Advent: Rejsen til julenUddrag

Gud Er Ikk’ Langt Væk

I Josefs drøm, åbenbarede englen, at Jesu fødsel ville fuldende århundreder gamle profetier, og gøre en ende på adskillelsen, der havde eksisteret imellem Gud og mennesket, siden den første synd i Edens Paradis. Josef lærte at Jesus skulle være “Gud med os.” Hvor let er det at glemme denne sandhed!

Vi læser i 2. Mosebog, længe før Jesu fødsel, at Moses måtte vente på, at Gud talte til ham, på en bjergtop, eller igennem en brændende busk. På den tid, havde menneskeheden ikke konstant adgang til en intim relation med Gud. Sommetider kan det være let at glide tilbage i denne gammeldags mentalitet, omkring at kommunikere med Gud. Hvor ofte beder vi stadig om vores egen brændende busk, i ønsket om, et eksplicit håndgribeligt tegn, eller et tydeligt ord fra ham? Selv som kristne, kan vi begynde at tro på, at Gud er langt væk, når det føles som om, vi venter og venter på at høre fra ham.

Vi er nødt til at huske på, at Jesus har bygget bro over kløften imellem os og Gud. Han er Guds svar på vort ønske om en samtale med ham, ved en brændende busk, eller en bjergtop. Vi tilbeder ikk’ en fjern Gud, som ikk’ ønsker at tale til os. Jesus har genoprettet vor relation med ham, tænk på hvad han kan og vil gøre i vores liv, og på vore vegne!

Bøn: Fader vor, tak for gaven i Jesus, at han banede en vej for mig, så jeg kunne være tæt på dig igen. Tak for at du ønsker relation med mig, så meget at du sendte din eneste søn, til at dø i mit sted. Fader, giv mig frimodighed til at søge dig i bøn, og i tilbedelse, velvidende at jeg har adgang til dig igen, igennem Jesus. Tak for at du giver mig sikkerhed i at du altid er med mig, at jeg aldrig er alene.

Hent dagens billede her.