Hvordan var Jesus?

Hebræerbrevet

Jakobs Brev

Andet Korintherbrev

Romerbrevet

Første Petersbrev

Efeserbrevet

Håb

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

Andet Petersbrev

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

Bibelen på Hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEXO">
 <div class="chapter ch32" data-usfm="EXO.32.1+EXO.32.2+EXO.32.3+EXO.32.4+EXO.32.5+EXO.32.6+EXO.32.7+EXO.32.8+EXO.32.9+EXO.32.10+EXO.32.11+EXO.32.12+EXO.32.13+EXO.32.14+EXO.32.15+EXO.32.16+EXO.32.17+EXO.32.18+EXO.32.19+EXO.32.20+EXO.32.21+EXO.32.22+EXO.32.23+EXO.32.24+EXO.32.25+EXO.32.26+EXO.32.27+EXO.32.28+EXO.32.29+EXO.32.30+EXO.32.31+EXO.32.32+EXO.32.33+EXO.32.34+EXO.32.35">
 <div class="m">1Moses havde nu opholdt sig p&#229; bjerget i mange dage, og israelitterne mistede til sidst h&#229;bet om, at han nogensinde ville komme tilbage. Derfor gik de hen til Aron og sagde: &#8222;Lav os nogle guder, som kan f&#248;re os videre, for vi ved ikke, hvad der er blevet af den her Moses, som f&#248;rte os ud af Egypten.&#8221;</div><div class="p"> 2-3&#8222;Jo, men s&#229; skal I bringe mig de guld&#248;reringe, som jeres koner, s&#248;nner og d&#248;tre g&#229;r med,&#8221; svarede Aron.</div><div class="p">S&#229; tog de alle deres &#248;reringe af og bragte dem til Aron. 4Aron smeltede guldet og fremstillede en afgud, som lignede en tyrekalv. Da folket s&#229; den, udbr&#248;d de: &#8222;Se her, alle sammen! Det er den her slags guder, som f&#248;rte os ud af Egypten!&#8221;</div><div class="p"> 5Da Aron s&#229; folkets begejstring, byggede han et alter foran tyrekalven og meddelte: &#8222;I morgen holder vi h&#248;jtid for Herren!&#8221;</div><div class="p"> 6Tidligt n&#230;ste morgen bragte de s&#229; br&#230;ndofre og f&#230;llesskabsofre p&#229; alteret foran guldkalven. De satte sig ned for at spise og drikke, og s&#229; stod de op for at danse foran afguden og more sig.</div><div class="p"> 7Da sagde Herren til Moses: &#8222;Skynd dig ned fra bjerget! Det folk, du f&#248;rte ud af Egypten, har beg&#229;et en stor synd. 8De har allerede vendt sig bort fra mine befalinger og lavet sig en afgud i form af en tyrekalv. De har tilbedt den og ofret til den. De har oven i k&#248;bet sagt: Det er den slags guder, som f&#248;rte os ud af Egypten!&#8221;</div><div class="p"> 9Herren fortsatte: &#8222;Jeg kan se, at Israels folk er egenr&#229;digt og ulydigt. 10Nu kan det v&#230;re nok! Jeg vil give min vrede frit l&#248;b. Jeg vil udrydde dem alle sammen. Og s&#229; vil jeg begynde forfra med dig, Moses, og g&#248;re dig til et stort folk.&#8221;</div><div class="p"> 11Men Moses gik i forb&#248;n for dem: &#8222;&#197;h, Herre, du m&#229; ikke v&#230;re s&#229; vred p&#229; dit eget folk, som du selv f&#248;rte ud af Egypten med v&#230;ldig magt og m&#230;gtige undere. 12Skal egypterne kunne sige, at Gud lokkede sit folk ud i bjergene bare for at udrydde dem? Lad dog din br&#230;ndende vrede k&#248;lne af, s&#229; du ikke g&#248;r alvor af at udrydde dit folk. 13Glem ikke dit l&#248;fte til Abraham, Isak og Jakob. Du svor jo ved dig selv, at du ville g&#248;re deres efterkommere talrige som himlens stjerner og give dem det land i arv og eje, som du har lovet skal v&#230;re deres for evigt.&#8221; 14Da gjorde Herren ikke alvor af sin trussel, men sk&#229;nede folket for den ulykke, han havde truet med.</div><div class="p"> 15S&#229; vendte Moses sig og gik ned ad bjerget med de to stentavler, hvor pagtens bud var indskrevet p&#229; begge sider. 16Tavlerne var Guds v&#230;rk, og skriften var Guds egen skrift.