Lev med styrke og mod!

Andet Korintherbrev

Du HAR en bøn!

Din bedste investering!

Ezekiels bog

Lev et formålsfyldt liv!

Hvordan var Jesus?

Udforsk det episke tempel i Jerusalem

Giv Gud førstepladsen

Håb

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

Bibelen på Hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJDG">
 <div class="chapter ch6" data-usfm="JDG.6.1+JDG.6.2+JDG.6.3+JDG.6.4+JDG.6.5+JDG.6.6+JDG.6.7+JDG.6.8+JDG.6.9+JDG.6.10+JDG.6.11+JDG.6.12+JDG.6.13+JDG.6.14+JDG.6.15+JDG.6.16+JDG.6.17+JDG.6.18+JDG.6.19+JDG.6.20+JDG.6.21+JDG.6.22+JDG.6.23+JDG.6.24+JDG.6.25+JDG.6.26+JDG.6.27+JDG.6.28+JDG.6.29+JDG.6.30+JDG.6.31+JDG.6.32+JDG.6.33+JDG.6.34+JDG.6.35+JDG.6.36+JDG.6.37+JDG.6.38+JDG.6.39+JDG.6.40">
 <div class="m">1S&#229; begyndte Israelitterne igen at g&#248;re, hvad der var ondt i Herrens &#248;jne. Derfor udleverede Herren dem til midjanitterne, der tyranniserede dem i syv &#229;r. 2Midjanitterne var s&#229; grusomme, at israelitterne flygtede op i bjergene og indrettede sig skjulesteder i huler og klippeborge. 3Hver gang israelitterne havde tils&#229;et deres marker, kom der omstrejfende bander fra Midjan og Amalek og andre nabofolk fra &#248;st og angreb dem. 4De slog lejr p&#229; deres marker, &#248;delagde afgr&#248;derne og plyndrede landet s&#229; langt som til Gaza. Israelitterne havde intet at spise, for fjenderne stjal ogs&#229; alle deres f&#229;r, geder, okser og &#230;sler. 5-6R&#248;verbanderne tr&#230;ngte ind i landet og slog sig ofte ned i l&#230;ngere tid med deres hjorde og kamelflokke, tall&#248;se som gr&#230;shoppesv&#230;rme, indtil landet var s&#229; h&#230;rget og forarmet, 7at folket igen r&#229;bte til Herren om hj&#230;lp.</div><div class="p"> 8Da sendte Herren en profet til dem: &#8222;H&#248;r hvad Herren, Israels Gud, siger til jer,&#8221; sagde han. &#8222;Jeg f&#248;rte jer ud af fangenskabet i Egypten 9og befriede jer fra egypterne og alle jeres modstandere. Jeg drev jeres fjender ud af Kana&#700;ans land og gav det til jer. 10Jeg sagde til jer: &#8218;Jeg er Herren, jeres Gud. I m&#229; ikke dyrke amoritternes guder i landet, hvor I bor.&#8217; Men I har ikke adlydt mig!&#8221;</div><div class="s1">Gideons kald og hans opg&#248;r med afguderne</div><div class="m"> 11S&#229; kom Herrens engel og satte sig under egetr&#230;et i Ofra, der tilh&#248;rte Joash fra Abiezers sl&#230;gt. Joash&#700; s&#248;n Gideon var netop i f&#230;rd med at t&#230;rske hvede i bunden af en vinperse for at skjule det for midjanitterne.</div><div class="p"> 12Herrens engel viste sig for Gideon og sagde: &#8222;Herren er med dig, st&#230;rke kriger!&#8221; 13&#8222;Hvis Herren er med os, hvorfor g&#229;r det os da s&#229; d&#229;rligt?&#8221; svarede Gideon. &#8222;Hvor er alle miraklerne, som vores forf&#230;dre fortalte os om? Sagde de ikke, at Herren gjorde en masse undere, da han f&#248;rte dem ud af Egypten? Han m&#229; have forkastet os og overgivet os til midjanitterne!&#8221;</div><div class="p"> 14Da vendte Herren sig til Gideon og sagde: &#8222;Tag af sted med den styrke du har, og red Israel fra midjanitterne. Jeg sender dig!&#8221; 15&#8222;Men Herre, hvordan skulle jeg kunne redde Israel?&#8221; svarede Gideon. &#8222;Vores sl&#230;gt er den svageste i Manasses stamme &#8211; og jeg er den yngste i min familie!&#8221; 16&#8222;Men jeg er Herren &#8211; og jeg er med dig! Du skal hugge midjanitterne ned alle som en!&#8221;</div><div class="p"> 17Gideon svarede: &#8222;Er det virkelig Herren? Utroligt, at han skulle komme til mig. Jeg vil gerne have et bevis p&#229;, at det virkelig er Herren, som taler til mig. 18Vent her, indtil jeg kommer tilbage med en offergave til dig.&#8221; &#8222;Jeg bliver her, til du kommer tilbage,&#8221; lovede englen.</div><div class="p"> 19Gideon skyndte sig nu hjem, slagtede og tilberedte et gedekid, hvorefter han tog en stor pose#6,19 P&#229; hebraisk: en efa, cirka 22 liter. mel og bagte br&#248;d uden surdej. S&#229; lagde han k&#248;det i en kurv, h&#230;ldte suppen i en krukke og bar det ud til englen, som sad under egetr&#230;et.</div><div class="p"> 20Da sagde Guds engel: &#8222;L&#230;g k&#248;det og br&#248;dene p&#229; stenen derhenne og h&#230;ld suppen ud over det!&#8221;</div><div class="p">Gideon gjorde, som englen sagde, 21og englen r&#248;rte k&#248;det og br&#248;dene med sin stav. Ild flammede op fra stenen og fort&#230;rede det hele. S&#229; var englen borte.</div><div class="p"> 22S&#229; vidste Gideon, at det virkelig var Herrens engel, og han udbr&#248;d: &#8222;Ak, min Herre og min Gud, det er ude med mig, for jeg har set Herrens engel ansigt til ansigt.&#8221;</div><div class="p"> 23Men Herren sagde: &#8222;Fred v&#230;re med dig! V&#230;r ikke bange. Du skal ikke d&#248;.&#8221;</div><div class="p"> 24P&#229; det sted byggede Gideon et alter for Herren og kaldte det &#8222;Herrens fred&#8221;. Det st&#229;r stadig i Ofra, p&#229; den jord, der tilh&#248;rer Abiezers sl&#230;gt.</div><div class="p"> 25Samme nat sagde Herren til Gideon: &#8222;Tag en af din fars tyre, den n&#230;stbedste, som er syv &#229;r gammel. V&#230;lt s&#229; din fars Ba&#700;als alter ned og hug afgudsp&#230;len ved siden af i stykker. 26N&#229;r det er gjort, skal du p&#229; toppen af denne klippe bygge et alter for Herren, din Gud, p&#229; den foreskrevne m&#229;de. Brug tr&#230;et fra p&#230;len som br&#230;nde p&#229; alteret, og bring s&#229; tyren som et br&#230;ndoffer til Herren.&#8221;</div><div class="p"> 27Gideon v&#230;kkede straks ti af sine tjenere og gjorde, som Herren havde befalet. Han gjorde det om natten, hvor ingen kunne se det, for han var bange for sin families og sine naboers reaktion. 28Da folk stod op om morgenen, opdagede de, at ba&#700;alsalteret var revet ned og afgudsp&#230;len var v&#230;k. I stedet stod der et nyt alter med resterne af br&#230;ndofferet ovenp&#229;.</div><div class="p"> 29&#8222;Hvem har gjort det?&#8221; sagde folk til hinanden. S&#229; spurgte de sig frem og fandt ud af, at det var Gideon.</div><div class="p"> 30&#8222;Udlever din s&#248;n til os!&#8221; r&#229;bte de til Joash. &#8222;Han skal d&#248;, for han har revet ba&#700;alsalteret ned og sl&#229;et Asherap&#230;len i stykker!&#8221;</div><div class="p"> 31Men Joash r&#229;bte tilbage: &#8222;Hvorfor forsvarer I Ba&#700;al? Kan I m&#229;ske redde ham? Den, som vil tale Ba&#700;als sag, skal d&#248; inden i morgen! Hvis Ba&#700;al virkelig er en gud, s&#229; lad ham forsvare sig selv og straffe den, der har revet hans alter ned.&#8221;</div><div class="p"> 32Fra den dag gav man Gideon tilnavnet Jerubba&#700;al,#6,32 Navnet betyder: &#8222;Lad Ba&#700;al forsvare sig selv&#8221;. fordi han havde revet Ba&#700;als alter ned.</div><div class="s1">Gideon samler h&#230;ren og beder om et tegn</div><div class="m"> 33Kort tid efter samlede midjanitterne, amalekitterne og flere andre &#248;rkenfolk sig, gik over Jordanfloden og slog lejr p&#229; Jizre&#700;elsletten. 34Da kom Herrens &#197;nd over Gideon og han bl&#230;ste i v&#230;dderhornet for at kalde Abiezer-sl&#230;gtens m&#230;nd til v&#229;ben. 35Derefter sendte han bud til hele Manasses stamme, og de sluttede op om ham. Ogs&#229; Ashers, Zebulons og Naftalis stammer fik besked, og de sluttede sig til dem.</div><div class="p"> 36Da sagde Gideon til Gud: &#8222;Hvis det virkelig er dit alvor, at du vil bruge mig til at redde Israel, s&#229;dan som du har lovet, 37vil jeg bede dig om at give mig et tegn: I nat spreder jeg noget uld ud p&#229; t&#230;rskepladsen. Hvis der s&#229; i morgen tidlig ligger dug p&#229; ulden, mens jorden udenom er t&#248;r, skal det v&#230;re et tegn p&#229;, at du vil bruge mig til at redde Israel.&#8221;</div><div class="p"> 38Og s&#229;dan gik det: Da Gideon n&#230;ste morgen stod op, var ulden s&#229; v&#229;d, at han kunne vride en hel sk&#229;l vand ud af den! 39Da sagde han til Herren: &#8222;Bliv ikke vred, Herre, men giv mig endnu et tegn: Denne gang skal ulden v&#230;re t&#248;r og jorden udenom v&#229;d!&#8221;</div><div class="p"> 40Endnu en gang gjorde Gud, hvad han bad om: N&#230;ste morgen var ulden knast&#248;r, mens jorden udenom var v&#229;d af dug.</div>
 </div>
 </div>
</div>

