Ny-Testamentlige Epistler og Apostlenes gerninger

Apostlenes Gerninger

Salmernes Bog

Romerbrevet

Gamle Testamente – Store Profeter

Johannes' Åbenbaring

1. Korinterbrev

Hebræerbrevet

Lukasevangeliet

Ordsprogenes Bog

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkMAT">
 <div class="chapter ch18" data-usfm="MAT.18">
 <div class="label">18</div><div class="s1">Den st&#248;rste er den, som vil tjene (Mark. 9,33&#8209;37; Luk. 9,46&#8209;48)</div><div class="m"> 1Kort efter kom disciplene med et sp&#248;rgsm&#229;l til Jesus: &#8222;Hvem er den st&#248;rste i Guds rige?&#8221; 2Jesus kaldte da p&#229; et lille barn og stillede det midt i kredsen. 3S&#229; sagde han: &#8222;Det siger jeg jer: Hvis ikke I &#230;ndrer jeres m&#229;de at t&#230;nke p&#229; og bliver som sm&#229; b&#248;rn, kommer I slet ikke ind i Guds rige. 4Den, der ydmyger sig og bliver som barnet her, er den st&#248;rste i Guds rige. 5Og den, der tager imod et s&#229;dant lille barn, fordi det h&#248;rer mig til, tager i virkeligheden imod mig.</div><div class="s1">Fristelser, som f&#248;rer til fortabelse (Mark. 9,42&#8209;48; Luk. 17,1&#8209;2)</div><div class="m"> 6Men hvis nogen &#248;del&#230;gger troen hos en af de sm&#229;, der har tillid til mig, var det bedre for det menneske, om det blev kastet i havet med en m&#248;llesten om halsen. 7Ak, hvilken elendig verden, som f&#229;r mennesker til at miste troen! Fristelser er ganske vist uundg&#229;elige, men ve det menneske, der for&#229;rsager, at et andet menneske falder fra troen.</div><div class="p"> 8Hvis din h&#229;nd eller fod er skyld i, at du falder fra troen, s&#229; hug den af og kast den fra dig. Det er bedre for dig at g&#229; ind til det evige liv uden din h&#229;nd eller fod end at kastes i den evige ild med arme og ben i behold. 9Hvis dit &#248;je er skyld i, at du falder fra troen, s&#229; riv det ud og kast det fra dig. Det er bedre at g&#229; en&#248;jet ind til det evige liv end at blive kastet i Helvedes ild med begge &#248;jne i behold.</div><div class="s1">Gud &#248;nsker ikke, at nogen g&#229;r fortabt (Luk. 15,3&#8209;7)</div><div class="m"> 10Pas p&#229;, at I ikke ringeagter en af disse sm&#229;, for det siger jeg jer: De har deres engle i Himlen, og de er altid i min Fars n&#230;rhed.#18,10 Nogle h&#229;ndskrifter har et vers 11, sandsynligvis fra Luk. 19,10: &#8222;Menneskes&#248;nnen er kommet for at frelse det fortabte.&#8221;</div><div class="p"> 12Hvis en mand har 100 f&#229;r, og et af dem kommer p&#229; afveje, lader han s&#229; ikke de 99 andre blive tilbage p&#229; gr&#230;sgangen for at g&#229; ud og lede efter det, der er forsvundet? 13Og hvis han s&#229; finder det, vil han s&#229; ikke gl&#230;de sig mere over det ene f&#229;r end over de 99 derhjemme, som ikke f&#243;r vild? 14S&#229;dan er det ogs&#229; med jeres himmelske Far. Han vil ikke, at en eneste af disse sm&#229; skal g&#229; fortabt.</div><div class="s1">Om irettes&#230;ttelse, udelukkelse af menigheden og enhed i b&#248;n (Luk. 17,3; Matt. 16,19)</div><div class="m"> 15Hvis din ven#18,15 P&#229; gr&#230;sk: &#8222;bror&#8221;. Der t&#230;nkes nok p&#229; en medkristen fra ens omgangskreds. forsynder sig imod dig,#18,15 Nogle h&#229;ndskrifter mangler: &#8222;imod dig&#8221;. s&#229; konfronter ham med det under fire &#248;jne. Hvis han h&#248;rer p&#229; dig og beder om tilgivelse, s&#229; har du f&#229;et din ven tilbage. 16Hvis ikke, skal du tage en eller to andre med dig, for enhver sag skal afg&#248;res p&#229; to eller tre vidners udsagn. 17Hvis han stadig ikke vil h&#248;re p&#229; dig, skal du indbringe sagen for menighedens ledelse. Hvis han heller ikke vil h&#248;re p&#229; dem, b&#248;r du se p&#229; ham som en, der st&#229;r uden for menigheden. 18Det siger jeg jer: Det, I s&#230;tter en stopper for p&#229; jorden, er der sat en stopper for i Himlen, og det, I &#229;bner op for p&#229; jorden, er der &#229;bnet op for i Himlen.#18,18 Se noten til 16,19. 19Jeg siger jer ogs&#229;, at hvad som helst to af jer her p&#229; jorden bliver enige om at bede om, det vil min Far i Himlen g&#248;re for jer. 20For hvor to eller tre har fundet sammen om min vilje, der er jeg midt iblandt dem.&#8221;</div><div class="s1">Om tilgivelsens n&#248;dvendighed</div><div class="m"> 21&#8222;Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive en, der forsynder sig imod mig?&#8221; spurgte Peter. &#8222;Er syv gange nok?&#8221; 22&#8222;Nej,&#8221; svarede Jesus, &#8222;lad det v&#230;re 77 gange!#18,22 Med denne hentydning til 1.Mos. 4,24 antyder Jesus, at den n&#230;sten gr&#230;nsel&#248;se h&#230;vn, man finder i GT, skal afl&#248;ses af den nye pagts princip om gr&#230;nsel&#248;s tilgivelse. Overs&#230;ttelsen 70 gange 7 gange er en misforst&#229;else. 23Med Guds rige er det nemlig som med en konge, der bad sine embedsm&#230;nd om at afl&#230;gge regnskab. 24Den f&#248;rste skyldte ham et millionbel&#248;b.#18,24 Ordret: 10.000 talenter. Det er sikkert et symbolsk tal for det st&#248;rste pengebel&#248;b, man dengang kunne forestille sig. Det menes at svare til ca. 200 tons guld. En talent svarer til 6000 denarer, og en denar svarer til en almindelig dagl&#248;n. 25Da han ikke kunne betale sin g&#230;ld, gav kongen ordre til, at alt hvad han ejede, skulle beslagl&#230;gges, og at han selv, hans kone og hans b&#248;rn skulle s&#230;lges som slaver. 26Manden faldt p&#229; kn&#230; for kongen og bad: &#8218;V&#230;r t&#229;lmodig med mig, s&#229; skal jeg nok betale det hele tilbage!&#8217; 27S&#229; fik kongen ondt af ham, eftergav ham al hans g&#230;ld og lod ham g&#229;.</div><div class="p"> 28Udenfor st&#248;dte embedsmanden p&#229; en kollega, der skyldte ham et par tusinde.#18,28 Ordret: 100 denarer. Bel&#248;bet her er 600.000 gange mindre end det f&#248;rste bel&#248;b. &#8218;Betal, hvad du skylder mig!&#8217; hv&#230;sede han og greb ham i struben. 29Kollegaen faldt p&#229; kn&#230; for ham. &#8218;V&#230;r t&#229;lmodig med mig,&#8217; b&#248;nfaldt han, &#8218;s&#229; skal jeg nok betale!&#8217; 30Men det ville han ikke h&#248;re tale om. Tv&#230;rtimod fik han kollegaen arresteret og kastet i f&#230;ngsel, hvor han skulle blive, indtil hele g&#230;lden var betalt.</div><div class="p"> 31De andre kollegaer blev meget bedr&#248;vede, da de s&#229;, hvad der foregik. De gik straks til kongen og aflagde rapport. 32Kongen kaldte s&#229; embedsmanden ind igen. &#8218;Din ondskabsfulde slyngel,&#8217; sagde kongen. &#8218;Her eftergav jeg dig hele din g&#230;ld &#8211; og det bare fordi du bad mig om det. 33Burde du s&#229; ikke vise andre lidt medf&#248;lelse?&#8217; 34Derefter gav den vrede konge ordre til sine f&#230;ngselsbetjente om at s&#230;tte ham i f&#230;ngsel, indtil g&#230;lden var betalt.</div><div class="p"> 35S&#229;dan vil min himmelske Far ogs&#229; g&#248;re med jer, hvis I ikke tilgiver hinanden af hele jeres hjerte,&#8221; sluttede Jesus.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkLUK">
