Gamle Testamente – Store Profeter

Gamle Testamente – Visdomsbøgerne

60 Dage Ny Testamente Rejse

Hellige Følelser - Bibelske Svar på Enhver Udfordring

Elisa: Et eventyr om absurd tro

Den Bedste Læseplan

Forandret: De Næste Skridt, for et Forandret Liv

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkDEU">
 <div class="chapter ch17" data-usfm="DEU.17">
 <div class="label">17</div><div class="m"> 1De f&#229;r, geder eller okser, I ofrer til Herren, m&#229; ikke v&#230;re syge eller have fysiske skavanker. Den slags bryder Herren sig ikke om.</div><div class="p"> 2-3Hvis I h&#248;rer om nogle m&#230;nd eller kvinder i landets byer, der har brudt den pagt, I har sluttet med Herren, jeres Gud, og trodset hans befaling ved at dyrke afguder eller tilbede solen, m&#229;nen eller stjernerne, 4skal I f&#248;rst unders&#248;ge, om rygtet taler sandt. Hvis der virkelig er tale om afgudsdyrkelse, 5skal vedkommende p&#229;gribes, f&#248;res uden for byen og stenes til d&#248;de. 6Henret aldrig nogen p&#229; grundlag af et enkelt vidneudsagn. Der skal mindst to eller tre vidner til. 7Vidnerne skal kaste de f&#248;rste sten, hvorefter de &#248;vrige tilstedev&#230;rende skal stene den skyldige til d&#248;de. Derved fjerner I det onde fra jeres midte.</div><div class="s1">Den &#248;verste domstol</div><div class="m"> 8-9Visse retssager kan synes for komplicerede for de lokale dommere. Det kan dreje sig om ejendomsret, uagtsomt manddrab eller voldelige overfald. Den slags sager skal I overdrage til pr&#230;sterne og den fungerende dommer ved helligdommen. 10-11Den dom, de f&#230;lder, kan ikke appelleres, men m&#229; f&#248;lges til punkt og prikke. 12Hvis de anklagede n&#230;gter at anerkende den dom, som den ansvarlige pr&#230;st eller dommer f&#230;lder, skal de straffes med d&#248;den. Den slags egenr&#229;dighed skal udryddes i Israel. 13N&#229;r folk h&#248;rer om det, vil de blive bange og ikke g&#248;re opr&#248;r en anden gang.</div><div class="s1">Bestemmelser om kongemagten</div><div class="m"> 14N&#229;r I har indtaget det land, Herren, jeres Gud, vil give jer, og sl&#229;et jer ned i landet, og I s&#229; t&#230;nker: &#8218;Vi burde have en konge ligesom vores nabofolk,&#8217; 15m&#229; I ikke selv v&#230;lge en konge, men vente p&#229;, at Herren viser jer, hvem det skal v&#230;re. Kongen skal v&#230;re israelit, ikke udl&#230;nding, 16og han m&#229; ikke anskaffe sig masser af heste til sine krigstogter. Han m&#229; heller ikke sende folk til Egypten for at opk&#248;be heste, for Herren har udtrykkeligt advaret jer imod at vende tilbage til Egypten. 17Kongen m&#229; ikke tage sig mange koner, for at hans hjerte ikke skal vende sig fra Herren. Rigdom i store m&#230;ngder m&#229; han heller ikke skaffe sig.</div><div class="p"> 18S&#229; snart han er blevet indsat og s&#230;tter sig p&#229; kongetronen, skal han f&#229; lavet sin egen kopi af lovbogen, som findes i pr&#230;sternes varet&#230;gt.</div><div class="p"> 19-20Denne kopi skal han altid have ved h&#229;nden, og han skal l&#230;se i den hver dag, s&#229; han kan l&#230;re at frygte Herren, adlyde hans befalinger og ikke f&#248;le sig h&#230;vet over sine landsm&#230;nd. S&#229; vil han f&#229; lov at regere l&#230;nge, og hans sl&#230;gt vil f&#229; lov at sidde p&#229; Israels trone i mange generationer.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkDEU">
 <div class="chapter ch18" data-usfm="DEU.18">
 <div class="label">18</div><div class="s1">Pr&#230;sternes og levitternes underhold</div><div class="m"> 1Husk, at pr&#230;sterne og de &#248;vrige levitter ikke f&#229;r nogen jord tildelt som resten af Israels folk. Pr&#230;sterne og levitterne skal leve af de offergaver, som folket bringer til helligdommen. 2De m&#229; ikke eje jord som deres landsm&#230;nd. De skal s&#230;tte deres lid til Herren, og han har lovet at s&#248;rge for dem.</div><div class="p"> 3N&#229;r I ofrer hornkv&#230;g eller sm&#229;kv&#230;g til Herren, skal I overlade boven, k&#230;berne og maven til pr&#230;sterne. 4Derudover har de krav p&#229; f&#248;rstegr&#248;den af jeres korn-, vin- og olivenh&#248;st, samt den f&#248;rste uld fra f&#229;reklipningen. 5Herren jeres Gud har blandt Israels folk udtaget Levis stamme til altid at g&#248;re tjeneste ved helligdommen.</div><div class="p"> 6-7Enhver levit har, uanset hvor han bor i landet, ret til n&#229;r som helst at komme til helligdommen og g&#248;re tjeneste der p&#229; lige fod med alle andre levitter, som regelm&#230;ssigt arbejder der. 8Han har krav p&#229; sin retm&#230;ssige del af ofrene, ogs&#229; selv om han har indt&#230;gter ved salg af nogle af sine ejendele.</div><div class="s1">Advarsel imod at f&#248;lge hedenske skikke</div><div class="m"> 9N&#229;r I kommer ind i det land, som Herren vil give jer, s&#229; pas p&#229;, at I ikke lader jer friste til at deltage i lokalbefolkningens afgudsdyrkelse. 10Ingen iblandt jer m&#229; br&#230;nde sine b&#248;rn som offer til afguderne, ud&#248;ve sp&#229;domskunst eller trolddomskunst, 11bruge sort magi eller have noget som helst med spiritisme at g&#248;re. 12-14Herren ser med v&#230;mmelse p&#229; enhver, der besk&#230;ftiger sig med den slags ting, ja, det var netop derfor Herren, jeres Gud, besluttede at jage de indf&#248;dte ud af landet og give det til jer. I m&#229; ikke f&#248;lge deres eksempel, men I skal trofast adlyde Herren i alle ting.</div><div class="s1">En profet som Moses</div><div class="m"> 15Herren, jeres Gud, vil engang sende jer en profet som mig. Han skal udg&#229; fra jeres eget folk, og I skal lytte til ham og adlyde ham. 16Jeres for&#230;ldre bad selv om at f&#229; en profet som mellemmand, dengang de stod ved foden af Horebs bjerg og tiggede om at blive fri for selv at skulle h&#248;re Guds frygtindgydende stemme og se den fort&#230;rende ild, fordi de var bange for at d&#248;.</div><div class="p"> 17&#8218;Godt,&#8217; sagde Herren til mig, &#8218;jeg vil give dem, hvad de beder om. 18Jeg vil sende dem en profet som dig. Han skal udg&#229; fra deres eget folk, og jeg vil fort&#230;lle ham, hvad han skal sige. Han skal v&#230;re mit taler&#248;r overfor folket, 19og jeg vil personligt tage mig af enhver, der n&#230;gter at anerkende de ord, profeten taler p&#229; mine vegne. 20Men hvis en profet p&#229;ber&#229;ber sig autoritet fra mig, p&#229; trods af at jeg ikke har talt til ham, skal han d&#248;. Det samme g&#230;lder enhver profet, der taler p&#229; andre guders vegne.&#8217;</div><div class="p"> 21Hvordan kan man s&#229; afg&#248;re, om en profeti kommer fra Herren eller ej? 22Hvis profetien ikke g&#229;r i opfyldelse, kommer den ikke fra Herren. Budskabet er da noget, profeten selv har fundet p&#229;, og I skal ikke v&#230;re bange for den dom, han forkynder.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkDEU">
 <div class="chapter ch19" data-usfm="DEU.19">
 <div class="label">19</div><div class="s1">Tilflugtsbyerne</div><div class="m"> 1N&#229;r Herren, jeres Gud, har udryddet landets befolkning, og I sl&#229;r jer ned i deres byer og huse, 2-3skal I udv&#230;lge tre tilflugtsbyer, hvor drabsm&#230;nd kan s&#248;ge tilflugt. Opdel landet i tre distrikter med en tilflugtsby i hvert distrikt, og s&#248;rg for, at vejene dertil er farbare.</div><div class="p"> 4Hvis nogen ved et uheld kommer til at sl&#229; et andet menneske ihjel, og der alts&#229; ikke er tale om en fjendtlig handling, kan vedkommende bringe sig i sikkerhed i en tilflugtsby. 5Hvis to m&#230;nd f.eks. er ved at f&#230;lde et tr&#230; i skoven, og den enes &#248;ksehoved ryger af og sl&#229;r den anden ihjel, kan drabsmanden flygte til n&#230;rmeste tilflugtsby, 6-7og den d&#248;des sl&#230;gtning, som &#248;nsker h&#230;vn, m&#229; ikke r&#248;re drabsmanden, s&#229; l&#230;nge han befinder sig i tilflugtsbyen. Byerne skal ligge centralt i de tre distrikter, s&#229; man let og uhindret kan n&#229; dem, ellers kan drabsmanden undervejs risikere at blive indhentet og dr&#230;bt af den d&#248;des sl&#230;gtning, p&#229; trods af at han ikke er skyldig i mord.</div><div class="p"> 8-9Hvis I fremover vil adlyde de befalinger, jeg p&#229;l&#230;gger jer i dag, s&#229; I elsker Herren, jeres Gud og holder jer til ham, vil han udvide jeres gr&#230;nser, som han har lovet jeres forf&#230;dre, og da bliver der behov for endnu tre tilflugtsbyer, 10hvor drabsm&#230;nd kan s&#248;ge i sikkerhed. Derved undg&#229;r I, at uskyldige mennesker bliver dr&#230;bt ved et h&#230;vnmord.</div><div class="p"> 11Men hvis nogen af had til sin n&#230;ste l&#230;gger sig p&#229; lur og sl&#229;r ham ihjel med vilje, og morderen s&#229; bagefter s&#248;ger sikkerhed i tilflugtsbyen, 12skal byr&#229;det i hans hjemby hente ham og udlevere ham til den myrdedes sl&#230;gtninge, s&#229; de kan h&#230;vne mordet og sl&#229; morderen ihjel. 13I s&#229; fald skal I ikke vise barmhjertighed, men I skal s&#248;rge for at rense landet for mordere, hvis I vil sikre dets fremtid.</div><div class="s1">Om retssikkerheden</div><div class="m"> 14N&#229;r I har sl&#229;et jer ned i det land, Herren giver jer, m&#229; I ikke stj&#230;le jord fra hinanden ved at flytte de oprindelige markskel.</div><div class="p"> 15F&#230;ld aldrig dom over nogen p&#229; et enkelt vidneudsagn. Der skal to eller tre samstemmende vidneudsagn til, f&#248;r en sag kan afg&#248;res. 16Hvis nogen afl&#230;gger falsk vidnesbyrd og anklager en anden for en forbrydelse, han ikke har beg&#229;et, 17skal b&#229;de anklageren og den anklagede krydsforh&#248;res af de dommere og pr&#230;ster, der p&#229; det tidspunkt g&#248;r tjeneste ved helligdommen. 18Hvis det s&#229; viser sig, at anklageren lyver, 19skal han id&#248;mmes den straf, den anklagede skulle have haft for den p&#229;st&#229;ede forbrydelse. P&#229; den m&#229;de skal I udrydde det onde fra jeres midte 20og derved forebygge, at andre vidner falsk. 21I m&#229; ikke vise medlidenhed med den skyldige. Princippet er liv for liv, &#248;je for &#248;je, tand for tand, h&#229;nd for h&#229;nd og fod for fod.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkDEU">
 <div class="chapter ch20" data-usfm="DEU.20">
 <div class="label">20</div><div class="s1">Bestemmelser vedr&#248;rende krig</div><div class="m"> 1N&#229;r I g&#229;r i krig og st&#229;r ansigt til ansigt med fjendens mange heste og stridsvogne og en h&#230;r, der er langt st&#230;rkere end jeres, skal I ikke lade jer sl&#229; ud. Herren, jeres Gud, er med jer. Han er den samme Gud, som f&#248;rte jer ud af Egypten. 2Men f&#248;r I rykker frem, skal pr&#230;sten tale til krigerne og sige:</div><div class="p"> 3&#8218;H&#248;r her, israelitiske m&#230;nd! I skal ikke v&#230;re bange for at kaste jer ud i kampen i dag. 4Herren, jeres Gud, er med jer, og han vil k&#230;mpe p&#229; jeres side imod fjenderne og give jer sejr.&#8217;</div><div class="p"> 5Derefter skal h&#230;rf&#248;rerne tage ordet og sige: &#8218;Er der nogen, som netop har bygget sig et hus, men ikke har indviet det endnu? I s&#229; fald skal han vende hjem, for hvis han d&#248;r i kampen, bliver det en anden, der kommer til at indvi det. 6Er der nogen, som endnu ikke har f&#229;et vinh&#248;sten i hus? I s&#229; fald skal han vende hjem, for hvis han d&#248;r i kampen, kommer en anden til at nyde frugten af hans arbejde. 7Er der nogen som er forlovet? S&#229; tag hjem og gift jer, for hvis I d&#248;r i kampen, bliver det en anden, som gifter sig med jeres tilkommende. 8Er der nogen, som er bange for at k&#230;mpe? I s&#229; fald skal I vende hjem, s&#229; I ikke ved jeres frygt nedbryder h&#230;rens moral.&#8217; 9Efter at h&#230;rf&#248;rerne har sorteret den slags m&#230;nd fra, skal de udv&#230;lge de forskellige befalingsm&#230;nd.</div><div class="p"> 10N&#229;r I p&#229;t&#230;nker at storme en by, skal I f&#248;rst give indbyggerne mulighed for at overgive sig. 11Hvis de v&#230;lger at overgive sig og &#229;bner portene for jer, kan I g&#229; ind og g&#248;re dem til jeres slaver. 12Men hvis de ikke vil slutte fred, skal I belejre byen, 13og n&#229;r Herren udleverer byen til jer, skal I sl&#229; samtlige m&#230;nd i byen ihjel, 14men I kan selv beholde kvinderne, b&#248;rnene, k&#248;erne, f&#229;rene, gederne og det &#248;vrige krigsbytte. 15De her retningslinjer g&#230;lder kun for byer, der ligger langt v&#230;k, ikke for byer i det land, som I skal over og tage i besiddelse.</div><div class="p"> 16Inden for landets gr&#230;nser skal I udrydde alt og alle, I m&#229; ikke sk&#229;ne nogen overhovedet, 17men udslette befolkningen totalt, hittitterne, amoritterne, kana&#700;an&#230;erne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, s&#229;dan som Herren har befalet. 18P&#229; den m&#229;de undg&#229;r I at synde imod Herren ved at lade jer friste til at deltage i deres v&#230;mmelige afgudsdyrkelse.</div><div class="p"> 19N&#229;r I belejrer en by, m&#229; I ikke &#248;del&#230;gge frugttr&#230;erne p&#229; stedet. I m&#229; spise af frugten, men ikke f&#230;lde tr&#230;erne. Det er jo ikke dem, I k&#230;mper imod. 20De tr&#230;er, som ikke b&#230;rer spiselige frugter, kan I hugge om og bruge til angrebsramper og lignende.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Gamle Testamente – MosebøgerneUddrag

Skriften

Om denne plan