Gamle Testamente – Store Profeter

Gamle Testamente – Visdomsbøgerne

60 Dage Ny Testamente Rejse

Hellige Følelser - Bibelske Svar på Enhver Udfordring

Elisa: Et eventyr om absurd tro

Den Bedste Læseplan

Forandret: De Næste Skridt, for et Forandret Liv

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEXO">
 <div class="chapter ch22" data-usfm="EXO.22">
 <div class="label">22</div><div class="s1">Tyveri, ansvar og skadeserstatninger</div><div class="m"> 1-3Hvis en mand stj&#230;ler et f&#229;r eller en ko og s&#229; slagter dyret og s&#230;lger k&#248;det, skal han betale fem k&#248;er i erstatning for den stj&#229;lne ko, og fire f&#229;r i erstatning for et stj&#229;let f&#229;r.#22,1&#8209;3 Det f&#248;rste vers svarer til 21,37 i den hebraiske tekst. Indholdet i de tre f&#248;rste vers er omstillet for sammenh&#230;ngens skyld. Men hvis det stj&#229;lne dyr findes levende i hans besiddelse, kan han n&#248;jes med at erstatte det med to dyr for &#233;t, hvad enten det drejer sig om en ko, et &#230;sel, eller et f&#229;r. Tyven skal betale fuld erstatning for det stj&#229;lne, og kan han ikke det, skal han s&#230;lges som slave for at kunne betale sin g&#230;ld. Hvis en tyv bliver taget p&#229; fersk gerning, mens han bryder ind i et hus om natten og bliver sl&#229;et ihjel, skal den, der slog ham ihjel, ikke d&#248;mmes skyldig for drabet. Sker det derimod ved h&#248;jlys dag, skal drabet regnes for mord og den skyldige d&#248;mmes. 4Hvis en mand lader sine husdyr gr&#230;sse uden at passe p&#229; dem, s&#229; de g&#229;r ind i en anden mands ving&#229;rd eller p&#229; hans kornmark, skal han med det bedste af sin egen avl betale en erstatning, der svarer til den skade, dyrene har forvoldt.</div><div class="p"> 5Hvis en mand br&#230;nder stubbe og halm af p&#229; sin h&#248;stede mark uden at passe p&#229;, s&#229; ilden breder sig via tj&#248;rnekrattet i hegnet og br&#230;nder naboens korn eller neg, eller hele hans mark svides af, s&#229; skal den, der ant&#230;ndte ilden, betale erstatning for den &#248;delagte afgr&#248;de.</div><div class="p"> 6Hvis en mand overlader penge eller anden ejendom i en vens varet&#230;gt, og det stj&#230;les fra vennens hus, skal tyven betale dobbelt erstatning, hvis man f&#229;r fat i ham. 7Kan man ikke finde ham, skal den mand, som fik v&#230;rdierne overdraget, tr&#230;de frem for Gud#22,7 Eller: &#8222;dommerne&#8221;. Det hebraiske ord for Gud kan ogs&#229; betyde dommere. og afl&#230;gge ed, s&#229; det kan afg&#248;res, om det er ham, der har forgrebet sig p&#229; sin vens ejendom.</div><div class="p"> 8I tilf&#230;lde af at en mand mister sine husdyr, sit t&#248;j eller anden ejendom og p&#229;st&#229;r at have fundet det tabte hos en anden, der imidlertid n&#230;gter at have stj&#229;let det, skal begge parter tr&#230;de frem for Gud#22,8 Eller: &#8222;dommerne&#8221;. Se det foreg&#229;ende vers. og afl&#230;gge ed, for at det kan afg&#248;res, hvem der er skyldig, og den skyldige skal s&#229; betale dobbelt s&#229; meget tilbage, som han tog.</div><div class="p"> 9Hvis en mand beder en ven om at passe et af sine &#230;sler, k&#248;er, f&#229;r eller andre husdyr, og dyret d&#248;r, bliver taget af fjender eller kommer til skade, uden at der er vidner p&#229; det, 10skal vennen ind for Herren sv&#230;rge p&#229;, at han er uskyldig. S&#229; skal dyrets ejer acceptere sin vens ord, og vennen er fritaget for at skulle betale erstatning. 11Men hvis dyret bliver stj&#229;let fra ham, skal han betale ejeren fuld erstatning. 12Hvis dyret derimod er blevet dr&#230;bt af vilde dyr, skal han bringe resterne af dyret som bevis herp&#229;, og da skal han ikke afkr&#230;ves erstatning.</div><div class="p"> 13Hvis en mand l&#229;ner et dyr af en ven, og dyret d&#248;r eller kommer alvorligt til skade, uden at ejeren er til stede, da skal den, der l&#229;nte dyret, betale fuld erstatning. 14Men hvis ejeren er til stede, skal der ikke betales erstatning. I tilf&#230;lde af at dyret er lejet, skal der heller ikke betales erstatning, for l&#229;neren er beskyttet under lejeaftalen og har allerede betalt sin leje.</div><div class="s1">Socialt ansvar</div><div class="m"> 15Hvis en mand forf&#248;rer en pige, der er jomfru, men ikke forlovet med nogen, og han g&#229;r i seng med hende, skal han betale brudeprisen og gifte sig med hende. 16Hvis pigens far n&#230;gter at give sit samtykke til &#230;gteskabet, skal manden alligevel betale et bel&#248;b, der svarer til brudeprisen for en jomfru.</div><div class="p"> 17En kvinde, der &#248;ver trolddom, skal lide d&#248;den.</div><div class="p"> 18Enhver, der har sex med et dyr, skal d&#248;.</div><div class="p"> 19D&#248;m til d&#248;den enhver, der ofrer til andre guder end Herren.</div><div class="p"> 20I m&#229; ikke undertrykke eller forulempe en udl&#230;nding. Husk p&#229;, at I selv boede som udl&#230;ndinge i Egypten.</div><div class="p"> 21Udnyt heller ikke enker eller for&#230;ldrel&#248;se b&#248;rn. 22G&#248;r I det, og de r&#229;ber til mig om hj&#230;lp, vil jeg h&#248;re dem og straks gribe ind. 23Min vrede vil blusse op, og I skal blive tilintetgjort af fjendeh&#230;re, s&#229; jeres koner bliver enker, og jeres b&#248;rn bliver faderl&#248;se.</div><div class="p"> 24Hvis I l&#229;ner penge til en fattig nabo, m&#229; I ikke kr&#230;ve renter, som andre pengeudl&#229;nere g&#248;r. 25Tager I hans kappe i pant, skal I aflevere den til ham igen inden aften, 26for den kappe er sandsynligvis det eneste, han har at tage over sig om natten. Det er den, han bruger som t&#230;ppe. Hvad skal han ellers varme sig med? Leverer I den ikke tilbage, og han r&#229;ber til mig for at f&#229; hj&#230;lp, vil jeg h&#248;re ham og gribe ind, for jeg er en barmhjertig Gud.</div><div class="p"> 27Du m&#229; ikke forbande din Gud eller tale ondt om dit folks ledere.</div><div class="p"> 28Giv mig villigt offergaver af dit korn og din vin.</div><div class="p">Hold ikke l&#248;sesummen for din f&#248;rstef&#248;dte s&#248;n tilbage. 29Giv mig ogs&#229; de f&#248;rstef&#248;dte af dine f&#229;r og dit kv&#230;g. Lad dem blive hos moderen i syv dage, men giv dem til mig p&#229; ugedagen efter f&#248;dslen.</div><div class="p"> 30I skal v&#230;re et folk, der er indviet til mig. Derfor m&#229; I ikke spise k&#248;d fra jeres dyr, som er blevet dr&#230;bt af rovdyr. Giv det i stedet til hundene.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEXO">
 <div class="chapter ch23" data-usfm="EXO.23">
 <div class="label">23</div><div class="s1">Retf&#230;rdighed og upartisk vidneudsagn</div><div class="m"> 1Udspred ikke falske rygter. Giv ikke den skyldige medhold ved at give falske vidneudsagn. 2Lad dig ikke presse af m&#230;ngden til at g&#248;re uret. N&#229;r du er vidne i retten, s&#229; hold dig til sandheden, selv n&#229;r det er upopul&#230;rt. 3Du m&#229; heller ikke tage den svages parti, blot fordi han er svag.</div><div class="p"> 4Hvis din fjendes ko eller &#230;sel er sluppet l&#248;s, og du opdager det, skal du aflevere dyret til dets ejermand. 5Hvis du ser, at din fjendes &#230;sel er faldet under sin byrde, m&#229; du ikke lade ham i stikken, men hj&#230;lpe ham med at l&#230;sse byrden af.</div><div class="p"> 6At en mand er fattig, giver dig ingen ret til at behandle ham uretf&#230;rdigt. 7Hold dig fra falske anklager, og d&#248;m aldrig en uskyldig eller &#230;rlig person til d&#248;den. Jeg vil ikke frikende den skyldige.</div><div class="p"> 8Tag ikke imod bestikkelse, for bestikkelse f&#229;r folk til at lukke &#248;jnene for sandheden og modvirker, at retf&#230;rdigheden kan ske fyldest.</div><div class="p"> 9Undertryk ikke de udl&#230;ndinge, som bor iblandt jer. I ved, hvordan det f&#248;les at v&#230;re fremmed i et land, for I var selv fremmede i Egypten.</div><div class="s1">Sabbat&#229;r og sabbatsdag</div><div class="m"> 10Du kan tils&#229; dine marker og h&#248;ste din afgr&#248;de seks &#229;r i tr&#230;k, 11men lad din jord ligge brak det syvende &#229;r, s&#229; de fattige i landet kan h&#248;ste, hvad der kommer op af sig selv, og s&#229; de vilde dyr kan &#230;de, hvad der bliver tilovers. Det samme g&#230;lder for dine ving&#229;rde og olivenlunde.</div><div class="p"> 12Du kan arbejde i seks dage, men p&#229; den syvende dag skal du hvile, s&#229; dine okser og &#230;sler kan komme til kr&#230;fter, og dine slaver og de fremmede kan f&#229; hvilet ud.</div><div class="p"> 13V&#230;r omhyggelig med at g&#248;re n&#248;jagtig, som jeg har sagt. Tilbed aldrig andre guder, n&#230;vn end ikke deres navne.</div><div class="s1">De tre store h&#248;jtider</div><div class="m"> 14Tre gange om &#229;ret skal I fejre h&#248;jtid for mig.</div><div class="p"> 15I skal fejre de usyrnede br&#248;ds h&#248;jtid til den fastsatte tid i aviv m&#229;ned, den m&#229;ned, da I forlod Egypten. I syv dage skal I spise br&#248;d bagt uden surdej, s&#229;dan som jeg tidligere har befalet jer. Alle skal v&#230;re med til at bringe mig et p&#229;skeoffer.</div><div class="p"> 16Dern&#230;st er der festen for kornh&#248;sten, hvor I skal bringe mig et h&#248;stoffer fra markens f&#248;rste afgr&#248;de.</div><div class="p">Til sidst kommer festen for frugth&#248;sten, efter at I har f&#229;et den sidste h&#248;st fra jeres marker og frugthaver i hus.</div><div class="p"> 17Disse tre gange om &#229;ret skal alle m&#230;nd i Israel tr&#230;de frem for mit ansigt, for jeg er jeres herre og jeres Gud.</div><div class="p"> 18I m&#229; ikke ofre blodet fra et slagtoffer sammen med syrnet br&#248;d, og fedtet fra et festoffer m&#229; ikke gemmes til n&#230;ste morgen.</div><div class="p"> 19Bring det bedste af den f&#248;rste h&#248;stafgr&#248;de til Herrens, jeres Guds, hus.</div><div class="p">I m&#229; ikke koge et gedekid i dets mors m&#230;lk.</div><div class="s1">L&#248;fter og yderligere instrukser</div><div class="m"> 20Jeg vil sende min engel med jer, og han skal f&#248;re jer til det land, jeg har beredt for jer. Han vil g&#229; foran jer og beskytte jer. 21H&#248;r godt efter, hvad han siger, og v&#230;r ikke ulydige imod ham, for han repr&#230;senterer mig, og han vil ikke tolerere ulydighed. 22Men hvis I omhyggeligt adlyder ham, s&#229; I f&#248;lger mine instrukser, vil jeg altid v&#230;re med jer i kampen mod jeres fjender. 23Han skal g&#229; foran jer og f&#248;re jer til amoritternes, hittitternes, perizzitternes, kana&#700;an&#230;ernes, hivvitternes og jebusitternes land. Og jeg vil udrydde disse folk, s&#229; I kan tage landet i besiddelse.</div><div class="p"> 24I m&#229; under ingen omst&#230;ndigheder tilbede disse folks guder eller ofre til dem eller overtage nogen af deres religi&#248;se og kulturelle skikke, men I skal besejre dem og &#248;del&#230;gge deres afgudsst&#248;tter. 25I skal udelukkende tilbede Herren, jeres Gud, s&#229; vil jeg give jer rigeligt med f&#248;de og vand og beskytte jer imod sygdom. 26Jeres kvinder vil alle kunne f&#229; b&#248;rn, ingen vil abortere, og I vil alle f&#229; et godt og langt liv.</div><div class="p"> 27Frygt og r&#230;dsel vil ramme de folk, hvis land I invaderer, s&#229; de flygter under jeres fremmarch. 28Jeg vil skabe panik iblandt dem og drive hivvitterne, kana&#700;an&#230;erne og hittitterne bort foran jer. 29Men jeg vil ikke udrydde dem alle af landet det f&#248;rste &#229;r, for s&#229; ville markerne komme til at ligge brak, og de vilde dyr ville tage overh&#229;nd. 30Jeg vil derimod drive dem ud lidt ad gangen, indtil jeres befolkningstal er stort nok til, at I kan overtage landet. 31Jeg vil lade landets gr&#230;nser str&#230;kke sig fra Det R&#248;de Hav til Middelhavet og fra &#248;rkenen mod syd til Eufratfloden#23,31 Hebraisk: &#8222;floden&#8221;. P&#229; baggrund af 1.Mos. 15,18; 5.Mos. 1,6&#8209;8 og 11,24; Jos. 1,4; 1.Kong. 5,1.4 er det klart, at med &#8222;floden&#8221; menes der &#8222;Den Store Flod, Eufratfloden&#8221;. Byen Tifsa, der n&#230;vnes i 1.Kong. 5,4 som den nordlige gr&#230;nse for Salomons rige, ligger ved Eufratfloden, godt 300 km nord&#248;st for Damaskus og ca. 130 km sydvest for Karan. mod nord. Jeg vil overgive folkene, der bor i landet, i jeres h&#230;nder, og I skal drive dem p&#229; flugt foran jer. 32I m&#229; ikke lave fredsaftaler med dem eller have noget som helst med deres guder at g&#248;re. 33De m&#229; ikke blive boende iblandt jer, for s&#229; vil de friste jer til at synde imod mig ved at tilbede deres guder.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEXO">
 <div class="chapter ch24" data-usfm="EXO.24">
 <div class="label">24</div><div class="s1">Pagten med Israels folk besegles</div><div class="m"> 1Til sidste sagde Herren til Moses: &#8222;Kom op til mig igen sammen med Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere. De skal tilbede mig p&#229; afstand, 2og ingen m&#229; komme mig n&#230;r undtagen dig, Moses. Ingen af folket m&#229; komme op p&#229; bjerget overhovedet.&#8221;</div><div class="p"> 3Da Moses var n&#229;et ned igen og havde oplyst hele Israels folk om alle de befalinger og forordninger, som Herren havde givet ham, svarede de enstemmigt: &#8222;Vi vil adlyde Herrens ord til punkt og prikke!&#8221;</div><div class="p"> 4Moses havde skrevet alle instruktionerne ned, og tidligt n&#230;ste morgen byggede han et alter ved bjergets fod og rejste 12 sten rundt om det, &#233;n for hver af Israels 12 stammer. 5S&#229; satte han nogle af de unge m&#230;nd til at samle br&#230;nde og slagte unge tyre som br&#230;ndofre og f&#230;llesskabsofre til Herren. 6Og han tog halvdelen af blodet fra dyrene og h&#230;ldte det i offersk&#229;lene. Den anden halvdel st&#230;nkede han p&#229; alteret. 7S&#229; tog han pagtsbogen og l&#230;ste den op for folket. Og folket gentog: &#8222;Vi lover at adlyde Herrens ord til punkt og prikke!&#8221;</div><div class="p"> 8Moses tog da blodet fra offersk&#229;lene og st&#230;nkede det ud over folket. &#8222;Det her er pagtsblodet,&#8221; sagde han. &#8222;Det blod besegler den pagt, som Herren har oprettet med jer ved at give jer alle disse instruktioner.&#8221;</div><div class="s1">Moses og Herrens herlighed p&#229; bjergets top</div><div class="m"> 9Derefter gik Moses, Aron, Nadab, Abihu og 70 af Israels ledere op p&#229; bjerget. 10Der s&#229; de Israels Gud, og under hans f&#248;dder var der noget, der lignede en bel&#230;gning af safirer, s&#229; klar som himlen. 11Men selv om folkets ledere s&#229; Gud, udryddede han dem ikke. De spiste og drak i Herrens n&#230;rv&#230;r.</div><div class="p"> 12Herren sagde til Moses: &#8222;Kom h&#248;jere op p&#229; bjerget, kom op til mig og vent. S&#229; vil jeg give dig de befalinger, jeg har nedskrevet p&#229; stentavler, og som du skal l&#230;re folket at adlyde.&#8221; 13S&#229; gik Moses sammen med sin medhj&#230;lper Josva h&#248;jere op ad Guds bjerg. 14Forinden havde han sagt til Israels ledere: &#8222;Bliv her og vent p&#229; os, til vi kommer tilbage. Hvis der opst&#229;r problemer, mens jeg er v&#230;k, kan I r&#229;df&#248;re jer med Aron og Hur, som er her sammen med jer.&#8221;</div><div class="p"> 15Da Moses og Josva var p&#229; vej op ad bjerget, s&#230;nkede en sky sig over bjergets top. 16Herrens herlighed hvilede over Sinaibjerget, og skyen d&#230;kkede det i seks dage. P&#229; den syvende dag kaldte Herren p&#229; Moses fra skyen. 17Og israelitterne ved bjergets fod s&#229; et fantastisk syn: Herrens herlighed lignede et flammehav p&#229; bjergets top. 18Moses gik nu alene endnu h&#248;jere op og forsvandt ind i skyen. Og han var p&#229; bjerget i 40 dage.#24,18 P&#229; hebraisk 40 dage og 40 n&#230;tter, hvilket svarer til 40 dage og 39 n&#230;tter eller 39 d&#248;gn p&#229; dansk.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Gamle Testamente – MosebøgerneUddrag

Skriften

Om denne plan