 <div class="chapter ch18" data-usfm="LUK.18">
 <div class="label">18</div><div class="s1">Tab ikke modet</div><div class="m"> 1Jesus fortalte derefter disciplene en historie om n&#248;dvendigheden af altid at bede og ikke miste modet:</div><div class="p"> 2&#8222;Der var engang en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke tog hensyn til folks rettigheder. 3I byen boede ogs&#229; en enke, som blev ved med at ops&#248;ge ham. &#8218;Den, som har forbrudt sig imod mig, skal d&#248;mmes og straffes,&#8217; forlangte hun. 4L&#230;nge afviste han at foretage sig noget, men til sidst sagde han til sig selv: &#8218;Selv om jeg er ligeglad med Gud og mennesker, 5s&#229; m&#229; jeg nok hellere afsige en dom, siden hun bliver ved med at besv&#230;re mig. Ellers ender det vel med, at hun overfalder mig.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 6Og Jesus fortsatte: &#8222;N&#229;r den korrupte dommer siger s&#229;dan, 7tror I s&#229; ikke den barmhjertige Gud vil lytte til sine udvalgte, der r&#229;ber til ham dag og nat, og d&#248;mme de uretf&#230;rdige?#18,7 Grundteksten er uklar, men se i Siraks Bog 35,14&#8209;26. 8Jo, han vil straffe de skyldige, og det vil ske i hast. Men hvor mange vil holde ud i tro, indtil Menneskes&#248;nnen kommer tilbage?&#8221;</div><div class="s1">Stolthed kontra ydmyghed</div><div class="m"> 9Derefter fortalte Jesus en historie med henblik p&#229; nogle, som var stolte over deres egen fromhed og f&#248;lte sig h&#248;jt h&#230;vet over andre: 10&#8222;To m&#230;nd gik op til templet for at bede. Den ene var faris&#230;er, den anden var skatteopkr&#230;ver. 11Faris&#230;eren stillede sig frem foran de andre og bad s&#229;ledes: &#8218;Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som s&#229; mange andre: r&#248;vere, &#230;gteskabsbrydere og andre onde mennesker &#8211; eller som den skatteopkr&#230;ver, der st&#229;r derhenne. 12Jeg faster to dage om ugen, og jeg giver tiende af alt, hvad jeg tjener.&#8217;</div><div class="p"> 13Skatteopkr&#230;veren stod for sig selv med s&#230;nket blik. Han slog sig br&#248;debetynget for brystet og sagde med fortvivlelse i stemmen: &#8218;&#197;h, Gud, v&#230;r n&#229;dig mod mig. Jeg er en synder.&#8217;</div><div class="p"> 14Det siger jeg jer: Det var skatteopkr&#230;veren, der blev accepteret af Gud, ikke faris&#230;eren! For alle, der oph&#248;jer sig selv, skal ydmyges, men alle, der ydmyger sig selv, skal oph&#248;jes.&#8221;</div><div class="s1">Hvordan man f&#229;r adgang til Guds rige (Matt. 19,13&#8209;15; Mark. 10,13&#8209;16)</div><div class="m"> 15P&#229; et tidspunkt kom nogle for&#230;ldre til Jesus med deres sm&#229; b&#248;rn, for at han skulle velsigne dem. Da disciplene s&#229; det, ville de jage dem bort. 16Men Jesus kaldte p&#229; dem. &#8222;Lad b&#248;rnene komme til mig,&#8221; sagde han. &#8222;I m&#229; ikke hindre dem, for det er s&#229;dan nogle som dem, der f&#229;r adgang til Guds rige. 17Det siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige p&#229; samme m&#229;de, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.