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkJDG">
 <div class="chapter ch7" data-usfm="JDG.7.1+JDG.7.2+JDG.7.3+JDG.7.4+JDG.7.5+JDG.7.6+JDG.7.7+JDG.7.8+JDG.7.9+JDG.7.10+JDG.7.11+JDG.7.12+JDG.7.13+JDG.7.14+JDG.7.15+JDG.7.16+JDG.7.17+JDG.7.18+JDG.7.19+JDG.7.20+JDG.7.21+JDG.7.22+JDG.7.23+JDG.7.24+JDG.7.25">
 <div class="m">1Tidligt om morgenen drog Gideon af sted sammen med sin h&#230;r helt til Harod-kilden, hvor de slog lejr. Den midjanitiske h&#230;r l&#229; nord for dem i dalen neden for More-h&#248;jen.</div><div class="p"> 2Herren sagde nu til Gideon: &#8222;Du har alt for mange krigere med dig. Hvis jeg lader jer alle k&#230;mpe mod midjanitterne, vil I bare selv tage &#230;ren og prale af, at I overvandt fjenden i egen kraft. 3Derfor skal du sige til dem: Hvis nogen af jer er bange, m&#229; I gerne g&#229; hjem!&#8221; Da gik 22.000 af m&#230;ndene hjem, s&#229; der kun var 10.000 tilbage.</div><div class="p"> 4Men Herren sagde til Gideon: &#8222;I er stadig alt for mange! F&#248;r m&#230;ndene ned til kilden, s&#229; vil jeg vise dig, hvem der skal f&#248;lge dig i krigen, og hvem du skal lade blive tilbage.&#8221;</div><div class="p"> 5S&#229; f&#248;rte Gideon m&#230;ndene ned til kilden, og Herren sagde til ham: &#8222;Dem, der drikker ved at l&#230;gge sig p&#229; maven og labbe vandet i sig som en hund, skal du skille ud fra dem, der l&#230;gger sig p&#229; kn&#230; for at drikke.&#8221;</div><div class="p"> 6Det viste sig, at 300 af m&#230;ndene labbede vandet i sig som en hund.#7,6 Den hebraiske tekst, vi har adgang til, tilf&#248;jer &#8222;med h&#229;nden op til munden&#8221;, men det giver ingen mening i sammenh&#230;ngen. De ekstra ord findes ikke i LXX og fandtes n&#230;ppe i den oprindelige hebraiske tekst. Vi har klargjort, hvad vi formoder er den tilsigtede mening. Resten lagde sig p&#229; kn&#230; og drak normalt ved at f&#248;re h&#229;nden til munden.</div><div class="p"> 7&#8222;Med disse 300 m&#230;nd vil jeg redde jer og besejre midjanitterne,&#8221; sagde Herren til Gideon. &#8222;Send alle de andre hjem!&#8221;</div><div class="p"> 8S&#229; sendte Gideon de &#248;vrige m&#230;nd hjem, men bad dem efterlade deres proviant og v&#230;dderhorn.</div><div class="p"> 9Om natten, mens midjanitterne sov trygt i deres lejr nede i dalen, sagde Herren til Gideon: &#8222;St&#229; op! Tag dine m&#230;nd og g&#229; til angreb p&#229; midjanitterne, for jeg vil give dig sejr over dem. 10Men hvis du er bange, kan du sammen med din v&#229;bendrager Pura snige dig ned til midjanitternes lejr 11og lytte til, hvad der foreg&#229;r. Det vil opmuntre dig og give dig mod til at g&#229; til angreb.&#8221;</div><div class="p">I ly af m&#248;rket sneg Gideon og Pura sig nu af sted og n&#229;ede frem til udkanten af fjendens lejr. 12Midjanitterne, amalekitterne og de &#248;vrige &#248;rkenfolk fra &#248;st l&#229; som en gr&#230;shoppesv&#230;rm ud over dalen &#8211; ja, de var tall&#248;se som sandet ved stranden, og der var flere kameler, end nogen kunne t&#230;lle. 13Netop som Gideon listede sig hen til et telt, var en af krigerne derinde ved at fort&#230;lle en anden om en dr&#248;m, han havde haft: &#8222;Jeg dr&#248;mte, at et bygbr&#248;d kom rullende hen mod lejren. Det ramte et telt, v&#230;ltede det og maste det fuldst&#230;ndigt.&#8221;</div><div class="p"> 14Den anden kriger svarede: &#8222;Det kan kun betyde &#233;n ting: At Gud vil give israelitten Gideon sejr over hele vores h&#230;r.&#8221;</div><div class="p"> 15Da Gideon h&#248;rte den samtale, b&#248;jede han sig i tilbedelse til Gud. S&#229; skyndte han sig tilbage til sine m&#230;nd og r&#229;bte: &#8222;Op med jer! Herren vil give jer sejr over midjanitternes h&#230;r!&#8221;</div><div class="p"> 16S&#229; delte han sine 300 m&#230;nd i tre grupper og gav hver af m&#230;ndene et v&#230;dderhorn og en lerkrukke med en br&#230;ndende fakkel i. 17-18S&#229; forklarede han dem sin slagplan.</div><div class="p">&#8222;N&#229;r vi har placeret os rundt om deres lejr,&#8221; sagde han, &#8222;og m&#230;ndene i min gruppe st&#248;der i hornene, skal I g&#248;re det samme i de to andre grupper og r&#229;be: For Herren og for Gideon!&#8221;</div><div class="p"> 19Samme nat kort efter det f&#248;rste vagtskifte n&#229;ede Gideon og hans 100 m&#230;nd udkanten af midjanitternes lejr. Pludselig st&#248;dte de i hornene og knuste lerkrukkerne, s&#229; faklerne lyste op i natten. 20M&#230;ndene i de andre grupper fulgte straks deres eksempel. Med h&#248;jre h&#229;nd holdt de hornene for munden, mens de holdt faklerne l&#248;ftet i venstre h&#229;nd. S&#229; r&#229;bte de: &#8222;Til kamp for Herren og for Gideon!&#8221; 21Mens de blev st&#229;ende p&#229; deres poster rundt om lejren, iagttog de, hvordan de midjanitiske krigere f&#243;r forvirret rundt og r&#229;bte og skreg. 22S&#229; snart Gideons m&#230;nd havde st&#248;dt i hornene, havde Herren nemlig bragt forvirring blandt fjendens h&#230;rafdelinger, s&#229; de begyndte at hugge hinanden ned fra den ene ende af lejren til den anden. De, som ikke blev dr&#230;bt, flygtede til Bet-ha-Shitta i retning af Serera, t&#230;t ved Abel-Mehola over for Tabbat.</div><div class="p"> 23Derefter sendte Gideon bud efter m&#230;ndene fra Naftalis, Ashers og Manasses stammer, for at de skulle s&#230;tte efter den flygtende h&#230;r. 24Han sendte ogs&#229; bud til Efraims h&#248;jland: &#8222;Kom ned og k&#230;mp mod midjanitterne. Bes&#230;t vadestederne langs Jordanfloden helt til Bet-Bara, s&#229; de ikke kan flygte over floden.&#8221; Efraimitterne gjorde, som der blev sagt. 25De tog to midjanitiske h&#230;rf&#248;rere Oreb og Ze&#700;eb til fange. Oreb blev dr&#230;bt ved den klippe, som er blevet opkaldt efter ham. Ze&#700;eb blev dr&#230;bt ved vinpersen, der har f&#229;et navn efter ham. Derefter overbragte nogle af m&#230;ndene de to h&#230;rf&#248;reres hoveder til Gideon p&#229; den anden side af Jordanfloden, mens resten genoptog forf&#248;lgelsen af midjanitterne.</div>
 </div>
 </div>
</div>

The Essential 100® Bible Challenge–6–The JudgesUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner