Faste som Daniel (10-Dage)Uddrag
Dag 2: Magtkamp
At faste som Daniel er ikke kun en spirituel disciplin for mig – det er et helt nyt paradigme! Jeg kalder det YSVF, og det minder mig om, hvordan Guds folk har bedt kraftfulde bønner gennem hele Bibelen - ved at være Ydmyge, Specifikke, Vedholdende og Forventningsfulde.
Forenklet sagt er ydmyge bønner kraftfuldebønner! Når vi sætter os selv til side og lader Gud bede gennem os i stedet for at give ham vores To-Do-liste, vil vi komme til at opleve fantastiske ting fra Ham. Ydmyghed er en kraftkilde for kristne!
At faste gør dig ydmyg. Tænk over det – du vælger at nægte dig selv mad – et grundlæggende menneskeligt behov – for at underkaste dig Gud. Det er underdanigt! Det fjerner dig fra dit livs trone og sætter ham på den.
Kongen af Babylon forstod det ikke. I dagens læsning bliver Daniel hentet ind for at tolke skriften på væggen, der profeterede slutningen på kongens regeringstid. Kongen havde ophøjet sig selv over Gud, og Gud var færdig med denne magtsyge mand.
Hvis du vil have magt i denne verden, skal du fortjene den eller tage den. Det virker ikke i Guds rige. Vil du have Gud’s magt? Så gå ydmygt på knæ for ham! Vi ser hans magt ændre liv, helbrede sår, give visdom og frihed, når vi går af vejen og indser, at det ikke handler om os, og ydmyger os over for vores almægtige Gud.
Måden at få overnaturlig kraft fra Gud er at bede ham om det. Hvordan har Guds folk spurgt gennem historien? Faste og bøn.
Når vi synder, for eksempel ved at være stolte, kan vi føle os langt fra Gud. Vi kan næsten føle, at vi er med i reality-sangkonkurrencen "The Voice" og håber på, at Gud vil trykke på knappen og vende sig om. Sandheden er, at Gud aldrig flytter sig—Han forlader aldrig vores side, og han har allerede vendt sig mod dig! Faste og bøn er den måde, vi giver plads i vores liv, så vi kan opleve hans transformerende kraft i vores liv.
Hvis du føler dig langt fra ham og ønsker, at hans kraft skal ændre dit liv fuldstændigt, som verdens bedste makeover, er det tid til at ydmyge dig selv og følge ham gennem faste og bøn. Hvis du vil se ham bevæge sig med magt, så gå på knæ og sæt ham på dit livs trone.
Skriften
Om denne plan
Jeg har noget til alle jer, der gerne vil give plads til Gud, men hader at faste - en 10-dages læseplan baseret på bogen Fast Like Daniel! Daniel Fasten FORANDREDE MIT LIV, og jeg har set alle, der virkelig har deltaget i denne faste, modtage noget fantastisk fra Gud! Gør dig klar til at slutte dig til Ham og se Gud skabe livsforandring!
More