&#8221;</div><div class="s1">Hvordan man f&#229;r det evige liv (Matt. 19,16&#8209;26; Mark. 10,17&#8209;27)</div><div class="m"> 18En af de j&#248;diske ledere kom en dag til Jesus med et sp&#248;rgsm&#229;l. &#8222;Mester, du er et godt menneske,&#8221; sagde han. &#8222;Kan du fort&#230;lle mig, hvad jeg skal g&#248;re for at f&#229; del i det kommende liv?&#8221;</div><div class="p"> 19&#8222;Hvorfor kalder du mig god?&#8221; spurgte Jesus. &#8222;Det ord kan jo kun bruges om Gud. 20Og med hensyn til det, du sp&#248;rger om, s&#229; kender du budene: Du m&#229; ikke bryde &#230;gteskabet, du m&#229; ikke beg&#229; drab, ikke stj&#230;le, ikke anklage nogen p&#229; falsk grundlag, og du skal &#230;re din far og din mor.&#8221;</div><div class="p"> 21&#8222;Alle de bud har jeg overholdt, fra jeg var ganske ung,&#8221; svarede manden.</div><div class="p"> 22Da Jesus h&#248;rte det svar, sagde han: &#8222;Du mangler &#233;n ting endnu. S&#230;lg alt, hvad du har, og giv pengene til de fattige. S&#229; skal du f&#229; del i Himlens rigdom &#8211; og kom s&#229; og f&#248;lg mig!&#8221; 23Det blev manden dybt ulykkelig over at h&#248;re, for han var meget rig.</div><div class="p"> 24Da Jesus s&#229; hans bedr&#248;vede ansigt, sagde han: &#8222;Hvor er det dog sv&#230;rt for rige folk at komme ind i Guds rige! 25Ja, faktisk er det lettere for en kamel at g&#229; gennem et n&#229;le&#248;je, end det er for en rig at g&#229; ind i Guds rige.&#8221;</div><div class="p"> 26De omkringst&#229;ende var forbl&#248;ffede. &#8222;Hvem kan s&#229; f&#229; det evige liv?&#8221; spurgte de.</div><div class="p"> 27Jesus svarede: &#8222;Hvad intet menneske kan g&#248;re, det kan Gud.&#8221;</div><div class="s1">L&#248;nnen for at f&#248;lge Jesus (Matt. 19,27&#8209;30; Mark. 10,28&#8209;31)</div><div class="m"> 28&#8222;Hvad s&#229; med os?&#8221; spurgte Peter. &#8222;Vi har forladt vores hjem og ejendele for at f&#248;lge dig.&#8221; 29Jesus svarede: &#8222;Det siger jeg jer: Alle, der har forladt hjem, &#230;gtef&#230;lle, s&#248;skende, for&#230;ldre eller b&#248;rn for Guds riges skyld, 30skal f&#229; det mange gange igen i denne verden &#8211; og evigt liv i den kommende verden.&#8221;</div><div class="s1">Tiden n&#230;rmer sig, hvor Messias skal lide og d&#248; (Matt. 20,17&#8209;19; Mark. 10,32&#8209;34)</div><div class="m"> 31Jesus samlede de 12 disciple omkring sig og sagde: &#8222;Nu er vi snart i Jerusalem, og d&#233;r vil alle Skriftens profetier om Menneskes&#248;nnen g&#229; i opfyldelse. 32Jeg vil blive udleveret til romerne, og de vil h&#229;ne mig og spytte p&#229; mig. 33Jeg vil blive pisket og til sidst dr&#230;bt. Men p&#229; den tredje dag vil jeg genopst&#229; fra de d&#248;de.&#8221;</div><div class="p"> 34Men disciplene forstod slet ikke, hvad han sagde. Hans ord var som en lukket bog for dem, s&#229; de ikke fattede, hvad han talte om.</div><div class="s1">En blind bliver helbredt og slutter sig til Jesus (Matt. 20,29&#8209;34; Mark. 10,46&#8209;52)</div><div class="m"> 35Jesus og hans f&#248;lge n&#230;rmede sig nu Jeriko. Der sad en blind mand ved vejen og tiggede, 36og da han h&#248;rte lyden af mange mennesker, der n&#230;rmede sig, spurgte han, hvad der foregik. 37&#8222;Det er Jesus fra Nazaret, der kommer forbi,&#8221; fik han at vide. 38S&#229; gav han sig til at r&#229;be: &#8222;Jesus, du Davids S&#248;n,#18,38 P&#229; hebraisk betyder &#8222;s&#248;n&#8221; ofte &#8222;efterkommer&#8221;. Udtrykket &#8222;Davidss&#248;nnen&#8221; var en af titlerne p&#229; den ventede Messias, idet Messias skulle blive en m&#230;gtig konge, der var endnu st&#248;rre end j&#248;dernes hidtil st&#248;rste konge, David, der levede ca. 1000 &#229;r f&#248;r Jesus kom. forbarm dig over mig!&#8221;</div><div class="p"> 39De mennesker, der gik foran Jesus, fors&#248;gte at f&#229; manden til at tie stille, men han r&#229;bte bare endnu h&#248;jere: &#8222;Du Davids S&#248;n, forbarm dig over mig!&#8221;</div><div class="p"> 40Jesus standsede og sagde, at man skulle f&#248;re den blinde mand hen til ham. 41&#8222;Hvad vil du have, jeg skal g&#248;re for dig?&#8221; spurgte Jesus.</div><div class="p">&#8222;Herre,&#8221; sagde manden, &#8222;jeg vil gerne kunne se!&#8221;</div><div class="p"> 42&#8222;Det er sket!&#8221; svarede Jesus. &#8222;Din tro har reddet#18,42 Eller: &#8222;frelst&#8221;. Det gr&#230;ske ord betyder &#8222;reddet&#8221; og kan henvise til b&#229;de fysisk og &#229;ndelig redning. dig!&#8221; 43Straks kunne manden se, og han begyndte at lovprise Gud og fulgte derefter med Jesus. Alle de omkringst&#229;ende br&#248;d ogs&#229; ud i lovprisning.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJHN">
 <div class="chapter ch18" data-usfm="JHN.18">
 <div class="label">18</div><div class="s1">Jesus p&#229;gribes og afsl&#229;r at forsvare sig (Matt. 26,47&#8209;56; Mark. 14,43&#8209;50; Luk. 22,47&#8209;53)</div><div class="m"> 1Da Jesus var f&#230;rdig med at bede, gik han videre sammen med disciplene. De krydsede Kedrondalen og kom ind i en olivenplantage. 2Men ogs&#229; forr&#230;deren, Judas, kendte det sted, for Jesus havde ofte v&#230;ret der sammen med sine disciple.</div><div class="p"> 3Judas havde af ypperstepr&#230;sterne og faris&#230;erne f&#229;et r&#229;dighed over templets vagtmandskab og en deling romerske soldater, og med br&#230;ndende fakler, olielamper og v&#229;ben n&#230;rmede de sig nu olivenplantagen.</div><div class="p"> 4Jesus vidste p&#229; forh&#229;nd, hvad der ville ske. Han tr&#229;dte frem og spurgte: &#8222;Hvem s&#248;ger I efter?&#8221;</div><div class="p"> 5&#8222;Jesus fra Nazaret,&#8221; svarede de.</div><div class="p">&#8222;Det er mig,&#8221; sagde Jesus.</div><div class="p">Ogs&#229; forr&#230;deren, Judas, stod d&#233;r mellem de andre.</div><div class="p"> 6Da Jesus sagde: &#8222;Det er mig,&#8221; veg de tilbage og faldt til jorden. 7Igen spurgte Jesus: &#8222;Hvem s&#248;ger I efter?&#8221;</div><div class="p">&#8222;Jesus fra Nazaret,&#8221; svarede de.</div><div class="p"> 8&#8222;Jeg har jo sagt jer, at det er mig,&#8221; sagde Jesus. &#8222;N&#229;r det alts&#229; er mig, I vil have fat i, s&#229; lad de andre g&#229;!&#8221; 9S&#229;ledes gik det i opfyldelse, som han tidligere havde sagt om, at ingen af hans disciple skulle g&#229; fortabt.#18,9 Jf. 17,12.</div><div class="p"> 10Simon Peter trak sit sv&#230;rd, slog ud efter en af ypperstepr&#230;stens tjenere og huggede hans h&#248;jre &#248;re af. (Tjeneren hed Malkus.) 11Men Jesus sagde til Peter: &#8222;Stik dit sv&#230;rd i skeden! Skulle jeg ikke t&#248;mme det lidelsens b&#230;ger, som min Far har givet mig?&#8221;</div><div class="p"> 12Befalingsmanden gav da ordre til sine soldater og den j&#248;diske tempelvagt om at p&#229;gribe Jesus og binde ham. 13Derefter trak de af sted med ham.</div><div class="p">I f&#248;rste omgang f&#248;rte de ham til forh&#248;r hos Annas, som var svigerfar til Kajfas. Det var Kajfas, der var den officielle ypperstepr&#230;st i det &#229;r.#18,13 I de ikke-vestlige kulturer viser man meget respekt for de &#230;ldre. Selv om det var den yngre Kajfas, der officielt var ypperstepr&#230;st, s&#229; blev vigtige beslutninger truffet i f&#230;llesskab i den ypperstepr&#230;stelige familie, og Annas ville som den &#230;ldste v&#230;re den, man lyttede s&#230;rlig opm&#230;rksomt til. 14Det var ogs&#229; Kajfas, der havde sagt til de j&#248;diske ledere, at det var bedre, at &#233;n mand d&#248;de, end at hele folket gik til grunde.#18,14 Jf. 11,50.</div><div class="s1">Peter svigter Jesus f&#248;rste gang (Matt. 26,69&#8209;70; Mark. 14,66&#8209;68; Luk. 22,55&#8209;57)</div><div class="m"> 15Simon Peter fulgte efter Jesus sammen med en af de andre disciple, som kendte ypperstepr&#230;sten. Derfor fik den anden discipel tilladelse til at komme indenfor porten i ypperstepr&#230;stens g&#229;rd, 16mens Peter blev st&#229;ende udenfor. Den anden discipel talte med den pige, der stod vagt ved porten, og Peter fik s&#229; lov til at komme med indenfor. 17Men da han gik forbi hende, udbr&#248;d hun: &#8222;Du er da vist en af hans disciple!&#8221;</div><div class="p">&#8222;Nej, det er jeg ikke!&#8221; r&#248;g det ud af Peter.</div><div class="p"> 18Vagtmandskabet fra templet og husets tjenestefolk stod og varmede sig omkring nogle tr&#230;kulsgl&#248;der, for det var koldt den nat. Peter stillede sig ogs&#229; derhen for at f&#229; varmen.</div><div class="s1">Ypperstepr&#230;sten forh&#248;rer Jesus</div><div class="m"> 19Inde i huset begyndte ypperstepr&#230;sten#18,19 B&#229;de Annas og Kajfas bar titlen ypperstepr&#230;st, selv om Annas strengt taget var pensioneret. Det lader til, at Annas her opholdt sig i et v&#230;relse i Kajfas&#700; ypperstepr&#230;stebolig, men teksten er ikke helt klar. at udsp&#248;rge Jesus om hans disciple og om, hvad hans l&#230;re egentlig gik ud p&#229;.</div><div class="p"> 20&#8222;Jeg har talt til folk i fuld offentlighed,&#8221; svarede Jesus. &#8222;Mange gange har jeg undervist i synagogerne og p&#229; tempelpladsen, hvor alle har kunnet h&#248;re mig. Intet er sket bag lukkede d&#248;re. 21Hvorfor sp&#248;rger du mig? Hvorfor ikke sp&#248;rge dem, der har h&#248;rt, n&#229;r jeg har talt? De ved godt, hvad min undervisning g&#229;r ud p&#229;.&#8221;</div><div class="p"> 22En af tempelvagterne gav Jesus et slag i ansigtet. &#8222;Er det en m&#229;de at svare ypperstepr&#230;sten p&#229;?&#8221; sagde han.</div><div class="p"> 23&#8222;Har jeg sagt noget forkert, s&#229; sig hvad det er,&#8221; svarede Jesus. &#8222;Men hvis det, jeg har sagt, er sandt, hvorfor sl&#229;r du mig s&#229;?&#8221;</div><div class="p"> 24Annas sendte Jesus videre til forh&#248;r hos ypperstepr&#230;sten Kajfas, stadig med h&#230;nderne bundet.</div><div class="s1">Peter svigter Jesus anden og tredje gang (Matt. 26,71&#8209;75; Mark. 14,69&#8209;72; Luk. 22,58&#8209;62)</div><div class="m"> 25Imens stod Simon Peter ude p&#229; g&#229;rdspladsen og varmede sig ved gl&#248;derne. &#8222;Du er da ogs&#229; en af hans disciple!&#8221; udbr&#248;d en af de omkringst&#229;ende.</div><div class="p">&#8222;Nej, det er jeg ikke!&#8221; r&#248;g det ud af Peter endnu en gang.</div><div class="p"> 26Men en af ypperstepr&#230;stens tjenere, som var i familie med den mand, hvis &#248;re Peter havde hugget af, udbr&#248;d: &#8222;Jeg s&#229; dig selv ude i olivenplantagen sammen med Jesus!&#8221;</div><div class="p"> 27Igen ben&#230;gtede Peter det, og i samme &#248;jeblik var der en hane, der galede.</div><div class="s1">Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsf&#230;ste (Matt. 27,1&#8209;2.11&#8209;31; Mark. 15,1&#8209;20; Luk. 23,1&#8209;5.13&#8209;25)</div><div class="m"> 28Meget tidligt om morgenen f&#248;rte man Jesus videre fra Kajfas&#700; g&#229;rd til den romerske guvern&#248;rs borg. De j&#248;diske ledere ville ikke g&#229; ind et sted, hvor der boede en ikke-j&#248;de, for det ville g&#248;re dem urene, og s&#229; ville de ikke kunne deltage i p&#229;skefesten. 29Derfor gik guvern&#248;ren, Pilatus, ud til dem. &#8222;Hvad anklager I manden for?&#8221; spurgte han. 30&#8222;Vi ville ikke have arresteret ham og bragt ham herhen, hvis han ikke havde overtr&#229;dt loven,&#8221; svarede de. 31&#8222;N&#229;, men s&#229; tag og d&#248;m ham if&#248;lge jeres lov!&#8221; &#8222;Men vi har ikke ret til at korsf&#230;ste#18,31 Den j&#248;diske d&#248;dsstraf var stening. Den romerske d&#248;dsstraf var korsf&#230;stelse. nogen,&#8221; indvendte de. 32Dermed opfyldtes Jesu ord om, hvordan han skulle d&#248;.</div><div class="p"> 33Pilatus gik nu ind i borgen igen og fik ogs&#229; Jesus f&#248;rt derind. &#8222;Er du j&#248;dernes konge?&#8221; spurgte han. 34&#8222;Har du selv fundet p&#229; det sp&#248;rgsm&#229;l, eller har andre omtalt mig p&#229; den m&#229;de?&#8221; sagde Jesus. 35&#8222;Er jeg m&#229;ske j&#248;de?&#8221; svarede Pilatus. &#8222;Dit eget folks ypperstepr&#230;ster har overgivet dig til mig. Hvad har du gjort?&#8221;</div><div class="p"> 36&#8222;Mit rige er ikke af denne verden,&#8221; svarede Jesus. &#8222;Havde jeg &#248;nsket at oprette et jordisk rige, s&#229; ville mine disciple have k&#230;mpet for, at jeg ikke skulle blive fanget af de j&#248;diske ledere.&#8221; 37&#8222;S&#229; er du alts&#229; en konge?&#8221; spurgte Pilatus. &#8222;P&#229; en m&#229;de er jeg en konge,&#8221; svarede Jesus. &#8222;Jeg er kommet til denne verden for at fort&#230;lle om sandheden. Det var derfor, jeg blev f&#248;dt, og alle, der h&#248;rer sandheden til, vil adlyde mig.&#8221; 38&#8222;Hvad er sandhed?&#8221; afbr&#248;d Pilatus.</div><div class="p">Derefter gik han igen udenfor til de j&#248;diske ledere og sagde: &#8222;Jeg finder ham ikke skyldig. 39Men nu er der jo tradition for, at jeg giver jer en fange fri hver p&#229;ske.Vil I have, at jeg skal l&#248;slade &#8218;j&#248;dernes konge&#8217; for jer?&#8221; 40&#8222;Nej, ikke ham, men Barabbas!&#8221; r&#229;bte de. Barabbas var en mand, der var f&#230;ngslet for opr&#248;r mod romerne.</div><div class="b"></div>
 </div>
 </div>
</div>

EvangelierneUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner