RastløsUddrag

I går konstaterede vi, at løsningen på vores rastløshed kan findes i sabbatslignende hvile fra kilderne til vores rastløshed. I morgen skal vi se på, hvor praktisk vi som kristne kan gør det i det 21. århundrede. Men først skal vi se på, hvad sabbat ikke er for dagens kristne. Og det bedste sted at starte er oprindelsen af selve sabbaten.

Da Gud overleverede de ti bud til Moses ved Sinai-bjerget, befalede han, at israelitterne skulle hvile den syvende dag i hver uge. Dette var beregnet til at være et tegn på Guds pagt med sit folk. Og naturligvis blev sabbaten modelleret efter Guds egen hviledag fra skabelsesarbejdet på den første syvende dag. 

I Det Gamle Testamente blev sabbaten overholdt med strenge regler og forskrifter. For eksempel var det forbudt for israelitterne at tænde ild (2. Mosebog 35: 3), samle mad (2. Mosebog 16: 23-29) og sælge varer på markedet (Nehemiah 10:31). Og straffen for forsætligt krænkelse af sabbaten var intet mindre end døden (2. Mosebog 31: 14-15).

Over tid tog israelitterne sabbatten til dens mest legalistiske yderlighed, til det tidspunkt, da Jesus kom til jorden, endda så helbredelse på sabbatten som en synd. Da farisæerne så Jesus helbrede og plukke korn på en mark på sabbatten i Matt. 12 konfronterede de Ham og påpegede hans forbrydelser. Jesus svarede ved at forkynde, at ”Menneskesønnen er sabbattensherre” (Matt. 12: 8), der signaliserede, at en ny pagt var indgået med Kristus. I Markus beretning af de samme begivenheder registreres Jesus for at sige, "sabbat blev skabt til mennesket, ikke mennesket til sabbatten" (Markus 2:27). Med andre ord siger Jesus, at gennem Ham er sabbatten ikke længere en befaling af loven. I stedet er det en elskværdig gave til de urolige. 

Hvad mente Jesus, at sabbatten er nu for mennesket? Hvordan kan vi praktisk talt drage fordel af denne gave? Og hvordan kan vi hvile regelmæssigt i dag uden at gøre vores hvile legalistisk og livssugende? Det er de spørgsmål, vi vil svare på den sidste dag i denne plan.