Start her | De første skridt med JesusUddrag

Markus 6-7 | Sendt for at tjene

Vi er i Marus 6 i dag, og det er tid til at komme ind i kampen. At følge Jesus burde aldrig være en tilskuersport, og disciplene er ved at få lidt spilletid.

Det gælder også for dig. Hvis du følger Jesus, er du kaldet til tjeneste, ingen undtagelser. Hvis du ikke er troende, er invitationen åben. Men husk, du er ikke inviteret til at deltage i en institution, du er kaldet til en bevægelse. 

Hvad betyder det for disciplene? De er ved at finde ud af det. Markus 6, vers 7:

“En dag kaldte Jesus de Tolv sammen og sagde til dem, at han ville sende dem ud to og to sammen, for at de skulle forkynde budskabet om Guds rige. Han gav dem autoritet til at drive onde ånder ud.”

Bemærk, at Jesus sender dem ud. Tjenesten er ikke at vente på, at folk kommer ind, det er at gå ud, hvor behovet er. Og Han sender dem to og to – tjeneste er en holdsport. Og han giver dem autoritet - Guds autoritet - til at gå. 

Og han giver dem instruktioner. Vers 8:

“de skulle ikke tage andet med på rejsen end deres vandringsstav. „I skal hverken tage mad eller penge med,” fortsatte han, „heller ikke en taske med ekstra tøj og sandaler.”

Så deres første mission er en lektion i tro. Ingen instruktioner - kun tro. Instruktionerne er dog ikke de samme hver gang. Senere vil Jesus sende dem på en anden mission med bestemmelser. Mission er ikke en formel eller opskrift, det er et eventyr, og den virkelige nøgle er at få dine anvisninger fra Herren hver gang. At følge Jesus betyder at følge instruktioner og altid stole på Gud. Tom hånd eller fuldt forsynet, stol på, at Gud sørger for dig. 

Så hvordan gik det? Vers 12: 

“Overalt hvor de kom frem, forkyndte de, at folk skulle ændre deres indstilling og tro på Jesus. De uddrev mange dæmoner og helbredte mange syge, idet de salvede dem med olie.”

Så de gjorde det! De stolede på, og Gud sørgede for. De vendte tilbage til Jesus for at give deres beretning, men ret hurtigt samledes en skare, og i vers 31 sagde han til disciplene,

“„Lad os tage hen til et øde sted, hvor vi kan være alene”

Væsentlig tjenesteregel her: vær alene med Jesus. Så de kommer til et ensomt sted, men mængden kommer der først! Beklager gutter - ingen hvile denne gang. 34:

“Da Jesus gik i land, blev han mødt af en stor skare mennesker, der havde samlet sig, og han blev fyldt af medlidenhed, for de var som får uden hyrde.” 

Jeg bliver altid overrasket over Jesu evne til medfølelse. Medfølelse betyder "lide med" - og det var netop det, Jesus gjorde. Han så folks behov og plejede dem. Og han lærte disciplene at drage omsorg. 

Nå, Jesus underviste, og det blev sent. Masser af mennesker - fjerntliggende beliggenhed - og de har brug for mad. Disciplene beder Jesus om at sende dem alle væk så de kan spise. Fair nok. Vers 37:

“Men han svarede, ‘I kan give dem noget at spise.’” 

Vær opmærksom. Disciplene ser behovet, og Jesus beder dem give dem mad. Men der er ikke nok mad. Slet ikke! Og de er midt i ingenting.

Men husk, hvad de lige har lært: tomhændede eller fuldt forsynede, stol på, at Gud sørger for dig. Vers 38:

“‘Gå hen og se efter, hvad vi selv har af brød". Et øjeblik efter kom de igen. „Vi har fem brød og to fisk,”

Det er brød og fisk til bare nogle få, ikke tusinder. Men hør nu godt efter. De beder folket om at sætte sig ned, og i vers 41, 

“Jesus tog nu de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud for dem. Derefter brækkede han brødene i stykker og begyndte at dele ud til disciplene, for at de skulle give dem videre til alle de mennesker, der var til stede.”

Hold der. Sæt båndet på pause og se omhyggeligt. Jesus takkede, brød brødene og gav hver discipel – hvor meget? 

Træd i deres sted. Se i dine hænder - et halvt brød måske, en lille smule fisk. Kig op - hundredvis af mennesker. Men Jesus sagde at du skulle give dem mad, så du giver dem mad. Toogfyrre:

“og alle fik nok og blev mætte. 5000 mænd blev bespist, og bagefter samlede man de tiloversblevne stykker brød og fisk sammen. Det blev til 12 fyldte kurve.”

Det er fantastisk. Og det sker stadig. Jeg har hørt mange historier om brød og fisk fra det virkelige liv fra mine venner i tjenesten. Orkanhjælpearbejde i Syden, der brødføder de fattige i Mexico og utallige flere. Nogle gange dukker en lastbil op ud af ingenting. Nogle gange varer en lille forsyning meget længere, end den burde. Ægte mirakler - men altid midt i et behov. Altid i  medfølelsens tjeneste.

Mens du læser Markus 6 og 7, så se Jesu mirakler. Viser han sig – eller viser han medfølelse? Lærer han disciplene at udføre mirakler eller at pleje og hjælpe, selv når behovet er langt mere, end de kan yde?

Jeg lærte for lang tid siden, at jeg ikke er nok i mig selv. Men tjeneste er et kald til noget større end os selv, noget vi ikke kan gøre alene. 

Hvad med dig? Har du det, der skal til for at hjælpe alle disse mennesker? Nej? Det har jeg heller ikke. Men Jesus sagde gå, så lad os gå. Tom hånd eller fuldt forsynet, stol på Gud... og kom ind i kampen.

Til eftertanke og diskussion:

• Hvad tror du, Jesus lærte disciplene, da han sendte dem uden penge? Hvad med, da han bad dem om at brødføde 5.000 mennesker uden mad nok? Gælder disse lektioner i dag?
• Hvad er din erfaring med at tjene Gud og hjælpe andre? Del din historie.
• Hvis du kunne gøre hvad som helst for Gud, hvad ville det så være?