"> 20Adam kaldte sin kone Eva#3,20 Navnet Eva p&#229; hebraisk minder om et ord, der betyder &#8222;livgiver&#8221;., for hun blev hele menneskesl&#230;gtens mor. 21Derp&#229; lavede Gud skindt&#248;j til Adam og hans kone.</div><div class="p"> 22S&#229; sagde Gud: &#8222;Nu da menneskene er blevet som os i den forstand, at de kender b&#229;de det gode og det onde, skal de ikke ogs&#229; spise frugten fra livets tr&#230; og leve evigt.&#8221; 23Derfor bortviste Gud dem fra Edens have og satte dem til at dyrke den jord, hvoraf de var taget. 24Han drev dem ud og satte keruber#3,24 Keruber er engle, der ofte fungerer som vagtposter. I mods&#230;tning til andre engle har de vinger. &#248;st for Edens have til at bevogte vejen til livets tr&#230; med glimtende og hvirvlende flammesv&#230;rd.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch4" data-usfm="GEN.4">
 <div class="label">4</div><div class="s1">Det f&#248;rste mord</div><div class="m"> 1Adam l&#229; hos sin kone, Eva, og hun blev gravid og f&#248;dte en s&#248;n, som fik navnet Kain, for &#8211; som hun sagde: &#8222;Med Guds hj&#230;lp har jeg f&#229;et#4,1 P&#229; hebraisk er der et ordspil mellem Kain og &#8222;f&#229;et&#8221;. en s&#248;n.&#8221; 2Hendes n&#230;ste s&#248;n fik navnet Abel.#4,2 Eva fik sikkert ogs&#229; d&#248;tre, men if&#248;lge datidens tradition blev de normalt ikke n&#230;vnt eller talt med.</div><div class="p">Abel vogtede f&#229;r, og Kain dyrkede jorden. 3Engang bragte Kain en offergave til Gud af sin h&#248;st. 4Abel bragte ogs&#229; en offergave, det bedste k&#248;d fra sine f&#248;rstef&#248;dte lam. Gud accepterede Abels offergave, 5men ikke Kains. Det blev Kain meget vred og bitter over.</div><div class="p"> 6&#8222;Hvorfor er du vred?&#8221; spurgte Gud. &#8222;Hvorfor g&#229;r du og kigger ned i jorden? 7N&#229;r du g&#248;r det gode, kan du frit se andre i &#248;jnene. Hvis du derimod g&#248;r, hvad der er ondt, s&#229; lurer synden ved din d&#248;r. Den &#248;nsker at overmande dig, men du skal v&#230;re herre over den.&#8221;</div><div class="p"> 8En dag sagde Kain til sin bror, Abel: &#8222;Lad os g&#229; en tur ud p&#229; marken.&#8221; Mens de var derude, overfaldt Kain sin bror og slog ham ihjel. 9S&#229; spurgte Gud Kain: &#8222;Hvor er din bror, Abel?&#8221; &#8222;Hvor skulle jeg vide det fra?&#8221; svarede Kain. &#8222;Jeg skal vel ikke g&#229; og holde &#248;je med ham!&#8221; 10Men Gud sagde: &#8222;Hvad har du dog gjort? Din brors blod r&#229;ber til mig fra jorden. 11Derfor skal du forvises fra agerjorden, som har drukket din brors blod. 12Den skal ikke l&#230;ngere give dig f&#248;den. Fra nu af skal du vandre hvilel&#248;st fra sted til sted.&#8221;</div><div class="p"> 13Kain blev fortvivlet. &#8222;Den straf er ikke til at b&#230;re!&#8221; udbr&#248;d han. 14&#8222;Du jager mig v&#230;k fra mine marker og g&#248;r mig hjeml&#248;s. Du st&#248;der mig bort fra din beskyttelse, s&#229; enhver, der ser mig, kan sl&#229; mig ihjel.&#8221; 15Men Gud svarede: &#8222;Hvis du bliver sl&#229;et ihjel, skal du blive h&#230;vnet syv gange.&#8221; S&#229; satte Gud et m&#230;rke p&#229; Kain som en advarsel, s&#229; ingen ville turde sl&#229; ham ihjel. 16Derp&#229; rejste Kain v&#230;k fra Gud og bosatte sig i landet Nod,#4,16 Et ordspil mellem Nod og &#8222;hjeml&#248;s&#8221;. som l&#229; &#248;st for Eden.</div><div class="s1">Kains sl&#230;gt</div><div class="m"> 17Kain l&#229; hos sin kone, og hun blev gravid og f&#248;dte en s&#248;n, som fik navnet Enok. Kain grundlagde ogs&#229; en by og kaldte den Enok efter sin s&#248;n. 18Enok blev far til Irad, Irad blev far til Mehujael, Mehujael blev far til Metushael, og Metushael blev far til Lemek. 19Lemek tog sig to koner, Ada og Silla. 20Ada fik en s&#248;n, som fik navnet Jabal. Han blev stamfar til dem, der bor i telte og holder kv&#230;g. 21Hans bror hed Jubal og blev stamfar til dem, der spiller p&#229; lyre og fl&#248;jte. 22Silla fik en s&#248;n, som blev kaldt Tubal-Kain. Han blev stamfar til dem, der smeder kobber#4,22 Eller: &#8222;bronze&#8221;. P&#229; hebraisk brugte man samme ord for kobber og bronze. og jern. Tubal-Kain havde en s&#248;ster ved navn Na&#700;ama.</div><div class="p"> 23Lemek sagde engang til sine koner:</div><div class="q1">&#8222;Ada og Silla, h&#248;r p&#229; mig,</div><div class="q2">lyt til, hvad jeg siger!</div><div class="q1">Jeg har dr&#230;bt en ung mand som h&#230;vn for et s&#229;r,</div><div class="q2">en dreng som h&#230;vn for en skramme.</div><div class="q1"> 24Hvis Kain skulle h&#230;vnes 7 gange,</div><div class="q2">s&#229; skal jeg h&#230;vnes 77 gange!&#8221;</div><div class="s1">Adam og Eva f&#229;r s&#248;nnen Set</div><div class="m"> 25Adam og Eva fik en s&#248;n mere, som de kaldte Set,#4,25 Et ordspil mellem Set og &#8222;s&#230;tte i stedet&#8221;. for &#8211; som Eva sagde: &#8222;Gud har givet mig en anden s&#248;n i stedet for Abel, som Kain slog ihjel.&#8221; 26Set fik senere en s&#248;n, som han kaldte Enosh. P&#229; den tid begyndte man at p&#229;kalde og tilbede Gud som Herren over alle ting.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch5" data-usfm="GEN.5">
 <div class="label">5</div><div class="s1">Adams efterkommere</div><div class="m"> 1I det f&#248;lgende kommer en fortegnelse over Adams efterkommere indtil oversv&#248;mmelsen.</div><div class="p">Da Gud skabte menneskene, skabte han dem, s&#229; de lignede ham. 2Som mand og kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og kaldte dem fra begyndelsen &#8222;mennesker&#8221;.</div><div class="p"> 3Adam var 130 &#229;r, da hans s&#248;n Set blev f&#248;dt. Set var p&#229; alle m&#229;der en tro kopi af Adam. 4Efter Sets f&#248;dsel levede Adam endnu 800 &#229;r og fik mange s&#248;nner og d&#248;tre. 5Han d&#248;de 930 &#229;r gammel.</div><div class="p"> 6Set var 105 &#229;r, da hans s&#248;n Enosh blev f&#248;dt. 7Efter Enosh&#700; f&#248;dsel levede Set endnu 807 &#229;r og fik s&#248;nner og d&#248;tre. 8Han d&#248;de 912 &#229;r gammel.</div><div class="p"> 9Enosh var 90 &#229;r, da hans s&#248;n Kenan blev f&#248;dt. 10Efter Kenans f&#248;dsel levede Enosh endnu 815 &#229;r og fik s&#248;nner og d&#248;tre. 11Han d&#248;de 905 &#229;r gammel.</div><div class="p"> 12Kenan var 70 &#229;r, da hans s&#248;n Mahalalel blev f&#248;dt. 13Efter Mahalalels f&#248;dsel levede Kenan endnu 840 &#229;r og fik s&#248;nner og d&#248;tre. 14Han d&#248;de 910 &#229;r gammel.</div><div class="p"> 15Mahalalel var 65 &#229;r, da hans s&#248;n Jered blev f&#248;dt. 16Efter Jereds f&#248;dsel levede Mahalalel endnu 830 &#229;r og fik s&#248;nner og d&#248;tre. 17Han d&#248;de 895 &#229;r gammel.</div><div class="p"> 18Jered var 162 &#229;r, da hans s&#248;n Enok blev f&#248;dt. 19Efter Enoks f&#248;dsel levede Jered endnu 800 &#229;r og fik s&#248;nner og d&#248;tre. 20Han d&#248;de 962 &#229;r gammel.</div><div class="p"> 21Enok var 65 &#229;r, da hans s&#248;n Metusalem blev f&#248;dt. 22Efter Metusalems f&#248;dsel levede Enok 300 &#229;r mere og fik s&#248;nner og d&#248;tre. 23Han blev 365 &#229;r gammel, 24og han levede i et n&#230;rt f&#230;llesskab med Gud. Pludselig en dag forsvandt han, for Gud tog ham til sig.</div><div class="p"> 25Metusalem var 187 &#229;r, da hans s&#248;n Lemek blev f&#248;dt. 26Efter Lemeks f&#248;dsel levede Metusalem endnu 782 &#229;r og fik s&#248;nner og d&#248;tre. 27Han d&#248;de 969 &#229;r gammel.</div><div class="p"> 28Lemek var 182 &#229;r, da han fik en s&#248;n, 29som han kaldte Noa,#5,29 Et ordspil mellem Noa og &#8222;tr&#248;st&#8221;. for &#8211; som han sagde: &#8222;Noa vil bringe os tr&#248;st midt i det m&#248;jsommelige arbejde med jorden, som Herren har forbandet.&#8221; 30Efter Noas f&#248;dsel levede Lemek endnu 595 &#229;r og fik s&#248;nner og d&#248;tre. 31Han d&#248;de 777 &#229;r gammel.</div><div class="p"> 32Noa var 500 &#229;r, f&#248;r han fik s&#248;nnerne Sem, Kam og Jafet.#5,32 Den f&#248;rste s&#248;n blev &#229;benbart f&#248;dt, da Noa var 500 &#229;r. Kam var den yngste af de tre s&#248;nner (se 9,24). Det vides ikke med sikkerhed, om Sem eller Jafet var den f&#248;rstef&#248;dte (se 10,21).</div><div class="b"></div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch6" data-usfm="GEN.6">
 <div class="label">6</div><div class="s1">Ondskaben breder sig</div><div class="m"> 1Jordens befolkning var nu vokset meget, og der blev f&#248;dt mange smukke piger. 2&#8222;Gudes&#248;nnerne&#8221;#6,2 Teksten er uklar. &#8222;Gudes&#248;nnerne&#8221; eller &#8222;Guds b&#248;rn&#8221; kan betyde enten engle, fyrster eller m&#230;nd fra Sets sl&#230;gt, som var dem, der tilbad Gud if&#248;lge 4,26. &#8222;Menneskets d&#248;tre&#8221; kunne s&#229; v&#230;re almindelige kvinder eller de kvinder, der h&#248;rte til den rent &#8222;menneskelige&#8221; Kains sl&#230;gt, der levede borte fra Gud. Lemek af Kains sl&#230;gt var den f&#248;rste, der tog sig flere koner, jf. 4,23. Fortolkningen med Sets og Kains efterkommere er den mest almindelige blandt kristne fortolkere, bortset fra den allertidligste og nyeste tid. Tidlig j&#248;disk tradition formoder, at der er tale om engle, men det er i modstrid med, hvad Bibelen ellers fort&#230;ller om engles natur. Senere j&#248;disk tradition foretr&#230;kker teorien om fyrstes&#248;nner. Ordet &#8222;guder&#8221; eller &#8222;Gud&#8221; (elohim) p&#229; hebraisk henviser visse andre steder i GT til dommere eller ledere i samfundet. Jf. Joh. 10,34, Sl. 82,6 og 138,1. blev tiltrukket af de smukke piger, og tog sig s&#229; mange koner iblandt dem, som de havde lyst til. 3Da sagde Gud: &#8222;Min &#197;nd#6,3 Eller: &#8222;&#229;nd&#8221;, m&#229;ske &#8222;&#229;nde&#8221; eller &#8222;livs&#229;nde&#8221;. skal ikke for altid strides med#6,3 Eller: &#8222;forblive i&#8221;. Hvad dette ord og verset som helhed betyder, er uklart. De 120 &#229;r kan enten v&#230;re menneskets normale levetid fra nu af eller den periode, som menneskene fik til at angre deres onde levevis. menneskene, for de er jo blot k&#248;d og blod. Jeg vil give dem 120 &#229;r.&#8221;</div><div class="p"> 4Dengang &#8222;gudes&#248;nnerne&#8221; fik b&#248;rn med &#8222;mennesked&#248;trene&#8221;, var der m&#230;gtige m&#230;nd p&#229; jorden, de ber&#248;mte helte fra gamle dage.</div><div class="p"> 5Da Herren s&#229;, hvordan menneskenes ondskab voksede, s&#229; de hele dagen kun t&#230;nkte onde tanker, 6blev han ked af, at han havde skabt dem. Al den ondskab skar ham i hjertet. 7&#8222;Jeg vil fjerne de mennesker, jeg har skabt, fra jordens overflade,&#8221; sagde han. &#8222;Og jeg vil udrydde b&#229;de de vilde og tamme dyr og alle fuglene, for jeg fortryder, at jeg skabte dem.&#8221; 8Men Herren var tilfreds med Noa.</div><div class="p"> 9Dette er Noas historie: Noa var dengang det eneste menneske p&#229; jorden, som Gud kunne acceptere. Han levede i et n&#230;rt forhold til Gud. 10Han havde tre s&#248;nner: Sem, Kam og Jafet.</div><div class="p"> 11-12Men ondskaben voksede ud over jorden. I Guds &#248;jne blev verden mere og mere ond. Menneskene var onde og ford&#230;rvede i bund og grund.</div><div class="p"> 13Da sagde Gud til Noa: &#8222;Jeg har besluttet at udrydde menneskene, for de er skyld i, at verden er fuld af vold og ondskab. 14Men du skal bygge en ark af gofertr&#230; og t&#230;tne den med tj&#230;re b&#229;de indvendigt og udvendigt. Du skal indrette den med mange rum. 15S&#229;dan her skal du bygge arken: Den skal v&#230;re 150 meter#6,15 Eller: 300 alen. Den alen, der anvendes her, er enten den babyloniske alen p&#229; 50,3 cm, den egyptiske alen p&#229; 52,5 cm eller den gamle, &#8222;kongelige&#8221; hebraiske alen p&#229; syv h&#229;ndsbredder, eller 51,8 cm. Senere blev en kortere alen almindelig. Den er p&#229; seks h&#229;ndsbredder, eller 44,5 cm. lang, 25 meter bred og 15 meter h&#248;j. 16Du skal lave taget, s&#229; det ender en halv meter over arken,#6,16 Betydningen er usikker. Sandsynligvis er der tale om en alens mellemrum mellem det &#248;verste af arkens sider og taget, s&#229; der blev mulighed for lys og luft gennem en r&#230;kke vinduer eller &#229;bninger, jf. 8,6. og du skal lave en d&#248;r i siden p&#229; arken. Du skal indrette den med et nederste, mellemste og &#248;verste d&#230;k. 17Jeg vil nemlig sende en stor oversv&#248;mmelse, som vil udrydde alt, hvad der lever p&#229; landjorden. B&#229;de dyr og mennesker skal d&#248;. 18Men jeg vil oprette en pagt#6,18 Enhver pagt indeholder et l&#248;fte om velsignelse fra Gud samt et krav om lydighed fra menneskenes side. Hvis menneskene ikke overholder pagtens betingelser, bliver de straffet af Gud. med dig. Du skal g&#229; ind i arken sammen med din kone, dine s&#248;nner og deres koner. 19-20I skal medbringe en han og en hun af alle de tamme og vilde dyr og alle fuglene, for at de kan overleve sammen med jer. 21Og I skal tage mad med, s&#229; der er nok til b&#229;de jer og dyrene.&#8221;</div><div class="p"> 22Noa begyndte med det samme at g&#248;re, hvad Gud havde befalet ham.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch7" data-usfm="GEN.7">
 <div class="label">7</div><div class="s1">Ondskabens konsekvens</div><div class="m"> 1Da Noa var f&#230;rdig med at bygge arken, sagde Herren til ham: &#8222;Du og din familie skal g&#229; om bord i arken, for du er den eneste, jeg kan acceptere blandt menneskene p&#229; jorden. 2-3Af alle slags fugle og de dyr, der bruges til ofringer og til mad, skal du tage syv par, en han og en hun, for at de siden hen kan formere sig p&#229; jorden. Af de &#248;vrige dyr skal du kun tage &#233;t par, en han og en hun. 4Om syv dage vil jeg sende regn, og det vil blive ved at regne uden oph&#248;r i 40 dage.#7,4 P&#229; hebraisk 40 dage og 40 n&#230;tter, hvilket svarer til 40 dage og 39 n&#230;tter eller 39 d&#248;gn p&#229; dansk. Jeg vil udrydde alle levende v&#230;sener fra jordens overflade.&#8221;</div><div class="p"> 5Noa gjorde, som Herren havde befalet ham: 6-11Han bad sin kone, sine s&#248;nner og deres koner om at g&#248;re sig klar til at g&#229; ind i arken, s&#229; de kunne blive reddet fra oversv&#248;mmelsen. Alle dyrearter kom parvis ind i arken, som Herren havde befalet. Syv dage efter at Gud havde talt, begyndte regnen. Jordens kilder og himlens sluser blev &#229;bnet p&#229; den 17. dag i den anden m&#229;ned i det &#229;r, hvor Noa blev 600, 12og det regnede uafbrudt i de n&#230;ste 40 dage. 13P&#229; den dag, da regnen begyndte, gik Noa ind i arken sammen med sin kone og sine s&#248;nner, Sem, Kam og Jafet, og deres koner. 14Alle de forskellige dyr var allerede kommet ind i arken, b&#229;de de tamme og vilde dyr og fuglene, 15ja, alt, hvad der kunne tr&#230;kke vejret, 16s&#229;dan som Gud havde befalet. Og Herren lukkede d&#248;ren efter dem.</div><div class="p"> 17I 40 dage blev vandet ved med at stige, og arken fl&#248;d p&#229; vandet. 18Vandet steg og steg, 19indtil de h&#248;jeste bjerge stod under vand. 20Vandet n&#229;ede mere end 7 meter over bjergtoppene. 21-22Alt levende p&#229; landjorden omkom &#8211; b&#229;de dyr og mennesker. 23Kun Noa overlevede &#8211; og sammen med ham alle dem, som var i arken.</div><div class="p"> 24I 150 dage var jorden i vandmassernes vold.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch8" data-usfm="GEN.8">
 <div class="label">8</div><div class="s1">En ny begyndelse</div><div class="m"> 1-2Men Gud glemte ikke Noa og dyrene i arken. Han standsede vandstr&#248;mmen fra jordens indre og lukkede himlens sluser, s&#229; styrtregnen holdt op. Samtidig sendte han en vind, s&#229; vandet begyndte at synke. 3Vandet sank lidt efter lidt, og efter at arken i 150 dage havde v&#230;ret prisgivet vandmasserne, 4gik den p&#229; grund i Ararats bjerge. Det skete den 17. dag i den syvende m&#229;ned. 5Vandet fortsatte langsomt med at synke, og p&#229; den f&#248;rste dag i den tiende m&#229;ned kom bjergtinderne til syne.</div><div class="p"> 6Noa ventede i endnu 40 dage. Derefter &#229;bnede han en luge 7og sendte en ravn af sted. Ravnen kom ikke tilbage, men fl&#248;j omkring, indtil vandet var borte fra jorden. 8Derefter sendte Noa en due af sted for at se, om den kunne finde t&#248;rt land, 9men duen fandt ingen steder at lande. Vandet stod endnu for h&#248;jt, s&#229; den vendte tilbage til arken. Noa rakte h&#229;nden ud og tog duen ind igen.</div><div class="p"> 10Syv dage senere sendte Noa duen af sted for anden gang, 11og denne gang vendte den tilbage ved aftenstid med et frisk olivenblad i n&#230;bbet. S&#229; var Noa klar over, at jorden var ved at blive t&#248;r. 12En uge senere sendte han duen af sted igen, og denne gang vendte den ikke tilbage.</div><div class="p"> 13P&#229; den f&#248;rste dag i den f&#248;rste m&#229;ned i det &#229;r, Noa fyldte 601 &#229;r, fjernede han noget af arkens tag og s&#229;, at det meste af vandet var v&#230;k. 14Men ikke f&#248;r den 27. dag i den anden m&#229;ned var jorden tilstr&#230;kkelig t&#248;r til, at de kunne g&#229; ud.</div><div class="p"> 15S&#229; sagde Gud til Noa: 16&#8222;G&#229; ud af arken med din kone, dine s&#248;nner og deres koner 17og tag alle fuglene og dyrene med dig, s&#229; de kan formere sig og sprede sig over jorden.&#8221; 18Noa forlod da arken sammen med sin kone, sine s&#248;nner og deres koner. 19Og alle dyrene forlod arken parvis.</div><div class="p"> 20Derp&#229; byggede Noa et alter og ofrede nogle af de rene#8,20 De rene dyr er dem, der kan bruges til ofringer og mad. dyr og fugle til Herren. 21Br&#230;ndofferet behagede Herren, og han sagde til sig selv: &#8222;Jeg vil aldrig mere forbande jorden p&#229; grund af menneskene, selvom deres tanker er onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udslette alt liv p&#229; jorden. 22S&#229; l&#230;nge jorden st&#229;r, skal for&#229;r og efter&#229;r, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke oph&#248;re.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch9" data-usfm="GEN.9">
 <div class="label">9</div><div class="s1">Guds pagt med Noa</div><div class="m"> 1Gud velsignede Noa og hans s&#248;nner: &#8222;Form&#233;r jer og bliv mange!&#8221; sagde han. &#8222;Spred jer over jorden. 2Dyrene, fuglene og fiskene vil frygte for jer, fordi jeg har givet jer magt over dem. 3Jeg har givet dem til jer, og I m&#229; gerne spise dem s&#229;vel som de gr&#248;nne planter, jeg tidligere har givet jer. 4Men fordi livet er i blodet, m&#229; I ikke spise k&#248;d, som stadig indeholder blod. 5Menneskers livsblod vil jeg kr&#230;ve h&#230;vn for. Ethvert dyr, som dr&#230;ber et menneske, skal d&#248;. 6Ethvert menneske, der sl&#229;r et andet menneske ihjel, skal henrettes for at have myrdet et levende v&#230;sen, som er skabt i Guds billede. 7Form&#233;r jer og f&#229; mange b&#248;rn s&#229; jeres efterkommere kan brede sig ud over hele jorden.&#8221;</div><div class="p"> 8Derp&#229; sagde Gud til Noa og hans s&#248;nner: 9&#8222;Jeg vil oprette min pagt med jer og jeres efterkommere 10og med alle de dyr, som er kommet ud af arken sammen med jer: 11Jeg vil aldrig mere sende en oversv&#248;mmelse, som udsletter alt liv p&#229; landjorden. 12Og jeg vil give jer et synligt tegn p&#229; denne evige pagt, som jeg opretter med jer og alle levende v&#230;sener. 13Jeg har sat min regnbue i skyerne. Den er tegn p&#229; mit evigtgyldige l&#248;fte til jer og til hele jorden. 14N&#229;r jeg sender regn over jorden, og regnbuen kommer til syne, 15s&#229; vil jeg huske mit l&#248;fte til jer og de andre levende v&#230;sener: at der aldrig igen vil komme en oversv&#248;mmelse, som &#248;del&#230;gger alt liv. 16N&#229;r jeg ser regnbuen i skyerne, vil jeg huske min evige pagt med alle levende v&#230;sener p&#229; jorden. 17Regnbuen er tegnet p&#229; denne pagt.&#8221;</div><div class="s1">Noas tre s&#248;nner</div><div class="m"> 18-19Noas tre s&#248;nner, som var med i arken, hed Sem, Kam og Jafet, og fra dem nedstammer hele jordens befolkning. Det var Kam, der blev stamfar til kana&#700;an&#230;erne.</div><div class="p"> 20Noa dyrkede jorden, og han var den f&#248;rste, der plantede en ving&#229;rd. 21En dag drak han af vinen og blev st&#230;rkt beruset, s&#229; han smed t&#248;jet og l&#229; n&#248;gen inde i sit telt. 22Kam kom ind og s&#229; sin far n&#248;gen. Han gik straks ud og fortalte sine br&#248;dre det. 23S&#229; tog Sem og Jafet en kappe over skuldrene, gik bagl&#230;ns ind i teltet og tild&#230;kkede deres far. De vendte ryggen til, s&#229; de ikke s&#229; ham n&#248;gen. 24Da Noa v&#229;gnede og blev &#230;dru, h&#248;rte han, hvad hans yngste s&#248;n havde gjort. 25&#8222;Gud vil d&#248;mme Kana&#700;an og hans efterkommere!&#8221; udbr&#248;d han. &#8222;Lad dem blive slaver for Sems og Jafets efterkommere. 26Priset v&#230;re Herren, Sems Gud, m&#229; kana&#700;an&#230;erne tr&#230;lle for dem. 27M&#229; Gud give Jafets sl&#230;gt meget land, m&#229; de trives som Sems sl&#230;gt, og m&#229; kana&#700;an&#230;erne ogs&#229; tr&#230;lle for dem.&#8221;</div><div class="p"> 28Noa levede endnu 350 &#229;r efter oversv&#248;mmelsen. 29Han var 950 &#229;r gammel, da han d&#248;de.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch10" data-usfm="GEN.10">
 <div class="label">10</div><div class="s1">Noas sl&#230;gt</div><div class="m"> 1Efter oversv&#248;mmelsen fik Noas tre s&#248;nner, Sem, Kam og Jafet, selv s&#248;nner. Det f&#248;lgende er en liste over disse s&#248;nner og deres efterkommere.</div><div class="p"> 2Jafets s&#248;nner hed Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal, Meshek og Tiras. 3Gomers s&#248;nner hed Ashkenaz, Difat og Togarma. 4Javans s&#248;nner hed Elisha, Tarshish, Kittim og Rodanim. 5Fra Jafets efterkommere nedstammer de folkeslag, som bosatte sig i kystlandet og p&#229; &#248;erne, hver med deres eget omr&#229;de og sprog.</div><div class="p"> 6Kams s&#248;nner hed Kush, Mitzrajim, Put og Kana&#700;an,#10,6 Stamf&#230;dre til kushitterne (nubierne), egypterne, libyerne og kana&#700;an&#230;erne. 7Kush fik s&#248;nnerne Seba, Havila, Sabta, Rama og Sabteka. Ramas s&#248;nner hed Saba og Dedan.</div><div class="p"> 8Kush havde ogs&#229; en efterkommer ved navn Nimrod. Han var en heltemodig kriger 9og en enest&#229;ende j&#230;ger. Det er fra ham, man har udtrykket: &#8222;En m&#230;gtig j&#230;ger som Nimrod.&#8221; 10Nimrods rige bestod f&#248;rst af byerne Babel,#10,10 Eller Babylon. Babel er den hebraiske form og Babylon den gr&#230;ske form for den samme by. Erek, Akkad og Kalne i landet Shinar. 11Senere erobrede han Assyrien, hvor han byggede byerne Nineve, Rehobot-Ir, Kala 12og Resen, som blev rigets hovedstad og ligger mellem Nineve og Kala.</div><div class="p"> 13Mitzrajim blev stamfar til luditterne, anamitterne, lehabitterne, naftuhitterne, 14patrusitterne, kasluhitterne (som filistrene stammer fra) og kaftoritterne. 15Kana&#700;ans &#230;ldste s&#248;n hed Sidon og blev stamfar til sidonitterne. Kana&#700;an blev ogs&#229; stamfar til hittitterne, 16jebusitterne, amoritterne, girgashitterne, 17hivvitterne, arkitterne, sinitterne, 18arvaditterne, zemaritterne og hamatitterne. Kana&#700;an&#230;ernes sl&#230;gter bredte sig efterh&#229;nden, 19s&#229; deres gr&#230;nser n&#229;ede fra Sidon i nord til Gerar og Gaza i syd &#8211; og &#248;stp&#229; til Sodoma, Gomorra, Adma og Sebojim ved Lasha. 20Alle disse folk er Kams efterkommere, opregnet efter deres sl&#230;gter, sprog og territorier.</div><div class="p"> 21Sem, der var storebror til Jafet,#10,21 Nogle fortolker den hebraiske tekst (ordret: bror til Jafet, den store), som om Jafet var &#230;ldst, men de fleste mener, at Sem var storebror til Jafet. S&#229;dan har den gr&#230;ske overs&#230;ttelse, Septuaginta (LXX), ogs&#229; forst&#229;et teksten. fik ogs&#229; en r&#230;kke s&#248;nner, og han blev gennem Eber stamfar til hebr&#230;erne. 22Sems s&#248;nner var Elam, Ashur, Arpakshad, Lud og Aram. 23Arams s&#248;nner hed Utz, Hul, Geter og Mash. 24Arpakshad blev far til Shela, som blev far til Eber. 25Eber fik to s&#248;nner. Den f&#248;rste s&#248;n hed Peleg,#10,25 Det betyder &#8222;splittelse&#8221;. for det var p&#229; hans tid, at jordens befolkning adskiltes i forskellige sproggrupper og spredtes ud over jorden. Den anden s&#248;n hed Joktan, 26og han blev far#10,26 P&#229; hebraisk skelnes der ikke mellem &#8222;far&#8221; og &#8222;stamfar&#8221;. til Almodad, Shelef, Hazarmavet, Jera, 27Hadoram, Uzal, Dikla, 28Obal, Abimael, Saba, 29Ofir, Havila og Jobab. 30Joktans efterkommeres omr&#229;de str&#230;kker sig fra Mesha til Sefar i bjergene mod &#248;st. 31Disse folk er Sems efterkommere, opregnet efter deres sl&#230;gter, sprog og territorier.</div><div class="p"> 32Alle disse etniske grupper nedstammer alts&#229; fra Noas s&#248;nner. Efter oversv&#248;mmelsen blev jorden befolket med disse folkeslag.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch11" data-usfm="GEN.11">
 <div class="label">11</div><div class="s1">Menneskenes stolthed</div><div class="m"> 1I begyndelsen talte alle mennesker samme sprog. 2Efter oversv&#248;mmelsen bev&#230;gede de sig rundt i &#216;sten og kom til en frugtbar slette i landet Shinar,#11,2 Et omr&#229;de, der senere blev kendt som Babylonien i Mesopotamien. hvor de slog sig ned. 3De sagde til hinanden: &#8222;Lad os forme mursten og br&#230;nde dem h&#229;rde, og lad os bruge asfalt som m&#248;rtel. 4S&#229; kan vi bygge en stor by med et t&#229;rn, som n&#229;r op til himlen. Et s&#229;dant projekt vil g&#248;re os ber&#248;mte og hindre, at vi bliver spredt ud over jorden.&#8221;</div><div class="p"> 5Men Gud steg ned for at se p&#229; byen og t&#229;rnet, som de var ved at bygge. 6&#8222;Se, hvad de er i stand til at udrette, n&#229;r de er enige og taler samme sprog,&#8221; sagde Gud. &#8222;Intet vil v&#230;re umuligt for dem. 7Lad os derfor give dem forskellige sprog, s&#229; de ikke l&#230;ngere forst&#229;r hinanden.&#8221;</div><div class="p"> 8P&#229; den m&#229;de fik Gud spredt dem ud over hele jorden, og de fik aldrig fuldendt deres byggeri. 9Man kaldte den p&#229;begyndte by for Babel,#11,9 Eller Babylon. Ordet ligner det hebraiske ord for &#8222;forvirring&#8221;. for det var d&#233;r, Herren forvirrede menneskene ved at give dem forskellige sprog, og som f&#248;lge deraf spredtes de ud over hele jorden.</div><div class="s1">Sl&#230;gtslinjen fra Sem til Abram</div><div class="m"> 10Det f&#248;lgende er en liste over Sems efterkommere ned til Abram. To &#229;r efter oversv&#248;mmelsen &#8211; da Sem var 100 &#229;r &#8211; fik han en s&#248;n, som fik navnet Arpakshad. 11Derefter levede Sem endnu 500 &#229;r og fik andre s&#248;nner og d&#248;tre. 12Arpakshad var 35 &#229;r, da han fik s&#248;nnen Shela. 13Derefter levede Arpakshad endnu 403 &#229;r og fik andre s&#248;nner og d&#248;tre. 14Shela var 30 &#229;r, da han fik s&#248;nnen Eber. 15Derefter levede Shela endnu 403 &#229;r og fik andre s&#248;nner og d&#248;tre. 16Eber var 34 &#229;r, da han fik s&#248;nnen Peleg. 17Derefter levede Eber endnu 430 &#229;r og fik andre s&#248;nner og d&#248;tre. 18Peleg var 30 &#229;r, da han fik s&#248;nnen Reu. 19Derefter levede Peleg endnu 209 &#229;r og fik andre s&#248;nner og d&#248;tre. 20Reu var 32 &#229;r, da han fik s&#248;nnen Zerug. 21Derefter levede Reu endnu 207 &#229;r og fik andre s&#248;nner og d&#248;tre. 22Zerug var 30 &#229;r, da han fik s&#248;nnen Nakor. 23Derefter levede Zerug endnu 200 &#229;r og fik andre s&#248;nner og d&#248;tre. 24Nakor var 29 &#229;r, da han fik s&#248;nnen Tera. 25Derefter levede Nakor endnu 119 &#229;r og fik andre s&#248;nner og d&#248;tre. 26Tera var 70 &#229;r, f&#248;r han fik s&#248;nnerne Abram, Nakor og Haran.#11,26 Tera var alts&#229; 70, f&#248;r han fik sin f&#248;rste s&#248;n. Det vides ikke, hvorn&#229;r de andre blev f&#248;dt, og hvem der er &#230;ldst af de tre. Sandsynligvis er Abram yngst, men n&#230;vnes f&#248;rst, fordi han er den mest kendte og den, historien her drejer sig om. I 5,32 og 10,1 har vi r&#230;kkef&#248;lgen Sem, Kam og Jafet, selvom Kam er den yngste (9,24). Se ogs&#229; 10,21. M&#229;ske blev Abram f&#248;dt, da Tera var ca. 130 &#229;r, fordi ApG. 7,4 siger, at Abram f&#248;rst rejste fra Karan, efter at faderen var d&#248;d. If&#248;lge 12,4 var Abram 75 &#229;r p&#229; det tidspunkt.</div><div class="s1">Teras sl&#230;gt</div><div class="m"> 27Det f&#248;lgende er en liste over Teras efterkommere. Tera var far til Abram, Nakor og Haran. Haran fik en s&#248;n, der blev kaldt Lot, 28men d&#248;de ellers forholdsvis ung p&#229; sin f&#248;deegn ved den kald&#230;iske by Ur. (Hans far, Tera, var stadig i live p&#229; det tidspunkt.)</div><div class="p"> 29Abram giftede sig med Saraj, og Nakor giftede sig med sin niece Milka, en datter af Haran og s&#248;ster til Jiska. 30Saraj kunne ikke f&#229; b&#248;rn. 31Tera tog sin s&#248;n Abram, sin svigerdatter Saraj og sit barnebarn Lot med sig og forlod sin hjemby Ur for at drage til Kana&#700;ans land. Men da de kom til byen Karan, slog de sig ned der. 32Tera blev 205 &#229;r gammel og d&#248;de i Karan.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch12" data-usfm="GEN.12">
 <div class="label">12</div><div class="s1">Gud udv&#230;lger Abram</div><div class="m"> 1Herren havde sagt#12,1 Nogle overs&#230;ttelser siger &#8222;Herren sagde&#8221;, men p&#229; grund af forskellen mellem hebraisk og dansk fort&#230;llestil er det misvisende. Det er mere n&#248;jagtigt at sige &#8222;Herren havde sagt&#8221;. Abram modtog sit kald i Ur (ApG. 7,2), l&#230;nge f&#248;r Tera tog til Karan med en del af sin familie. P&#229; hebraisk er en fort&#230;lling ikke altid kronologisk, s&#229; begyndelsen af kap. 12 fandt sted f&#248;r afslutningen af kap. 11. til Abram: &#8222;Forlad dit land, dine sl&#230;gtninge og din fars hjem, og tag af sted til det land, jeg vil vise dig. 2Jeg vil velsigne dig og g&#248;re dig til stamfar for et m&#230;gtigt folk. Jeg vil g&#248;re dig kendt vidt omkring, og du skal blive til velsignelse for mange. 3Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig. Og gennem dig vil alle jordens folkeslag blive velsignet.&#8221;</div><div class="p"> 4Abram rejste nu videre til det land, Herren havde talt om, og Lot fulgte med ham. Abram var 75 &#229;r, da han forlod Karan. 5Han rejste til Kana&#700;ans land sammen med sin kone Saraj og sin nev&#248; Lot, og han tog alle sine ejendele med og de slaver, han havde erhvervet sig i Karan. 6De fortsatte ind i landet og kom til Sikem, til Mores egetr&#230;.#12,6 Sikem var et helligsted, og et h&#248;jt tr&#230; var ofte en vigtig del af et helligsted. Omr&#229;det var p&#229; det tidspunkt beboet af det kana&#700;an&#230;iske folk.</div><div class="p"> 7D&#233;r viste Herren sig for Abram og sagde: &#8222;Jeg vil give dette land til dine efterkommere.&#8221; P&#229; det sted byggede Abram et alter for Herren, som havde vist sig for ham. 8Derp&#229; forlod Abram stedet og rejste sydp&#229;, indtil han kom til bjerglandet med Betel mod vest og Aj mod &#248;st. Der slog han lejr og byggede et alter for at tilbede Herren. 9Derefter rejste han fra sted til sted i sydlig retning, indtil han bosatte sig i Negev.</div><div class="s1">Abram og Saraj i Egypten</div><div class="m"> 10Engang blev der hungersn&#248;d i landet, og det var s&#229; slemt, at Abram besluttede at rejse ned til Egypten med sin familie for at bo der en tid. 11-13Da de n&#230;rmede sig gr&#230;nsen til Egypten, sagde Abram til Saraj: &#8222;Du er jo en virkelig smuk kvinde. N&#229;r nu egypterne ser dig, vil de sige: &#8218;Det er hans kone. Lad os sl&#229; ham ihjel og tage hende.&#8217; Men hvis du s&#229; siger, at du er min s&#248;ster, vil egypterne spare mit liv og behandle mig godt p&#229; grund af dig.&#8221; 14Og s&#229;dan gik det. Da de kom ind i Egypten, talte alle om Sarajs sk&#248;nhed. 15Da embedsm&#230;ndene ved paladset omtalte hende i rosende ord overfor Farao, blev Saraj hentet til hans harem. 16Abram blev godt behandlet p&#229; grund af Saraj. Farao gav ham f&#229;r, k&#248;er, &#230;sler, kameler og mange slaver, b&#229;de m&#230;nd og kvinder.</div><div class="p"> 17Men Herren ramte Farao og hans hof med frygtelige plager p&#229; grund af Saraj, Abrams kone. 18Farao sendte da bud efter Abram. &#8222;Hvad er det dog, du har gjort imod mig?&#8221; r&#229;bte han. &#8222;Hvorfor fortalte du mig ikke, at hun var din kone? 19Hvordan kunne du sige, hun var din s&#248;ster, s&#229; jeg tog hende til mit harem? Her er hun! Tag hende og forsvind!&#8221; 20S&#229; blev Abram og hans kone, deres slaver og al deres ejendom eskorteret ud af landet.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch13" data-usfm="GEN.13">
 <div class="label">13</div><div class="s1">Abram og Lot g&#229;r hver til sit</div><div class="m"> 1Abram forlod s&#229; Egypten og rejste nordp&#229; til Negev sammen med sin kone og Lot og al deres ejendom. 2Han var nu meget rig. Han havde meget kv&#230;g og masser af s&#248;lv og guld. 3-4De fortsatte nordp&#229; fra sted til sted, indtil de n&#229;ede Betel og det sted mellem Betel og Aj, hvor de tidligere havde sl&#229;et lejr, og hvor Abram havde bygget et alter. Der ofrede han igen til Herren.</div><div class="p"> 5Lot, som fulgte med Abram, var ogs&#229; en velst&#229;ende mand med mange f&#229;r og k&#248;er og telte. 6Der var imidlertid ikke gr&#230;s nok p&#229; stedet til deres mange dyr, s&#229; de kunne ikke blive ved at bo s&#229; t&#230;t sammen. 7Kana&#700;an&#230;erne og perizzitterne boede jo ogs&#229; i landet. S&#229; da det kom til slagsm&#229;l mellem Abrams og Lots hyrder, 8sagde Abram til Lot: &#8222;Det her g&#229;r ikke. Der m&#229; ikke v&#230;re strid mellem os eller mellem vores folk. Vi er jo trods alt i familie. 9Her er land nok. S&#229; lad os hellere g&#229; hver til sit. Hvis du g&#229;r til venstre, s&#229; g&#229;r jeg til h&#248;jre; eller hvis du g&#229;r til h&#248;jre, s&#229; g&#229;r jeg til venstre.&#8221;</div><div class="p"> 10Da Lot spejdede ud over landet, lagde han m&#230;rke til Jordandalens frugtbare slette, der strakte sig helt til Zoar. Det var f&#248;r Sodoma og Gomorra blev &#248;delagt, og omr&#229;det var endnu frodigt som Edens have og Egyptens land. 11Lot valgte Jordandalen. Han tog afsked med Abram og gik mod &#248;st. 12Abram blev alts&#229; i Kana&#700;ans land, mens Lot med sin teltlejr drog &#248;stp&#229; fra sted til sted, indtil han n&#229;ede Sodoma, hvor han slog sig ned. 13Folkene d&#233;r var berygtet for deres store ondskab. De syndede groft imod Herren.</div><div class="p"> 14Efter at Lot var taget af sted, sagde Herren til Abram: &#8222;Se dig omkring til alle sider fra det sted, hvor du st&#229;r. Se mod nord og mod syd, mod &#248;st og mod vest. 15Jeg vil give dig og dine efterkommere hele dette land til evigt eje. 16Jeg vil g&#248;re dine efterkommere s&#229; talrige som sandkornene p&#229; jorden. 17Rejs nu gennem landet p&#229; kryds og tv&#230;rs og se n&#248;je p&#229; det, for jeg vil give det til dig.&#8221; 18S&#229; slog Abram lejr i Mamres egelund ved Hebron. Der byggede han et alter for Herren.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch14" data-usfm="GEN.14">
 <div class="label">14</div><div class="s1">Abram redder Lot</div><div class="m"> 1P&#229; det tidspunkt udbr&#248;d der krig i landet. Amrafel, kongen af Shinear, Arjok, kongen af Ellasar, Kedorlaomer, kongen af Elam, og Tidal, kongen af Gojim, 2k&#230;mpede mod Bera, kongen af Sodoma, Birsha, kongen af Gomorra, Shinab, kongen af Adma, Shemeber, kongen af Sebojim, og kongen af Bela &#8211; ogs&#229; kaldet Zoar.</div><div class="p"> 3De sidstn&#230;vnte konger allierede sig og mobiliserede deres h&#230;re i Siddims dal ved Det D&#248;de Hav.#14,3 P&#229; hebraisk: Salthavet. 4I 12 &#229;r havde de v&#230;ret undertrykt af Kedorlaomer, men i det trettende &#229;r gjorde de opr&#248;r, 5og nu i det fjortende &#229;r var Kedorlaomer og hans allierede p&#229; vej imod dem. Efter at disse allierede h&#230;re havde sl&#229;et refaitterne i Ashterot-Karnajim, zuzitterne i Ham, emitterne p&#229; Kirjatajimsletten 6og horitterne i Seirs bjerge og forfulgt dem helt til El-Paran ved &#248;rkenens udkant, 7vendte de om og kom til En-Mishpat &#8211; det senere Kadesh &#8211; hvor de slog amalekitterne og de amoritter, der boede i Hatzetzon-Tamar.</div><div class="p"> 8Men nu rykkede kongerne af Sodoma, Gomorra, Adma, Sebojim og Bela alts&#229; ud i Siddims dal imod 9kong Kedorlaomer og hans allierede. Det var fire konger mod fem. 10Siddims dal var imidlertid fuld af asfaltgruber, og da Sodomas og Gomorras konger blev sl&#229;et p&#229; flugt, faldt nogle af deres folk ned i gruberne, mens resten flygtede op i bjergene. 11Sejrherrerne kunne nu uden videre plyndre Sodoma og Gomorra for ejendele og levnedsmidler, hvorefter de drog bort. 12De tog Lot, Abrams nev&#248;, og alt hvad han ejede, med sig &#8211; for han boede jo i Sodoma. 13En mand, som var undsluppet, kom og fortalte hebr&#230;eren Abram, hvad der var sket. Abram boede stadig i egelunden, der tilh&#248;rte amoritten Mamre, som var bror til Eshkol og Aner &#8211; Abrams allierede.</div><div class="p"> 14Da Abram h&#248;rte, at Lot var taget til fange, sammenkaldte han alle sine mandlige slaver, 318 i alt, og satte efter Kadorlaomers folk, til han indhentede dem oppe ved Dan. 15Han og folkene spredte sig, og i nattens l&#248;b overrumplede de fjenderne, slog dem og forfulgte dem helt til Hoba nord for Damaskus. 16Det lykkedes p&#229; den m&#229;de Abram at befri Lot og de &#248;vrige krigsfanger, og han tog alt det med tilbage, som fjenderne havde taget i krigsbytte.</div><div class="s1">Melkizedek velsigner Abram</div><div class="m"> 17Da Abram vendte tilbage efter sejren over Kedorlaomer og de andre konger, kom Sodomas konge ham i m&#248;de i Shavedalen &#8211; ogs&#229; kaldet Kongedalen. 18Ogs&#229; Melkizedek, Jerusalems konge, som var den h&#248;jeste Guds pr&#230;st, kom ham i m&#248;de. Han havde br&#248;d og vin med. 19-20Han velsignede Abram med f&#248;lgende ord: &#8222;Lovet v&#230;re den h&#248;jeste Gud, han, som er himlens og jordens skaber, han, som gav dig sejr over dine fjender. M&#229; den h&#248;jeste Guds velsignelse hvile over dig, Abram.&#8221; S&#229; gav Abram ham en tiendedel af alt krigsbyttet.</div><div class="p"> 21Sodomas konge sagde til Abram: &#8222;Giv mig bare mine tilfangetagne folk tilbage. Krigsbyttet m&#229; du beholde.&#8221;</div><div class="p"> 22Men Abram svarede: &#8222;Jeg sv&#230;rger ved Herren, den h&#248;jeste Gud, himlens og jordens Skaber, 23at jeg ikke vil tage noget, som tilh&#248;rer dig, ikke s&#229; meget som en tr&#229;d eller en sandalrem! Du skal ikke senere kunne sige, at du gjorde Abram rig. 24Men lad mine unge m&#230;nd f&#229; betaling for deres arbejde, og giv mine allierede, Aner, Eshkol og Mamre, deres del af krigsbyttet.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch15" data-usfm="GEN.15">
 <div class="label">15</div><div class="s1">Guds l&#248;fte til Abram</div><div class="m"> 1Senere talte Herren til Abram i et syn: &#8222;V&#230;r ikke bange, Abram, for jeg er med dig, og jeg vil bel&#248;nne dig rigeligt.&#8221; 2-3&#8222;Men min Herre og min Gud,&#8221; udbr&#248;d Abram, &#8222;hvad skal jeg med din velsignelse, hvis jeg d&#248;r barnl&#248;s? Min tjener Eliezer kommer til at arve al min rigdom, for du har jo ikke givet mig en s&#248;n.&#8221; 4Men Herren svarede: &#8222;Nej, han skal ikke v&#230;re din arving. Det skal din egen s&#248;n!&#8221;</div><div class="p"> 5Herren f&#248;rte nu Abram udenfor og sagde: &#8222;Kig op mod himlen og pr&#248;v at t&#230;lle stjernerne. Dine efterkommere skal blive lige s&#229; talrige.&#8221; 6Abram troede p&#229; Herren, og derfor blev han accepteret.</div><div class="p"> 7Herren fortsatte: &#8222;Jeg er Herren, din Gud, som f&#248;rte dig fra din hjemby Ur for at give dig det land, du nu bor i.&#8221; 8Men Abram indvendte: &#8222;Min Herre og min Gud, hvordan kan jeg v&#230;re sikker p&#229;, at du vil give mig det?&#8221; 9Da sagde Herren: &#8222;Bring mig en tre&#229;rs kvie, en tre&#229;rs ged, en tre&#229;rs v&#230;dder, en turteldue og en ung due.&#8221;#15,9 Et offer for at bekr&#230;fte indg&#229;elsen af en pagt. 10Abram hentede dyrene og slagtede dem. S&#229; skar han dem midt igennem p&#229; langs og lagde halvdelene overfor hinanden. Dog skar han ikke fuglene over. 11Straks slog gribbene ned p&#229; de d&#248;de dyr, men Abram jog dem bort.</div><div class="p"> 12Hen mod aften faldt Abram i en dyb s&#248;vn, og et stort og frygteligt m&#248;rke s&#230;nkede sig over ham.</div><div class="p"> 13Da sagde Herren til Abram: &#8222;Dine efterkommere vil komme til at bo i et fremmed land som slaver, og de ville blive mishandlet i 400 &#229;r, 14men jeg vil straffe det folk, som undertrykker dem, og til sidst skal dit folk rejse bort derfra med megen rigdom. 15(Dette skal dog ikke ske i din tid. Du skal n&#229; en h&#248;j alder og d&#248; i fred.) 16Fire generationer#15,16 Folk levede l&#230;nge dengang, s&#229; en generation kunne v&#230;re op til 100 &#229;r. senere skal de vende tilbage til dette land. P&#229; det tidspunkt er amoritternes synd blevet s&#229; voldsom, at jeg m&#229; straffe dem.&#8221;</div><div class="p"> 17Da Abram v&#229;gnede, var solen g&#229;et ned, og han s&#229; noget som en rygende ovn og en flammende fakkel passere midt imellem halvdelene af de d&#248;de dyr. 18S&#229;dan bekr&#230;ftede Herren den dag pagten med Abram. &#8222;Jeg giver dette land til dig og dine efterkommere,&#8221; sagde han, &#8222;lige fra gr&#230;nsen til Egypten mod syd og op til Eufratfloden mod nord &#8211; hele det omr&#229;de, 19som bebos af kenitterne, kenizzitterne, kadmonitterne, 20hittitterne, perizzitterne, refaitterne, 21amoritterne, kana&#700;an&#230;erne, girgashitterne og jebusitterne.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

God SpeakingUddrag

Day 1 - 60 Minute Segment

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner