At finde fredUddrag

Leve uden anger

Jeg kan huske hvordan jeg langsomt lagde telefonen og derefter sagde, mens jeg sukkede dybt, ”Nå… det er sket." 

Stemmen i den anden ende af telefonen var en advokat, der havde meddelte mig, at min kone havde anmodet om skilsmisse. 

Jeg havde levet med trusler om skilsmisse i mange år. Alligevel var jeg lamslået over nyheden, jeg fik. 

I løbet af de næste par dage tumlede mange forskellige følelser og tanker gennem mit hjerte og sind. Jeg ville ikke have en skilsmisse. Jeg vidste ikke nøjagtigt, hvordan jeg skulle fortsætte med at forhindre, at en skilsmisse skete. Jeg vidste ikke, hvem jeg skulle fortælle, eller hvordan jeg skulle fortælle dem. Jeg vidste til sidst, at jeg var nødt til at fortælle hele menigheden i kirken, jeg var præst i, og jeg havde ingen garanti for, hvordan bestyrelsen eller menigheden ville reagere. Den eneste sikkerhed var presset med at forberede og levere næste søndags prædiken.

Selv da mit sind kørte med en million kilometer i sekundet, vidste jeg med absolut sikkerhed dybt inde i mit hjerte disse sandheder: 

· Gud blev ikke overrasket over denne handling, der blev truffet imod mig.

· Gud havde kontrol over mit liv - Han lod dette ske med sine formål som en del af hans plan for mig.

· Han lovede i sit ord aldrig at efterlade mig eller forlade mig. Han havde lovet at være lige ved min side hvert eneste skridt på vejen; og derfor ville alle ting i sidste ende være til mit evige livs fordel, hvis bare jeg ville fortsætte med at stole på ham, fuldt ud.

Situationens øjeblikkelige kendsgerninger skabte uro. Den uforanderlige sandhed om Gud skabte fred.

Næsten otte år efter advokatens telefonopkald blev den skilsmisse, min kone søgte, lovligt tildelt hende.

Folk har sagt til mig i årene siden: "Du må helt bestemt fortryde tabet af dit ægteskab … at du ikke lykkedes i din kamp for at redde dit ægteskab …at al din indsats for forsoning ikke fungerede."

Mit ydre svar har hovedsagelig været tavshed. Mit virkelige, indre svar på sådanne kommentarer er, Tristhed, ja. Anger, nej  

Selvom jeg er ked af, at mit ægteskab endte med skilsmisse, lever jeg ikke med en vedvarende følelse af anger. Hvorfor? Fordi anger er rodfæstet i uløst skyld. Jeg vidste, at jeg havde fred med Gud, og anger og skyld er derfor ikke en del af mit liv.

Jeg har erfaret at den bedste måde at leve uden anger er ved at bevare en god samvittighed. Vælg at leve på en sådan måde, at du gør dit bedste i enhver opgave og relation, og giver din bedste indsats for at leve på en gudfrygtig måde. Vælg at stole på Gud på ethvert område i dit liv - ikke kun de lette. Vælg at adlyde ham og holde hans befalinger. Vælg at tilgive andre fuldt ud. Og vælg den vej, Gud afslører for dig at følge.

Der ingen som kan gøre alt dette i deres egen kraft, men med Helligeånden, der bor i os, kan vi vende os fra alle former for fristelse og forfølges af vores egen og andres fred - og fortsætte de gode gerninger, som Gud har autoriseret os til at gøre.