Gamle Testamente – Store Profeter

Gamle Testamente – Visdomsbøgerne

60 Dage Ny Testamente Rejse

Hellige Følelser - Bibelske Svar på Enhver Udfordring

Elisa: Et eventyr om absurd tro

Den Bedste Læseplan

Forandret: De Næste Skridt, for et Forandret Liv

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch22" data-usfm="GEN.22">
 <div class="label">22</div><div class="s1">Abrahams lydighed bel&#248;nnes</div><div class="m"> 1Senere satte Gud Abrahams tro og lydighed p&#229; pr&#248;ve. Det gik s&#229;ledes til:</div><div class="p">&#8222;Abraham!&#8221; kaldte Gud. &#8222;Ja,&#8221; svarede han. &#8222;Jeg lytter!&#8221;</div><div class="p"> 2&#8222;Tag din eneste s&#248;n, Isak, som du elsker s&#229; h&#248;jt, og rejs til det sted, der hedder Morija. Der skal du bringe ham som et br&#230;ndoffer til mig p&#229; et bjerg, som jeg vil vise dig.&#8221;</div><div class="p"> 3N&#230;ste morgen stod Abraham meget tidligt op og kaldte p&#229; to af sine unge tjenere. Han bad dem om at kl&#248;ve br&#230;nde til det b&#229;l, der skulle bruges til br&#230;ndofferet, og om at g&#248;re et &#230;sel klar til rejsen. Derefter kaldte han p&#229; Isak, og de begav sig alle p&#229; vej mod det sted, Gud havde sagt ham. 4P&#229; rejsens tredje dag fik Abraham &#248;je p&#229; stedet i det fjerne.</div><div class="p"> 5&#8222;Vent her med &#230;slet,&#8221; sagde Abraham til tjenerne, &#8222;mens drengen og jeg g&#229;r videre for at finde et sted at tilbede Herren. Vi kommer snart tilbage.&#8221; 6Derefter lagde Abraham offerbr&#230;ndet p&#229; Isaks skuldre, men kniven og de ulmende tr&#230;kul til offerilden bar han selv. De to gik s&#229; videre alene.</div><div class="p"> 7&#8222;Far,&#8221; sagde Isak.</div><div class="p">&#8222;Ja, min dreng.&#8221;</div><div class="p">&#8222;Vi har br&#230;ndet og ilden &#8211; men hvor er det lam, der skal ofres?&#8221;</div><div class="p"> 8&#8222;Det vil Gud selv s&#248;rge for, min dreng,&#8221; svarede Abraham. S&#229; gik de videre i tavshed.</div><div class="p"> 9Da de kom til det sted, Abraham havde f&#229;et anvist af Gud, byggede han et stenalter og lagde br&#230;ndet til rette ovenp&#229;. S&#229; bandt han sin s&#248;n, Isak, og lagde ham p&#229; alteret oven p&#229; br&#230;ndet. 10Abraham tog nu kniven og l&#248;ftede den i vejret for at dr&#230;be sin s&#248;n og ofre ham til Herren.</div><div class="p"> 11I samme &#248;jeblik l&#248;d en r&#248;st fra Himlen: &#8222;Abraham! Abraham!&#8221;</div><div class="p">&#8222;Ja,&#8221; svarede han.</div><div class="p"> 12&#8222;L&#230;g kniven ned og g&#248;r ikke drengen noget! For nu ved jeg, at du virkelig vil adlyde mig &#8211; siden du var villig til at ofre din eneste, elskede s&#248;n!&#8221;</div><div class="p"> 13Da Abraham s&#229; sig omkring, fik han &#248;je p&#229; en v&#230;dder, hvis horn havde viklet sig ind i en busk. Han tog v&#230;dderen og ofrede den som br&#230;ndoffer p&#229; alteret i stedet for sin s&#248;n. 14Og Abraham kaldte stedet &#8222;Herren s&#248;rger for os&#8221;. Derfor siger man endnu den dag i dag: &#8222;P&#229; bjerget vil Herren s&#248;rge for os.&#8221;</div><div class="p"> 15Da r&#229;bte Gud igen til Abraham fra Himlen: 16&#8222;Jeg er Herren, og jeg sv&#230;rger ved mig selv, at fordi du adl&#248;d mig og ikke sparede din eneste s&#248;n, 17vil jeg velsigne dig. Jeg vil g&#248;re dine efterkommere talrige som himlens stjerner og sandet p&#229; stranden, og de vil bryde igennem portene p&#229; deres fjenders byer. 18Desuden vil alle jordens folkeslag opleve velsignelse gennem en af dine efterkommere,#22,18 Det hebraiske ord &#8222;i din s&#230;d&#8221;, som her er oversat med &#8222;gennem en af dine efterkommere&#8221;, er ental og kan henvise til en enkelt s&#248;n eller efterkommer, eller til hele sl&#230;gten. I ApG. 3,25 og Gal. 3,16 klarg&#248;res det, at Guds profetiske l&#248;fte henviser til Jesus som Abrahams efterkommer. Det samme hebraiske ord blev brugt i det tidligere Messiasl&#248;fte fra 1.Mos. 3,15. fordi du adl&#248;d mig!&#8221;</div><div class="p"> 19Derefter vendte Abraham og Isak tilbage til tjenerne, og de tog alle hjem til Be&#700;ersheba. Der blev Abraham boende i nogen tid.</div><div class="s1">Nakors s&#248;nner</div><div class="m"> 20Kort tid efter modtog Abraham f&#248;lgende besked: &#8222;Milka &#8211; din bror Nakors kone &#8211; har f&#248;dt ham en r&#230;kke s&#248;nner. Deres navne er: 21Utz, Buz, Kemuel, (som blev far til Aram), 22Kesed, Hazo, Pildash, Jidlaf og Betuel, 23(som blev far til Rebekka). Disse otte s&#248;nner har Milka f&#248;dt Nakor. 24Med sin anden kone, Reuma, har han fire s&#248;nner: Teba, Gaham, Tahash og Ma&#700;aka.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkGEN">
 <div class="chapter ch23" data-usfm="GEN.23">
 <div class="label">23</div><div class="s1">Abraham k&#248;ber jord i Kana&#700;an</div><div class="m"> 1Sara blev 127 &#229;r gammel. 2Hun d&#248;de i Kirjat-Arba, det vil sige Hebron, i Kana&#700;ans land, og Abraham gr&#230;d og s&#248;rgede over hendes d&#248;d. 3Da han havde rejst sig fra hendes d&#248;dsleje, sagde han til de ledende m&#230;nd blandt hittitterne: 4&#8222;Jeg bor jo her hos jer som fremmed, men jeg vil gerne have et sted, hvor jeg kan begrave min kone.&#8221; 5-6&#8222;Vi har stor respekt for dig,&#8221; svarede de, &#8222;for du er en rig og m&#230;gtig mand. Begrav du blot din kone i et af vores bedste gravsteder. Ingen af os vil n&#230;gte dig en gravplads.&#8221;</div><div class="p"> 7Da b&#248;jede Abraham sig &#230;rb&#248;digt ned for dem 8og sagde: &#8222;Hvis I kan acceptere, at jeg steder min kone til hvile i jeres land, vil jeg bede jer om at l&#230;gge et godt ord ind for mig hos Efron, Sohars s&#248;n. 9Jeg &#248;nsker at k&#248;be Makpela-klippehulen for enden af hans mark. Jeg vil betale den pris han forlanger, og I skal v&#230;re vidner til vores handel.&#8221;</div><div class="p"> 10Efron, der indtil nu havde siddet tavs blandt de &#248;vrige hittitter, svarede Abraham, s&#229; alle de andre ledere, som sad der ved byporten, kunne h&#248;re det: 11&#8222;Nej, h&#248;r nu her, min herre, jeg vil da for&#230;re dig klippehulen &#8211; og marken med! De omkringsiddende her skal v&#230;re vidner p&#229;, at jeg giver dig det hele i dag. G&#229; blot hen og begrav din kone.&#8221;</div><div class="p"> 12Igen b&#248;jede Abraham sig for landets ledende m&#230;nd, 13og i alles p&#229;h&#248;r sagde han til Efron: &#8222;Nej, h&#248;r her. Jeg vil betale fuld pris for marken! Tag venligst imod mit tilbud, s&#229; jeg kan g&#229; hen og begrave den d&#248;de.&#8221;</div><div class="p"> 14-15&#8222;Nej, h&#248;r nu p&#229; mig, min herre,&#8221; svarede Efron. &#8222;En mark til en v&#230;rdi af 400 s&#248;lvstykker &#8211; hvad er det mellem venner? G&#229; du bare hen og begrav den d&#248;de.&#8221;</div><div class="p"> 16Abraham forstod hentydningen og betalte Efron den pris, han havde n&#230;vnt i de andres p&#229;h&#248;r &#8211; 400 s&#248;lvstykker efter standardv&#230;gt. 17S&#229;ledes blev Abraham ejer af Efrons mark i Makpela ved Mamres lund samt klippehulen og alle tr&#230;erne p&#229; marken. 18Handelen blev afsluttet og bevidnet af alle de ledende hittitter.</div><div class="p"> 19S&#229; begravede Abraham sin kone, Sara, i klippehulen p&#229; Makpela-marken ved Mamres lund, i Hebron i Kana&#700;ans land. 20Fra da af ejede Abraham marken med klippehulen som gravsted for sin sl&#230;gt.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Gamle Testamente – MosebøgerneUddrag

Skriften

Om denne plan