</div><div class="p"> 17Da Moses og Josva var kommet et godt stykke ned af bjerget, kunne de h&#248;re r&#229;ben og skrigen nede fra lejren. Forundret udbr&#248;d Josva: &#8222;Det lyder, som om der er krig i lejren!&#8221; 18Men Moses svarede: &#8222;Nej, det er hverken sejrsr&#229;b eller klageskrig over et nederlag. De synger lystige viser!&#8221;</div><div class="p"> 19Da de var kommet endnu t&#230;ttere p&#229;, og Moses s&#229;, hvordan folk dansede om tyrekalven, blev han s&#229; overv&#230;ldet af vrede, at han slyngede stentavlerne mod jorden, s&#229; de knustes ved foden af bjerget. 20S&#229; tog han den tyrekalv, de havde lavet, og br&#230;ndte den. Da metallet var afk&#248;let, knuste han det til st&#248;v og smed det ud i b&#230;kken, som folket fik deres drikkevand fra.</div><div class="p"> 21S&#229; vendte han sig mod Aron og sagde: &#8222;Hvad har folket gjort dig, siden du har f&#248;rt dem ud i s&#229; stor en synd?&#8221; 22&#8222;Bliv ikke vred, Moses!&#8221; svarede Aron. &#8222;Du ved selv, hvordan folket griber enhver anledning til at g&#248;re opr&#248;r. 23De sagde til mig: &#8218;Moses f&#248;rte os ud af Egypten, men nu er han &#229;benbart forsvundet. Kom og lav en gud til os, som kan f&#248;re os videre frem p&#229; vejen!&#8217; 24&#8218;Godt,&#8217; svarede jeg, &#8218;s&#229; bring mig jeres guldsmykker!&#8217; Det gjorde de, og jeg kastede smykkerne ind i ilden, og s&#229; kom der en guldkalv ud af det!&#8221;</div><div class="p"> 25Da Moses s&#229;, at Aron fuldst&#230;ndig havde mistet kontrollen over folket, og at deres fjender ville ryste p&#229; hovedet af dem, hvis de s&#229; det, 26stillede han sig ved indgangen til lejren og r&#229;bte: &#8222;Alle dem af jer, som er p&#229; Herrens side, kom her over til mig!&#8221; Og alle levitterne kom over til ham.</div><div class="p"> 27Da sagde han til dem: &#8222;Herren, Israels Gud, siger: Tag jeres sv&#230;rd og g&#229; igennem lejren og dr&#230;b jeres landsm&#230;nd, som har gjort opr&#248;r.&#8221; 28Det gjorde de, og den dag d&#248;de der omkring 3000 mand. 29Moses sagde derefter til levitterne: &#8222;I dag har I indviet jer til tjeneste for Herren, fordi I adl&#248;d ham, ogs&#229; selv om det bet&#248;d, at I m&#229;tte sl&#229; nogle af jeres egne br&#248;dre og s&#248;nner ihjel. Derfor skal I opleve stor velsignelse.&#8221;</div><div class="p"> 30N&#230;ste dag sagde Moses til folket: &#8222;I har beg&#229;et en frygtelig synd, men jeg vil g&#229; tilbage til Herren p&#229; bjerget. M&#229;ske jeg kan opn&#229; tilgivelse for jeres synd.&#8221;</div><div class="p"> 31S&#229; gik Moses tilbage til Herren og sagde: &#8222;Ak, Herre! Israels folk har beg&#229;et en stor synd ved at lave sig en afgud af guld. 32Men vil du ikke nok alligevel tilgive dem deres store synd? Hvis ikke du vil, s&#229; slet mit navn fra den bog, du f&#248;rer!#32,32 Der er sikkert tale om &#8222;de levendes bog&#8221;, alts&#229; en liste over alle, som er i live eller har ret til at leve.&#8221;</div><div class="p"> 33&#8222;Den, som har syndet imod mig, vil jeg slette af min bog,&#8221; svarede Herren. 34&#8222;Men g&#229; du nu tilbage til folket og f&#248;r dem til det sted, jeg har befalet. Min engel skal g&#229; foran dig. Men n&#229;r tiden er inde, vil jeg straffe folket for dets synd.&#8221;</div><div class="p"> 35Og Herren sendte en plage over folket, fordi det havde f&#229;et Aron til at lave en tyrekalv.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEXO">
 <div class="chapter ch33" data-usfm="EXO.33.1+EXO.33.2+EXO.33.3+EXO.33.4+EXO.33.5+EXO.33.6+EXO.33.7+EXO.33.8+EXO.33.9+EXO.33.10+EXO.33.11+EXO.33.12+EXO.33.13+EXO.33.14+EXO.33.15+EXO.33.16+EXO.33.17+EXO.33.18+EXO.33.19+EXO.33.20+EXO.33.21+EXO.33.22+EXO.33.23">
 <div class="m">1-3Herren sagde til Moses: &#8222;Det er tid at drage bort herfra med det folk, som du f&#248;rte ud af Egypten, og g&#229; videre til det land, jeg lovede at give Abrahams, Isaks og Jakobs efterkommere. Det er et rigt og frugtbart land. Jeg vil sende min engel i forvejen, og han skal bortdrive kana&#700;an&#230;erne, amoritterne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. Men selv vil jeg ikke tage med jer, for I er et egenr&#229;digt og opr&#248;rsk folk, og hvis jeg er midt iblandt jer, kunne jeg komme til at tilintetg&#248;re jer undervejs.&#8221;</div><div class="p"> 4-5&#8222;Sig til israelitterne, at de er et genstridigt og opr&#248;rsk folk,&#8221; fortsatte Herren. &#8222;Hvis jeg skulle rejse sammen med dem bare en dag, ville de blive tilintetgjort. Sig, at de skal tage deres smykker af, mens jeg overvejer, hvad jeg vil g&#248;re ved dem.&#8221; Folket s&#248;rgede over de h&#229;rde ord, 6og der ved Horebs bjerg#33,6 Det samme som Sinaibjerget, Guds bjerg. tog de deres smykker af.</div><div class="s1">Det lille &#229;benbaringstelt</div><div class="m"> 7Moses plejede at rejse et mindre telt, som ogs&#229; blev kaldt &#229;benbaringsteltet, et stykke uden for lejren. Enhver, som &#248;nskede at s&#248;ge Herrens vilje i en sag, gik ud til det telt.</div><div class="p"> 8Hver gang Moses gik derud, rejste folket sig og stillede sig i deres teltd&#248;re og holdt &#248;je med ham, indtil han n&#229;ede indgangen. 9N&#229;r han s&#229; gik ind i &#229;benbaringsteltet, s&#230;nkede skys&#248;jlen sig og stod ved indgangen, mens Herren talte med Moses. 10N&#229;r alt folket s&#229; skys&#248;jlen st&#229; ved indgangen til &#229;benbaringsteltet, stillede de sig ved deres teltd&#248;re og lagde sig p&#229; kn&#230; med ansigtet mod jorden i &#230;refrygt. 11Inde i teltet talte Herren med Moses ansigt til ansigt, som n&#229;r to venner taler sammen. Bagefter vendte Moses tilbage til lejren, men Josva, Nuns s&#248;n, den unge mand, som var hans hj&#230;lper, forlod ikke &#229;benbaringsteltet.</div><div class="s1">Herrens herlighed</div><div class="m"> 12Moses sagde til Herren: &#8222;Du har sagt, at jeg skal f&#248;re folket af sted, men du har ikke fortalt mig, hvem du vil sende med mig. Du har ogs&#229; sagt, at du accepterer mig, og at du holder af mig. 13Hvis det virkelig er sandt, s&#229; l&#230;r mig mere om dig selv, s&#229; jeg bedre kan forst&#229; dig og fortsat leve, som du &#248;nsker. Husk p&#229;, at det folk, som jeg skal lede, er dit eget folk.&#8221;</div><div class="p"> 14Da sagde Herren: &#8222;Jeg vil v&#230;re med jer og f&#248;re jer til det sted, hvor I kan sl&#229; jer ned.&#8221; 15&#8222;Hvis du ikke var med os, var der ingen grund til at g&#229; et skridt videre!&#8221; svarede Moses. 16&#8222;Hvem vil tro, at du har fork&#230;rlighed for mig og Israels folk, hvis ikke du g&#229;r med? Hvad fortrin har vi ellers frem for jordens &#248;vrige folkeslag?&#8221; 17Herren svarede: &#8222;Jeg vil g&#248;re, hvad du beder om, for jeg holder af dig, og du er min ven.&#8221; 18Da sagde Moses: &#8222;Lad mig f&#229; lov at se dig i din herlighed!&#8221; 19Herren svarede: &#8222;Jeg vil lade al min herlighed passere forbi dig og samtidig r&#229;be mit navn &#8218;Jahve&#8217;. Jeg viser godhed imod hvem, jeg vil, og jeg viser barmhjertighed mod hvem, jeg vil. 20Men du kan ikke f&#229; mit ansigt at se, for intet menneske kan se mig i min herlighed og overleve. 21Stil dig ved klippen her udenfor. 22N&#229;r jeg s&#229; g&#229;r forbi i min herlighed, mens du st&#229;r i klippespalten, vil jeg d&#230;kke dig med min h&#229;nd, indtil jeg har passeret dig. 23S&#229; vil jeg tage min h&#229;nd til side, og du kan se mig bagfra, men mit ansigt f&#229;r ingen at se.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkEXO">
 <div class="chapter ch34" data-usfm="EXO.34.1+EXO.34.2+EXO.34.3+EXO.34.4+EXO.34.5+EXO.34.6+EXO.34.7+EXO.34.8+EXO.34.9+EXO.34.10+EXO.34.11+EXO.34.12+EXO.34.13+EXO.34.14+EXO.34.15+EXO.34.16+EXO.34.17+EXO.34.18+EXO.34.19+EXO.34.20+EXO.34.21+EXO.34.22+EXO.34.23+EXO.34.24+EXO.34.25+EXO.34.26+EXO.34.27+EXO.34.28+EXO.34.29+EXO.34.30+EXO.34.31+EXO.34.32+EXO.34.33+EXO.34.34+EXO.34.35">
 <div class="m">1Herren sagde derefter til Moses: &#8222;Lav to nye stentavler som dem, du slog i stykker. S&#229; vil jeg skrive de samme ord p&#229; de nye tavler. 2I morgen tidlig skal du g&#248;re dig klar og komme op p&#229; Sinaibjerget. St&#229; og vent p&#229; mig p&#229; toppen. 3Ingen m&#229; f&#248;lge med dig denne gang, og ingen m&#229; f&#230;rdes p&#229; bjerget. Husdyrene m&#229; ikke engang gr&#230;sse i n&#230;rheden af bjerget.&#8221;</div><div class="p"> 4S&#229; lavede Moses to stentavler, der lignede de f&#248;rste. Tidligt n&#230;ste morgen gik han af sted med stentavlerne i h&#229;nden op p&#229; Sinaibjerget, s&#229;dan som Herren havde sagt.</div><div class="p"> 5Da steg Herren ned, stillede sig i en sky foran Moses og n&#230;vnte sit navn &#8222;Jahve&#8221;. 6Han passerede forbi Moses, alt imens han sagde: &#8222;Jeg er Jahve, en n&#229;dig og k&#230;rlig Gud, som ikke straks bliver vred, men er meget barmhjertig. 7Jeg er en trofast Gud, der viser n&#229;de gennem tusind generationer og er villig til at tilgive ondskab, opr&#248;r og synd. Men den, der forts&#230;tter med at g&#248;re opr&#248;r, f&#229;r sin straf. B&#248;rnene i tre eller fire generationer m&#229; b&#248;de for for&#230;ldrenes ondskab.&#8221;</div><div class="p"> 8Da b&#248;jede Moses sig hurtigt til jorden i tilbedelse 9og sagde: &#8222;Herre, hvis du virkelig holder af mig, s&#229; g&#229; med os! Jeg ved, at det er et st&#230;digt og opr&#248;rsk folk. Men tilgiv os vores synd og skyld, og lad os v&#230;re dit folk.&#8221;</div><div class="p"> 10Herren svarede: &#8222;Jeg opretter en pagt med jer: For &#248;jnene af jer vil jeg udf&#248;re undere s&#229; store, at noget lignende aldrig f&#248;r er set p&#229; jorden, og hele Israels folk skal v&#230;re vidne til de store gerninger, jeg vil g&#248;re gennem jer. 11Jeres del af pagten er at adlyde mine befalinger. S&#229; vil jeg bortdrive amoritterne, kana&#700;an&#230;erne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne foran jer. 12Indg&#229; ikke nogen form for fredsaftale med folkene i det land, I kommer til. Hvis de bliver boende iblandt jer, vil de f&#248;re jer p&#229; afveje. 13I skal rive deres altre ned, knuse deres stenst&#248;tter, v&#230;lte deres Asherap&#230;le og br&#230;nde deres afgudsbilleder. 14I m&#229; ikke tilbede nogen anden gud, for jeg er Herren, jeres Gud, og jeg forventer jeres fulde loyalitet. Jeg t&#229;ler ingen rivaler.</div><div class="p"> 15I m&#229; ikke indg&#229; nogen form for fredsaftale med folkene i landet. Hold jer langt v&#230;k fra dem og deres afgudsfester, som de vil invitere jer med til. 16I m&#229; ikke tillade, at jeres s&#248;nner indg&#229;r &#230;gteskab med deres d&#248;tre, for de dyrker fremmede guder, og med deres afgudsdyrkelse vil de friste jeres s&#248;nner til utroskab imod Herren. 17I m&#229; aldrig fremstille afgudsbilleder eller tilbede dem.</div><div class="p"> 18I skal fejre de usyrnede br&#248;ds fest til den fastsatte tid i aviv m&#229;ned, den m&#229;ned I forlod Egypten. I syv dage skal I spise br&#248;d bagt uden surdej efter de forskrifter, som jeg har givet jer.</div><div class="p"> 19Alt f&#248;rstef&#248;dt af hank&#248;n tilh&#248;rer mig, og det g&#230;lder ogs&#229; jeres k&#248;er, f&#229;r og geder. 20Hvad &#230;self&#248;l ang&#229;r, kan de k&#248;bes fri ved at ofre et lam i deres sted. Men hvis I beslutter ikke at frik&#248;be &#230;self&#248;llet, skal I br&#230;kke halsen p&#229; det. Jeres f&#248;rstef&#248;dte s&#248;nner derimod kan I k&#248;be fri ved at betale en passende l&#248;sesum. Ingen m&#229; komme til mig uden offergave.</div><div class="p"> 21&#197;ret rundt, ogs&#229; i s&#229;tid og h&#248;sttid, skal I arbejde seks dage i ugen. Den syvende dag skal I hvile fra jeres arbejde.</div><div class="p"> 22I skal fejre ugefesten for hvedeh&#248;sten med det f&#248;rste neg fra marken, og senere festen for frugth&#248;sten, n&#229;r alle jeres afgr&#248;der er i hus. 23Tre gange om &#229;ret skal alle m&#230;nd i Israel tr&#230;de frem for Herren, Israels Gud. 24Ingen skal f&#229; lov at angribe eller erobre jeres land, n&#229;r I tre gange &#229;rligt drager op for at tr&#230;de frem for Herren, jeres Gud. Jeg vil bortdrive folkene foran jer og udvide jeres gr&#230;nser.</div><div class="p"> 25I m&#229; ikke bruge syrnet br&#248;d i forbindelse med jeres ofre til mig, og intet k&#248;d fra p&#229;skelammet m&#229; gemmes til n&#230;ste morgen. 26Bring det bedste af den f&#248;rste h&#248;stafgr&#248;de til Herrens, jeres Guds, hus. I m&#229; ikke koge et gedekid i dets mors m&#230;lk.&#8221;</div><div class="p"> 27Herren sagde endvidere til Moses: &#8222;Skriv de love ned, som jeg her har givet dig. De udg&#248;r betingelserne for min pagt med dig og med Israel.&#8221;</div><div class="p"> 28Moses blev oppe p&#229; bjerget sammen med Herren i 40 dage, og i al den tid hverken spiste eller drak han. Han skrev s&#229; pagtens grundl&#230;ggende bestemmelser, de ti bud, p&#229; de nye stentavler.</div><div class="s1">Moses&#700; str&#229;lende ansigt</div><div class="m"> 29Da Moses kom ned fra Sinaibjerget med de to stentavler, hvor pagtens ord stod skrevet, lyste hans ansigt efter samv&#230;ret med Herren, men det var han ikke selv klar over. 30Da Aron og israelitterne s&#229; hans lysende ansigt, turde de ikke komme i n&#230;rheden af ham. 31Men han kaldte dem til sig, og Aron og folkets ledere kom hen til ham og talte med ham. 32Derefter samledes hele folket, og han fortalte dem alt, hvad Herren havde sagt til ham p&#229; bjerget. 33Da han var f&#230;rdig med at tale til dem, d&#230;kkede han sit ansigtet med et sl&#248;r. 34Men hver gang han gik ind i &#229;benbaringsteltet og tr&#229;dte frem for Herren, fjernede han sl&#248;ret. N&#229;r han derefter kom ud igen og fortalte folket, hvad Herren havde sagt til ham, 35kunne de se, at hans ansigt str&#229;lede. Derefter tog han sl&#248;ret p&#229; igen og beholdt det p&#229;, indtil han igen tr&#229;dte frem for Herren.</div>
 </div>
 </div>
</div>

The Essential 100® Bible Challenge–5–The Law And The LandUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner