Gamle Testamente – Mosebøgerne

Gamle Testamente – Store Profeter

Gamle Testamente – Visdomsbøgerne

60 Dage Ny Testamente Rejse

Hellige Følelser - Bibelske Svar på Enhver Udfordring

Elisa: Et eventyr om absurd tro

Den Bedste Læseplan

Forandret: De Næste Skridt, for et Forandret Liv

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk2SA">
 <div class="chapter ch4" data-usfm="2SA.4">
 <div class="label">4</div><div class="s1">Mordet p&#229; Ishboshet</div><div class="m"> 1Da Ishboshet fik at vide, at Abner var blevet myrdet i Hebron, blev han rystet, og Nordrigets folk blev urolige. 2-3Ishboshet overgav derefter kommandoen over Nordrigets h&#230;r til de to br&#248;dre Ba&#700;ana og Rekab, der begge var anf&#248;rere for kongens udrykningsstyrker. Ba&#700;ana og Rekab var s&#248;nner af Rimmon, som boede i Be&#700;erot og var fra Benjamins stamme. Be&#700;erot var nemlig blevet indlemmet under Benjamin, efter at byens oprindelige indbyggere var flygtet til Gittajim, hvor de bor i landflygtighed den dag i dag.</div><div class="p"> 4(Jonatan havde en s&#248;n, der hed Mefiboshet. Han var kun fem &#229;r gammel, da der kom bud om, at Saul og Jonatan var blevet dr&#230;bt i slaget ved Jizre&#700;el. Mefiboshets plejemor greb ham straks og flygtede, men i skyndingen snublede hun og tabte ham, og han blev lam i benene.)</div><div class="p"> 5En dag, hvor det var meget varmt, ankom Ba&#700;ana og Rekab til kong Ishboshets hus, mens han l&#229; og sov til middag. 6D&#248;rvogtersken, som var ved at rense hvede, var ogs&#229; faldet i s&#248;vn,#4,6 Oversat efter den gr&#230;ske overs&#230;ttelse LXX (Septuaginta), da den masoretiske tekst, vi har adgang til, n&#230;ppe kan v&#230;re den oprindelige. s&#229; de slap uset forbi hende. 7De sneg sig ind i kongens sovev&#230;relse, slog ham ihjel og huggede hovedet af ham. S&#229; tog de hovedet med sig og vandrede hele natten ned gennem Jordandalen. 8Da de ankom til Hebron, overbragte de hovedet til David.</div><div class="p">&#8222;Se her er Ishboshets hoved!&#8221; sagde de. &#8222;Han var jo s&#248;n af Saul, som fors&#248;gte at sl&#229; dig ihjel. I dag har Herren givet dig h&#230;vn over Saul og hans familie!&#8221;</div><div class="p"> 9Men David svarede: &#8222;Jeg sv&#230;rger ved den levende Gud, som hidtil har reddet mig fra mine fjender, at jeg vil straffe jer for en s&#229;dan ud&#229;d. 10I Ziklag lod jeg den budbringer dr&#230;be, som troede, at jeg ville blive glad for at h&#248;re om Sauls d&#248;d! Det var den bel&#248;nning, han fik for sit budskab. 11Hvor meget strengere straf fortjener da ikke s&#229;dan et par forbrydere, der har myrdet en uskyldig mand, mens han l&#229; og sov hjemme i sin seng! I m&#229; b&#248;de med jeres liv!&#8221;</div><div class="p"> 12S&#229; befalede David sine m&#230;nd at sl&#229; Ba&#700;ana og Rekab ihjel. Da det var gjort, skar de h&#230;nder og f&#248;dder af dem og h&#230;ngte ligene op ved dammen i Hebron. Men Ishboshets hoved begravede de i Abners grav i Hebron.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk2SA">
 <div class="chapter ch5" data-usfm="2SA.5">
 <div class="label">5</div><div class="s1">David bliver konge over hele Israel</div><div class="m"> 1Derefter kom alle Nordrigets stammeledere til David i Hebron. &#8222;Vi tilh&#248;rer jo et og samme folk,&#8221; sagde de. 2&#8222;Og du har altid v&#230;ret vores leder i krig, selvom Saul var vores konge! Det er Herren selv, der har sagt, at du skal v&#230;re hyrde og leder for hele hans folk.&#8221; 3Derp&#229; sluttede alle Nordrigets ledere en venskabspagt med David for Herrens ansigt, og de salvede ham til konge over Nordriget.</div><div class="p"> 4(David var 30 &#229;r gammel, da han blev konge, og han regerede i 40 &#229;r. 5I de f&#248;rste syv et halvt &#229;r boede han i Hebron og regerede over Juda. I de n&#230;ste 33 &#229;r boede han i Jerusalem og regerede over b&#229;de Juda og Nordriget.)</div><div class="s1">David indtager Jerusalem</div><div class="m"> 6S&#229; snart David var blevet udr&#229;bt til konge over begge riger, rykkede han og hans m&#230;nd op imod Jerusalem for at bek&#230;mpe jebusitterne, som boede der.</div><div class="p">&#8222;Her kommer du aldrig ind!&#8221; sagde jebusitterne til David. &#8222;Om s&#229; vores vagtposter var b&#229;de blinde og lamme, ville det v&#230;re umuligt for dig!&#8221; 7-9Da David h&#248;rte deres overmodige ord, sagde han til sine m&#230;nd: &#8222;Tr&#230;ng ind i byen gennem vandtunnelen og g&#248;r det af med disse &#8218;lamme og blinde&#8217;, som er fjendtligt indstillet overfor os.&#8221; Derfor siger man, at &#8222;lamme og blinde f&#229;r ikke lov at komme ind i Guds Hus&#8221;. Det lykkedes p&#229; den m&#229;de David at indtage klippeborgen Zion, hvorefter han flyttede ind i den og &#230;ndrede dens navn til Davidsbyen. Og han udbyggede og bef&#230;stede byen yderligere, b&#229;de forsvarst&#229;rnet og de &#248;vrige bygninger.</div><div class="p"> 10I de f&#248;lgende &#229;r styrkede David sit konged&#248;mme, for Herren, den M&#230;gtige, var med ham.</div><div class="p"> 11Kong Hiram af Tyrus sendte kong David en masse cedertr&#230; som venskabsgave. Samtidig sendte han t&#248;mrere og stenhuggere, der skulle hj&#230;lpe med at bygge et flot palads til ham. 12Da forstod David, at Herren havde valgt ham til konge og styrket hans kongemagt for sit udvalgte folks skyld.</div><div class="s1">Davids s&#248;nner, f&#248;dt i Jerusalem</div><div class="m"> 13Efter at David var flyttet fra Hebron til Jerusalem, tog han flere koner og medhustruer, og han fik mange s&#248;nner og d&#248;tre. 14Her f&#248;lger navnene p&#229; de s&#248;nner, der blev f&#248;dt i Jerusalem: Shammua, Shobab, Natan, Salomon, 15Jibhar, Elishua, Nefeg, Jafia, 16Elishama, Eljada og Elifelet.</div><div class="s1">David besejrer filistrene</div><div class="m"> 17Da filistrene h&#248;rte, at David ogs&#229; var blevet kronet til konge over Nordriget, mobiliserede de deres styrker og tog af sted for at tage ham til fange. Men David fik meddelelse om det og tog ned til sin klippeborg. 18Filistrenes h&#230;r kom og slog lejr i Refaimdalen.</div><div class="p"> 19Da spurgte David Herren til r&#229;ds: &#8222;Skal jeg g&#229; ud og k&#230;mpe imod dem? Vil du give mig sejr over dem?&#8221;</div><div class="p">Herren svarede: &#8222;Ja, jeg vil udlevere dem til dig.&#8221;</div><div class="p"> 20Derefter rykkede David ud og besejrede dem. &#8222;Det var Herren, der gjorde det!&#8221; erkl&#230;rede han. &#8222;Herren br&#248;d gennem fjendens slagr&#230;kker som en flodb&#248;lge!&#8221; Derfor kaldte han stedet for Ba&#700;al-Peratzim.#5,20 Navnet betyder: &#8222;Herren bryder igennem&#8221;.</div><div class="p"> 21De flygtende filistre havde efterladt deres afgudsbilleder p&#229; slagmarken, og David konfiskerede dem.</div><div class="p"> 22Men filistrene kom tilbage og slog atter lejr i Refaimdalen. 23David r&#229;df&#248;rte sig igen med Herren, og svaret l&#248;d: &#8222;Undg&#229; et frontalt angreb! G&#229; bag om fjenden og sl&#229; til ud for baka-tr&#230;erne.#5,23 Det vides ikke, hvilke tr&#230;er der er tale om, m&#229;ske popler, asp eller morb&#230;r. 24S&#229; snart du h&#248;rer lyden af taktfaste skridt i toppen af tr&#230;erne, skal du g&#229; til angreb, for det betyder, at Herren selv er g&#229;et i forvejen for at tilintetg&#248;re fjendens h&#230;r.&#8221;</div><div class="p"> 25David gjorde, som Herren havde sagt, og hans h&#230;r huggede filistrene ned fra Gibeon og helt til Gezer.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk2SA">
 <div class="chapter ch6" data-usfm="2SA.6">
 <div class="label">6</div><div class="s1">David henter arken og f&#248;rer den til Jerusalem</div><div class="m"> 1Derefter udvalgte David 30.000 af Israels bedste krigere 2og gik i spidsen for dem til Ba&#700;ala#6,2 Et andet navn for Kirjat-Jearim, jf. 1.Kr&#248;n. 13,6. i Judas stammeomr&#229;de for at bringe den m&#230;gtige Herres ark hjem &#8211; han, der troner mellem keruberne. 3-4Arken, der i lang tid havde st&#229;et i Abinadabs hus p&#229; h&#248;jen, blev anbragt p&#229; en ny oksek&#230;rre, som blev styret af Abinadabs to s&#248;nner, Uzza og Ahjo. Uzza gik ved siden af arken og Ahjo foran. 5David og Israels &#248;vrige ledere dansede og sang af alle kr&#230;fter til Herrens &#230;re til musik fra lyrer, harper, tamburiner, kastagnetter og b&#230;kkener.</div><div class="p"> 6Men da de n&#229;ede til Nakons t&#230;rskeplads, snublede okserne, og Uzza rakte h&#229;nden ud for at st&#248;tte Guds ark. 7Da blev Herren vred og straffede Uzza, fordi han ikke viste &#230;refrygt for Guds ark, som ikke m&#229;tte r&#248;res, og han d&#248;de p&#229; stedet. 8David var opr&#248;rt over, at Herren havde straffet Uzza s&#229; h&#229;rdt. Derfor kaldte han stedet for &#8222;Peretz-Uzza&#8221;,#6,8 Navnet betyder: &#8222;Udfaldet mod Uzza&#8221;. hvilket det hedder den dag i dag.</div><div class="p"> 9Episoden gjorde, at David blev bange for Herren. &#8222;Hvordan t&#248;r jeg bringe Herrens ark hjem til mig?&#8221; sagde han. 10Derfor ombestemte han sig, og i stedet for at f&#248;re Herrens ark ind i Davidsbyen, lod han den indtil videre opbevare hos Obed-Edom fra Gat. 11Der stod den i tre m&#229;neder, og Herren velsignede Obed-Edom og hans familie.</div><div class="p"> 12Da David h&#248;rte, at Herrens ark havde bragt velsignelse til Obed-Edoms familie og ejendom, arrangerede han et festligt optog for at f&#248;re arken op til Davidsbyen. 13Da de, som bar Herrens ark, havde g&#229;et seks skridt, gjorde de holdt, mens der blev ofret en tyr og en fedekalv. 14David var begejstret og dansede uh&#230;mmet for Herren, if&#248;rt en hellig vest. 15S&#229;dan f&#248;rte David og israelitterne under jubelr&#229;b og trompetfanfarer Herrens ark op til Davidsbyen.</div><div class="p"> 16Men da processionen n&#229;ede ind til Davidsbyen, og Davids kone Mikal, Sauls datter, fra sit vindue s&#229; kong David hoppe rundt og danse for Herren, f&#248;lte hun foragt for ham.</div><div class="p"> 17Herrens ark blev anbragt i det telt, som David havde ladet indrette til den. Derefter ofrede han br&#230;ndofre og f&#230;llesskabsofre til Herren, 18og han velsignede folket i Herren den m&#230;gtiges navn. 19S&#229; gav han hver af de tilstedev&#230;rende, b&#229;de m&#230;nd og kvinder, en gave best&#229;ende af et br&#248;d, en klump dadler og en klump rosiner, og de gik alle hver til sit.</div><div class="p"> 20Da David vendte hjem for at velsigne sin familie, kom Mikal ham i m&#248;de og udbr&#248;d forarget: &#8222;Som Israels konge dog tog sig v&#230;rdigt ud i dag! Hvad skulle det g&#248;re godt for at danse halvn&#248;gen omkring for &#248;jnene af byens kvinder? Sikken t&#229;belig opf&#248;rsel!&#8221;</div><div class="p"> 21David svarede: &#8222;Jeg dansede for Herren, som udvalgte mig til konge i stedet for din far og hans sl&#230;gt, og som gjorde mig til leder for sit folk Israel. 22Og jeg vil blive ved med at danse til Guds &#230;re, ogs&#229; selvom det er ydmygende, og du foragter mig for det. Men de kvinder, du n&#230;vnte, respekterer mig faktisk for at vise min gl&#230;de!&#8221;</div><div class="p"> 23Mikal, Sauls datter, forblev barnl&#248;s hele sit liv.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bk2SA">
 <div class="chapter ch7" data-usfm="2SA.7">
 <div class="label">7</div><div class="s1">Guds pagtsl&#248;fte til David og hans sl&#230;gt</div><div class="m"> 1David var nu flyttet ind i sit kongelige palads, og Herren havde skaffet fred i landet, s&#229; israelitterne ikke l&#230;ngere l&#229; i konstant krig med nabofolkene. 2En dag sagde David til profeten Natan: &#8222;Her sidder jeg i mit smukke palads af cedertr&#230; &#8211; men Guds ark st&#229;r stadig i et telt!&#8221;</div><div class="p"> 3&#8222;G&#248;r du bare, hvad du har p&#229; hjerte,&#8221; svarede Natan, &#8222;for Herren er med dig.&#8221;</div><div class="p"> 4Men samme nat sagde Herren til Natan: 5&#8222;Sig til min tjener David, at han ikke skal bygge et hus til mig! 6Jeg har endnu aldrig haft et hus at bo i. Min bolig har v&#230;ret et telt lige siden den dag, jeg f&#248;rte israelitterne ud af Egypten, og jeg er flyttet med dem fra sted til sted. 7Har jeg nogen sinde beklaget mig over det til de ledere, jeg indsatte som hyrder for mit folk, Israel? Har jeg bedt nogen af dem om at bygge mig et fornemt hus af cedertr&#230;? 8Derfor skal du give David f&#248;lgende besked fra den m&#230;gtige Herre: &#8218;Jeg hentede dig fra gr&#230;sgangen, hvor du vogtede f&#229;r, og satte dig til at v&#230;re leder for mit folk. 9Overalt hvor du kom frem, var jeg med dig og tilintetgjorde dine fjender. Jeg vil g&#248;re dig lige s&#229; ber&#248;mt som de kendteste m&#230;nd i verden. 10-11Jeg har givet mit folk et sted at sl&#229; sig ned og bo uden frygt og uden at blive mishandlet af deres fjender, s&#229;dan som det skete f&#248;r i tiden, dengang jeg indsatte dommere til at lede mit folk. Jeg har skaffet dig fred for alle dine fjender. H&#248;r nu efter, hvad jeg siger: I stedet for at du bygger mig et hus, vil jeg &#8222;bygge&#8221; dig et kongehus. 12N&#229;r du engang er d&#248;d, skal en af dine efterkommere overtage tronen, og jeg vil g&#248;re hans konged&#248;mme st&#230;rkt. 13Han skal bygge mig et tempel, og jeg vil g&#248;re hans herred&#248;mme urokkeligt for evigt.#7,13 Det hebraiske udtryk &#8222;for evigt&#8221; betegner en ikke n&#230;rmere fastsat tidsperiode uden nogen klar afslutning. Det kan betyde noget vedvarende gennem alle kommende generationer i al fremtid, eller det kan betyde s&#229; l&#230;nge vedkommende lever, jf. 1.Sam. 1,22; 13,13; 20,23.42. 14Jeg vil v&#230;re hans far, og han skal v&#230;re min s&#248;n. N&#229;r han forsynder sig overfor mig, vil jeg sende andre folkeslag imod ham for at straffe ham, 15men jeg vil altid v&#230;re trofast over for ham. Jeg vil ikke rive kongemagten ud af hans h&#230;nder, som jeg gjorde med Saul for at overdrage magten til dig. 16Der vil altid st&#229; en konge fra din sl&#230;gt for mit ansigt. Ja, din sl&#230;gts herred&#248;mme vil vare til evig tid.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 17S&#229; gik Natan til David og fortalte ham alt, hvad Herren havde sagt. 18David gik da hen til det telt, hvor arken stod, og han satte sig i Herrens n&#230;rhed og bad: &#8222;Min Herre og min Gud, du har allerede gjort s&#229; meget for mig. 19Og nu giver du mig tilmed l&#248;fter, der g&#230;lder mine efterkommere langt ud i fremtiden! &#197;h, min Gud, m&#229;tte mennesker dog forst&#229;, hvad det her betyder.#7,19 Betydningen af den hebraiske tekst er omstridt. 20Hvad mere kan jeg sige? Du ved, at jeg &#248;nsker at tjene dig. 21Du har gjort dette for at stadf&#230;ste dit ord, og fordi du ville det. Det er store l&#248;fter, du har &#229;benbaret for din tjener. 22Herre, du er uendelig stor &#8211; der er ingen anden Gud end dig! Det ved vi s&#229; godt. 23Hvilket andet folk p&#229; den vide jord har du gjort s&#229; meget for som for Israel, dit eget folk? Du har befriet dit folk, s&#229; de kunne bringe &#230;re til dit navn. Du har udf&#248;rt m&#230;gtige undere ved at frelse dit folk fra slaveriet i Egypten og drive de andre folkeslag og deres guder bort foran dig. 24Du udvalgte Israels folk til at v&#230;re dit folk for evigt, og du blev Israels Gud.</div><div class="p"> 25-26Min Herre og Gud, gid det l&#248;fte, du har givet mig og min sl&#230;gt, m&#229; st&#229; fast for evigt. M&#229; dets opfyldelse bringe dig evig &#230;re, s&#229; folk erkender, at Israels Gud er den m&#230;gtige Gud. M&#229; din tjener Davids sl&#230;gt altid tjene dig. 27M&#230;gtige Herre, Israels Gud, du har sagt, at du vil bygge mig et kongehus. Det er derfor, jeg drister mig til at komme med f&#248;lgende b&#248;n til dig. 28Min Herre og min Gud, dine ord kan man altid regne med, og du har givet mig gode l&#248;fter for fremtiden. 29Velsign min sl&#230;gt, s&#229; den altid m&#229; best&#229; for dit ansigt. Min Herre og min Gud, det er dit l&#248;fte, og n&#229;r du velsigner min sl&#230;gt, vil den altid v&#230;re velsignet!&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

Gamle Testamente – HistoriebøgerneUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner