Ikke Bange for NogetUddrag

Hvad hvis du kan prise Gud selv midt i smerter? Brian oplevede angst, der også førte til nogle fysiske symptomer. Men gennem sin erfaring opdagede han, at han stadig havde meget at takke Gud for. Her er hans historie:

Jeg oplevede første gang akut angst og panik for nogle år siden, mens jeg boede i et fremmed land i en udfordrende fase af livet. Mens jeg forsøgte at lære et nyt sprog, starte en virksomhed, være Kristus lys, hvor der praktisk talt ikke var nogen kirke til stede, og være forældre til vores etårige tvillinger, var det som om jeg gradvist faldt ned i en mørk dal. 

I løbet af flere måneder led jeg af brystsmerter, hovedpine og andre sygdomme, der fungerede som en katalysator for frygt og bekymring i modsætning til noget, jeg nogensinde havde oplevet. Indtil dette tidspunkt i mit liv havde jeg virkelig ikke kæmpet med bekymre mig for meget. Hvis jeg skal være ærlig, var jeg stolt af at være en der modigt kunne tage risikofyldte beslutninger. Men jeg begyndte snart at dvæle ved værst tænkelige scenarier - overbevist om, at noget alvorligt var galt med mig, eller at der ville ske noget forfærdeligt med min familie. 

Folk spørger, om min angst var omstændighederne, fysiologisk eller åndeligt. Efter at have overvejet dette en del er jeg ret overbevist om, at svaret er ”ja”. Jeg tror, at der ofte kan være flere ting i spil. Stress har en måde at koge til et punkt, hvor selv dem med den højeste tolerance er modtagelige for dets opbygningskraft. 

Som andre fysiske begrænsninger eller sygdom oplever nogle af os også tidspunkter, hvor vores krops kemikalier er ude af balance. Derudover synes vores åndelige fjende at være en opportunist, når det kommer til hans angreb, der rammer vores svage områder. 

I Paulus berømte udfordring om ikke at være bekymret for noget i Filipperne 4: 6-7 opfordrer han os ikke kun til at bede, men også til at takke. Konteksten med Paulus instruktioner er ikke efter sejren eller efter at have modtaget et mirakuløst gennembrud. Faktisk stod Paulus selv over for en temmelig forfærdelig situation. Han skrev til den filippinske kirke fra fængslet og stod over for en meget usikker fremtid. Og alligevel afspejler hans brev hans dybe glæde og taknemlighed. 

Så midt i vores smerte kan vi også sige tak. 

Jeg tror ikke, at Paulus beder os om at udtrykke uoprigtig taknemmelighed. Jeg tror, at Paulus udfordrer os til at takke, hvor tak kan siges, selv midt i den aktuelle kamp, vi gennemgår. 

Jeg har fundet ud af, at jeg aldrig er uden ting at fejre og sige tak for. Selv under nogle af de sværeste prøver, jeg har haft, har der også været ting, jeg var taknemmelig for. At meditere over dem og udtrykke taknemmelighed over for ham hjælper med at omdanne mit perspektiv og kalibrere mit sind igen. 

En overbelastning af negative eller stressende tanker kan skabe en generel følelse af undergang. Men selv når jeg siger min taknemmelighed over for Gud som en tvungen disciplin, oplever jeg ofte vægten begynder at løfte sig. 

Det betyder ikke, at der er en eller anden trylleformular til et angstfrit liv. Men princippet om at takke Gud selv gennem smerte er en vej til hans livgivende tilstedeværelse, som giver os fred. 

Brian