At forstå SabbattenUddrag

Hvad sabbat ikke er  

At holde sabbatten var en stor ting i den jødiske tro. Jødiske lærde diskuterede om dette i årevis. I stedet for at hvile og tilbringe tid sammen med deres Skaber var de mere bekymrede over hvordan det så ud, når de adlød loven. 

Da Jesus kom til jorden, startede han faktisk sin offentlige tjeneste på sabbaten. Ikke alene opfyldte hans ankomst til verden ikke forventningerne fra nogle af de jødiske religiøse ledere, kaldet Farisæerne, men han ignorerede fuldstændigt deres sabbatsregler. 

Der er en ganske lang diskussion om sabbaten i Mattæus 12. I den gik Jesus og hans disciple gennem nogle kornmarker, og de var sultne. Så de fandt føde. De plukkede noget korn og spiste, hvad de plukkede på sabbatten. Intet problem, vel? Forkert. Dette betød “at høste” i farisæernes øjne, og det var strengt forbudt på sabbaten.

Jesus svarer på deres beskyldning ved at henvise til en historie i “Skrifterne,” eller Det Gamle Testamente, hvor kong David og hans venner var sultne og endte med at bryde loven og spise det brød, som kun præster måtte spise. Han sluttede med at sige, “For Menneskesønnen er Herre, endog over sabbatten!” (Matt 12:8 NLT) 

Hvis det at plukke korn på sabbaten ikke var nok til at bekymre disse religiøse mænd, ville Jesu næste skridt være det. Han gik til synagogen og så en mand, hvis hånd var forkrøblet. Jesus bad manden række sin forkrøblede hånd ud, og da han gjorde det, blev den helbredt. Bare sådan uden lige. I stedet for at være i ærefrygt over Jesu magt, besluttede farisæerne, at det var på tide at planlægge hans død. 

Farisæerne var så bekymrede over de "regler", som Jesus bragte på sabbaten, at de helt glemte mennesker. De så ud til at gå glip af hele pointen med sabbat og så det som blot en regel mere at følge og så ikke, at det var til deres fordel. I virkeligheden var det en gave fra Gud som de kunne deltage i. Gud gav dem en hel dag til at hvile og nyde den verden, som Gud havde skabt, men de var ligeglade. 

I 2.Mosebog 20:10 er det hebraiske ord for arbejde mela’kah, og det betyder ansættelse eller forretning. Sabbaten handlede om ikke at arbejde. Den nævner ikke noget om ikke at hjælpe folk. For farisæerne var det langt vigtigere at holde sabbatten end at se nogen blive helbredt. Alligevel gav Jesus ingen befalinger eller begrænsninger mod at gøre godt i folks liv. Deres øjne var rettet mod “hvordan” delen af hvorfor Gud skaffede den og befalede det. Men hvile fra arbejde betyder ikke, at gode ting stopper. Gud er god, og han gør godt...selv på sabbatten.

Passagen om sabbaten handler mindre om “hvordan” og “hvornår” man skal adlyde denne regel. Der er et formål med sabbaten, og det er det, vores fokus skal være på. Dette viser forskellen mellem lov og princip. Loven er streng og forbyder. Principperne er fleksible og giver frihed.