Daglige Andagter med Greg LaurieUddrag
En Bøn for Fjenden
Det første Jesus erklærede fra korset var: "Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør" (Lukasevangeliet 23:34). Måske ville vi have forstået det mere, hvis han havde sagt: "Fader, fordøm dem" eller "Fader, døm dem." Men det første Jesus sagde fra korset, var en bøn for hans fjender: "Far, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør."
Jesus gjorde det, som han prædikede. Husk, i Bergprædikenen sagde han: "Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer" (Mattæusevangeliet 5:44).
Og Jesus opfyldte også en messiansk profeti. Esajas 53, skrevet hundredvis af år, før Kristus døde, hvor der stod, at Messias ville bede indtrængende for overtræderne. Og det var præcis det, Jesus gjorde. Han bad indtrængende for alle de mennesker, der spillede en rolle i hans død.
Pilatus selv vidste at Jesus var uskyldig. Han sagde: "Jeg finder intet grundlag for en anklage mod ham" (Lukasevangeliet 23:4). Men fordi han var så bekymret for sin karriere og stilling, ville han ikke benåde Jesus og lade ham gå. De religiøse ledere vidste, at der ikke kunne rejses nogen lovlig anklage mod Kristus. Selv den romerske centurion ved korset sagde: "Den mand var virkelig en gudesøn!" (Markusevangeliet 15:39). Judas Iskariot vidste, at han havde gjort uret og sagde: "Jeg er skyld i, at en uskyldig mand er blevet dømt til døden" (Mattæusevangeliet 27:4).
Så Jesus sagde i grunden: "Fader, tilgiv dem, de forstår ikke, hvor slemt det er. Tilgiv dem, fordi de har så desperat brug for tilgivelse. Tilgive dem, for de har begået en synd, der overgår enhver forstand. Tilgiv dem, for de har gjort noget, der overgår ondskab. Fader, tilgiv dem."
Hvornår var sidste gang du bad for dine fjender?
Opsummerende sætning: Hvorfor skulle jeg bede for mine fjender?
Ophavsret © 2012 af Harvest Ministries. Alle rettigheder forbeholdes.
Skriften
Om denne plan
Tredive dage med opmuntrende andagtstanker, bragt til dig, fra Guds ord, af Pastor Greg Laurie. I sin enkle konversationsstil, giver Pastor Greg relevant indsigt i Skrifterne, og hjælper dig med at "kende Gud og gøre ham kendt" i din daglige kristne vandring.
More