Den Bedste Læseplan

Forandret: De Næste Skridt, for et Forandret Liv

Sjæls afgiftning

Hellige Følelser - Bibelske Svar på Enhver Udfordring

Et Lyn af Glæde

Daglige Andagter med Greg Laurie

At tro på at Gud er god lige meget hvad

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch27" data-usfm="ACT.27">
 <div class="label">27</div><div class="s1">Skibbrud under sejladsen til Rom</div><div class="m"> 1Det var nu afgjort, at vi skulle sejle til Italien, og derfor blev Paulus sammen med en del andre fanger sat under opsyn af en officer ved navn Julius fra den kejserlige h&#230;rafdeling. 2Vi gik om bord i et skib, der var p&#229; vej hjem til Adramyttion og p&#229; turen skulle anl&#248;be havne langs Lilleasiens kyst. Aristark fra Thessaloniki var ogs&#229; med os.</div><div class="p"> 3Efter en dags sejlads gjorde vi et kort ophold i Sidon. Julius var meget venlig over for Paulus og lod ham g&#229; i land, s&#229; han kunne bes&#248;ge sine venner og nyde godt af deres g&#230;stfrihed. 4Da vi skulle sejle videre mod vest, havde vi modvind, og derfor drejede vi i stedet mod nord og sejlede i l&#230; af Cypern. 5Vi passerede efterh&#229;nden provinserne Kilikien og Pamfylien og lagde ind til byen Myra i Lykien.</div><div class="p"> 6D&#233;r fandt officeren et egyptisk skib med hjemsted i Alexandria. Eftersom det skulle til Italien, blev vi alle overf&#248;rt til det skib, og vi sejlede af sted. 7-8I flere dage gik det kun langsomt fremad, da vi havde stiv modvind, og med meget besv&#230;r n&#229;ede vi p&#229; h&#248;jde med Knidos. Her blev vestenvinden os for st&#230;rk, s&#229; vi drejede mod syd for at komme i l&#230; af Kreta. Da vi havde passeret Kap Salmone p&#229; &#248;ens &#248;stlige spids, sejlede vi med stort besv&#230;r vestp&#229; langs kysten og kom endelig til &#8222;Gode Havne&#8221; i n&#230;rheden af byen Las&#230;a. 9P&#229; grund af den megen modvind havde vi spildt en masse tid. Det var allerede tiden for efter&#229;rsstormene,#27,9 Teksten siger: &#8222;Fastedagen var allerede overst&#229;et&#8221;. Der henvises til den store j&#248;diske fastedag, Yom Kippur, som falder sidst i september eller f&#248;rst i oktober, afh&#230;ngig af m&#229;nens cyklus. og en lang s&#248;rejse over &#229;bent hav ville v&#230;re yderst risikabel. Paulus advarede b&#229;de kaptajnen, styrmanden og Julius. 10&#8222;Mine herrer,&#8221; sagde han, &#8222;jeg forudser vanskeligheder. Hvis vi forts&#230;tter rejsen nu, vil det f&#248;re til skibbrud med tab af b&#229;de skibet og lasten. Ja, ogs&#229; menneskeliv vil g&#229; tabt.&#8221; 11Men Julius foretrak at lytte til styrmanden og kaptajnen frem for Paulus. 12Og da den lille havn, vi var i, var uegnet til overvintring, holdt et flertal af bes&#230;tningen p&#229;, at de skulle sejle videre langs kysten til F&#248;niks, der var en havneby p&#229; Kreta, som havde indsejling fra sydvest og kunne yde beskyttelse mod storme fra nordvest.#27,12 Teksten er uklar. Mere ordret: &#8222;med udsigt til sydvest og mod nordvestenvinden&#8221;. Havnen ligger i bunden af en smal fjord i en st&#248;rre bugt med indsejling fra syd og sydvest. D&#233;r kunne de s&#229; afvente, at det blev for&#229;r.</div><div class="p"> 13Da der var en let vind fra syd, s&#229; det ud til, at de kunne gennemf&#248;re deres plan. De lettede derfor anker og sejlede langs kysten. 14Men inden l&#230;nge slog vejret pludselig om, og der kom en orkan af den slags, som er kendt under navnet &#8222;Nord&#248;storkanen&#8221;. 15Der var ikke andet at g&#248;re end at lade skibet drive for vinden og blive f&#248;rt til havs. 16En kort tid l&#229; vi i l&#230; bag en lille &#248;, som hedder Kauda, hvor det med n&#248;d og n&#230;ppe lykkedes os at f&#229; skibsjollen hevet indenbords. 17Derefter surrede mandskabet tov rundt om skibet og under k&#248;len for at styrke skroget. Da de var bange for at blive bl&#230;st helt ned til den nordafrikanske kyst, hvor skibet ville g&#229; p&#229; grund p&#229; sandbankerne, firede de drivankeret ned.#27,17 Teksten er usikker og kan m&#229;ske overs&#230;ttes: &#8222;tog de sejlene ned&#8221;. P&#229; den m&#229;de drev skibet af sted for vinden. 18N&#230;ste dag var stormen lige voldsom, og bes&#230;tningen begyndte at kaste skibets last over bord. 19Dagen efter kastede de ogs&#229; st&#248;rstedelen af sejlene og skibsgrejet over bord.</div><div class="p"> 20Den frygtelige storm rasede med uformindsket styrke i flere d&#248;gn. Vi s&#229; hverken sol eller stjerner, og der var ikke l&#230;ngere noget h&#229;b om redning. 21Ingen havde lyst til at tage f&#248;de til sig, men s&#229; kaldte Paulus bes&#230;tningen sammen og sagde: &#8222;Folkens! I burde have lyttet til mig og aldrig have sejlet ud fra &#8218;Gode Havne&#8217;. S&#229; havde I sparet os for de tab, vi allerede har lidt. 22Men nu beder jeg jer om at fatte nyt mod, for selv om skibet ikke kan reddes, vil ingen komme til at miste livet. 23I nat kom der en engel til mig fra den Gud, som jeg tilh&#248;rer og tjener, og han sagde: 24&#8218;V&#230;r ikke bange, Paulus! Det er Guds plan, at du skal st&#229; foran den kejserlige domstol, og Gud vil ogs&#229; n&#229;digt redde alle dem, der er i skibet sammen med dig.&#8217; 25Da jeg er overbevist om, at det vil ske, som Gud har sagt til mig, skal I v&#230;re ved godt mod. 26Men vi kommer til at strande p&#229; en &#248;.&#8221;</div><div class="p"> 27Efter at vi i 14 dage havde drevet om i Middelhavet, fik s&#248;m&#230;ndene midt om natten en formodning om, at der m&#229;tte v&#230;re land forude. 28De loddede dybden og m&#229;lte 20 favne#27,28 En favn er ca. 1,80 meter, den l&#230;ngde, man kan favne med udstrakte arme. vand. Lidt efter loddede de igen og m&#229;lte 15 favne. 29Det bet&#248;d, at vi meget snart ville n&#229; land, og da s&#248;folkene var bange for, at der var klipper og sk&#230;r langs kysten, kastede de fire ankre ud fra agterstavnen og bad til, at det snart ville blive lyst. 30Bes&#230;tningsmedlemmerne lagde planer om at r&#248;mme skibet. De firede jollen i s&#248;en, idet de lod som om, de ville l&#230;gge ankre ud fra forstavnen. 31Men Paulus sagde til den romerske officer og soldaterne: &#8222;Hvis ikke de s&#248;m&#230;nd bliver om bord, kan I ikke blive reddet.&#8221; 32S&#229; kappede soldaterne tovene til jollen og lod den drive bort.</div><div class="p"> 33Da det f&#248;rste dagslys kunne skimtes, opfordrede Paulus alle til at spise noget. &#8222;I har ikke spist i 14 dage,&#8221; sagde han. 34&#8222;I skal s&#248;rge for at f&#229; noget mad, for det vil hj&#230;lpe jer til at blive reddet. Ingen af jer vil miste s&#229; meget som et hovedh&#229;r.&#8221; 35S&#229; tog han selv et br&#248;d, takkede Gud for &#248;jnene af dem alle, br&#230;kkede det i stykker og begyndte at spise. 36Alle de andre fik nyt mod og gav sig til at spise. 37Vi var 276 mennesker om bord. 38Da alle var blevet m&#230;tte, smed bes&#230;tningen alt kornet over bord, for at skibet ikke skulle stikke s&#229; dybt.</div><div class="p"> 39Da det blev lyst, kunne de se land, men ingen genkendte det. De s&#229;, at der var en strandbred ved en bugt, og derfor besluttede de at lade skibet l&#248;be p&#229; grund der. 40De kappede ankrene og l&#248;snede roret, som havde v&#230;ret surret fast med reb, hejste forsejlet og styrede skibet ind mod strandbredden. 41De kom til et sted, hvor to havstr&#248;mme m&#248;dtes, og d&#233;r satte de skibet p&#229; grund p&#229; en sandbanke. Forstavnen satte sig godt fast og blev st&#229;ende urokkelig, mens agterskibet efterh&#229;nden blev sl&#229;et i stykker af den voldsomme br&#230;nding. 42Soldaterne ville sl&#229; fangerne ihjel, for at ingen af dem skulle sv&#248;mme i land og flygte. 43Men den romerske officer ville redde Paulus og forhindrede dem i at g&#248;re det. Han gav ordre til, at alle, der kunne sv&#248;mme, skulle springe over bord f&#248;rst, 44og at de &#248;vrige skulle pr&#248;ve at n&#229; ind til land ved at klamre sig til planker eller vragrester fra skibet. Alle blev p&#229; den m&#229;de reddet i land i god behold.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch28" data-usfm="ACT.28">
 <div class="label">28</div><div class="s1">Opholdet p&#229; Malta</div><div class="m"> 1Da alle var bj&#230;rget op p&#229; stranden, fik vi at vide, at &#248;en hed Malta. 2De indf&#248;dte p&#229; &#248;en var meget venlige og viste os en us&#230;dvanlig omsorg. De t&#230;ndte et b&#229;l p&#229; stranden, og vi samlede os om ilden, for det var begyndt at regne, og det var meget koldt. 3Paulus samlede en bunke kvas, men da han lagde den p&#229; b&#229;let, kr&#248;b en giftslange frem p&#229; grund af varmen og bed sig fast i hans h&#229;nd. 4Da de indf&#248;dte s&#229; slangen h&#230;nge fast i h&#229;nden, sagde de til hinanden: &#8222;Den mand er sikkert en morder. Selv om han slap godt fra havet, tillader retf&#230;rdighedens gudinde ikke, at han f&#229;r lov at leve.&#8221; 5Men Paulus rystede slangen af over ilden og s&#229; ikke ud til at have lidt nogen overlast. 6De indf&#248;dte betragtede ham afventende. De regnede med, at han ret hurtigt ville svulme op eller falde d&#248;d om. Da de havde iagttaget ham et stykke tid, og der stadig ikke var sket noget, &#230;ndrede de holdning og mente nu, at han m&#229;tte v&#230;re en gud.</div><div class="p"> 7I n&#230;rheden af det sted, hvor vi var drevet i land, l&#229; en landejendom, som tilh&#248;rte &#248;ens fornemmeste mand, Publius. Han tog venligt imod os og bev&#230;rtede os i tre dage. 8Nu var det s&#229;dan, at Publius&#700; far l&#229; syg med feberanfald og dysenteri. Paulus gik ind til ham, lagde h&#230;nderne p&#229; ham og bad for ham. Og han blev straks helbredt. 9Derefter kom resten af de syge p&#229; &#248;en og blev helbredt. 10Folk for&#230;rede os mange gaver, og da vi skulle sejle videre, bragte de os alt muligt, som vi kunne f&#229; brug for p&#229; rejsen.</div><div class="s1">Fra Malta til Rom</div><div class="m"> 11F&#248;rst da der var g&#229;et tre m&#229;neder efter skibbruddet, kunne vi komme videre. Det blev med et skib fra Alexandria, der havde tvillingeguderne Castor og Pollux som galionsfigur. Det havde ligget i vinterhavn p&#229; &#248;en. 12F&#248;rst anl&#248;b vi Syrakus p&#229; Sicilien, hvor vi blev i tre dage. 13Derefter kastede vi los og ankom til Regium p&#229; Italiens sydspids, og da der dagen efter bl&#230;ste en god s&#248;ndenvind, ankom vi allerede den f&#248;lgende dag til Roms havneby, Puteoli, og gik fra borde. 14S&#229;dan endte den lange s&#248;rejse til Rom. I Puteoli fandt vi frem til nogle kristne, og de indb&#248;d os til at blive der en uges tid.</div><div class="p"> 15I Rom havde de kristne h&#248;rt, at vi var p&#229; vej, og de kom ud for at tage imod os. Nogle m&#248;dte vi ved Forum p&#229; Via Appia, og andre m&#248;dte vi ved &#8222;De tre Kroer&#8221;. Da Paulus s&#229; dem, takkede han Gud og fik nyt mod.</div><div class="s1">Paulus i Rom</div><div class="m"> 16Da vi ankom til Rom, fik Paulus lov til at bo for sig selv sammen med den soldat, som skulle bevogte ham. 17Et par dage efter sin ankomst sendte han bud til byens j&#248;diske ledere og indb&#248;d dem til at komme og bes&#248;ge ham. Da de var kommet, sagde han til dem: &#8222;Mine &#230;rede landsm&#230;nd! Jeg blev p&#229;grebet af j&#248;derne i Jerusalem og overgivet til de romerske myndigheder, selv om jeg hverken har gjort noget forkert imod vores folk eller imod de skikke, vi har fra forf&#230;drene. 18Romerne stillede mig for retten, hvorefter de ville l&#248;slade mig, fordi de ikke kunne finde noget grundlag for den d&#248;dsdom, som j&#248;derne kr&#230;vede. 19Men da j&#248;derne protesterede mod den afg&#248;relse, blev jeg tvunget til at appellere min sag til kejseren, selv om jeg ikke har noget at anklage mit eget folk for. 20Det er derfor, jeg har bedt jer komme her i dag. Jeg vil gerne fort&#230;lle jer, at jeg b&#230;rer de her l&#230;nker p&#229; grund af min tro p&#229; ham, som Israels folk har ventet og h&#229;bet p&#229; s&#229; l&#230;nge.&#8221; 21De svarede: &#8222;Vi har ikke modtaget noget brev fra Jud&#230;a om den sag, og der er heller ikke kommet nogle ledere derfra med en rapport om, at du skulle have gjort noget forkert. 22Men vi vil gerne h&#248;re din mening om den sekt, som vi har h&#248;rt, at mange taler imod.&#8221;</div><div class="p"> 23De aftalte et tidspunkt for et m&#248;de, og p&#229; den fastsatte dag kom et st&#248;rre antal mennesker til det sted, hvor Paulus boede. Han underviste dem grundigt om Guds rige og s&#248;gte ud fra Toraen og de profetiske b&#248;ger at overbevise dem om, at Jesus er Messias. Han begyndte undervisningen om morgenen og fortsatte lige til aften.</div><div class="p"> 24Nogle lod sig overbevise af Paulus&#700; ord, men andre ville ikke tro det. 25Da de tog derfra, diskuterede de indbyrdes frem og tilbage. Paulus havde sluttet med at sige: &#8222;Hellig&#229;nden havde ret, da han gennem profeten Esajas sagde til jeres forf&#230;dre:</div><div class="q1"> 26Sig til dette folk:</div><div class="q1">&#8218;I h&#248;rer, men forst&#229;r dog intet.</div><div class="q2">I ser, men fatter dog intet.&#8217;</div><div class="q1"> 27For dette folk g&#229;r rundt med lukkede &#248;jne,</div><div class="q2">s&#229; de intet ser.</div><div class="q1">De har &#248;rerne tilstoppede,</div><div class="q2">s&#229; de intet h&#248;rer.</div><div class="q1">Deres hjerter er tillukkede,</div><div class="q2">s&#229; de ikke f&#248;ler anger eller skyld.</div><div class="q1">Derfor kommer de ikke til mig,</div><div class="q2">s&#229; jeg kan helbrede dem.#28,27 Es. 6,9&#8209;10 citeret efter Septuaginta. Den hebraiske kiasme er omstillet til parallelisme for at klarg&#248;re meningen p&#229; dansk.</div><div class="p"> 28Derfor kan jeg fort&#230;lle jer, at n&#229;r I ikke vil h&#248;re, bliver budskabet om Guds frelse bragt ud til de ikke-j&#248;diske folkeslag &#8211; og de vil h&#248;re efter!&#8221;#28,28 Nogle h&#229;ndskrifter har et vers 29: &#8222;Da han havde sagt dette, gik j&#248;derne deres vej under voldsomt indbyrdes sk&#230;nderi.&#8221;</div><div class="p"> 30De n&#230;ste to &#229;r boede Paulus nu i det hus, han havde lejet, og han tog imod alle, som bes&#248;gte ham. 31Han fortsatte med at forkynde om Guds rige, og han underviste frimodigt om Herren Jesus Kristus, uden at nogen fors&#248;gte at hindre ham i det.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkHEB">
 <div class="chapter ch11" data-usfm="HEB.11">
 <div class="label">11</div><div class="s1">Trosheltene</div><div class="m"> 1Hvad er tro? Tro er grundlaget for vores h&#229;b, en overbevisning om ting, der ikke kan ses.#11,1 Kan ogs&#229; overs&#230;ttes: &#8222;Troen g&#248;r det, som ikke kan ses, til en synlig realitet.&#8221; Der er muligvis tale om, at en usynlig, &#229;ndelig virkelighed bliver synlig ved troen. P&#229; den m&#229;de f&#229;r den usynlige tro konsekvenser i den synlige, fysiske verden som i vers 3 og 7 samt flere andre steder i kapitlet. 2Vi har jo mange vidnesbyrd om den tro, vores forf&#230;dre havde.</div><div class="p"> 3Det er ved tro, vi forst&#229;r, at universet blev til p&#229; Guds befaling. Den synlige verden blev skabt ud fra den usynlige verden.</div><div class="p"> 4Abel troede Gud. Derfor var han i stand til at bringe et offer, der var bedre end Kains. Gud accepterede Abels gave og viste dermed, at Abel havde et ret forhold til Gud. Abel selv er d&#248;d, men hans tro er et vidnesbyrd for os endnu den dag i dag.</div><div class="p"> 5Enok troede Gud. Derfor blev han taget op til Himlen, s&#229; han undgik at d&#248;. Ingen kunne finde ham, for Gud havde taget ham til sig. Men inden da havde han f&#229;et det vidnesbyrd, at Gud gl&#230;dede sig over ham.#11,5 1.Mos. 5,24 (LXX). 6Gud kan kun gl&#230;de sig over dem, der har tro, for de, der henvender sig til Gud, m&#229; n&#248;dvendigvis tro, at han er til, og at han bel&#248;nner dem, der s&#248;ger ham.</div><div class="p"> 7Noa troede Gud. Da Gud advarede ham om syndfloden, der skulle komme, troede han p&#229; det, selvom der ikke var nogen tegn p&#229;, at der ville komme en oversv&#248;mmelse. Han adl&#248;d Gud, og i &#230;refrygt for ham byggede han en ark for at redde sin familie. P&#229; den m&#229;de forkyndte Noa dommen over den onde verden, og selv blev han p&#229; grund af sin tro accepteret af Gud.</div><div class="p"> 8Abraham troede Gud. Da Gud bad ham om at forlade sit hjem og f&#230;dreland og rejse bort til et andet land, som Gud ville give ham og hans efterkommere i arv og eje, tog han af sted uden at vide, hvor han kom hen. 9Han slog sine telte op i et land, som tilh&#248;rte andre, og i tillid til Gud vandrede han fra sted til sted i det land, han var blevet lovet. Det samme gjorde Isak og Jakob, der jo fik det samme l&#248;fte. 10Abraham s&#229; nemlig frem til at bo i byen med de evige grundvolde, som Gud selv er b&#229;de arkitekt og bygmester for.</div><div class="p"> 11Sara troede Gud. Derfor kunne hun blive stammor til et helt folk til trods for, at hun var for gammel til at f&#229; b&#248;rn. Hun troede p&#229;, at Gud, der havde givet l&#248;fte om en s&#248;n, var til at stole p&#229;. 12S&#229;ledes blev Abraham stamfar til et helt folk. Selvom han gik p&#229; gravens rand, blev han ene mand stamfar til et folk s&#229; talrigt, at det er lige s&#229; umuligt at t&#230;lle som himlens stjerner og sandet ved havets bred.</div><div class="p"> 13Abraham og Sara, Isak og Jakob d&#248;de alle i tro uden at se l&#248;ftet blive opfyldt. Men de skimtede det forude og hilste det velkommen, og de sagde helt klart, at de var som udl&#230;ndinge p&#229; midlertidigt ophold p&#229; denne jord. 14De, der taler s&#229;dan, giver udtryk for, at de er p&#229; udkig efter et hjemland. 15Hvis de havde t&#230;nkt p&#229; det land, de oprindeligt kom fra, kunne de have vendt tilbage dertil. 16Men de l&#230;ngtes efter noget endnu bedre, nemlig det himmelske hjemland. Derfor skammer Gud sig ikke ved at blive kaldt deres Gud, og han har en evig by parat til dem.</div><div class="p"> 17-18Da Gud satte Abraham p&#229; pr&#248;ve, holdt Abraham fast p&#229; sin tro og var parat til at ofre sin s&#248;n Isak p&#229; alteret, ogs&#229; selvom det var hans eneste s&#248;n, og Gud havde lovet ham: &#8222;Det er gennem Isak, din sl&#230;gt skal opbygges.&#8221;#11,17&#8209;18 1.Mos. 21,12. 19Abraham regnede nemlig med, at Gud kunne oprejse Isak fra de d&#248;de, hvis det skulle v&#230;re. Han fik ham jo ogs&#229; tilbage i live som et billede p&#229; Jesu opstandelse fra de d&#248;de.</div><div class="p"> 20Isak troede Gud. Derfor kunne han velsigne sine to s&#248;nner Jakob og Esau med fremtiden for &#248;je.</div><div class="p"> 21Jakob troede Gud. Lige f&#248;r han d&#248;de, velsignede han Josefs s&#248;nner i tro og b&#248;jede hovedet over sin stav i tilbedelse.#11,21 1.Mos. 47,31 (LXX).</div><div class="p"> 22Josef troede Gud. Inden sin d&#248;d talte han om, at Gud en dag ville f&#248;re Israels folk ud af Egypten, og han fik dem til at love, at de ville tage hans jordiske rester med sig til det land, Gud havde lovet at give dem.</div><div class="p"> 23Moses&#700; for&#230;ldre troede Gud, og de skjulte ham i tre m&#229;neder efter f&#248;dslen. De s&#229;, at han var en dejlig dreng, og de var ikke bange for at trodse kongens ordre.</div><div class="p"> 24Moses troede Gud, da han som voksen gav afkald p&#229; sin position som s&#248;n af Faraos datter. 25-26I stedet for at nyde en kortvarig forn&#248;jelse uden for Guds vilje foretrak han at dele k&#229;r med Guds folk. Frem for at eje alle Egyptens skatte foretrak han at blive mishandlet &#8211; ligesom Kristus blev det &#8211; for han s&#229; frem til sin bel&#248;nning.</div><div class="p"> 27Moses forlod Egypten i tro til Gud og uden at frygte kongens vrede. Han holdt ud, fordi han hele tiden holdt den Usynlige for &#248;je. 28I tro indf&#248;rte han den f&#248;rste p&#229;ske med blodet p&#229; d&#248;rstolperne, for at d&#248;dsenglen ikke skulle g&#229; ind i israelitternes hjem og dr&#230;be den f&#248;rstef&#248;dte s&#248;n i hver familie.</div><div class="p"> 29Israelitterne viste tro til Gud, da de gik gennem Det R&#248;de Hav som over t&#248;rt land. Men egypterne, som fulgte bagefter, druknede alle sammen.</div><div class="p"> 30Israelitterne viste tro til Gud, da de p&#229; hans befaling vandrede rundt om Jeriko i syv dage, s&#229; byens mure faldt.</div><div class="p"> 31Ved at hj&#230;lpe de israelitiske spioner viste den prostituerede Rahab, at hun troede p&#229; Gud. Derfor blev hun ikke dr&#230;bt sammen med dem, der var ulydige.</div><div class="p"> 32Beh&#248;ver jeg sige mere? Det ville tage for lang tid at fort&#230;lle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David, Samuel og alle profeterne. 33Ved deres tro besejrede s&#229;danne helte fjendtlige folkeslag, regerede med retf&#230;rdighed og s&#229; Guds l&#248;fter blive opfyldt. De lukkede l&#248;vers gab 34og overlevede br&#230;ndende flammer. De undslap overlegne h&#230;re, fik ny kraft efter udmattelse, ny styrke i krig og slog fjendeh&#230;re p&#229; flugt.</div><div class="p"> 35Nogle kvinder havde tro til at f&#229; deres k&#230;re oprejst fra de d&#248;de. Nogle mennesker blev tortureret til d&#248;de, fordi de ikke ville forn&#230;gte deres tro. De ville hellere se frem til den kommende genopstandelse. 36Andre blev h&#229;rdt pr&#248;vet med h&#229;n og piskeslag, eller de blev kastet i f&#230;ngsel og lagt i l&#230;nker. 37Nogle blev stenet, sk&#229;ret midt over eller henrettet med sv&#230;rd. Andre gik sultende rundt, kl&#230;dt i f&#229;re- eller gedeskind, forfulgte og mishandlede. 38De var for gode til denne verden. De m&#229;tte flygte gennem &#248;rkener og over bjerge og skjule sig i bjerghuler eller huller i jorden.</div><div class="p"> 39Alle dem, der her er omtalt, fik et godt vidnesbyrd for deres tro, men opn&#229;ede ikke at se Guds l&#248;fte opfyldt, 40for Gud havde en st&#248;rre plan om, at de ikke skulle n&#229; m&#229;let, f&#248;r vi fik chancen for at komme med.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkHEB">
 <div class="chapter ch12" data-usfm="HEB.12">
 <div class="label">12</div><div class="s1">Det kr&#230;ver udholdenhed at n&#229; m&#229;let</div><div class="m"> 1Lad da ogs&#229; os med udholdenhed gennemf&#248;re det l&#248;b, som ligger foran os, inspireret af den m&#230;ngde af troshelte, som allerede har fuldf&#248;rt l&#248;bet. Lad os kaste alt det bort, som tynger os, og synden, som s&#229; let griber fat i os og f&#229;r os til at snuble. 2Lad os rette blikket fremad mod Jesus, som startede os p&#229; troens vandring og ogs&#229; vil f&#248;re os til m&#229;let. Ved at se frem til den gl&#230;de, der ventede ham, kunne han udholde skammen og d&#248;den p&#229; korset, og nu sidder han p&#229; tronen ved Guds h&#248;jre h&#229;nd. 3T&#230;nk p&#229; al den modstand fra syndige mennesker, som Jesus m&#229;tte k&#230;mpe imod &#8211; s&#229; vil I ogs&#229; kunne holde ud uden at miste h&#229;bet eller tabe modet. 4I jeres kamp mod synden er I jo endnu ikke n&#229;et dertil, hvor I har mistet livet.</div><div class="s1">Gud opdrager sine b&#248;rn</div><div class="m"> 5Husk p&#229; den formaning, hvor Skriften omtaler jer som Guds b&#248;rn:</div><div class="q1">&#8222;Mit barn, strit ikke imod, n&#229;r Herren opdrager p&#229; dig,</div><div class="q2">tab ikke modet, n&#229;r han s&#230;tter dig i rette.</div><div class="q1"> 6Det er jo dem, han elsker, han opdrager p&#229;.</div><div class="q2">Han irettes&#230;tter dem, han regner som sine b&#248;rn.&#8221;#12,5&#8209;6 Ordsp. 3,11&#8209;12 (LXX).</div><div class="p"> 7Hold ud, n&#229;r I s&#230;ttes i rette, for det gavner jer. Gud behandler jer som en far, der opdrager sine b&#248;rn. Kan man forestille sig et barn, der aldrig bliver irettesat? 8Hvis I ingen opdragelse f&#229;r, s&#229; betyder det, at I slet ikke er hans b&#248;rn. 9Vi har alle haft jordiske f&#230;dre som irettesatte os, og vi havde respekt for dem. Hvor meget mere skal vi s&#229; ikke underordne os vores &#229;ndelige Far og f&#229; livet fra ham i eje? 10Vores jordiske f&#230;dre har opdraget os i en kort &#229;rr&#230;kke efter bedste evne, men Guds opdragelse er altid til bedste for os, og den sigter p&#229;, at vi f&#229;r del i hans hellighed. 11Enhver irettes&#230;ttelse er smertefuld, mens den st&#229;r p&#229;, og bringer ikke umiddelbart gl&#230;de. Men p&#229; langt sigt bliver de, der tager ved l&#230;re af irettes&#230;ttelsen, i stand til at g&#248;re det rigtige og leve med fred i hjertet.</div><div class="s1">Hellighed er n&#248;dvendig for at f&#229; del i Guds velsignelse</div><div class="m"> 12Se nu at f&#229; gang i de slappe h&#230;nder og de stive kn&#230;! 13F&#248;lg den lige vej fremad, s&#229; jeres stive led ikke forvrides, men f&#229;r ny smidighed. 14Str&#230;b efter at holde fred med alle og at leve et helligt liv. Uden hellighed f&#229;r ingen Herren at se. 15S&#248;rg for, at ingen glider v&#230;k fra Guds n&#229;de. Lad ingen bitterhed f&#229; lov at spire frem i jer og sprede sin gift, s&#229; mange bliver smittet af den. 16Pas p&#229;, at ingen af jer er utro#12,16 Det gr&#230;ske ord betyder normalt en seksuelt umoralsk person, som er utugtig eller utro mod sin &#230;gtef&#230;lle, men her t&#230;nkes der muligvis p&#229; &#229;ndelig utroskab imod Gud. eller ringeagter Gud, som Esau gjorde, da han solgte sin arveret for et eneste m&#229;ltid mad. 17I ved jo godt, at da han bagefter med t&#229;rer b&#248;nfaldt sin far om alligevel at f&#229; del i velsignelsen, blev han afvist. Det var for sent at f&#229; det lavet om.</div><div class="s1">Det konkrete Sinaibjerg og det &#229;ndelige Zions bjerg</div><div class="m"> 18I st&#229;r jo ikke som Israels folk ved et konkret bjerg med flammende ild, m&#248;rke, sorte skyer og et voldsomt uvejr.#12,18 2.Mos. 19,17&#8209;19; 5.Mos. 4,11; 5,22. 19Dengang folket h&#248;rte lyden fra v&#230;dderhornet og den v&#230;ldige r&#248;st, blev de s&#229; bange, at de bad sig fri for at h&#248;re Gud tale til dem.#12,19 2.Mos. 20,18&#8209;20. Det gr&#230;ske ord salpinks (traditionelt oversat med basun) bruges b&#229;de om en trompet og om det israelitiske v&#230;dderhorn, som kaldes shofar og minder om en lur. 20De kunne ikke klare, at Gud havde sagt, at selv et dyr, der r&#248;rte ved bjerget, skulle stenes.#12,20 Jf. 2.Mos. 19,12&#8209;13. 21Guds hellighed var s&#229; frygtindgydende, at selv Moses udbr&#248;d: &#8222;Jeg ryster af angst.&#8221;#12,21 5.Mos. 9,19.</div><div class="p"> 22Nej, I st&#229;r ved &#8222;Zions bjerg&#8221;, den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, hvor tusinder af engle er samlet til fest. 23I st&#229;r overfor Guds menighed af arveberettigede b&#248;rn, indskrevet som borgere i Himlen. I st&#229;r over for den Gud, som vil d&#248;mme alle mennesker, og over for vores retsindige forf&#230;dres &#229;nder, som er n&#229;et frem til m&#229;let. 24Ja, I st&#229;r over for Jesus selv, som indstiftede den nye pagt, over for Jesu blod, der har et bedre budskab om renselse og tilgivelse end Abels blod, som r&#229;bte p&#229; h&#230;vn.</div><div class="p"> 25Pas p&#229;, at I ikke beder jer fri for at h&#248;re, hvad Gud taler til jer. For n&#229;r Israels folk blev straffet, fordi de n&#230;gtede at adlyde, da Gud talte sit advarende ord til dem p&#229; jorden, hvor meget mere skal vi da ikke blive straffet, hvis vi vender os bort fra Gud, n&#229;r han taler fra Himlen. 26Da han talte fra Sinaibjerget, rystede jorden ved hans stemme, men nu har han givet et andet l&#248;fte: &#8222;&#201;n gang mere vil jeg ryste ikke kun jorden, men ogs&#229; himlen.&#8221;#12,26 En hentydning til Hag. 2,6 (LXX). 27Udtrykket &#8222;&#233;n gang mere&#8221; betyder, at alt det, der h&#248;rer den skabte verden til, vil blive fjernet ved den sidste rystelse. Kun det, der st&#229;r urokkeligt fast, vil best&#229;.</div><div class="p"> 28Da vi tilh&#248;rer Guds rige, som st&#229;r urokkeligt fast, s&#229; lad os tjene Gud med taknemmelighed og p&#229; en m&#229;de, der gl&#230;der ham, med &#230;refrygt og dyb respekt. 29For vores Gud er som en fort&#230;rende ild, n&#229;r han straffer de ugudelige.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkHEB">
 <div class="chapter ch13" data-usfm="HEB.13">
 <div class="label">13</div><div class="s1">Afsluttende formaninger og hilsener</div><div class="m"> 1Hold fast ved den indbyrdes k&#230;rlighed. 2Fors&#248;m ikke at byde de fremmede velkommen hos jer, for derved har nogle haft engle som g&#230;ster uden at vide af det. 3Husk p&#229; dem, der sidder i f&#230;ngsel, og f&#248;l med dem, som var I selv i f&#230;ngsel. F&#248;l smerten hos dem, der mishandles, som var det jeres egen krop, det gik ud over.</div><div class="p"> 4Alle b&#248;r respektere &#230;gteskabet, og I skal v&#230;re tro mod jeres &#230;gtef&#230;lle, for Gud vil d&#248;mme dem, der er utro eller lever i seksuel synd. 5Hold jer fri af pengebeg&#230;r og v&#230;r tilfredse med det, I har. Gud har jo sagt: &#8222;Jeg vil aldrig svigte dig eller forlade dig.&#8221;#13,5 5.Mos. 31,6.</div><div class="p"> 6Derfor kan vi med frimodighed sige:</div><div class="q1">&#8222;Herren er min hj&#230;lper, s&#229; jeg vil intet frygte.</div><div class="q2">Hvad kan mennesker g&#248;re mig?&#8221;#13,6 Sl. 118,6 (LXX).</div><div class="p"> 7T&#230;nk p&#229; jeres ledere, som har talt Guds ord til jer. Se p&#229;, hvad de har udrettet, og efterlign deres tro. 8Jesus Kristus er den samme i g&#229;r og i dag, ja til evig tid. 9Lad jer ikke rive med af forskellige, fremmede l&#230;rdomme. Det er godt for det indre menneske at hente styrke i Guds n&#229;de og ikke i religi&#248;se spiseregler, som alligevel ikke hj&#230;lper dem, der pr&#248;ver at overholde dem.</div><div class="p"> 10Vi har et alter, som de pr&#230;ster, der g&#248;r tjeneste i templet, ikke har adgang til. 11Ypperstepr&#230;sten bragte p&#229; forsoningsdagen blodet fra forsoningsofrene ind i &#229;benbaringsteltets allerhelligste rum, men dyrenes kroppe blev br&#230;ndt uden for lejren.#13,11 Jf. 3.Mos. 16,27. 12Jesus skabte forsoning mellem Gud og folket ved sit eget blod, da han blev dr&#230;bt uden for byen. 13Lad os derfor samles med ham uden for lejren, selvom vi bliver h&#229;net for det. 14Der findes nemlig ikke noget sted i denne verden, som kan v&#230;re vores blivende hjem. Vi ser i stedet frem til vores evige hjem i den himmelske verden.</div><div class="p"> 15Lad os p&#229; grund af, hvad Jesus har gjort, altid bringe lovprisningsofre til Gud. Lad os prise og takke Gud med vores ord. 16Men fors&#248;m heller ikke at g&#248;re godt og at dele med andre, for s&#229;danne ofre gl&#230;der Gud.</div><div class="p"> 17Adlyd jeres &#229;ndelige ledere og ret jer efter dem. De v&#229;ger over jer, fordi de har ansvar for jer og en dag skal afl&#230;gge regnskab for deres tjeneste over for Gud. Hvis I adlyder lederne, vil de kunne g&#248;re deres arbejde med gl&#230;de, i stedet for at det bliver en byrde. Det sidste ville ikke v&#230;re godt for jer.</div><div class="p"> 18Bed for os, venner, for vi mener at have en god samvittighed, da vi altid s&#248;ger at g&#248;re det rigtige. 19Netop nu har jeg s&#230;rligt brug for jeres forb&#248;n, s&#229; jeg hurtigt kan f&#229; mulighed for at bes&#248;ge jer.</div><div class="p"> 20Jesus, vores Herre, er den store Hyrde for f&#229;rene, og han beseglede en evig pagt med sit eget blod. Jeg beder om, at Fredens Gud, som oprejste Jesus fra de d&#248;de, 21vil udruste jer med alt, hvad I har brug for for at kunne g&#248;re hans vilje, og at han ved Kristi kraft vil fremelske alt det i os alle, som gl&#230;der ham. &#198;ren tilh&#248;rer Jesus Kristus i al evighed. Amen.</div><div class="p"> 22K&#230;re venner, tag godt imod mine anvisninger, selvom jeg har skrevet i al korthed. 23I skal vide, at vores medarbejder Timoteus nu er blevet l&#248;sladt, og hvis han snart kommer hertil, vil jeg tage ham med, n&#229;r jeg kommer til jer. 24Hils alle jeres ledere og de andre troende. De kristne fra Italien sender hilsen til jer. 25Guds n&#229;de v&#230;re med jer alle!</div>
 </div>
 </div>
</div>

60 Til StartUddrag

Skriften

Om denne plan