60 Dage Ny Testamente Rejse

Elisa: Et eventyr om absurd tro

Hellige Følelser - Bibelske Svar på Enhver Udfordring

Den Bedste Læseplan

Sjæls afgiftning

Et Lyn af Glæde

At tro på at Gud er god lige meget hvad

Brug din tid for Gud

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkISA">
 <div class="chapter ch16" data-usfm="ISA.16">
 <div class="label">16</div><div class="m"> 1I, som er ledere blandt flygtningene i Sela,#16,1 Hovedstaden i Edoms land, syd for Moab. send v&#230;dderlam gennem &#248;rkenen til Jerusalem som en gave til Judas konge med f&#248;lgende b&#248;n: 2&#8222;Vores opskr&#230;mte folk er ved Arnonflodens vadesteder som flaksende fugle og hjeml&#248;se fugleunger. 3Hj&#230;lp os, giv os ly for vores fjender. V&#230;r med til at skjule de flygtende, og udlever os ikke til vores fjender. 4Tillad vores hjeml&#248;se flygtninge at bo iblandt jer, og skjul dem for fjenden.&#8221;</div><div class="p">N&#229;r undertrykkelsen og &#248;del&#230;ggelsen er forbi, n&#229;r den fjende, som trampede p&#229; os, er forsvundet, 5vil der komme en ny konge fra Davids sl&#230;gt, en oprigtig og barmhjertig konge, som altid vil handle retf&#230;rdigt.</div><div class="p"> 6Moab var kendt for sin stolthed, sit store hovmod og tomme praleri. 7Men nu jamrer Moabs befolkning, og mange jamrer over, hvad der er sket med dem. Fortvivlet s&#248;rger de over tabet af Kir-Haresets rosiner,#16,7 M&#229;ske har der oprindeligt st&#229;et: &#8222;Kir-Heres&#700; m&#230;nd&#8221; som i parallelstedet i Jer. 48,31. 8over Heshbons afsvedne vinmarker og Sibmas forladte vinstokke, hvis druer kunne f&#229; landenes konger til at g&#229; i gulvet.#16,8 Eller: &#8222;Sibmas vinmarker, som landenes konger har nedtrampet.&#8221; Den vin var kendt helt ud til Jazer, langt ind i &#248;rkenen og hinsides havet. 9Derfor gr&#230;der jeg, som Jazer gr&#230;der over Sibmas vinmarker. Mine t&#229;rer flyder ved tanken om Heshbon og Elale, for deres frugth&#248;st og afgr&#248;der blev &#248;delagt under fjendens sejrsr&#229;b. 10Gl&#230;den er borte, fryden forstummet. H&#248;stfolkenes festlige sang h&#248;res ikke mere i vinmarkerne. Ingen tr&#230;der druer i persekarrene. De muntre r&#229;b er oph&#248;rt.</div><div class="p"> 11Mit hjerte sk&#230;lver af sorg over Moab, som strengene p&#229; den s&#248;rgmodige harpe. Min sorg over Kir-Heres er stor. 12Moabs folk ops&#248;ger deres helligdomme og m&#248;des p&#229; offerh&#248;jene for at b&#248;nfalde deres afguder, men det nytter intet. 13Det er, hvad Herren tidligere har sagt om Moab, 14men nu tilf&#248;jer han: &#8222;Om n&#248;jagtig tre &#229;r er Moabs storhedstid forbi, og kun en ganske lille rest bliver tilbage i landet.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkISA">
 <div class="chapter ch17" data-usfm="ISA.17">
 <div class="label">17</div><div class="s1">Guds dom over Aram og Nordriget</div><div class="m"> 1Guds budskab om Damaskus: &#8222;Se, Damaskus vil forsvinde. Byen bliver en ruindynge. 2Aroers byer#17,2 Sandsynligvis skulle der have st&#229;et &#8222;Arams byer&#8221;. Aram svarer til det nuv&#230;rende Syrien. bliver forladte, s&#229; f&#229;reflokkene kan gr&#230;sse frit i gaderne. Ingen vil forstyrre dem. 3Nordrigets bef&#230;stede byer bliver ogs&#229; &#248;delagt, og Damaskus&#700; magt f&#229;r ende. De f&#229;, som er tilbage i Aram, vil dele sk&#230;bne med Nordriget,&#8221; erkl&#230;rer Herren, den M&#230;gtige.</div><div class="p"> 4&#8222;Da vil Nordrigets tidligere herlighed h&#248;re en t&#229;get fortid til, for hungersn&#248;d s&#230;tter ind. 5Landet vil ligge &#248;de hen som Refaimdalens stubmarker, efter at kornet er h&#248;stet. 6Kun enkelte indbyggere bliver tilbage, ligesom de f&#229; oliven, der endnu sidder p&#229; et oliventr&#230; efter h&#248;sten, et par stykker i toppen og nogle enkelte p&#229; de yderste grene,&#8221; siger Herren, Israels Gud.</div><div class="p"> 7Engang vil de erkende, at Herren er deres Skaber, og de vil vende tilbage til Israels hellige Gud. 8Da vil de ikke l&#230;ngere bede afguderne om hj&#230;lp, dyrke deres menneskeskabte guder, tilbede og ofre til Asherap&#230;lene eller br&#230;nde r&#248;gelse p&#229; deres afgudsaltre.</div><div class="p"> 9Dine pr&#230;gtige byer vil blive lagt i ruiner som en f&#230;ldet skov p&#229; en bakketop,#17,9 Teksten er uklar, og LXX taler om amoritter og hivvitter. akkurat som byerne blev lagt i ruiner, dengang israelitterne f&#248;rst indtog landet. Alt skal ligge &#248;de hen. 10Hvorfor? Fordi du har forladt den Gud, som kan frelse dig, og ikke &#230;nser Klippen, hvor du kunne have s&#248;gt tilflugt. Du kan plante de bedste vinsorter,#17,10 Teksten er uklar. 11og selv om de skulle spire og blomstre, n&#229;r du planter dem, s&#229; kommer du aldrig til at plukke druer fra dem. Du vil kun h&#248;ste sorg og bitter smerte.</div><div class="p"> 12H&#248;r larmen fra folkeslagenes h&#230;re. De larmer som havets opr&#248;rte b&#248;lger. 13Men Gud truer ad dem, s&#229; de flygter langt bort. De jages som avner af bjergvinden, som tidselfr&#248; for slettens hvirvelvind. 14Aftenen er m&#230;ttet af frygt, men f&#248;r morgenen kommer, er fjenden borte. S&#229;dan g&#229;r det dem, der vil plyndre og g&#229; p&#229; rov hos os.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkISA">
 <div class="chapter ch18" data-usfm="ISA.18">
 <div class="label">18</div><div class="s1">Et mislykket angreb sydfra</div><div class="m"> 1-2Ve dig, du land bag ved Nilens str&#248;mme, hvor gr&#230;shopperne svirrer, du som sender bud op og ned ad floderne i papyrusb&#229;de. Lad der blive sendt hastebud til det ranke og glinsende folk, som frygtes vidt omkring, det krigeriske folk med det m&#230;rkelige sprog, hvis land gennemsk&#230;res af floder. 3Alle jordens riger ser det, n&#229;r krigsbanneret rejses p&#229; bjergene, hele verden h&#248;rer krigsr&#229;bet. 4Men Herren har givet mig f&#248;lgende budskab: &#8222;Fra min trone ser jeg roligt til, som var det en varm midsommerdag eller en dugfrisk, fredfyldt morgen. 5Men f&#248;r h&#248;sten, f&#248;r dine blomstrende angrebsplaner endnu er klar til at s&#230;tte frugt, tager jeg min besk&#230;rerkniv, sk&#230;rer rankerne af dig og lader skuddene falde til jorden. 6De faldnes lig bliver bytte for bjergenes rovfugle og slettens vilde dyr. Gribbe vil fl&#229; i deres k&#248;d om sommeren, og vilde dyr vil gnave p&#229; deres knogler om vinteren.&#8221;</div><div class="p"> 7Men der kommer en dag, hvor det ranke og glinsende folk, som frygtes vidt omkring, det krigeriske folk med det m&#230;rkelige sprog, vil bringe gaver til Jerusalem, hvor Herren, den M&#230;gtige, har sin helligdom.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Gamle Testamente – Store ProfeterUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner